Hvis du stillede Jacob Kilsgaard den opgave, at han skulle illustrere processen med at få godkendt byggeriet af en erhvervsejendom ved den gamle farvehandler og glarmester på Nordre Strandvej ved at male et billede, ville han næppe bruge lutter lyse og rosenrøde farver.

For han har været store dele af følelsespaletten igennem.

- Det har taget lang tid og været en tung dans med kommunen, og havde jeg ikke haft en god rådgiver i form af Krabbe Vang, var jeg nok gået kold i det. Vi har ændret det mange gange på grund af skiftende rådmænd, men når det nu har været uundgåeligt, så er processen nok forløbet, så godt den nu kunne, og jeg er glad for det endelige resultat, fortæller Jacob Kilsgaard.

Visualiseringerne, der skal omdanne de to nabogrunde til en erhvervsejendom på 900 kvadratmeter med plads til fire-fem lejemål, er nu blevet farvelagt for sidste gang.

- Nedrivningen begynder om lidt, og så skulle byggeriet kunne begynde omkring 1. juni og efter planen stå færdigt i første kvartal af 2025. Til den tid har det taget fire år, så moralen må være, at man ikke bare køber en grund og banker noget nyt op, men det er okay, for det skal nok blive til en fin forretning, siger Jacob Kilsgaard.

Men nu begynder den del, som Jacob Kilsgaard selv betegner som 'den sjove'.

- Vi skal til at sammensætte huset med lejere, der forhåbentligt tilfører noget nyt til området. Her skal være butikker, men der må også meget gerne være flere ting med servering, siger Jacob Kilsgaard.

Allerede før nedrivningen er påbegyndt, befinder bygherren sig dog i den luksussituation, at håndslagene på tre ud af de fem kommende erhvervslejemål allerede er givet.

Intet er dog formaliseret på skrift endnu, så selvom rygtet om mindst én af de kommende lejere breder sig som en steppebrand i lokalområdet, kan han ikke bekræfte noget endegyldigt endnu.

Han kan til gengæld sige noget om, hvad han selv håber på - og arbejder for - at der kommer i de resterende to lejemål.

- Jeg kan sige så meget som, at der kommer et café-lignende koncept med udeservering, og så skal det ikke være nogen hemmelighed, at jeg rigtig gerne vil have en vinbar til området - med vægt på 'bar'. Du må også gerne kunne få en let anretning, men det skal være et sted, hvor du kan sidde et par timer efter en strandtur og få et godt glas vin, siger Jacob Kilsgaard.

Derudover kunne der også blive plads til en chokoladebutik eller måske en legetøjsbutik. Mulighederne er mange, for telefonopkaldene fra interesserede lejere tikker ind i tide og utide.

- Jeg må blankt erkende, at jeg nærmest intet har gjort. Alle mulige lejere har henvendt sig direkte til mig, og der er folk, der ugentligt ringer for at høre mere. Det pibler frem med både nye og eksisterende koncepter, der gerne vil slå sig ned i Risskov, så jeg tvivler på, at det bliver et problem at udleje de sidste 240 kvadratmeter af bygningen, siger Jacob Kilsgaard.

Det er ikke fordi, Mark Abildskov har fået nok af lugten af ost, men han trænger til luftforandring.

Det får han nu. Snart supplerer ejeren af Risskov Ost nemlig duften af brie, emmentaler og camembert med salt havluft, når han efter planen åbner spisestedet Havrum på Egå Marina i slutningen af april.

- Da vi åbnede en ostebutik i Aalborg for to år siden, skabte vi også plads til spisende gæster. Efterfølgende har jeg kunnet mærke, at det tændte ét eller andet i mig, og nu har jeg så fået muligheden for at smage mere på restaurationsbranchen, fortæller Mark Abildskov.

Som barn af lokalområdet, der som så mange andre har nydt en is på havnefronten på solbeskinnede sommerdage, kom der en mulighed dumpende ned fra en klar himmel, som han ikke kunne sige nej til.

Det er nemlig lokalerne, der i årevis har dannet rammerne for Restaurant Egå Marina, som Mark Abildskov nu har overtaget nøglerne til sammen med makkeren Per Toftdal - indehaver af Café Sidewalk ved Åboulevarden.

De kalder det en 'perle,' men det er sødt sagt. Sjældent har citationstegn været mere dækkende.

For den 600 kvadratmeter store restaurant var fanget i en tidslomme fra 1990'erne med læderbetrukne stole, alenlange gulvtæpper og halvdunkle rammer. Med andre ord trængte spisestedet til så friskt et pust, at adskillige håndværkere i øjeblikket har gang i en større renovering af spisestedet.

Derfor er det de næsten uanede muligheder, der gør stedet til et fund.

- Jeg tror, restauranten trængte til nye kræfter, men stedet giver dig virkelig muligheden for at sprede vingerne ud, for der er et kæmpestort potentiale, siger Mark Abildskov, mens han stirrer ud over marinaen:

- Udsigten taler jo for sig selv og fås næppe bedre andre steder i Aarhus, og selvom vi allerede er ved at skabe plads til op mod 500 spisende gæster, er der rig mulighed for at udbygge restauranten og lave terrasse ud til vandkanten. På et personligt plan giver de her rammer dig virkelig chancen for at prøvet noget af, siger Mark Abildskov.

Mens håndværkerne nu knokler på for at få pudset og poleret 'perlen, så det nye spisested bliver gjort spiseklart, arbejder Mark Abildskov og Per Toftdal også på at blive helt skarpe på stedets koncept.

- Vi kan endnu ikke sige, om det bliver en café eller en restaurant, men det bliver noget helt andet end forgængeren, Restaurant Egå Marina, og vi kommer til at trække på de samme ting, som vi gør i Risskov Ost. God mad, gode råvarer og gode oplevelser, siger Mark Abildskov.

Navnet, Havrum, er dog ikke til at rafle om.

- Der er lyst, vi er ved havet, og der er rum til at være her. Det gav bare mening.

Det er ikke kun på Risskov Skole, at eleverne er ved at vokse sig ud af klasselokalerne. På Strandskolen lurer et lignende pladsproblem i horisonten.

Ifølge den seneste skoleprognose står Strandskolen til at mangle syv undervisningslokaler i 2032. Det er kun to lokaler færre, end Risskov Skole står til at mangle ifølge samme prognose.

Risskov Skole bliver vurderet til at mangle ni undervisningslokaler i 2032, og derfor er skolen er lige nu godt på vej til at blive udvidet for et beløb, der kan løbe op i 139 millioner kroner.

Men selvom behovet på Strandskolen kan minde om naboskolens, så er der lige nu ikke lagt op til endnu en skoleudvidelse i 8240.

- Når vi ikke nu sætter gang i et projekt på Strandskolen, skyldes det, at vi ikke kan dokumentere et behov i de tidlige år. Der skal være et aktuelt og vedvarende behov. Vi skal hen til skoleår 2027/28, før der er behov for en udvidelse af kapaciteten. Og her forventes der kun at være behov for et ekstra lokale. I 2028/29 stiger behovet så til to lokaler, og herfra stiger det så frem mod 2032/33 til de syv lokaler, lyder det i et skriftligt svar fra Ole Kiil Jacobsen, der er sekretariats- og bygningschef I Børn og Unge.

- Som udgangspunkt sætter vi ikke gang i et projekt med kun et undervisningslokale, særligt ikke når vi kan se, at udbygningsbehovet stiger, da ønsker vi at igangsætte et samlet projekt, så skolen ikke skal udbygges ad flere omgange.

Ole Kiil Jacobsen fortæller dog i samme omgang, at der kan blive igangsat et udbygningsprojekt i fremtiden. Men pladsproblemet skal altså være både aktuelt og vedvarende, og lige nu er det ikke et aktuelt problem på Strandskolen.

I et notat, der beskriver fremtidens pladsbehov, står der, at det forventes, ”at den enkelte skole må tåle vandreklasser i et niveau, der svarer til en klasse i indskoling, en klasse på mellemtrin og en klasse i udskolingen”.

I løbet af de kommende måneder bliver en ny skoleprognose og dermed også et nyt regnestykke for skolernes eventuelle pladsmangel offentliggjort.

Og skulle det vise sig, at Strandskolen står foran en mere presserende mangel på undervisningslokaler, kan snakken naturligvis hurtigt blive en anden.

Det kan samtidig blive til en helt anden pris, end den der er tale om hos naboerne på Risskov Skole.

Ifølge notatet om pladsbehov på kommunens skoler har Strandskolen med sine syv undervisningslokaler i underskud i 2032 et pladsbehov, der i kroner og ører står til godt 11 millioner kroner.

- De tal omhandler udelukkende undervisningslokaler og SFO-lokaler og er erfaringstal fra vores skoleudbygningsprogram. Når man skal i gang med en kapacitetsudvidelse af en skole, vil man også se på, hvad der ellers mangler – faglokaler, toiletter, personalefaciliteter, klub faciliteter, fortæller Ole Kiil Jacobsen.

- Man ser også på, hvad der skal til for at kunne bygge, og det er ikke altid nemt. På nogle skoler koster det bare meget, som for eksempel på Risskov Skole. Når en skole vokser, så er det ”det hele, der vokser”, og som skal udvides – parkeringsfaciliteter, udearealer og så videre.

Mens der altså ikke er noget, der minder om en udvidelse af Strandskolen på vej lige foreløbig, så kommer en udbygning tættere og tættere på hos Risskov Skole.

For nylig blev det offentliggjort, hvilken totalrådgiver der får ansvaret for at køre udvidelsen til et trecifret millionbeløb i hus.

Arkitektfirmaet Cobe skal sammen med en håndfuld underrådgivere nu sammen med Aarhus Kommune forfatte det konkrete projekt.

Forventning er, at selve byggeriet går i gang i 2025, og at indflytningen bliver i 2028.

Læs mere om det her.

En ulovlig beslutning.

Det er ikke så lidt, politikerne beskyldes for i det borgerforslag, der går på at annullere nedklassificeringen af 900 århusianske veje, så det i fremtiden bliver borgerne på vejene, der står med ansvaret for snerydning og vedligeholdelses, ligesom regningen for det også ender hos grundejerne.

Det er med andre ord en gave, de færreste vil have, når kommunen overdrager asfalten til borgerne, og derfor har beslutningen, der endeligt blev truffet i 2017, mødt massiv modstand.

Særligt Bent Hansen fra Lystrup har kæmpet imod beslutningen. Han har gransket lovtekster, skrevet klager, og nu har hans borgerforslag opnået de 1.500 støtter, der skal til for at få en sag taget op i byrådssalen.

Kort fortalt mener han, at den såkaldte nedklassificering af vejene er ulovlig, da det i vejloven står, at beslutningen ikke udelukkende må være begrundet i økonomiske forhold.

Altså må kommunen ikke sende veje og regninger videre til borgere udelukkende for at sikre en besparelse. Bent Hansen mener, at det er tilfældet.

- Grunden til vores protest er primært, at nedklassificeringen efter vores mening er ulovlig. Men også fordi konsekvensen har været usikkerhed, utryghed, uro og splid mellem grundejerne på de berørte veje, sagde han under sin tale i byrådssalen i sidste uge.

Ifølge kommunens forvaltning har beslutningen været båret af et ønske om at give alle husejere, der bor på sammenlignelige veje, ens vilkår, så der ikke er borgere, som får kommunen til at vedligeholde veje, mens andre selv hæfter for udgifterne.

I efteråret blev 10 veje i Risskov udpeget som veje, kommunen påtænker at overdrage til vejens beboere. Det kan du læse mere om her.

Det er blot anden gang, at et borgerforslag opnår de nødvendige 1.500 støtter, men trods den store opbakning til forslaget, var der ikke noget, der tydede på, at politikerne har ændret ståsted.

- Vi mener, at der er gjort op med en uretfærdighed, nemlig at på sammenlignelige veje i Aarhus er der nogen, der selv skulle betale for at vedligeholde deres veje, og nogen som indtil nu har været skånet for regningen.

- Derfor mener vi, det er rimeligt, at vi behandler borgerne ens i kommunen. Økonomien i det har ikke været drivende for vores position, lød det fra SF’s Liv Gro Jensen under byrådsmødet.

Også Venstre stod fast på, at partiet er med i beslutningen, selvom flere af de øvrige partiers ordfører udpenslede, hvordan Venstre undervejs har kritiseret beslutningen, for så alligevel til sidst at gå med i det forlig, der danner grundlag for aftalen.

- Det her er en svær sag for Venstre, det har vi aldrig lagt skjul på, men jeg vil godt lige bore ud med syvtommersøm, at når vi går med i en budgetaftale, så står vi selvfølgelig på mål for det. Det er ikke det samme som at sige, at man ikke kan blive klogere. Kan vi gøre noget anderledes, så lad os kigge på det, sagde Christian Budde (V).

Der var ikke et flertal for at følge Bent Hansen og de godt 1.500 støtters opfordring om at skrotte privatiseringen af de 900 veje.

Men det er endnu for tidligt at sende det endegyldige punktum i sagen.

For påstanden om, at beslutningen er i strid med lovgivningen, fik politikerne til at sende sagen videre til udvalgsbehandling, så det juridiske aspekt en gang for alle skal endevendes.

- Det er ret hårde beskyldninger, der står i det her borgerforslag, og det mener vi, at vi bør respektere som byråd, og derfor vil vi foreslå, at forslaget sendes til udvalgsbehandling, så vi kan få afprøvet de juridiske ting, som ligger i det. Vi skal overholde loven, så det må vi have en minutiøs gennemgang af i forbindelse med en udvalgsbehandling, sagde Jesper Kjeldsen (S).

Det er gået den forkerte vej med tilfredsheden på de århusianske skoler.

Sådan er konklusionen på det store billede af kommunen, viser en tal fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som har lavet en landsdækkende rundspørge blandt forældre til børn i skoler og SFO’er.

Rapporten er udgivet i december 2023, og her fremgår det, at 73 procent af forældrene i Aarhus Kommune er tilfredse eller meget tilfredse med skolerne. I 2020 var tilsvarende til 82 procent.

Det er samme tendens, der udspiller sig på de tre Risskov-skoler, hvor alle tre har oplevet et fald i brugertilfredsheden. Risskov Skole holder sig dog fortsat over det samlede resultat for alle kommunens skoler.