Oplægget til den nye mobilitetsplan rummer mange iøjnefaldende bud på tiltag. Forslaget her er bestemt ingen undtagelse.

Kort fortalt går det ud på, at det skal koste penge, når du kører på kommunens veje.

Det bliver i oplægget ikke udpenslet præcist, hvordan sådan en afgiftsmodel skal strikkes sammen, men det kan gøres på flere måder.

Det kan for eksempel laves som bompenge, hvor man betaler for at køre ind i området. Det kan også afregnes efter, hvor mange kilometer man kører, eller hvornår på dagen man triller rundt.

I oplægget bliver det skitseret, hvordan kommunen kan opdeles i en dyr, mellemdyr og billigere zone. 8240 hører i den skitsering til den mellemdyre.

En afgørende del af mobilitetsplanen handler om at få flere til at vælge to hjul fremfor fire. En måde at nå derhen på er ved at anlægge nye supercykelstier. Altså stier, som baner vejen for, at cyklister kan give den gas på god plads.

Teknik og Miljø har udpeget 15 strækninger fordelt over kommunen, og skal hele molevitten realiseres, vil det koste mellem 320 og 530 millioner, lyder anslaget.

I oplægget til mobilitetsplanen bliver det også fremhævet, hvordan byrådet kan vælge ”første spadestik for et fuldt udbygget net af supercykelstier” ved at sætte gang i en opgradering af Brabrandstien og udfoldelse af Hornslet/Grenåruten.

Sidstnævnte rute skal forbinde Midtbyen med Hornslet og gå igennem Risskov. ”Det indebærer blandt andet en breddeudvidelse af Risskovstien”, står der i oplægget.

Samtidig vil det kræve en ny cykelsti på Hørgårdsvej, som længe har stået højt på den lokale ønskeliste.

Skal de to supercykelstier anlægges, vil det ifølge overslaget koste mellem 55 og 95 millioner kroner.

Der er også lagt op til, at det såkaldte hovedcykelstinet skal have en overhaling. Her er der tale om det bånd af cykelstier, der forbinder de vigtigste cykelforbindelser.

Her er Vejlby Centervej et åbenlyst hul i nettet, og strækningen er da også fremhævet som et eksempel på et sted, hvor der bør sættes ind.

Vi ville egentlig gerne lade vores børn cykle, men med så meget trafik, synes vi ikke, det er sikkert.

Intentionerne er helt sikkert gode, men når bilerne sværmer om skolerne i morgentrafikken, er det ikke alle, der har mod på at sende junior afsted på jernhesten. I stedet tyer man til bilen. Det giver endnu mere trafik og endnu flere bekymrede forældre.

Fænomenet er ikke nyt for forvaltningen, og derfor handler punkt 13 i oplægget til mobilitetsplanen om bedre og mere sikre skoleveje.

Ifølge oplægget er cirka 70 procent af skoleeleverne ”selvtransporterende” i dag, og i 2030 kan den ambitiøse målsætning hedde 85 procent.

Skal det lykkes, kræver det tiltag, og i oplægget foreslås det, at der bliver lavet en større kortlægning af de farlige skoleveje i et samarbejde med ordensmagten.

Samtidig kan der laves et pilotprojekt på en række gymnasier, hvor analyser fører til konkrete tiltag, der senere kan trækkes erfaringer ud af.

Og så bliver det foreslået, at der etableres hjertezoner på alle kommunens skoler. Det går kort fortalt ud på, at der indføres et tidsbegrænset indkørselsforbud ved skolerne mellem 7.30-8.30. Det kan laves sådan, så taxaer og personale fortsat må køre direkte til døren, ligesom beboere i området naturligvis ikke bliver forment adgang til deres bil i det tidsrum.

Et af de foreslåede tiltag, der allerede er godt i gang, er det såkaldte BRT-projekt, hvor elbusser får deres eget spor. Som tidligere beskrevet på RisskovLIV, er forvaltningen i gang med at udarbejde et projekt, der senere skal tages endeligt politisk stilling til i 2025.

I oplægget bliver det beskrevet, at politikerne kan vælge allerede nu at igangsætte en anlægsopsparing til projektet. Det er projekt til mere end en milliard kroner, og der er ikke på nuværende tidspunkt afsat tilstrækkelige midler til det.

Læs mere om BRT og Risskov her.

Århus Stiftstidende har i to artikler gennemgået oplæggets betydning for Aarhus, og du finder de to artikler her:

34.000 parkeringspladser kan blive fjernet: Lækket dokument afslører voldsomme tiltag mod bilerne i Aarhus

Letbane for milliarder, nye cykelstier og meget andet: Aarhus kan få kollektiv trafik i verdensklasse i ny plan

63-årige Allan Aagaard er en af de nye blandt Aarhus’ 50 mest magtfulde personer, og det er han blandt andet på grund af tilværelsen som administrerende direktør for Aarhus Teater, som er en byens vigtigste kulturinstitutioner.

Han er samtidig med i en stribe bestyrelser. Det gælder blandt andet C.A.C Fonden, Hjerl-Fonden og Fregatten Jylland.

Det er en tæt på uoverskuelig lang liste, man skal bladre igennem for at danne sig et overblik over samtlige bestyrelser, Carl Erik Skovgaard sidder i. 127 af slagsen og adskillige med ham selv for bordenden.

Med så mange bestyrelsesposter på cv’et siger det næsten sig selv, at Carl Erik Skovgaard har et enormt netværk, og den slags giver indflydelse.

Ifølge Stiften har Carl Erik Skovgaard i omegnen af 200 bestyrelsesmøder om året ved siden af jobbet som advokat med speciale i salgsmodning af virksomheder.

65-årige Carl Erik Skovgaard er gået fra en plads som nummer 25 på seneste magtliste til nummer 19 i denne omgang.

Hvor man hos Carl Erik Skovgaard skal igennem en alenlang liste af bestyrelsesposter for at fremhæve indflydelsen, så skal man igennem en lang liste af byggerier for at blive klogere på Olav de Linde.

Med en ejendomsportefølje på mere end 500.000 etagemeter, som primært ligger i Aarhus, har han sat et betydeligt aftryk på byen. Blandt andet står han bag den høje Systematic-bygning, ligesom også Mindet, der efter planen står færdigt i 2027, er med hans navn på.

Han er 72 år, og de mange år som ejendomsmatador har da også skæppet godt i kassen. På Økonomisk Ugebrevs seneste liste over de rigeste i landet indtog han og familien en plads som nummer 41.

Han er dog faldet lidt på Stiftens liste over magtfulde personer, da han senest var helt oppe på en 8. plads. Denne gang ligger han lige uden for top ti.

En af dem, der har skubbet Olav de Linde ud af den helt tunge ende, er Michael Holm, som i en årrække har haft sin daglige gang i det føromtalte Systematic-tårn.

Det er nemlig 66-årige Michael Holm, der står bag softwarevirksomheden Systematic, som i dag har mere end 1.000 medarbejdere fordelt over 11 lande.

I dag er han bestyrelsesformand for Systematic, ligesom han også har en række andre bestyrelsesposter.

For to år siden var hans indflydelse nok til en 11. plads på Stiftens magtliste.

Landets 25. rigeste person. En titel som Henrik Lind har opnået via sin evne for at drive forretning og særligt salget af Danske Commodities i 2018.

Og han er ikke kendt for at sidde tungt på pengetanken. Det kan de skrive under på i AGF. Her er det nye stadion på vej, og det skal Henrik Lind i høj grad have en del af æren for. Han har lagt en kvart milliard til projektet.

Den 49-årige forretningsmand er rykket nogle pladser frem i byens magthierarki, hvor han på den seneste lige var nummer 15.

Netop AGF er for mange det første, der popper op, når man nævner Lars Fournais. Han er klubbens bestyrelsesformand, og siden 2012 har han været med til at styre fodboldbutikken væk fra det evige prædikat som elevatorhold med skrantende økonomi.

Sammen med direktør Jacob Nielsen har han flyttet klubben tilbage mod toppen af dansk fodbold, og det at være den formand, der endelig får det nye stadion på plads, må siges at være noget af en skalp.

Lars Fournais sidder i øvrigt også i en række andre tunge bestyrelser som blandt andet Aarhus Havn.

Han er rykket en enkelt plads frem på Stiftens magtliste.

Unge mennesker strømmer til Aarhus for at lægge stenene for fremtiden ved at tage sig en uddannelse. Det gør Aarhus Universitet til en afgørende institution i forhold til at sikre højtuddannet og kvalificeret arbejdskraft.

Det gør universitetets rektor til en person med massiv indflydelse, og derfor er nuværende rektor Brian Bech Nielsen igen at finde i den absolutte top, når det kommer til magt i Aarhus.

Han er i øvrigt også formand for Danske Universiteters Rektorkollegium.

Den 66-årige rektor fra Risskov er rykket en enkelt plads op på Magtlisten siden sidst.

Selvom kommunalvalget i 2021 ikke var nogen rungende personlig succes for Jacob Bundsgaard (S), der fik sit personlige stemmetal halveret, så sidder bykongen fortsat ganske sikkert på tronen.

Og selvom der de seneste år – særligt med byudvikling og havneudvidelse som motorer – har været kritik af borgmesteren, så er der fortsat respekt omkring ham fra mange sider.

Han har været borgmester siden 2011, og han nærmer sig stille og roligt rekorden som længst siddende århusianske borgmester. Samtidig er han bestyrelsesformand for Aarhus Havn, der jo som bekendt landede et grønt lys fra et bredt flertal i byrådet til en udvidelse.

Borgmesterens store netværk både lokalt og nationalt gør, at hverken rigmænd, ejendomsmatadorer eller andre har kunnet rokke ved hans placering som den mest magtfulde person i Aarhus.

Der var mange, der uforstående kiggede på og hoppede over den slange, der før påske pumpede grundvand fra en byggegrund på Strandmarksvej ud i sandet på stranden.

Det trak tydelige spor i sandet, og det skulle også vise sig, at der slet ikke var givet tilladelse til manøvren. Det kan du læse mere om her.

Nu er der igen en slange i sandet, og denne gang er det helt oppe fra Nordre Strandvej, at der sendes grundvand ud i bugten – og denne gang er der styr på alle tilladelser, oplyser Aarhus Kommune.

Det er 1927 Estate, der arbejder på et projekt på hjørnet ned mod Bellevuehallerne, som har fået grønt lys til at dræne grunden for vand.

Læs mere om de lokale udvikleres planer for grunden her.

Henrik Lind har vendt et minus på 852 millioner kroner til et kæmpemæssigt overskud på 637 millioner kroner efter skat i selskabet Lind Invest.

Det skriver Finans.dk.

Ifølge Finans.dk skyldes fremgangen og det nu atter bugnende trecifrede millionbeløb på bundlinjen hos den århusianske erhvervsmand, at 2023 blev et år med stigende gevinster på de finansielle markeder.

Men selvom årets resultat er flere penge, end de fleste tjener på et helt liv, er det ikke en rekord for forretningsmanden med base i Risskov.

I 2021 lød overskuddet på 1,8 milliarder kroner, mens Henrik Lind i 2019 inkasserede mere end tre milliarder kroner efter salget af Danske Commodities til norske Equinor.

Årets overskud i Lind Invest betyder nemlig, at egenkapitalen i selskabet stiger til 8,1 milliarder kroner fra 7,5 milliarder kroner.

Sidstnævnte beløb var i forvejen nok til at give århusianeren en rangering som Danmarks 25. rigeste person - og nu er han altså blevet endnu rigere.

Henrik Lind er en af pengemændene bag det nye fodboldstadion i Aarhus, ligesom han også involverer sig i flere sociale projekter. I 2022 stiftede han Lind Fonden, der støtter projekter herhjemme og i lande i Den Tredje Verden.

Det er ikke bare tunge vægte og motionscykler, der er flyttet ind i Kaatsu Fitness – Risskovs nye fitnesscenter på Lystrupvej.

Centret med det særprægede navn indeholder en anderledes form for styrketræning. Ideen er, at man sætter et stramt bånd om den del af kroppen, der skal trænes, for at sikre, at mindre ilt flyder igennem. Det giver en større belastning på musklerne, og man behøver derfor ikke løfte lige så tunge vægte som normalt.

Det skal være med til at begrænse risikoen for skader, lyder det i en pressemeddelelse fra Kaatsu Fitness.

Centret på Lystrupvej er kædens nummer ni og det første i Jylland.

- Under en rejse blev jeg bekendt med træningsformen Kaatsu, og min begejstring var så stor, at jeg besluttede at uddanne mig som Kaatsu-instruktør. Passionen, de mærkbare resultater og udgivelsen af en bog førte mig 1l at grundlægge en ny fitnesskæde baseret på Kaatsu-metoden, fortæller manden bag kæden, Michael Schewitsch, i en pressemeddelelse.

Ifølge siden Healtnews er der blevet lavet flere undersøgelser, som viser potentielle positive effekter ved Kaatsu-træning - heriblandt hurtigere muskelvækst og hurtigere genoptræning efter muskelskade. Men siden skriver også, at undersøgelserne er foretaget på små testgrupper, og at der er brug for yderligere forskning for at kunne komme med endelige konklusioner.

7,6 og 7,6.

Karaktergennemsnittet på Risskov Gymnasium er præcist, som man kunne forvente det ud fra elevernes socioøkonomiske baggrund.

Det viser tal fra Cepos, som har sammenlignet landets gymnasiale uddannelser og holdt de forventede karakterer ud fra socioøkonomisk baggrund op med de faktiske prøvekarakterer.

På den måde har Cepos kigger på institutionernes evne til at øge elevernes karakterer i forhold til det forventede. Og her lander Risskov Gymnasium altså på det, man kan forvente, lyder konklusionen.

Det er nok til en plads nogenlunde midt i feltet som nummer 130.

Bedst er Bagsværd Kostskole og Gymnasium (STX), Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig (STX) og Aahus Gymnasium (HF), som ligger 0,6 point højere end det forventede niveau.

I den anden ende af tabellen ligger Høng Gymnasium og HF og Svendborg Gymnasium, som begge ligger 0,5 point lavere end det forventede.

Du kan se hele analysen her.