Boligforeningen 10. marts 1943 er klar til at tage hul på næste kapitel ved det nybyggede boligkvarter omkring Lystrupvej og Arresøvej.

Planerne har været på plads længe, og nu skal de føres ud i virkeligheden.

Det er planer, der går ud på at skifte gamle industribygninger på tre matrikler langs Arresøvej ud med i alt 61 almene boliger.

- Vores delegerede bygherre Raundahl & Moesby er ved at rykke de eksisterende industribygninger ned, og så starter vi med at bygge. Vi har fået byggetilladelsen, så om ganske kort tid begynder byggeriet, siger Bjarne Wissing, der er direktør i Boligforeningen 10. marts 1943.

Går alt som planlagt, vil der i løbet af efteråret næste år stå en portion lejligheder af forskellige størrelser klar til indflytning.

Lejlighederne fordeler sig på to bygninger i tre til fem etager, hvor der kommer til at være erhvervslejemål i stueetagen i den ene bygning.

I foråret 2020 blev lokalplanen for Risskov Engby vedtaget. Her står der blandt andet noget om, hvor meget af området der skal bestå af almene boliger, og siden det politiske ja til lokalplanen har det været på tegnebrættet, at Boligforeningen 10. marts 1943 skulle ind med et projekt.

Nu er der endeligt styr på købsaftalerne for de tre industrigrunde, og dermed kan der altså komme gang i det almene byggeri.

- Vi har rødder i Vejlby og en historie, der rækker mere end 80 år tilbage. Så det er naturligt for os at være her, og vi er sikre på, at området bliver rigtig attraktivt, når det er fuldt ombygget, siger Bjarne Wissing.

Det med fuldt ombygget er der flere af de borgere, der allerede har adresse i engbyen, som venter på. For trafikken er ofte blevet omtalt som kaotisk.

RisskovLIV har tidligere beskrevet, hvordan beboere oplever ventetid, når de skal fra Arresøvej og ud på den trafikerede Lystrupvej. De har også fortalt om, hvordan parkerede biler langs kantstenen på Arresøvej er med til at skabe uhensigtsmæssige situationer.

Fra kommunens side har svaret hele tiden været, at der altså er taget højde for infrastrukturen, men at det tager tid, og at det først for alvor kan løses, når det meste er bygget færdigt.

I maj forklarede afdelingsleder i kommunens mobilitetsafdeling Martin Pape, at kommunen er i gang med en trafikal forbedring.

- Vi er lige startet på skitseprojektering, og så kommer der noget arealerhvervelse. Afhængigt af, om det kan blive frivillige aftaler, eller om vi skal ekspropriere noget, kan det tage otte-ni måneder, og så er planen, at vi kan gå i jorden i tredje kvartal 2025, sagde han.

Cirka ved den tid forventer Boligforeningen 10. marts 1943 altså også at have skrevet de sidste linjer af det kapitel, boligforeningen står for. Dermed kommer engbyen et skridt tættere på at være færdigombygget.

Med et langt banner og efterfølgende en stribe af høringssvar har beboere på Hørgårdsvej gjort det meget klart, at de IKKE ønsker at få de kommende BRT-busser ned ad deres vej.

På Skolevangs Allé omkring Risskov Skole er budskabet det samme. Nej tak, siger de af vejens beboere, der har blandet sig i debatten.

På den sidste af de tre mulige Risskov-ruter, bliver der også rystet på hovedet ad udsigten til måske at få BRT forbi hoveddøren.

For selvom der undervejs i høringsfaserne har været argumenter for, at det skulle være klogest at sende BRT til Torsøvej Station, så er der også borgere på den strækning, der står klar med det samme budskab som genboerne på den anden side af Grenåvej.

Argumenterne er mange, men der er et spørgsmål, der går igen:

Hvorfor er det overhovedet nødvendigt at sende BRT-busserne til Risskov?

Henrik Vestergaard er planchef ved Midttrafik, og han har forståelse for, at der sidder Risskov-borgere, som ikke savner BRT-busserne, og som har svært ved at se et behov for at få 8240 tegnet ind på ruten. Men projektet bliver en vigtig transportfunktion, fortæller han.

- På strækningen i Risskov er der to strategiske ting, som er vigtige af få med. Den ene er at få en god kobling til letbanen, som bringer folk til fra hele Djursland. Den anden er at få kobling til skift på Grenåvej, hvor der er en del regional trafik og bybusser.

Han fortæller samtidig, at den nuværende 6A, som kører den rute, BRT-busserne skal overtage, også er velbesøgt af lokale Risskov-borgere.

- På strækningen fra Grenåvej til endestationen ved Vestre Strandallé er der over 900 af- og påstigere om dagen på 6A, så der er i hvert fald nogle der, som BRT kommer til at gavne direkte, siger Henrik Vestergaard.

De passagerer er der allerede, så hvorfor er det vigtigt, at det bliver BRT fremfor 6A?

- Vi regner med, at der kommer endnu flere til, når vi gør tingene bedre. Vi har ikke de konkrete beregninger endnu, men ringforbindelsen har potentiale til at flytte bilister, fordi passagererne kan komme hurtigt på tværs, for eksempel fra Djursland til AUH med skift til BRT.

- Arbejdet med BRT handler om at skabe et transporttilbud, man kan stole på. Når vi spørger vores kunder, hvad der er vigtigst for dem, så er det rejsetid og rettidighed, altså at man kan stole på, at den tid der står, den også passer. Det vil BRT sikre, siger Henrik Vestergaard.

Det altså væsentligt at få de nye busser til Risskov, også selvom det endnu ikke er på plads, om endestationen skal være på Vestre Strandallé eller ved Torsøvej Station.

Midttrafik ser fordele ved begge modeller, men fremhæver en fordel ved de to ruter, der går til Vestre Strandallé.

- Begge løsninger giver god opkobling til letbanen, mens varianterne, der kører til Vestre Strandallé også vil give et stort skiftepunkt med bybusser og regionalruter på Grenåvej. Det vil være godt at få med. Men både fordele og ulemper ved de forskellige løsninger må op på vægten, og så må den samlede analyse vise, hvad der vejer tungest, siger Henrik Vestergaard.

Et tidligere anlægsoverslag fra Teknik og Miljø skønner, at det vil koste mellem 205 og 295 millioner kroner at koble Risskov-delen af BRT på projektets hovedstrækning fra AUH til Axel Gruhns Vej i den sydlige del af Aarhus.

Det har bølget frem og tilbage med planerne om en storslået udvidelse af Egå Marina.

Havneanlægget på den anden side af postnummergrænsen har i årevis oplevet massiv efterspørgsel på bådpladser, og derfor var det oprindelige ønske fra marinaen at søsætte i omegnen af 100 nye pladser.

Men efter længere tids dialog med Aarhus Kommune, blev det tidligere på året til et nej fra kommunens side til at gå videre med den nye lokalplan, der netop skulle have muliggjort den store udvidelse, som også ville rumme blandt andet en ny bådhal.

Marinaen og dens bestyrelse har over sommeren været i tænkeboks, og nu er et nyt forslag skippet afsted mod Aarhus Kommune.

Denne gang med en skrumpet udgave af den oprindelige udvidelse, og denne gang med et projekt som holder sig inden for de gældende lokalplanrammer.

- Der er et område nord for bassinet på cirka 6.000 kvadratmeter, og her kan vi grave ud til cirka 40 nye pladser. Det vil være muligt inden for den gældende lokalplan, siger Jørgen Lokdam, der er formand for Egå Marinas bestyrelse.

Selvom det er mere end en halvering af de pladser, marinaen tidligere har drømt om at udvide med, lever de med det, som bestyrelsesformanden siger.

Men selvom arealet sådan set er stemplet som havnerelateret område, og selvom Aarhus Kommune skulle sige god for et større bassin, så er det ikke sikkert, at Egå Marina kommer til at udvide.

- Der skal flyttes 20.000 kubikmeter jord, og det er en forhindring for at lave nyt bassin. Hvis det skal køres langt væk, så kan vi glemme det, så er der ikke råd til det. Men kan vi lave en højvandssikring og terrænregulere i det område nord for, som er blevet fyldt op, og som er sumpet, og kan vi lave et dige i måske tre meter, så kan det lade sig gøre, siger Jørgen Lokdam.

Ifølge ham vil det kun koste cirka halvdelen, hvis ikke jorden skal fragtes langt væk. Samtidig vil Egå Marina kunne spare penge på klima- og højvandssikring i samme omgang.

Med det er fortøjningerne igen givet videre til Aarhus Kommune.

- Vi kommer ikke til at gå videre og til at søge fonde, før vi ved, om kommunen giver tilladelse, siger Jørgen Lokdam.

Aarhus Kommune har endnu ikke nået at kigge på forslaget og tage stilling til, hvad der kan lade sig gøre.

De cirka 100 nye pladser er blevet til 40, og også ideen om en ny bådhal er blevet justeret til. For Egå Marina vil stadig gerne bygge en ny hal, hvor bådejere vedligeholde deres både, men hallen skal opføres et andet sted, end der hvor det i første omgang var tiltænk.

Med kommunens nej til en ny lokalplan tidligere på året, blev det pointeret, at der på havneanlægget allerede er byggefelter, der ikke er bebygget. Problemet er bare, at der i det ene felt er anlagt en legeplads, som ifølge Jørgen Lokdam er et af marinaens største trækplastre.

I det andet byggefelt ligger der joller.

Den del kan løses, men det kræver igen, at Aarhus Kommune spiller med.

- Byrådet kan tillade permanent oplag af joller på det grønne område mod nord, og kan vi få tilladelse til det, bliver der plads på et af de eksisterende byggefelter på havnen, siger Jørgen Lokdam, som altså nu må vente på et svar fra kommunen.

Efter krydset ved Lystrupvej kan du på Grenåvej trykke lidt hårdere på speederen og veksle 70 kilometer i timen til 80, når du kører mod Egå.

Det fortæller et skilt i vejkanten dig, ligesom du også bliver advaret imod den stærekasse, der er klar til at blinke, hvis højrefoden bliver lidt for tung.

Men hvorfor er det overhovedet nødvendigt at skrue op til 80 på det stykke af Grenåvej? Det spørger en læser af RisskovLIV om.

”Da det jo er en kendsgerning, at støjen i disse tider primært stammer fra dækstøj, er det vel oplagt at nedsætte støjen ved hjælp af en tilsvarende reduktion af hastigheden,” skriver læseren, som også hæfter sig ved, at der ved andre indfaldsveje er en lavere hastighedsgrænse.

Det er tilsyneladende et spørgsmål, der også er blevet stillet hos Teknik og Miljø, for herfra lyder det, at hastighedsgrænsen på Grenåvej er noget, der allerede er sat under lup.

- Det er en strækning, hvor vi arbejder på at få nedsat hastigheden. Planen var at det skulle ske i forbindelse med en helhedsplan for Skæring Nord, men den plan har vist sig at have behov for længere sagsbehandlingstid, fortæller Mette Dyrlund Sahlertz, der er ansvarlig for kommunens mobilitetsprojekter i Nordbyen.

Det er dog ikke udelukket, at skiltene med 80 km/t i fremtiden bliver skrottet, for Mette Dyrlund Sahlertz fortæller i samme omgang, at kommunen har været i dialog med Østjyllands Politi om at sætte hastighedsgrænsen ned, uden at det skal ske i forbindelse med en større helhedsplan.

- Østjyllands Politi var ikke umiddelbart afvisende for ideen, men der skal selvfølgelig udarbejdes separate projekttegninger, som skal godkendes, før de kan give en endelig accept. Så vi er er i gang med at undersøge det, siger hun.

Skulle der ske ændringer på vejskiltene, bliver det først et stykke ude i fremtiden, da ideen lige nu er på et tidligt stadie, og der skal først laves flere og grundigere undersøgelser.

- Når man skilter hastigheden ned, er det vigtigt at se på konsekvenserne for fremkommeligheden på strækningen, og i dette tilfælde vil der også være behov for at sikre den grønne bølge på Grenåvej, siger Mette Dyrlund Sahlertz.

ㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤ