Ligger junior trygt og sover i barnevognen, eller har man cyklen med, er man tæt på prisgivet på Torsøvej Station, hvis letbanen kører fra perronen på den anden side af skinnerne.

30 trappetrin op og 30 ned skal overvindes for at krydse sporene. Det kan blive noget af en mission – umulig hvis man er gangbesværet eller sidder i kørestol.

Det da også kastet en del henvendelser af sig til Aarhus Letbane i tidens løb, fortæller direktør Michael Borre. Alligevel står stationen med sine umuligheder, som den har gjort, siden letbanens jomfrutur.

- Der har været diskussioner frem og tilbage om, hvor beslutningen ligger, og hvilken der skal tages. Den har cyklet rundt i en bermudatrekant, for i virkeligheden er det Banedanmarks ejendom, siger Michael Borre.

Men nu ser det ud til, at der langt om længe er en løsning på vej.

- Vi har fået rådgivere til at vurdere, om det kan lade sig gøre med elevatorer, og det kan det. Nu tager jeg det med til bestyrelsen, og så er det op til ejerne at tage stilling til det, siger Michael Borre.

Det er Region Midtjylland og Aarhus Kommune, der ejer Aarhus Letbane, og som skal finde de ni millioner kroner, det vil koste at koble elevatortårne på broen ved Torsøvej Station.

- Det er den bedste og billigste løsning i forhold til vores kunder, og det vil jeg sige til ejerne. Så må vi se, hvad det ender med i sidste ende, siger Michael Borre.

Det har hidtil heddet sig, at planen for Torsøvej Station ville blive en del af den store, forkromede trafikplan for Lystrupvej.

Her skulle det slås fast, om stationen skulle udstyres med elevatorer, en tunnel under togbanen eller en løsning, hvor gående vil kunne krydse sporene direkte hen over skinnerne.

Men trafikplan er forsinket i op til et år, og vi kan derfor meget vel nå frem til midten af 2025, før den er på plads.

Så længe behøver vi dog ikke at vente på en løsning på Torsøvej Station, som både er blevet kaldt håbløs og byens værste letbanestoppested.

- Hvis midlerne kommer, så er det bare med at komme i gang, siger Martin Pape, der er afdelingsleder i Mobilitet hos Aarhus Kommune.

Vil det så sige, at kommunen er indstillet på at bygge elevatortårne?

- Det vil i hvert fald være bedre end ingenting. En tunnel fylder meget, og vi skal ekspropriere nogle arealer, og alternativet med krydsning i niveau er for farligt, siger Letbanen, så elevatortårne er det muliges kunst, siger Martin Pape

Så det peger i retning af, at elevatortårne bliver løsningen?

- Ja, det gør det.

Der er efterhånden enighed om, hvordan gangbesværede og barnevognskørende forældre skal fragtes sikkert over skinnerne.

Nu skal pengene til projektet findes.

Letbanen har tidligere søgt om midler til en løsning via en statslig pulje til forbedring af tilgængelighed, der håndteres af Banedanmark, men uden held. Torsøvej Station er ikke med i de valgte projekter i perioden 2024-2026, men den kan måske komme i betragtning fra 2027.

- Det er ikke blevet prioriteret hos Banedanmark her i første omgang, og jeg er heller ikke sikker på, at det bliver det senere hen. Jeg synes, det er ærgerligt, hvis vi skal vente yderligere tre år på næste runde hos Banedanmark, især når det fortsat er usikkert, så jeg har lagt op til at tage beslutningen nu, siger Michael Borre.

- Men ni millioner er selvfølgelig også en slags penge, det er jeg med på. Nu tager jeg den via bestyrelsen med til næste kvartalsmøde med interessenterne og spørger, om interessenterne har mulighed for at finde den nødvendige finansiering.

Ifølge Martin Pape fra Aarhus Kommune vil det formentlig kræve en byrådsbeslutning, hvis der skal tildeles millioner til projektet.

- Vi skal til lommerne, og når vi kender økonomien, skal vi finde ud af, hvordan vi gør det smartest, siger han.

Det er altså ikke endegyldigt besluttet endnu, at tilgængeligheden på Torsøvej Station langt om længe skal have et løft, men det trækker op til en løsning.

Tudegrim, øjebæ og Strandvejens grimmeste bygning.

Øjenklinikken på Nordre Strandvej 7 har ikke ligefrem suget smigrende superlativer til sig i de seneste år.

I efterhånden 10 år har det da også været planen, at de uskønne tillægsord skulle skiftes ud med nogle med mere positiv klang.

Siden 2014 har bygningens ejer Alexander Stendevad arbejdet på grønt lys til at rive klinikken ned og erstatte den med noget nyt, større og pænere.

Men selvom der fra alle sider har været enighed om, at ’Øjenlægens Hus’ af udseende ikke tjener den populære Nordre Strandvej godt, så har Alexander Stendevads byggeplaner mødt stor lokal modstand.

Det har dog aldrig været selve ansigtsløftet og det arkitektoniske, der har været omdrejningspunkt for kritikken af projektet. Det var størrelsen af det skitserede forslag, der i 2020 kastede 78 høringssvar af sig, og som fik Grundejerforeningen Vejlby Fed til at samle 1.247 underskrifter imod det tidligere projekt.

Siden har projektet været tilbage i tegneværkstedet, og med et projekt der nu holder sig inden for de gældende rammer, tyder det langt om længe på, at øjenklinikken står overfor en kærlig hånd.

- Jeg håber at kunne se en ende på det. Hvis projektet godkendes af byrådet, skal det projekteres, og så kommer selve byggefasen, siger Alexander Stendevad, som skyder på, at byggeriet kan stå færdigt om to-tre år.

Tidsplaner med kommer med elastikker i, når det drejer sig om lokalplaner, men tidligere på ugen blev sagen drøftet i Magistraten, som skubbede beslutningen videre til byrådet. Her er øjenklinikken på dagsorden den 22. maj.

Siger politikerne ja til at gå videre, skal forslaget i offentlig høring, inden det sidste nik kan gives, og Alexander Stendevad kan sætte gang i den videre proces.

- Det bliver seks lejligheder og så to-tre erhvervslokaler i stuen, siger Alexander Stendevad om sit projekt, der nu kan se lyset for enden af tunnelen.

Øjenklinikken kommer fortsat til at have adresse på Nordre Strandvej 7, og så vil tiden vise, hvem og hvor mange yderligere forretninger der flytter ind.

- Jeg ved ikke, hvem lejerne bliver endnu, men det bliver nok noget detail eller liberalt erhverv. Der er ikke umiddelbart planer om cafe eller restaurant, siger Alexander Stendevad.

Uanset hvordan skillevæggene i stueetagen bliver placeret, bliver det slut med at omtale Nordre Strandvej 7 som en øjebæ. Det tør Alexander Stendevad godt love.

- Det er ikke med min gode vilje, at den nuværende bygning fortsat står på matriklen, og det er ikke optimalt, at det har taget så lang tid, men jeg er godt tilfreds med, hvordan det bliver, siger han.

Da projektet senest var i høring i 2020, var den lokale holdning ikke til at tage fejl af. Projektets dengang tre etager, 11 højdemeter og 85 procents bebyggelse var ikke ligefrem noget, der huede lokalområdet.

Den daværende rådmand for Teknik og Miljø Sten Stavnsbo (K) var heller ikke meget for størrelsen på byggeplanerne.

- Forslaget til lokalplan har været meget omdiskuteret, og jeg vil da også sige, at det stikker meget ud fra, hvad der ellers er tilladt på den strækning. Derfor har mit tilbagespil til forslaget været, at det er lidt af en ommer, sagde rådmanden i februar 2022 til RisskovLIV.

Nu får hans efterkommer og resten af byrådspolitikerne mulighed for at tygge på forslaget igen. Det gør de, selvom projektet egentlig ikke behøver en ny lokalplan.

”Principielt kunne det nuværende projekt for Nordre Strandvej 7 gennemføres alene med en byggesagsbehandling, men på grund af projektets størrelse i forhold til eksisterende omgivelser, den lange historik, sikring af den arkitektoniske tilpasning og indretning af grunden og ikke mindst en stor borger- og politisk interesse, har Teknik og Miljø besluttet at udarbejde et lokalplanforslag, der er i overensstemmelse med de gældende bestemmelser i rammeområdet”, står der i indstillingen til politikerne.

Forslaget skal altså i høringen, inden Alexander Stendevad kan gå i jorden, og i den høringsfase skal han ikke frygte for en lang og kritisk svada fra Grundejerforeningen Vejlby Fed.

- Som forslaget er nu, er vi tilfredse. Vi har opnået det, vi gerne ville, og der bliver bygget noget pænt inden for rammerne. Det har været et langt, sejt træk, men det har været arbejdet værd, fortæller formanden for grundejerforeningen Bent Hjorth.

Nye forretninger på klinikkens matrikel skriver sig ind på en længere liste over kommende butikker på Nordre Strandvej.

Som RisskovLIV for nyligt har beskrevet, er der i omegnen af 10 nye forretninger på vej til den travle og populære strækning.

Det kan du læse mere om her.

Benjamin Severide Pedersen havde hverken hærget, smadret eller festet sin lejlighed til ukendelighed, da han fraflyttede sit lejemål i Risskov Brynet efter tre måneder.

Som sergent i Hæren havde han faktisk kun boet i lejligheden i weekenderne.

Derfor røg underkæben et nøk eller to ned, da udlejer, Taurus Ejendomsforvaltning, sendte ham regningen for istandsættelse af lejligheden.

14.466 danske kroner ud af et depositum på 20.000 kroner skulle det koste, mente den store ejendomsadministrator.

- Den stod så pænt, som da jeg modtog den. Selvfølgelig var der lidt brugshuller i væggene, men at skulle betale næsten 9.000 kroner alene for lidt klatmaling, når jeg havde betalt det samme for at få hele min gamle lejlighed malet, gav ingen mening i min bog, siger Benjamin Severide Pedersen.

Udbedringsudgifterne var så høje, at det halve kunne være nok. Og det var det måske bogstaveligt talt også.

For da Benjamin Severide Pedersen involverede Århus Lejerforening i sagen, fik piben pludseligt en anden lyd hos Taurus Ejendomsforvaltning, da udlejeren fik nys om det.

"Jeg har involveret Århus Lejerforening i sagen, da de ved mere om loven," skrev Benjamin Severide Pedersen til Taurus Ejendomsforvaltning.

"Hej Benjamin, det gør vi skam også. Hvad siger du til at slå halv pris på malerregningen?" lød responsen fra en medarbejder hos Taurus Ejendomsforvaltning, der ydermere forklarede:

"Vi kan reducere malerregningen til 4.406 kroner. Hvis du går med til det, så skal jeg bede dig om at annullere din sag hos Århus Lejerforening."

Men det fristende tilbud havde den modsatte effekt på den nu forhenværende lejer i ejendommene Broloftet, der er en del af den 5.000 mennesker store nybyggede bydel Risskov Brynet nær Veri Centret i Risskov.

- Min umiddelbare tanke var, at de ikke havde rent mel i posen, så efter en dialog med lejerforeningen bad jeg Taurus om at tilsende mig billederne fra flyttesynet. Dem havde de sjovt nok mistet, men det var kun til mit held, siger Benjamin Severide Pedersen.

Hvis der opstår en tvist mellem lejer og udlejer, gør sidstnævnte klogt i at have fotodokumentation for de fejl og mangler, som man ønsker udbedret - hvis man da vil stå en chance for at vinde, skulle sagen blive bragt for et huslejenævn eller en boligret.

Men i Benjamin Severide Pedersens tilfælde var billederne fra fraflytningssynet forsvundet, bekræfter Jens Langhoff Jørgensen, administrationschef i Taurus Ejendomsforvaltning. Pist væk.

Derfor endte Benjamin Severide Pedersen med at få hele sit depositum tilbage.

- Uden billeder ville et huslejenævn vurdere, at vi ikke har bevist, at lejemålet krævede istandsættelse. Derfor ville en sag skulle føres videre i boligretten, hvor vi skulle have viceværten, maleren og gulvmanden til at bevidne, at der var behov for istandsættelse. Det ville blive dyrt og langtrukkent, så vi endte med at 'æde' istandsættelsesudgiften, siger Jens Langhoff Jørgensen.

Men I æder den jo ikke helt. I første omgang tilbyder I lejeren et nedslag i regningen?

- Viceværten vurderede, at der skulle males én gang, slibes gulve, ordnes fodlister og dørkarme, ligesom der var en fryseskuffe, der var gået i stykker. I vores bog var regningerne rimelige. Desværre var billederne bortkommet, men da der står i kontrakten, at lejer skulle overdrage lejemålet ligesom han modtog det, syntes vi, det var fair at spørge, om han ville dække halvdelen af udgifterne, siger Jens Langhoff Jørgensen.

Men hvorfor vil I have, at lejerforeningen bliver blandet ud af sagen?

- Det er ikke det, at han går til lejerforeningen. Lejeren har boet der, og lejemålet skulle istandsættes. Det er ikke urimeligt at opkræve istandsættelsesudgifter, selvom nogle billeder, noget formalia, mangler. Det er ud fra en fairness-betragtning, siger Jens Langhoff Jørgensen.

Men det er ufint, at Taurus Ejendomsforvaltning forsøger at hale penge i land, når de står med en klokkeklar tabersag på hånden, mener Esben Obel, forretningsfører for Århus Lejerforening.

- Da Benjamin kontakter os, vil de pludseligt give ham et lille afslag, hvis han ikke involverer os. Der er det ikke frækt at sige, at Taurus Ejendomsforvaltning godt ved, at hvis vi bliver involveret i en sag, hvor fotodokumentationen mangler, så bliver det ikke et lille, men et stort afslag, siger Esben Obel.

- Det mest ordentlige af Taurus i denne situation ville være at sige, at de beklager - og så slette regningen. De mangler deres dokumentation, og det var begrænset, hvor længe han havde boet i lejemålet.

Men som RisskovLIV tidligere har beskrevet, er der mange lejere, der som Benjamin Severide Pedersen føler sig snydt i forbindelse med fraflytning fra Risskov Brynet.

Et område, som de to ejendomsadministrationsselskaber Taurus Ejendomsforvaltning og DEAS sidder tungt på udlejningen af.

Sagerne, der særligt omhandler fraflytningsregninger, blev så mange for Århus Lejerforening, at der i dag er flere ejendomme i Risskov Brynet, som har valgt at takke ja til et tilbud om at have kollektivt medlemskab i lejerforeningen.

- Det startede for to-tre år siden, hvor vi fik mange sager fra Risskov Brynet, da folks fraflytning blev virkelig dyr. Derfor er der voldsomt mange, der gerne vil have os til stede ved flyttesynet, og vi har fortsat mange sager fra området, siger Esben Obel.

I Benjamin Severide Pedersens tilfælde endte det lykkeligt.

Han fik sit depositum tilbage og kunne flytte til Vejle for at studere på Politiskolen, men han er blevet ekstra påpasselig med at tjekke, hvilken udlejer han skriver under med.

- Jeg kan jo se, at Taurus Ejendomsforvaltning får stor kritik på Trustpilot, hvor folk skriver, at firmaet ikke respekterer lejerne og kræver alt for meget for istandsættelse, siger Benjamin Severide Pedersen.

- Så jeg har lært, at man skal læse op på sin udlejer, før man skriver under.

Bo Christensen er ny formand for Risskov Fællesråd. Han er 66 år og er for nyligt stoppet som praktiserende læge i Låsby. Helt pensioneret er han dog ikke endnu, da han stadig passer sit hverv som professor i almen medicin på Aarhus Universitet.

Hvad er din historie med Risskov?

- Jeg boede i Vejlby som barn og har gået på Vejlby Skole samt Risskov Gymnasium. Men jeg har også været nødt til at flytte fra Vejlby og Risskov et par gange på grund af mit arbejde.

- Da jeg blev praktiserende læge i Låsby, fulgte der således en bolig med. Men tanken om at flytte tilbage til Risskov og Vejlby, hvor mange af vores venner og familie er, har altid været der, og på et tidspunkt skulle vi inddrage hele huset til klinikken, hvor vi så fik en oplagt mulighed for at vende hjem. Så i de seneste 18 har vi boet i Risskov.

Hvad, synes du, er det bedste ved Risskov?

- Der må være et eller andet ved Risskov, siden folk bliver boende her i så mange år. Sådan har jeg det i hvert fald selv. Men jeg tror, at det er en kombination af mange ting. Det er i byen, men det har samtidig en ro over sig. Tilsvarende er det tæt på skoven og tæt på vandet, som helt sikkert er noget, som for mange er med til at gøre Risskov til noget særligt.

Hvorfor har du sagt ja til posten som formand for fællesrådet?

- Først og fremmest, fordi jeg har en oprigtig kærlighed til Risskov, som jeg også gerne vil være med til at arbejde for og bidrage til.

- Gennem mit professionelle liv har jeg været med i en del bestyrelsesarbejde, blandt andet i Hjerteforeningen, så det at varetage ordentlige, gode og stærke interesser i relation til eksempelvis myndigheder, synes jeg, er et givende arbejde, der kan gøre en reel forskel.

- Jeg synes, det er spændende at skulle forene og varetage flere og alles interesser. Så vi opnår de bedste, fælles resultater. For det kan jo godt være, at jeg eller andre har et synspunkt, men det betyder ikke, at alle nødvendigvis synes det. Så det at samle og skabe fælles forståelse vil jeg gerne medvirke til – og jeg tror meget på, at man derigennem kan komme længst.

For at kunne varetage alles interesse kræver det vel, at alle i et eller andet omfang kender til fællesrådet. Risskov Fællesråd er forholdsvist nyt – skal I gøre endnu mere for at være aktive og synlige?

- Helt sikkert. Vi har en forpligtelse til, synes jeg, at få alle interesser ind og sikre, at det er fællesskabets og ikke de enkeltes interesser, vi varetager. Her handler det om at informere om, hvad der foregår og om kommunens planer. Vi bruger vores hjemmeside, hvor vi for eksempel har haft et spørgeskema omkring Lystrupvej, og sådan noget vil vi gerne benytte os mere af.

Kommer man til at mærke, at der er en ny formand?

- Nej, det tror jeg egentligt ikke. Og det håber jeg som sådan heller ikke. Vi er sammensat i fællesrådet med forskellige kompetencer og forskellige tilgange, så det er ikke sådan, at jeg har et valgoplæg, og nu skal man se, hvad der sker, fordi jeg er blevet formand. Jeg håber, at jeg kan bidrage og gøre mit til, at vi lykkedes. Men det er på vegne af et fællesskab, og det er det, som skal lykkedes og trives. Og det er heldigvis meget større end den enkelte.

Hvilke dagsordener er de vigtigste for Risskov på den korte bane, som du ser det?

- Det virker til, at der er kommet lidt ro på byudviklingsplaner i Risskov, så der er to andre ting. Det er klimaet og trafiksituationen.

- Ved at der bliver bygget så meget, bliver trafikken selvfølgelig mere intens, og her er vi nødt til at sørge for nogle sikre veje. Ikke mindst skolevejene. Og i forhold til parkering kan man se udfordringerne, hvis man eksempelvis kigger mod Bellevuehallerne. Selvom alle de ureglementerede pladser bliver tager i brug, er der fortsat ikke parkeringspladser nok til alle brugerne. Her, synes jeg, at man skal komme med nogle andre krav i forhold til parkering, når der bliver bygget, for når man bygger så meget, så bliver parkering et problem.

Hvad er dine største bekymringer for fremtiden i Risskov?

- Det med trafikforholdene er i anførselstegn nok ikke så svært at løse. Det kan blive dyrt. Men som det har været tydeligt for mange, er klimaet og de klimaudfordringer, vi oplever, markante problemer, der også virker sværere at løse, fordi det er så komplekst. Der er ikke bare en knap at skrue på. Men det er helt evident en bekymring for mange i Risskov.

Hvad er for dig at se det rigtige at gøre, hvis man skal undgå oversvømmelser?

- Jeg er bestemt ikke ekspert og som lægmand, synes jeg, at det er svært at sige, hvad den rigtige løsning er. Og der skal sikkert flere løsninger til. Vi er derfor nødt til at få et godt og bedre overblik over udfordringen og de muligheder, der er. Og vi er er nødt til at se på hele området som en samlet hele. Det er ikke kun digerne eller Egåen. Det kræver en samlet plan for hele området.

- Somme tider kan der være nogle ting, som for den enkelte kan være træls, men som kan gøre forskellen for de mange. Det forudsætter fællesskaber, og det kan der være nogle omkostninger ved.

Hvis du kunne ændre en ting i Risskov hen over natten, hvad skulle det så være?

- Jeg er kommet i Bellevuehallerne som ung, og jeg kan jo kende omklædningsrummene, der ligner sig selv. Det har sin charme. Men det er vigtigt, at vi har nogle gode faciliteter, og jeg kunne godt ønske, at idrætten fik bedre muligheder. Kunne man så samtidig styrke og få mere kultur ind, kunne det være dejligt, synes jeg. Alle restauranterne har givet en masse liv, og det er virkelig dejligt, men det kunne også være stærkt, hvis kulturlivet blomstrede, så der også var flere samlingssteder, der ikke kun var restauranter.

Hvad håber du på at være med til at opnå i den tid, du skal være formand for fællesrådet?

- Fællesrådene handler om borgerinddragelse, og her kunne jeg godt tænke mig at få et stærkere samarbejde med kommunen op at stå. Jeg ville gerne, at vi fik defineret, hvad vi i Risskov gerne vil med Risskov og udviklingen af hele området, så denne i højere grad bliver drevet af dem, der bor i Risskov, end blot udefrakommende faktorer.

- Det er en stor opgave, men det ville være godt med et større samarbejde, så spændingsniveauet omkring enkeltstående sager ikke bliver så højt.

ㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤ