Birthe Svendsen ser toppen af Fit og Sund-bygningen, når hun træder ud ad hoveddøren.

Går hun lige ud, over vejen og igennem genboens have, stryger hun direkte ind i træningscenteret.

Men måske vil hun inden længe blive mødt af et helt andet syn, når hun forlader villaen på Åmindevej.

Fremtiden for Fit og Sund-grunden nærmer sig en afklaring, og det kan meget vel blive med toetages rækkehuse i stedet for fitness.

Det er Tækker Group, der står bag forslaget, som set i et Risskov-perspektiv er et mindre byggeri. Men det kan alligevel få betydning for fremtiden på Åmindevej, der ligger lige bag Fit og Sund-grunden.

- Det er et højt boligbyggeri i et villakvarter, og det generer os. Det havde været noget andet, hvis det var boliger i ét plan, for det her kommer til at give indkig til husene og haverne på vores vej, siger Birthe Svendsen, som er formand for Grundejerforeningen Åmindevej.

Hun har skrevet rundt til de 10 øvrige medlemmer af grundejerforeningen, og der er enighed.

- Vi kommer til at kæmpe imod, at højt byggeri skal tårne sig op her og give andre folk mulighed for at kigge ned i vores haver, for det forringer jo værdien af vores huse, siger Birthe Svendsen.

De enige naboer får snart mulighed for at yde officiel modstand, for et lokalplanforslag er på vej i høring, og her kan Birthe Svendsen, naboerne og resten af Risskov ytre deres holdning til byggeplanerne.

Forventningen hos Aarhus Kommune er, at byrådet inden for den næste måned kommer til at sende forslaget i offentlig høring.

Når det sker, vil det være små tre år efter, at projektet sidst var i høring, og dengang var talen klar.

Med 61 høringssvar var kritikken af planerne dengang skåret i granit, og siden er der blevet skruet lidt ned for antallet af boliger og bebyggelsesprocenten.

Efter høringsfasen skal projektet tilbage på forvaltningens bord, inden byrådet til sidst skal tage endegyldigt stilling til forslaget.

Ender det med et politisk grønt lys til lokalplanforslaget, vil den maksimale bebyggelsesprocent for området være øget fra 30 procent til 54. Samtidig vil der kunne bygges op til 9,2 meter højt, hvor de nuværende rammer kun tillader at bygge i 8,5 meters højde. Byggeriet skal opføres med sadeltag.

Det vil i så fald give Tækker Group mulighed for at opføre 12 kæderækkeruse på mellem 135 og 155 kvadratmeter.

Hos Aarhus Kommune noterede kommunens projektleder Andreas Nielsen sig også, at den første høringsrunde bød på mange bemærkninger om blandt andet højden på byggeriet, som altså siden da er skåret en lille smule ned.

I det oprindelige projekt lød forslaget på en maksimal byggehøjde på op til 9,5 meter.

- Vi har fået lavet skyggestudier i forhold til højden, og de viser, at der ikke er væsentligt forværrede gener ved byggeriet. I forhold til indblik har vi forsøgt at trække byggeriet så langt væk som muligt fra de naboer, der ligger bagved. Derudover er der arbejdet omfattende med beplantningsplanen, der kan være med til at begrænse eventuelle indbliksgener, siger Andreas Nielsen.

Når Iben Sønderup skal ud fra sin lejlighed på Engsøvej i det nybyggede kvarter omkring Arresøvej, har hun to muligheder.

Hun kan hoppe i bilen og køre mod Arresøvej og så videre ud på Lystrupvej, eller hun kan vælge smutvejen og direkte køre ud på Lystrupvej ad den lille vej bag Lagkagehuset.

Det er den korteste, men også mest besværlige – særligt i myldretiden.

For det kan med Iben Sønderups egne ord være kaotisk at komme ud lige ved krydset til Grenåvej.

Derfor forstår hun godt, at Aarhus Kommune pønser på at lukke vejen af, som RisskovLIV tidligere har beskrevet. Så vil det kun være Lagkagehusets gæster og renovationsbiler, der kan bruge indkørslen.

Men hvad så med resten af vejnettet i området? Iben Sønderup frygter, at særligt Arresøvej får svært ved at klare trykket af biler, der kun bliver større, når smutvejen ved Lagkagehuset lukkes.

- Der holder ofte biler parkeret i begge sider på Arresøvej. Det bliver et problem, hvis alle skal ud den vej, for så kan man jo slet ikke komme ud om morgenen, siger Iben Sønderup.

Der er dog ingen grund til store bekymringer, fortæller Thomas Ager. Han er trafikplanlægger ved Aarhus Kommune, og han fortæller, at Arresøvej godt kan håndtere de ekstra biler, der kommer i fremtiden, som nye lejligheder skyder op.

- Vejen bliver bygget om, så det kan den godt håndtere. Der vil fortsat være trængsel i spidsbelastningerne, men vi har en forventning om, at trafikken afvikles fornuftigt. Og trafikalt set er det en meget bedre måde at få trafikken ud på Lystrupvej på i forhold til at skulle ud i et ikke-reguleret kryds ved Lagkagehuset, siger han.

Fremtidens kryds mellem Arresøvej og Lystrupvej bliver med et nyt lyskryds, så man netop undgår, at Iben Sønderup og resten af beboerne i de nybyggede lejligheder kommer til at holde og kigge på trafikken på Lystrupvej.

Samtidig bliver Arresøvej ændret fra at være en vej, der servicerer et erhvervsområde til mere at være en bygade.

- Der kommer til at være noget længdeparkering med afmærkede parkeringsbåse i den ene ende i stedet for den lidt tilfældige gadeparkering, der er på vejen i dag, og så kommer der træer og affaldshåndtering også, så vejen kommer til at kunne flere ting, end den kan i dag, siger Thomas Ager.

Der bliver også skruet lidt op for trafiksikkerheden i forhold til de bløde trafikanter.

- Vejen bliver projekteret til 40 kilometer i timen, og så kommer der cykelsti på den første del af vejen, som så slår et sving op mod nord og kører bag om. Så jeg vil ikke mene, at man skal være bekymret, siger Thomas Ager.

Der er endnu ikke fastsat et tidspunkt for, hvornår vejen bag Lagkagehuset bliver lukket.

Selvom der ifølge kommunens trafikplanlægger ikke er grund til bekymring på Arresøvej, så betyder det ikke, at vejen bliver fri for trafik i fremtiden. Men ifølge Thomas Ager vil det formentlig i endnu højere grad være på grund af Lystrupvej, at det bliver tilfældet.

- Vi er selvfølgelig opmærksomme på Arresøvej, men vi er mere opmærksomme på, om Lystrupvej kan håndtere trafikken, siger han.

Derfor er der lige nu gang i et større arbejde, som skal ende i en trafikplan for den sydlige del af Lystrupvej – altså stykket fra Grenåvej til rundkørslen ved Viengevej.

Her er et lyskryds også en mulig løsning, som Thomas Ager tidligere har forklaret til RisskovLIV.

- Der er store tanker om at ombygge rundkørslen ved Lystrupvej og Viengevej til et signalanlæg. Det vil være et af de tiltag, som vi har peget på, hvor man kunne imødekomme problemet. Med et signalanlæg kan man i højere grad styre, at bilisterne køre ad Viengevej i stedet for Lystrupvej, og så giver det bare mere kapacitet, fortalte han før jul til RisskovLIV.

Riis Skov ligner et mikadospil. Det er ikke et godt sted at gå tur.

Sådan skriver en læser til RisskovLIV, og snører man skoene og spadserer rundt i den bynære skov, er det da heller ikke svært at få øje på de væltede træer.

Et sted må man endda ud i den mudrede skovbund eller hoppe hen over en stamme, der er væltet ned over stien.

Den omtalte læser har et klart råd til kommunen.

Glemt alt om biodiversitet og ryd op, skriver han.

Men helt ryddet op bliver der ikke, for det gavner netop dyrelivet og biodiversiteten, når et stort, gammelt træ taber kampen til blæsten.

- Når de ligger ned og forrådner, afgiver de alt den energi, som det har optaget på de måske 200 år, det har levet, og det sætter gang i hele fødekæden. Så sådan et råddent træ er starten på en ny fødekæde, siger Gorm Halskov, der er driftsansvarlig for skovene i den nordlige del af kommunen.

Han og resten af afdelingen er dog alligevel på vej ud til de århusianske skove med motorsavene.

- Folk skal selvfølgelig kunne færdes, så de træer, der ligger på stierne, bliver skåret op og lagt ind til siden.

Det regnfulde vejr, den våde jord og masser af vind sætter rødderne på prøve, og det er ifølge Gorm Halskov ikke unormalt, at der er gang i det, der kunne minde om et mikadospil i skovene på denne tid af året.

Og det er på mange måder godt, for der skal altid være døde træer i de århusianske skove.

- Vi skal minimum have 10 kubikmeter dødt træ per hektar, og et stort træ svarer til cirka 30 kubikmeter, siger han.

Men det kan også blive for meget af det gode, og får skoven en alt for hård medfart af det stormfulde vejr, bliver der ryddet op.

- Da vi for nogle år siden havde en stor storm, havde vi 80-90 træer liggende i Riis Skov, og det var for meget, det var der ikke plads til. Der fik vi kørt cirka halvdelen væk, siger Gorm Halskov.

Og når træerne ikke skal bruges til gavn for biodiversiteten i skovbunden, kan det bruges til noget andet.

- Vi har et kommunalt beskæftigelsesprojekt, der hedder Job i Naturen, og de samler de her stammer og laver det til brænde, som bliver solgt. Vi laver mellem 400 og 800 kubikmeter brænde om året.

Man kan tippe kommunen om væltede træer ved at bruge appen Borgertip.

ㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤ