- Vi kunne sælge 75 bådpladser hurtigere, end vi kunne grave ud til dem, fortæller Jørgen Lokdam.

Han er bestyrelsesformand for Egå Marina, og marinaen er med formandens ord blevet kimet ned af bådejere, der kæmper for at få fingrene i en bådplads.

Men Jørgen Lokdam må hver gang melde pas.

Han og Egå Marina har ganske enkelt ikke flere pladser, og skulle et enkelt hjørne på kajen blive ledigt, er køen af bådejere lang.

- Vi lukkede for ventelisten, da der stod 250 på den. Nu er vi nede på 50, siger han.

Derfor har en storslået udvidelse længe været under opsejling.

75 nye bådpladser, en ny hal, hvor bådejere kan passe og pleje deres dyrebare skibe, og en bedre sikring mod fremtidens stigende vandstande var noget af det, der skulle styrke marinaen.

Og på trods af Jørgen Lokdam egentlig har modtaget god feedback og positive kommentarer fra Aarhus Kommune, må han nu se sine og marinaens store drømme sejle bort. Egå Marina har fået nej fra kommunen til at gå videre i processen med en ny lokalplan.

Det betyder dog ikke, at døren helt er lukket for nye aktiviteter på havnen.

For i kommunens begrundelse for et afslag til en ny lokalplan, lægger den blandt andet vægt på, at der er plads til havnerelaterede formål indenfor de allerede gældende rammer.

Det bliver dog ikke til en udvidelse i samme skala, som de havde drømt om på Egå Marina.

Jørgen Lokdam vurderer, at der måske kan gøres plads til 40 nye pladser mod de 75, som ellers først blev foreslået. Men det kræver, at Aarhus Kommune er klar til at give marinaen råderet over en større bid af marinaen.

- Der er 6.300 kvadratmeter for enden af det nuværende havnebassin mod nord, som er udlagt til havneformål. Kan vi få det, kan vi komme et stykke videre allerede nu, siger Jørgen Lokdam.

Også planerne om en bådhal skal tilbage i værkstedet.

- For fem år siden fik vi at vide fra kommunen, at det krævede en ny lokalplan, hvis den skulle ligge, hvor vi gerne ville have det. Så det startede vi på, og nu har vi fået at vide, at den i stedet kan ligge der, hvor vi i dag har en legeplads, siger Jørgen Lokdam.

Og det kommer ikke på tale. Legepladsen er udstyret med både gynger og hoppepude, og den er et stort trækplaster.

- Det er en publikumsmagnet, så at foreslå, at vi skal bygge en bådhal der, det vil være et skridt tilbage i forhold til, at vi gerne vil åbne havnen, så den ikke kun er for sejlere, siger bestyrelsesformanden.

I stedet pønser de på at lave en mindre bådhal et andet sted på matriklen. I den nordlige del af havnen er et område, hvor der i dag ligger joller på land. Kan de flyttes til et af marinaens grønne områder, kan der måske laves en ny hal.

- Det er bare et upraktisk sted, fordi der så bliver langt at køre med bådene, og skal jollerne over på det grønne område, kommer de langt væk fra slæbestedet, og så vil vi gerne have et nyt slæbested også. Det hele hænger sammen, siger han.

Her bliver det for alvor bliver udfordrende, at Aarhus Kommune har sagt nej til en ny lokalplan. Jørgen Lokdam så gerne, at udvidelsen af Egå Marina kunne ske som en samlet helhed og ikke som enkeltstående projekter, der skal godkendes og udføres en ad gangen.

- Der er ting, som ikke kan lade sig gøre hvert for sig. For eksempel er det ikke økonomisk muligt at grave ud til 40 nye bådpladser, hvis vi skal køre jorden langt væk. Kunne vi i stedet få lov til at lave terrænregulering og et nyt dige, kunne vi bruge overskudsjorden til det. Så ville vi både stå med et dige og et nyt havnebassin til en billigere pris, siger Jørgen Lokdam.

Den store pakke, udvidelsen med de 75 pladser, højvandssikring og det perfekte bådhus, er altså kylet i havet.

Nu skal Jørgen Lokdam og Egå Marina i samarbejde med kommunen finde ud af, hvad der så kan lade sig gøre. Og er man en glasset er halvt fyldt-type, kan kommunens afslag til en ny lokalplan faktisk gå hen at blive en fordel.

For når der ikke skal en ny lokalplan til, og når der ifølge kommunen er restrummelighed til dele af projektet, slipper Egå Marina for at vente på den langstrakte lokalplanproces.

- Det er dejligt, at vi nu kan komme i gang med noget af det, og det er lettere at spise elefanten i små bider, siger Jørgen Lokdam, som dog stadig havde foretrukket, at der lå en stor, samlet køreplan for havneområdet.

- Virkeligheden er bare, at vi ikke har råd til at lave et nyt bassin, hvis vi ikke må lægge jorden i et nyt dige. Så man er nødt til at tænke helhedsorienteret.

I svaret fra Aarhus Kommune til Egå Marina bliver afslaget først og fremmest begrundet i, at der i lokalplanområdet er plads til mere, end der er udnyttet i dag.

- Der er udviklingsmuligheder inden for den gældende lokalplan, som endnu ikke er udnyttet, og derfor har vi givet afslag på en ny lokalplanlægning siger Eva Møller Sørensen, der er planchef i Aarhus Kommune.

Man ser, at der andre steder bliver sat gang i lokalplanprocesser, selvom ellers gældende rammer ikke er fuldt udnyttet. Hvorfor kan det så ikke lade sig gøre her?

- Når vi får en henvendelse om et projekt, der kræver lokalplan, vurderer vi dette i forhold til gældende planlægning, herunder vores kommuneplan, og om det ønskede projekt følger denne. Det gør det her projekt ikke, fordi der ikke i kommuneplanen er lagt op til, at der skal ske en større udvikling af Egå Marina. Ud fra en samlet vurdering er det ikke det rigtige tidspunkt, siger Eva Møller Sørensen.

Lige nu er der gang i arbejdet med en helhedsplan for Tangkrogen, som blandt andet indeholder en udvidelse af Marselisborg Lystbådehavn. Når de planer er ført ud i livet, kan situationen være anderledes for Egå Marina.

- Måske vil det give mening at lave noget om 10-15 år, når det har vist sig, om behovet for lystbådepladser bliver løst med den store udvidelse ved Marselisborg Lystbådehavn, der er under planlægning nu.

Kan man ikke finde frem til det behov allerede nu, når der står mange på venteliste?

- Det ved jeg ikke, om man kan. Det vil være en politisk beslutning, om der skal udarbejdes en behovsanalyse for lystbådepladser som en del af den overordnede kommuneplanlægning, og derfor skal vi have opgaven bestilt af byrådet, siger Eva Møller Sørensen.

En lille prik på et kort kan spille en stor rolle.

Skulle du være i tvivl, så spørg i Vejlby-Egå Enges Landvindingslag.

For når de zoomer langt nok ind på et bestemt kort fra Miljøministeriet, er der en lille grøn prik ved deres vigtigste forsvarsmekanisme: Slusen i Egåen.

Og i dette tilfælde er farven grøn noget, der kan sætte gang i de røde alarmklokker. Prikken indikerer ”fjernelse af fysiske spærringer”.

Det kan lyde voldsomt, men der er altså ikke tale om, at slusen bliver pillet ud af åen.

- Selvfølgelig bliver slusen ikke fjernet, for så kommer alle de her skrækkelige scenarier. Det handler om at lave en fiskeadgang, men vi er ikke meget klogere end det, siger Peter Trolle, der er formand for landvindingslaget.

Som det er i dag, er fiskenes vej spærret, når slusen gør sit job, klapper i og holder området tørt.

Men i december 2027 er det ikke længere nok. Til den tid skal der være gjort noget for at sikre, at fiskene har frit løb mellem åen og bugten.

- Vi kigger på forskellige løsninger, der holder mere åbent for fisk og sikre bedre adgang. Andre steder har man lavet fisketrapper ved siden af, men der er ikke så meget plads rundt om slusen, siger Peter Trolle.

Det peger i retning af, at der skal gøres et eller andet ved slusen, men præcist hvad er endnu ikke på plads. Og det kommer det heller ikke lige foreløbig.

Peter Trolle og landvindingslaget venter på det formodningsprojekt, der er under opsejling, og som kortlægger udfordringer og løsninger på oversvømmelsesrisikoen for hele den lavtliggende del af Risskov.

- Det er ikke helt afklaret, hvordan det får konsekvenser for os, men det skal selvfølgelig håndteres, og det kommer med i den helhedsorienterede plan for området, siger Peter Trolle.

En rapport, der blev revideret i 2019, har tidligere beskrevet, hvordan ”kapaciteten i Egå-systemet allerede i dag er udnyttet fuldt ud under de historiske hændelser, og derfor ikke er fremtidssikret i forhold til at håndtere de forventede klimaforandringer”.

Hvis landvindingslaget alligevel skal gøre noget ved slusen forud for december 2027, kan det ende med, at slusen til den tid bliver opgraderet en gang for alle.

- Vi er ikke i tvivl om, at noget skal gøres, og hvis den her dato er helt fast, kan vi jo blive nødt til at gøre noget, og det vil være dumt af os at ofre mange penge på noget, som kunne være gjort smartere, hvis vi tænker de to ting sammen, siger Peter Trolle.

I den føromtalte rapport bliver det anslået, at det kan koste mellem otte og 15 millioner at opgradere på pumpekapaciteten.

Endnu en gang var private fællesveje et tema i byrådssalen, og endnu en gang blev det slået fast, at operationen fortsætter.

I alt 900 veje skal privatiseres, og det vil sige, at det fremover er op til grundejerne på vejene at holde asfalten fri for sne og lappe eller skifte, hvis belægningen trænger til det. Regningen hænger borgerne også på.

Ikke ligefrem noget, der står på ønskelisten ret mange steder, og projektet har da også mødt modstand lige siden 2017, hvor det blev besluttet at overdrage vejene til borgerne.

Senest har et borgerforslag fra Bent Hansen fra Lystrup opnået de 1.500 støtter, det kræver for at få en sag for byrådet.

- Grunden til vores protest er primært, at nedklassificeringen efter vores mening er ulovlig. Men også fordi konsekvensen har været usikkerhed, utryghed, uro og splid mellem grundejere på de berørte veje, sagde Bent Hansen, da han havde ordet på et byrådsmøde i marts.

Det forventes, at harmoniseringsprojektet i 2037 har en estimeret mindreudgift på 10 millioner kroner om året for Aarhus Kommune. I Vejloven står det, at nedklassificering af veje ikke må ske udelukkende for at sikre en besparelse i kommunekassen. Det, mener en række borgere, er tilfældet her.

Påstanden om, at manøvren skulle være ulovlig, fik politikerne til at sende sagen til yderligere juridisk belysning.

Onsdag var sagen tilbage i byrådssalen efter at have været vendt og drejet juridisk. Men igen var flertallet bag beslutningen stort, og borgerforslaget om at annullere beslutning blev fejet af banen.

Socialdemokratiets Jesper Kjeldsen var første mand til at tage ordet i onsdagens byrådsdebat. Vi står ved aftalen, sagde han, inden der kom et lille men.

- Det, som vi dog synes, bør ændres, det er, at vi skal have lavet en ekstern juridisk vurdering. Det går selvfølgelig ikke, når vi bliver skudt i skoene, at vi ikke overholder lovgivningen, at det så er kommunen, der skal frifinde sig selv. Vi ser frem til at modtage den i forbindelse med den evaluering, vi skal have på projektet inden sommer.

Solveig Munk (E) fortsatte i samme spor.

- Vi kan ikke tiltræde borgerforslaget, og vi ser frem til at få den her uafhængige juridiske belysning i Teknik Udvalg. Så en smule imødekommelse af borgerne er der dog, sagde hun på byrådsmødet.

Hurtigt stod det klart, at der altså ikke ville blive rykket ved det store flertal bag aftalen, og så kunne løsgænger Henrik Arens ridse virkeligheden op.

- Realiteten er, at vi kun er to ud af 31, der stemmer imod den ide om privatisering og derfor kan stemme for det her borgerforslag. Så desværre tror jeg, at de her borgere må skyde en hvid pil efter, at der nogensinde er noget, der kommer til at ændre sig på det her punkt, sagde han, inden også Danmarksdemokraternes Jakob Søgaard Clausen tiltrådte borgerforslaget.

Der var altså ikke den nødvendige opbakning til at følge borgerforslaget og bremse udrulningen af harmoniseringsprojektet.

Det betyder, at pilen fortsat peger i retning af prædikatet privat fællesvej på yderligere 10 strækninger i 8240 Risskov. Det er de første veje, der er udpeget som en del af projektet.

Det bliver dog tidligst i 2027, at vejene og ansvaret for dem overgår til grundejerne, og i løbet af de knap fire år kan vejene blive pillet af listen igen.

Ifølge Vejloven må der ikke være mere end 50 procent af trafikken på vejen, der er gennemkørende, og inden manøvren gennemføres, skal det undersøges, om det er tilfældet på strækningerne i Risskov.

I fremtiden kan endnu flere veje i Risskov blive udpeget som potentielle private fællesveje.

Det er noget af et hjem, der har ramt det lokale boligmarked.

Det kræver så også noget af en pris at få fat i nøglerne til det.

For 40 millioner kroner kan en gammel sag i nye klæder blive dit. Huset på Rønnevej 4A bygget i 1917, men i løbet af de seneste par år er det ”totalrenoveret fra kælder til kvist”.

Beliggenheden er ikke noget, der alene rydder bordet. Der er kun et par hundrede meter til vandet, men vi snakker ikke første parket, som ellers ofte er tilfældet, når huspriserne når op omkring det rekordhøje luftlag.

Til gengæld byder husets cirka 500 kvadratmeter på så mange detaljer, at mægleren i salgsannoncen slutter af med at skrive, at de mange superlativer er ”en underdrivelse i forhold til, hvad vi kan præsentere ved en fremvisning for jer”.

Samtidig bliver palæet assisteret af en have, der læner sig op ad prædikatet ”park”. Grunden er 1.685 kvadratmeter, græsset er velfriseret, og det samme er hækkene.

”Til villaen hører en af de største haver i området, og selvom der er udsigt til naboerne, fremstår grunden meget privat. Sælgeren har skabt flere hyggelige kroge, og der er lagt stor tid og passion i at gøre haven spændende og smuk i alle årstider”, står der i salgsannoncen.

Det er ikke ligefrem hver dag, at en villa i den størrelse og i den prisklasse bliver prydet med et til salg-skilt.

Ikke desto mindre er Rønnevej 4A kun nummer to over de dyreste huse til salg i Risskov lige nu. På Strandvænget 13 er et slot til salg for 42 millioner.

Og selvom det er svimlende beløb, der skal til for at få fingrene i et skøde, så er priserne akkurat ikke nok til at indtage titlen som det dyreste i Aarhus nogensinde.

I 2022 blev en anden liebhaver-villa i Risskovs strandkant solgt for 43,3 millioner kroner. Det var Ryvangs Allé 32, og den hushandel står fortsat øverst på rekordlisten.

ㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤ