Et voksende vildnis spiser stille og roligt mere og mere af det hegn, der står rundt om Strandhuset ved Risskov Strandpark.

Bag de hvide ydermure og under det røde tegltag er der tomt. Der bor ingen i villaen, som ellers ligger på en af byens bedste adresser.

Og det skyldes blandt andet, at den Hack Kampmann-tegnede bolig er omkranset af andet end gitter og buske.

For år tilbage var Strandhuset en af områdets mest betændte sager. Beskyldninger føj hen over strandparkens græs, mens mere eller mindre indirekte påstande om vennetjenester blev luftet i byrådssalen.

Til sidst blev det for meget for ejerne af villaen, og tilbage står en bevaringsværdig villa uden beboere.

- Der var en kæmpe hetz, og den strid gad vi ikke til sidst. Vi brugte den de første år som sommerhus og havde udstyr til paddleboard og kajak der. Men i øjeblikket står den tom, siger Lars Buus Jensen, som ejer halvdelen af Strandhuset.

Den anden halvdel af skødet tilhører Gitte Buus Jensen, der er datter til Lars Buus Jensen, og som står som ejer af udviklingsvirksomheden 1927 Estate.

Da familien Buus købte huset, var det netop hensigten, der skulle udvikles på grunden. Sammen med direktør i udviklervirksomheden Bricks, Martin Busk, fik Strandhusets nye ejere igangsat et lokalplanforslag, der skulle give mulighed for at dele grunden i to og bygge endnu en villa.

De to familier skulle altså bo ved siden af hinanden i henholdsvis et splinternyt hus og et restaureret strandhus med en nyopført tilbygning.

Men Strandhuset var allerede en del af en forholdsvis ny lokalplan. I 2017 vedtog byrådet nye rammer for det gamle psykiatriske hospital, som Strandhuset var en del af. Huset fungerede tidligere som funktionærbygning, og i lokalplanen står det skrevet, at villaen ikke må rives ned, og at grunden trods sine 3.000 kvadratmeter ikke må udstykkes.

Ideen og forslaget om at få lov til at gøre det alligevel antændte gnister i lokalområdet, som endte i store flammer. 180 skrev et høringssvar til det nye lokalplanforslag, og flere end 1.000 borgere satte kruseduller på en underskriftsindsamling.

Til sidst blev bålet så stort, at familierne Buus og Busk droppede ideen og lod byggeplanerne gå op i røg.

Lokalplansagen blev pillet af byrådets dagsorden få dage før, sagens skulle afsluttes, og dermed nåede politikerne aldrig at bekende endegyldigt kulør i den betændte sag.

Dermed står familien Buus altså fortsat med en villa med en beliggenhed så tæt på vandet, at man næsten kan nå fra stue til bølge, inden man kan fuldføre remsen ’10-20-30…’

Et hus på Badevej kan lyde idyllisk, men indmaden er ikke til indflytning, fortæller Lars Buus Jensen.

- Huset er noget gammel skrammel, og det kan ikke leve op til de krav, vi har til villaer i dag, uden at det totalrenoveres. Men man kan gøre, hvad man vil med alt det indre, siger han.

’Man’ kan gøre. Lars Buus Jensen har ingen planer om selv at kaste sig over det hus, han ellers har betalt et anseeligt millionbeløb for at få nøglerne til.

- Vi købte det for vælte det, men så blev der hele balladen. Nu vil vi hellere bo, hvor vi bor, siger han.

I stedet er han klar på at sende villaen i andre hænder.

- Kommer den rigtige køber, er den til salg for den rigtige pris.

Det karakteristiske hus har mere end 100 år på bagen, og det er udpeget som bevaringsværdigt i kategori tre, og det sætter begrænsninger for, hvad man kan gøre ved det. Blandt andet sætter det en stopper for, at man bare sådan kan få tilladelse til at rykke det ned.

Men med den uberørte bolig og det vildt voksende buskads omkring grunden kan man spørge sig selv, om Strandhuset bliver ved med at være værd at bevare.

Tidligere har Enhedslistens Solveig Munk, der er formand for Teknisk Udvalg, til RisskovLIV ytret bekymring om, hvorvidt ejerne lader villaen forfalde med vilje.

- Jeg har hørt beskrivelser af den bevaringsværdige bygnings tilstand, og man kunne jo få den mistanke, at ejeren kunne være interesseret i at lade huset forfalde mest muligt, så det bliver nemmere at få en nedrivningstilladelse i fremtiden, sagde Solveig Munk i 2022.

Lars Buus Jensen har ’ingen kommentarer overhovedet til Enhedslistens bemærkninger,’ som han selv formulerer det.

Så I spekulerer ikke i at lade det ligge, indtil det er i så dårlig stand, at I måske får mulighed for at bygge noget helt andet?

- Det, tror jeg ikke, vil være relevant. Men hvis der kommer en seriøs køber, så er den til salg, siger Lars Buus Jensen.

Lars Buus Jensen havde håbet, at Aarhus Kommune ville være den seriøse køber.

Strandparken er rig på badende gæster, når vejret er til det, men den er samtidig fattig på toilet- og badefaciliteter.

Det ville derfor være oplagt, mener Lars Buus Jensen, at kommunen købte den historiske bygning og de 3.000 kvadratmeter grund.

- Jeg har spurgt kommunen, om det ikke var noget at overtage den, restaurere huset, lave cafe eller restaurant og så opføre toiletter og andre goder for strandgæsterne på grunden, siger Lars Buus Jensen.

Men Aarhus Kommune takkede nej.

- Vi fik en henvendelse, som vi brugte tid på at overveje, men den prisindikation, vi fik, var langt højere, end vi ville bruge på et ishus eller på toiletter. Jeg ved heller ikke, om der er fundament for at lave et ishus, den del har vi ikke været helt nede i detaljen på, for vi vurderede, at det ikke var realistisk at gå videre med, siger David Kastberg Reimann, der er chefkonsulent ved Bystrategi, Opkøb og Grundsalg i Aarhus Kommune.

Dermed er der altså udsigt til, at det grønne buskads får lov til at brede sig yderligere om hegnet lidt endnu. For mens de nuværende ejere venter på en køber, kommer der næppe til at være indflytning i den omdiskuterede villa på Badevej.

Hvorfor ødelægge trafikken på en af de få strækninger i kommunen, hvor den stadig fungerer?

Sådan lyder et sammenkog af kommentarer til en artikel fra RisskovLIV for nylig, hvor Aarhus Kommune fortæller, at den kigger på at sætte fartgrænsen på Grenåvej ned fra 80 kilometer i timen til 70.

Et forslag, der altså ikke ligefrem er blevet mødt af åbne, lokale arme fra bilister, der er klar til at lette på speederen. Men også et forslag, som fortsat er på tegnebrættet. Og det er der flere grunde til, fortæller Mette Dyrlund Sahlertz, der er ansvarlig for kommunens mobilitetsprojekter i Nordbyen.

- Der ligger en overvejelse i, at trafiksikkerheden på strækningen har behov for det, og der er nogle kryds, som er uheldsbelastede. Og så er der en forespørgsel fra vores egne signalfolk, fordi vi faktisk ikke overholder anbefalingen for signalstrækninger, som netop er 70 kilometer i timen, siger hun til RisskovLIV.

Samtidig har Skæring Fællesråd henvendt sig til kommunen med et ønske om forbedringer i krydset ved Skæring, og det er i forbindelse med en helhedsplan for Skæring Nord, at kommunen er begyndt at kigge på Grenåvejs hastighedsgrænse.

Men som Mette Dyrlund Sahlertz tidligere har forklaret, så er der behov for længere sagsbehandling på helhedsplanen, og en eventuel hastighedsnedsættelse kører nu i sit eget spor.

Politiet skal ind over, når der skal ændres på hastighedsgrænsen, og Mette Dyrlund Sahlertz understreger, at man fortsat er på et meget tidligt stadie i forhold til at sætte grænsen ned.

Det er derfor heller ikke på plads, hvor meget af Grenåvej der i så fald skal have nye vejskilte.

- Det, vi har i tankerne, er den resterende del af strækningen, hvor der ikke er 70, men det skal undersøges nærmere, hvad der giver mening. Så langt nede i det er vi ikke endnu, siger hun.

Noget, der blandt andet mangler at blive undersøgt, er, om den såkaldte grønne bølge på strækningen kan tilpasses til 70 kilometer i timen.

For lige nu glider trafikken på Grenåvej, som også flere lokale påpeger. Men Mette Dyrlund Sahlertz er ikke bekymret for, at kommunen kommer til at ’ødelægge en ellers fungerende strækning’ ved at kappe 10 kilometer i timen af hastighedsgrænsen.

- Djurslandmotorvejen har flyttet meget trafik væk fra Grenåvej, så det er en af de få strækninger, der ikke har nået sin kapacitet, og derfor kan det føles som om, at trafikken kører. Så det har måske mindre med hastigheden og mere med trafikmængden at gøre, siger hun.

Mette Dyrlund Sahlertz fortæller også, at forslaget om nedsat hastighed ikke tager udgangspunkt i et ønske om at reducere støjniveauet, men at det også vil være en gevinst, hvis farten sættes ned.

- Som udgangspunkt er det politiet, der vurderer, om vi må hastighedsnedsætte, og det gør det ikke på grund af støj. Men det er jo noget, vi tager med, for det er et problem for dem, der bor tæt på Grenåvej, siger hun.

Med et gennemsnit på 7,7 holder Aarhus Kommune sig over landsgennemsnittet, når det kommer til karakterer ved de obligatoriske prøver i 9. klasse.

På landsplan lyder gennemsnittet på 7,4, viser nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Det tal kan alle tre 8240-skoler prale af at slå, mens to af skolerne også ligger over det kommunale gennemsnit.

Samtidig kan Risskov Skole juble over endnu en gang at være blandt kommunens topscorer, når det kommer til karakterer i 9. klasse.

ㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤ