Knækkede fliser ligger i en dynge. Opgravede brosten ligger i en anden, kloakdæksler i en tredje.

Kørebanen er gravet op, og vejen er omkranset af hegn, der kun lige gør det muligt at bruge fortovet. Indkørslerne på vejen er sat helt ud af spillet.

Med andre ord er Hedevej lige for tiden en større rodebutik.

Men for Kell og Lilian Jarsbo er gravearbejdet et bevis på, hvad Hedevej vil være uden den gennemkørende trafik. I deres have kan de høre fuglekvidder, og kun hvis de anstrenger sig, kan de høre svag trafikstøj.

Sådan plejer det ikke at være.

- Vi har konstant tung trafik på vejen. Det er især tunge sættevognstog med biler fra Bilbyen og lastbiler med dagligvare, der bruger Hedevej som smutvej, fortæller ægteparret.

Den slags er parkeret, mens der bliver arbejdet med fjernvarme på Hedevej. Og det har fået parret til at skrive til Aarhus Kommune.

”Vi vil foreslå at sætte en permanent ”prop”/spærring af Hedevej. Vi har jo allerede erfaringerne i forhold til fjernvarmeprojektet, der lukker vejen for gennemkørende trafik i disse måneder”, lyder det i deres forslag.

- Det er selvfølgelig ekstremt, det her med opgravningen af vejen, men nu har vi bare set, hvor godt det er, og vi har kunnet bo her alligevel, siger Kell Jarsbo.

Hvordan det præcist skal gøres, ved Kell og Lilian Jarsbo ikke. Men de har med længsel kigget mod nogle af nabovejene, hvor store, massive blomsterkummer sikrer, at strækningen ikke kan bruges som genvej.

De foreslår også, at Aarhus Kommune overvejer et forbud mod tung trafik på Hedevej.

- Men spørgsmålet er, om det vil blive respekteret, siger Kell Jarsbo.

Det er ikke sikkert, at det bliver det, og ifølge Mette Dyrlund Sahlertz, der er ansvarlig for kommunens mobilitetsprojekter i Nordbyen, har sådanne forbud sjældent den store effekt. Samtidig er det ikke så let at indføre, som det måske kunne lyde.

- Der skal renovation ind, og borgerne vil også gerne kunne få en flyttebil ind, og skal der bygges om, skal der også noget tung trafik til, så det er ikke lige til. Men jeg kan sagtens forstå, at borgerne synes, det er frustrerende, at Bilbyen anvender vejen, siger hun.

Skal man gøre noget, der har effekt, så er det altså mere en spærring end et forbud, man skal ud i. Og sådan en kan komme på tale, fortæller Mette Dyrlund Sahlertz.

- Det er noget, vi kommer til at kigge på, og jeg vil ikke afskrive det, for det er et ønske, der er kommet fra flere forskellige, siger hun.

En vejlukning er dog ikke noget, forvaltningen bare sætter op hen over natten. Det kræver en længere proces.

- Det skal besluttes i byrådet, og normalt vil der også komme en høring. For en ting er, at nogle borgere ønsker det, noget andet er, at det jo er et stort område, der bliver berørt. Så jeg vil forestille mig, at der også skal sættes gang i en høring her, siger Mette Dyrlund Sahlertz.

En dør er på klem for Kell og Lilian Jarsbo og for de øvrige på Hedevej, der gerne så, at der blev sat en permanent prop i for gennemkørende biler.

Men det bliver ikke lige nu, at vejen bliver spærret. Som Mette Dyrlund Sahlertz forklarer, så tager selve processen tid, men inden et eventuelt forslag kan nå til byrådet, skal forvaltningen nå til den konklusion, at en lukning af Hedevej vil være det rigtige.

Og arbejdet mod at nå hen til den konklusion er en del af det store arbejde, der lige nu er i gang med Lystrupvej. Her er en større trafikplan på vej, og som tidligere beskrevet her på RisskovLIV, så er planen cirka et år forsinket, hvilket betyder, at den første ligger klar i 2025.

Det er i øvrigt ikke første gang, at der bliver ytret ønske om en løsning for mere trafiksikkerhed på Hedevej. Det kan du læse mere om her.

På foreløbigt 10 veje i 8240 kan grundejerne så småt begynde at overveje, hvordan asfalten bedst muligt vedligeholdes, og hvordan man kommer igennem snerydning.

For begge dele ser fortsat ud til at blive tilfældet nogle år ude i fremtiden.

Det står klart, efter Aarhus Kommune har haft et eksternt advokatfirma til at gennemgå beslutningen om at overdrage i alt 900 veje til borgerne.

Prædikatet privat fællesvej er allerede klistret på de første af de 900 veje, og over de kommende år lander flere og flere strækninger i samme pulje. Det er på trods af, at beslutningen, som blev truffet af et flertal i byrådet i 2017, har mødt stor modstand.

Mest markant har været påstanden om, at kommunens harmoniseringsprojekt ganske enkelt har været ulovligt. I Vejloven står, at manøvren ikke må ske udelukkende for at sikre en kommunal besparelse, og det har ifølge flere kritikere været tilfældet her.

- Grunden til vores protest er primært, at nedklassificeringen efter vores mening er ulovlig. Men også fordi konsekvensen har været usikkerhed, utryghed, uro og splid mellem grundejerne på de berørte veje, sagde Bent Hansen fra Lystrup i byrådssalen i marts, efter hans borgerforslag om at annullere privatiseringen havde opnået 1.500 støtter.

Kommunen skal ikke frifinde sig selv, sagde byrådsmedlem Jesper Kjeldsen (S), da borgerforslaget blev behandlet. Et flertal ville have et eksternt advokatfirma til at slå fast, at kommunen ikke har handlet ulovligt.

Advokatfirmaet Horten har gennemgået sagen, og det vurderer, at kommunen har handlet i ”overensstemmelse med Vejloven”.

”Der er på baggrund af det modtagne materiale ikke grundlag for at antage, at kommunen har inddraget usaglige eller ulovlige hensyn i afgørelserne om nedklassificering eller undladt at inddrage relevante forhold i den skønsmæssige afvejning.”

”Da kommunen netop har inddraget en række trafikale hensyn ved vurderingen af, hvilke veje der skal nedklassificeres, vurderer vi, at besparelsen ikke i sig selv kan føre til, at der skulle være tale om ulovlig administration, eller at afgørelserne om nedklassificering er ulovlige,” skriver Horten blandt andet i sin vurdering af sagen.

Det forventes, at privatiseringen af de 900 veje vil betyde en besparelse for Aarhus Kommune på 10 millioner kroner, når alle veje er overdraget.

Om det sidste kapitel i sagen er skrevet, må tiden vise, men for nu er der i hvert fald sat et punktum, mener Socialdemokratiets Jesper Kjeldsen.

- Det, som vi i Socialdemokratiet havde brug for, var en ekstern vurdering af, om det, vi blev beskyldt for, var rigtigt. Den har vi fået nu, og den sætter et punktum fra vores side, siger han.

For Bent Hansen er sagen dog ikke slut endnu.

Han sætter spørgsmålstegn ved advokatundersøgelsens pålidelighed og kritiserer, at hans synspunkter ikke er blevet hørt i forbindelse med Hortens rapport.

Bent Hansen har derfor sendt en række opfølgende spørgsmål til kommunen og overvejer muligheden for at lave endnu et borgerforslag, der foreslår, at kommunen laver en ny uvildig undersøgelse.

Siden 2017 har der været offentliggjort klumper af veje, der er udpeget til at blive private fællesveje. Og det er gaven, de færreste vil have. Det understreger tal fra et notat til Teknisk Udvalg.

Her fremgår det, at der er indgivet mere end 50 klager til Vejdirektoratet i forbindelse med puljen af veje, der blev offentliggjort i 2017. Samtidig er der kommet mere end 40 klager i forbindelse med puljen fra 2018, står der i notatet.

Der har dog tilsyneladende ikke været noget at komme efter, da alle de afgjorte klagesager er end med opretholdelse af afgørelserne, som det står i notatet.

Antallet af klager og kritikken af privatiseringen får dog ikke Jesper Kjeldsen til at ændre sit syn på projektet.

- Jeg står helt bag harmoniseringen af veje. Jeg er godt klar over, at det ikke er sjovt at blive bedt om at betale for vedligehold af sin vej, men det er det, flertallet i Aarhus Kommune gør, siger han.

8240 blev først en del af projektet i den klynge af veje, der blev offentliggjort i 2023 som veje, kommunen påtænker at overdrage til borgerne.

Det bliver dog først nogle år ude i fremtiden, at det sker. Hvis det da overhovedet ender sådan. For inden en vej bliver overdraget, kræver det en trafikundersøgelse.

- Vi kigger på, om trafikmængden primært er fra dem, som bor der, eller om det er mest gennemkørende trafik. Og hvis det er tilfældet, så kommer vejen af listen, fortalte fagkoordinator ved Vejdrift i Aarhus Kommune Per Kristensen til RisskovLIV i december.

Vil bygherren overhovedet bygge, var et spørgsmål, der blev hængende i luften, efter et flertal i byrådet tidligere på året sendte et lokalplanforslag i høring.

Den nye lokalplan vil gøre det muligt for Tækker Group at opføre 12 rækkehuse på Ådalsvej på den grund, hvor fitnesscenteret Fit og Sund i dag ligger.

Og netop fitnesscenteret blev omdrejningspunkt for spørgsmålet om, hvad Tækker Group har tænkt sig med grunden, hvis udviklervirksomheden senere på året skulle stå med en ny lokalplan og grønt lys til at bygge rækkehuse.

Til RisskovLIV har medejer af centeret på Ådalsvej Johnny Boilesen tidligere forklaret, at det ikke er planen, at motionscykler, løbebånd og håndvægte skal flytte lige foreløbig.

- Vi har en 10-årig lejekontrakt, som blev fornyet sidste år, så vi forbereder os ikke på, at vi skal noget andet. Jeg har fuld forståelse for, at Tækker Group vil sikre værdierne i ejendommen, men vores medlemmer skal ikke være bekymrede, lød det i februar.

Og det fik altså flere politikere til at undre sig.

- Jeg vil ikke pålægge et byråd om 10 eller 15 år noget, vi har besluttet i en lille lokalplan. Hele området kan se totalt anderledes ud om 10 år, sagde løsgænger Henrik Arens på byrådsmødet i marts, hvor lokalplanforslaget altså endte med at blive sendt i offentlig høring.

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) rundede af med en bemærkning om, at bygherren måske nok ”skyldte en forklaring på, hvad det her egentlig handler om”.

Den forklaring er Tækker Group kommet med.

”Vi har ikke forlænget lejeaftale – men vi har haft en konstruktiv dialog med lejer omkring, at vi udvikler en lokalplan. Vi ønsker at realisere projektet på grunden – men vi ønsker ikke at smide en god lejer på porten i processen. Det må vi løse senere – hvor man enten fraflytter, eller vi finder anden placering i et af vores andre lejemål.”

Sådan lyder det blandt andet i et mailsvar fra Tækker Rådgivende Ingeniører til Teknik og Miljø, som RisskovLIV har fået aktindsigt i.

En forklaring, der umiddelbart stritter imod det, der tidligere er blevet fortalt. Så hvad er egentlig det rigtige? Er der en 10-årig aftale og dermed ikke udsigt til et byggeri lige foreløbig, eller er der ikke?

- Der er en eksisterende lejekontrakt, og til den har vi lavet et tillæg, der gør, at vi ikke kan komme og opsige den før tidligst i 2032. Så det er ikke planen, at de skal flytte, siger Rasmus Bach, der er salgs- og udviklingschef hos Tækker Real Estate.

Hvorfor fortæller I så til Aarhus Kommune, at der ikke er en forlænget lejekontrakt?

- Vi har ikke forlænget lejeaftalen, således lejer har en uopsigelighed overfor os som udlejer, men derimod givet lejer en sikkerhed for, at vi som udlejer ikke kan opsige lejeaftalen før tidligst 2032.

- Fit og Sund kan til enhver tid komme og sige, at nu vil vi ikke mere, eller nu kan vi ikke mere, men vi går ikke til Fit og Sund med en ny lokalplan og siger, at nu skal I flytte, siger Rasmus Bach.

Så altså. Hvis Fit og Sund ønsker det, kan de som minimum blive på matriklen indtil 2032. Den eventuelt nye lokalplan er en ”sikkerhed” for Tækker Group.

- Hvis fitnesscenteret skulle miste pusten eller sige, at her gider vi ikke være mere, så står vi ikke med en tom ejendom, som vi ikke har alternativ anvendelse til. Den kommunale proces er meget lang, og kommer Fit og Sund en dag og siger, at de flytter om et halvt år, kan vi ikke nå at gøre noget, forklarede Rasmus Bach i februar om grunden til, at Tækker Group har anmodet om en ny lokalplan, selvom det altså ikke er plan A at opføre boliger.

Set i forhold til mange af de øvrige boligprojekter, der er kommet til Risskov i de seneste år, er projektet på Ådalsvej et mindre et af slagsen.

Alligevel var der dog stor modstand mod det, da lokalplanforslaget for nogle år siden var i forudgående høring. Her tikkede 61 høringssvar ind. Siden er projektet blevet skrumpet, men det rækker fortsat ud over de nuværende rammer.

Det er også blevet pointeret i den netop overståede høringsperiode, hvor otte forskellige er kommet med kommentarer.

Blandt andet har nabovejens grundejerforening ytret bekymring for indkigsgener, ligesom også højden bliver nævnt.

”Vi er imod højt etagebyggeri i et villakvarter i Risskov. De planlagte 9,2 meters byggeri overstiger den tilladte højde på 8,5 meter. Det finder vi urimeligt,” skriver Åmindevejs Grundejerforening.

TRAFIK: Flere og flere århusianere og østjyder hopper på letbanetogene, hvilket de sidste mange måneders passagertal dokumenterer. Men som Aarhus Letbanes køreplan er strikket sammen, er der i perioder langt mellem afgangene på Odderbanen og Grenåbanen.

I Midttrafik er holdningen da også, at der er for langt mellem togene på letbanestrækningerne.

Allerede ved det kommende køreplansskift bliver der lidt flere afgange på de to strækninger, men der vil stadig kun køre et tog i timen om aftenen og i weekenderne.

Et notat udarbejdet af Midttrafik i april i år peger dog på en række yderligere opjusteringer, som gradvist kan sikre flere afgange i løbet af de kommende år, hvis politikerne i Region Midtjylland og Aarhus Kommune bakker op.

Den fulde plan vil betyde, at der i 2029 er halvtimesdrift både om aftenen og i weekenden på hele Odder-strækningen. Her vil der derudover køre fire tog i timen i myldretiden.

På Grenåbanen mellem Aarhus H og Ryomgård vil der være halvtimesdrift, mens der på strækningen Aarhus og Hornslet vil være kvartersdrift i dagtimerne - og ikke kun som nu i myldretiden.

Det vil naturligvis også give et løft for passagererne i blandt andet Risskov og Lystrup.

Det er ikke kun på de to gamle jernbaner - Odderbanen og Grenåbanen, at der vil være flere afgange.

Også på indre strækning bliver der skruet op. I myldretiden skal der ifølge planen køre tog hvert femte minut mellem Aarhus H og Universitetshospitalet - altså i alt 12 afgange i timen hver vej. Der vil derudover være fire afgange hver time fra Universitetshospitalet til både Lisbjergskolen og Lystrup.

Kvartersdrift til Odder kræver, at både af indkøb af et nyt togsæt og etablering af en ny krydsningsstation, som er planlagt til at skulle være ved stationen Rude Havvej i Odder.

Resten af planen kræver "kun" flere togsæt.

Den slags koster penge - mange penge.

Men de nuværende 26 togsæt som letbanen har, rækker kun lige akkurat til den nuværende trafik. Da letbanetogene frem mod 2030 når en alder, hvor de må tages ud af drift i længere perioder for vedligehold, hvilket presser reservekapaciteten yderligere. Så noget skal der ske.

Forretningsudvalget i Region Midtjylland skal derfor på næste møde tage stilling til om regionen skal yde en lånegaranti på op til 405 mio. kroner til køb af otte letbanetog og en række følgeudgifter, der omfatter penge til et nyt togdepot og ændringer i den nuværende letbaneinfrastruktur.

Senere skal politikerne i Aarhus Byråd nikke ja til et beløb på cirka 575 millioner kroner.

Her skal politikerne dog først træffe en beslutning om etape 2.

Investeringen i materiel skal dog foretages uafhængigt af denne beslutning, da det løser et problem på de eksisterende strækninger, mens følgeinvesteringen i et nyt depot kun er nødvendig, hvis letbanen udbygges i en etape 2.

En analyse fra rådgivningsfirmaet Viatrafik for Aarhus Kommune peger på, at kombinationen
af byvækst langs etape 1 og flere togafgange kan bringe letbanen op på mellem 8 og 10 millioner passagerer i 2030 mod cirka 5,8 millioner passagerer i 2023.

Ifølge Midttrafik vil de mange flere passagerer betyde, at indtægterne samtidig forøges væsentligt.

Det betyder, "at selve driftsudvidelsen formodentlig som minimum vil kunne gennemføres udgiftsneutralt, så det alene er indkøb og afskrivning på investeringerne i anlæg og flere tog, der medfører en fordyrelse", hedder det i notatet fra Midttrafik.

Aarhus Letbane har den seneste tid oplevet stor fremgang i passagertallene. Således blev 2023 det hidtil klart bedste år for letbanen.

Året trak næsten 15 procent flere passagerer ind i togene i forhold til året før.

Samtidig peger de første måneder i 2024 i retning af, at sidste års rekordtal bliver slået markant.

Første kvartal af året bød på en stigning på i alt 176.000 passagerer i forhold til samme periode 2023. I alt 1.590.327 steg på et letbanetog i januar, februar og marts, og stigningen fortsatte i april, som tiltrak det højeste antal passagerer på en måned - 588.266 - nogensinde på Aarhus Letbane.

For at sikre nok pladser er det planen, at de kommende togsæt skal være længere og dermed have plads til flere passagerer, end letbanens nuværende tog.

ㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤ