På Fortevej er der afsat midler til et anlægsprojekt i den mindre kategori, som dog gerne skulle få væsentlig betydning for fodgængernes sikkerhed, når Nordre Strandvej skal krydses.

I anlægsprogrammet for 2024 er 1,6 millioner kroner øremærket et projekt, der skal rykke fodgængerne længere frem i krydset og gøre kørebanen på Nordre Strandvej en smule smallere, så fodgængerne bliver mere synlige for bilisterne. Det forventes udført i 2025.

Helt så langt i processen er arbejdet ikke på Tranekærvej, hvor der også er et ønske om sikkerhed for gående, der vil krydse vejen.

Her bliver der kigget på, om der kan laves en løsning som sikre bedre krydsningsforanstaltninger for bløde trafikanter mellem Vejlby-Risskov Hallen og Risskov Gymnasium.

Også på Stensagervej ved Tværmarksvej skal der kigges på, om sikkerheden for de bløde trafikanter kan forbedres. Her er der dog fortsat et stykke vej til at få et fodgængerfelt eller lignende. Status på ønsket er, at muligheder undersøges.

For nyligt blev førstespadestik taget til udvidelsen af Springcenter Aarhus, og inden længe melder AGF sin velkomst. Det kan derfor give mening at sætte infrastrukturen i området under lup.

Det kan betyde cykelsti på Hvidkildevej, hvor en dobbeltrettet sti er nævnt i oversigten fra Aarhus Kommune. Ønsket er under projektering, hvilket vil sige, at der ikke er afsat penge til anlægsarbejdet, men at der bliver kigget på ideskitser.

På Hørgårdsvej er man i dag velsignet af cykelsti i et meget kort stykke, når man svinger ind ad vejen fra Vestre Strandallé. Resten af strækningen må man trampe i pedalerne skulder ved skulder med den øvrige trafik.

Derfor er det næppe nogen overraskelse, at de cirka 400 meter står højt på den lokale ønskeliste over steder, der skal have cykelsti. Og det kan meget vel ende sådan.

- Hørgårdsvej er på listen over veje, hvor vi snart bør få bygget en cykelsti, men i sidste ende er det dog op til politisk beslutning, fortalte Martin Løv Simonsen til RisskovLIV i efteråret. Han er projektleder på kommunens kommende cykelhandlingsplan

Også på Nydamsvej er der cykelsti på noget af strækningen, men ikke det hele. Her er det dog med omvendt fortegn i forhold til Hørgårdsvej, da langt det meste af Nydamsvej er udstyret med plads til de tohjulede.

Drejer man til højre fra Randersvej til Nydamsvej, må man på små 200 meter holde tungen lige i munden, inden cykelstien kommer. Det stykke bliver der kigget på. Umiddelbart ligger det lige til højrebenet, da der er plads til det. Etableringen af cykelsti vil dog være på bekostning af parkering.

Omkring Veri Centret er der også ønske om cykelsti. Derfor bliver mulighederne undersøgt for en dobbeltrettet en af slagsen. Samtidig er et fodgængerfelt i spil.

”Veri Centret har lukket en adgangsvej, som forventes at muliggøre etablering af fodgængerfelt,” skriver Aarhus Kommune i oversigten.

Sidst men ikke mindst er der et ønske om at fuldføre cykelstien på Tranekærvej, som slutter cirka 100 meter før krydset ved Vejlby Centervej. Og netop krydset er en udfordring, for som det er nu, er det ikke noget godt kryds for cyklister.

Mere cykelsti på Tranekærvej vil derfor kræve, at sikkerheden opgraderes, og det bliver derfor undersøgt, om der kan laves en signalregulering.

Et kæmpestort og to små busprojekter er under opsejling i 8240. Vi starter med de mindste. Både på Skejbygårdsvej og på Skolevangs Allé bliver bybusserne fanget i trafikken.

Når bussen kommer fra Skejbyvej og skal til venstre mod Skejbygårdsvej, risikerer den at tabe tid. Det skal en busbane lave om på, så der altid ligger en forlomme og venter på bybussen. Det forventes at blive etableret i 2025.

På Skolevangs Allé er det ved krydset ved Grenåvej, at der er tegnet streger til en busbane. Aarhus Kommune afventer dog resultatet af de undersøgelser og analyse, der lige nu bliver lavet til BRT-projektet. Det er endnu ikke besluttet, om BRT-ruten skal gå forbi Skolevangs Allé, og bliver det tilfældet, kan det få betydning for etableringen af busbaner.

Og netop BRT er et stort projekt, der er på vej til Risskov. Lige nu er der gang i skitser og miljøkonsekvensvurdering, og så forventes det, at byrådet i 2026 endeligt beslutter, om projektet skal realiseres.

Du kan læse det seneste, RisskovLIV har skrevet om projektet her.

Der bliver ikke sagt mange gode ting om trafiksituationen på Arresøvej. Trafikalt kaos, bliver det kaldt.

Men der er en løsning på vej, som RisskovLIV også tidligere har beskrevet. Vej skal laves til bygade med cykelsti, og der skal laves et lyskryds ved Lystrupvej.

Fra Aarhus Kommune var forklaringen i maj, at den nuværende tidsplan går på at sætte gang i selve anlægsarbejdet i tredje kvartal 2025. Herefter går der cirka et år, før vejnettet står færdigt som planlagt.

Lige nu er fartgrænsen på et stykke af Nordre Strandvej sat ned til 40 kilometer i timen. Fra flere lokale og særligt fællesrådets side har der tidligere været udtrykt ønske om en meget længere strækningen med lavere fartgrænse.

I kommunens oversigt fremgår det, at forslaget er noteret, men så heller ikke meget mere end det lige nu. Først skal man evaluere effekten af forsøget med de 40 kilometer i timen.

Et andet ønske, der er ”registreret”, er ønsket om en hjertezone ved Strandskolen. I oplægget til den grønne mobilitetsplan, som forventes vedtaget på den anden side af sommerferien, er hjertezoner nævnt som et muligt indgreb omkring kommunens skoler.

Kort fortalt går det ud på, at der kan indføres tidsbegrænset indkørselsforbud omkring skolen, så kun personale og lignende må køre ind på skolen i myldretiden.

”Der afventes afklaring omkring videre forløb for hjertezoner,” står der i oversigten fra kommunen.

En af de få sager, der opnåede de magiske 1.500 støtter. Alt i alt nåede 1.624 at bakke op om forslaget, der i korte træk handler om at få politikerne til at rulle beslutningen om 900 private fællesveje tilbage.

Forslaget kommer fra Bent Hansen fra Lystrup, der i flere år har kæmpet for at få bremset det store projekt, hvor 900 kommunale veje skal overgå til at være private fællesvej, hvilket betyder, at borgerne får ansvaret for sådan noget som vedligeholdelse af asfalt og snerydning. De hænger også på regningen.

Og den model var ifølge manden bag borgerforslaget her ulovlig, da det står i vejloven, at beslutningen ikke udelukkende må være begrundet i økonomiske forhold.

Kommunens jurister menter dog ikke, der var handlet ulovligt, og politikerne holdt fast i beslutningen, efter borgerforslaget blev drøftet af byrådet i foråret.

Helt uden resultater var borgerforslaget dog ikke. Der skal laves en ekstern, juridisk vurdering af, om det nu også er lovligt, når kommunen afleverer ansvaret for 900 veje til grundejerne på de enkelte veje, besluttede politikerne.

Den vurdering faldt dog ikke ud til kritikernes fordel, og dermed ser det ud til, at der er sat punktum i den sag. Det kan du læse mere om her.

Et forslag, der helt sikkert ville blive taget imod med kyshånd hos mange, men også et forslag, der er meget langt fra at nå de afgørende 1.500 støtter.

Godt og vel 20 har indtil nu meldt sig i koret, og det er altså ikke noget til at få forslaget præsenteret i byrådssalen.

Forslaget går ud på at lave en tunnel under Grenåvej ved Gustav Holms Vej.

”Grenåvej udgør en voldsom barriere mellem skoven og de store boligområder ved Risskovbrynet og Risvang Allé”, skriver Mads Vestergaard, som står bag forslaget.

Udover at slå et slag for trafiksikkerhed, argumenterede han også for, at en tunnel vil sikre mere livskvalitet, da ”skoven vil knyttes bedre sammen med boligområderne, som vil blive mere attraktive at bo i”.

Men trods de velmenende tanker og argumenter, tyder det altså ikke på, at ideen når at blive andet end blot et forslag.

Lystrupvej tiltrækker sig oftest kedelig opmærksomhed og kommentarer om utryg trafik, kø og andre dårligdomme.

Senest blev den forkromede plan, der netop skal sikre fredeliggørelse af strækningen fra rundkørslen ved Viengevej til Grenåvej, udsat til 2025.

Står det til et borgerforslag, bør Aarhus Kommune kigge på en omlægning af rundkørslen.

”En omlægning til ren buskørsel og en opgradering af cykelstien rundt om rundkørslen vil føre trafikken via Viengevej. Dette vil resultere i en væsentlig opgradering af Lystrupvej, og sikkerheden på og omkring vejen, hvor mange børnefamilier er bosat.”

Sådan lyder det i forslaget, som indtil nu kun har fået støtte fra to. Dermed er forslaget stadig langt fra at sparke døren til byrådssalen ind.

To forslag fra efteråret kredser om det samme. Sæt hastigheden på de århusianske veje ned, var budskabet. Altså ikke specifikt i Risskov men i hele Aarhus.

Forslagene er taget med i denne oversigt, fordi ønsket om nedsat fartgrænse også har været udtalt på strækninger i 8240.

Der var dog ingen af de to forslag, som var i nærheden af at nå de magiske 1.500 støtter. Begge forslag er faldet for tidsgrænsen, og til sammen nåede de 132 støtter. Dermed bliver det ikke på baggrund af de to forslag, at farten bliver sat ned i hverken Risskov eller Aarhus generelt.

Alt håb er dog ikke ude endnu, hvis man går og drømmer om lavere tal på vejskiltene. Forsøgsordningen med 40 kilometer i timen på en række veje i kommunen – blandt andet på Nordre Strandvej – kører fortsat, og alt efter erfaringerne fra forsøget, kan der komme mere af den slags.

Mens langt størstedelen af borgerforslagene aldrig får skrabet nævneværdigt mange støtter sammen, så bragede et forslag om at styrke folkeskolen afsted.

Det skulle kun tage en uges tid, før de 1.500 støtter var på plads, og det stoppede ikke der. Knap 2.500 har meldt sig i koret, der gjalder for ”en langsigtet og holdbar økonomi til skolerne, så alle børn får et godt skoleliv, og folkeskolen i Aarhus også i fremtiden vil være forældrenes førstevalg.”

Forslaget er stillet af foreningen Skole og Forældre Aarhus i kølvandet på de store økonomiske udfordringer, der viste sig at være i forbindelse med specialklasseelever.

På 8240-skolerne lyder det estimerede merforbrug for området på cirka 10 millioner på tværs af de tre skoler. Samlet i Aarhus er beløbet mere end 100 millioner.

Derfor blev der kastet en økonomisk redningskrans ud fra byrådets side med 57 millioner kroner.

Men beløbet var en engangsbevilling, og der er ifølge Skole og Forældre Aarhus brug for en mere holdbar model i fremtiden. Og det forslag skal nu tages op i byrådssalen.