ㅤㅤㅤㅤㅤ

- Kender du hjemmesiden "ordentlighed.dk"?

Jørgen Danielsen holder mobilen frem med et forventningsfuldt smil.

På skærmen toner hjemmesiden for en af hans restauranter, Café Casablanca, frem.

Det er næppe første gang, restaurant-indehaveren underholder med sin hjemmebryggede vits.

Ikke desto mindre afspejler den en skinbarlig sandhed. For er der noget, Jørgen Danielsen stræber efter, er det at være ordentlig og grundig i alle livets afkroge.

- Jeg kan ikke bruge "godt nok" til noget. I mine restauranter skal alt fra indretning til menu og betjening spille hundrede procent. Kun hvis det gør det, kommer gæsterne igen.

Hvis ikke navnet Jørgen Danielsen får en klokke til at ringe, så gør formentlig en af hans restauranter i Aarhus. I dag har forretningsmanden etableret sig som Aarhus' ukronede kro- og caféejer med blandt andet Café Casablanca, Sjette Frederiks Kro og Tangkroen i sin portefølje.

Formuen skabte han lang tid før med sin virksomhed System Frugt A/S, som han solgte for et betydeligt beløb.

Vejen til succes blev brolagt i barndommen, der i udpræget grad bestod af hårdt arbejde og forsvindende få ferier.

Jørgen Danielsen er ud af en stor søskendeflok på to hold tvillinger, og søster og brødre hjalp til på det frilandsgartneri, familien drev og boede på. Med en stor familie og et beskedent afkast var ressourcerne få.

Selvom han havde en god og kærlig mor, som han siden opkaldte det populære bageri 'Mor Anna' efter, var barndommen ikke udpræget idyllisk.

- Min far lærte mig om sund fornuft og flid, men vi kunne slet ikke sammen. Hans eneste måde at argumentere på var fysisk afstraffelse.

Som barn foretrak Jørgen Danielsen derfor at arbejde for naboen. Her blev hårdt arbejde mødt af en taknemmelighed og glæde, han aldrig modtog af sin nu afdøde far.

Samtidig mærkede han, hvordan de visioner for gartneriet, han præsenterede for sin far, ikke blev hørt.

- Han var ikke lydhør overfor de ting, jeg syntes, han skulle lave om på. Nogle af de forslag jeg kom med, var måske forud for sin tid. Blandt andet, at man i stedet for at have hele spektret af grøntsager, burde specialisere sig i nogle af dem og effektivisere arbejdet.

Det lykkedes aldrig for far og søn at få en god relation, og den succesrige forretningsmand kæmper stadig i dag med at holde farens ord stangen.

- Min far sagde: "Du duer ikke til noget," og "du bliver aldrig til noget." Det ligger hele tiden i mit baghoved som en løftet pegefinger, og det er på sin vis en kvalitet, for det har gjort, at jeg er ekstremt dedikeret i alt, jeg gør.

Jørgen Danielsen blev uddannet på Handelsskolen og siden ansat i Dansk Købmands Inventar (DKI.)

- Den ansættelse har hundrede procent bestemt retningen i mit liv, for her fik jeg mulighed for at køre rundt som lastbilchauffør til samtlige supermarkeder i Jylland og på Fyn og se, hvordan det fungerede bagom butikken.

- Havde jeg ikke fået det job, havde jeg aldrig stiftet System Frugt.

På et tidspunkt besøgte han et supermarked i Hjørring. Her mødte han en dygtig grønthandler med en pakkemaskine til emballage. Noget, der i starten af 80'erne, hørte til sjældenhederne.

- Der fandtes slagtere, som ikke engang havde en pakkemaskine. Og dengang fyldte slagterafdelingen en hel del mere end grøntsager.

Idéen tog form; Hvis Jørgen Danielsen investerede i en pakkemaskine, kunne han tilbyde frugt- og grøntafdelinger i supermarkederne at emballere produkterne, så de allerede var færdigpakket og klar til at blive lagt på hylden fra morgenstunden, når de kom ud til supermarkederne.

På den måde ville varerne være optimalt beskyttet med en længere udløbsdato og se mere indbydende ud på butikshylden.

Han opdagede et hul i markedet, og efter fem år som indkøbschef i DKI startede han System Frugt A/S med sin storebror Henning Danielsen i 1990 med hovedkontor i Tilst.

Virksomheden beskæftigede sig med køb, pakning og salg af frugt og grønt, som hele tiden undergik en sortimentsudvidelse.

System Frugt blev en blomstrende forretning.

En af de helt store årsager var, at Jørgen Danielsen etablerede en virksomhed i Tyrkiet med det formål at kvalitetssikre soltørrede tomater, figner, abrikoser og meget mere, som System Frugt siden importerede færdigpakket og solgte i hele Skandinavien.

- De tørrede frugter, som vi modtog før, var af meget svingende kvalitet. Men på den her måde kunne vi være med i hele processen og kvalitetssikre varerne, som vi modtog derfra, fortæller Jørgen Danielsen og anslår, at han besøgte virksomheden i Tyrkiet mindst 55 gange.

25 procent af omsætningen i System Frugt kom fra produkter, som blev leveret fra fabrikken i Tyrkiet.

Forretningen gik godt, men Jørgen Danielsen havde endnu større ambitioner, som broren ikke delte.

- I vores sidste år sammen havde vi flere diskussioner om, hvor vi skulle hen med virksomheden. Min bror syntes, det var fantastisk, som det var, men jeg kunne se, at der lå et kæmpe uindfriet potentiale.

- Jeg tilbød ham, at enten overtog han butikken, ellers købte jeg ham ud. Han ville ikke mere, så han fik et pænt beløb og forlod virksomheden.

Beslutningen gavnede ikke kun virksomheden, hvis overskud voksede til et tocifret millionbeløb, men også relationen mellem brødrene.

- Dengang vi skiltes, skændtes vi ofte, men i dag snakker vi stort set dagligt og har ikke haft en eneste kontrovers siden.

Han solgte virksomheden til en kapitalfond i 2010, og i 2020 blev de aktier han havde i kapitalfonden solgt for 210 millioner til svenske Midsona A/S, der ejer Urtekram. Året forinden havde selskabet haft en omsætning tæt på 400 millioner kroner.

Det indbringende salg betød dog ikke, at iværksætteren slap speederen og trak ind i vigesporet.

Han havde allerede købt Aarhus' ældste café, Café Casablanca i 2009, Sjette Frederiks Kro i 2013, åbnet Mor Anna i 2015 og siden overtaget forpagtningen af Tangkroen i 2021. Alle restaurationerne hører under det, Jørgen Danielsen kalder 'Casablanca-familien.'

- Jeg plejer at sige, at jeg købte Casablanca i et ukontrolleret øjeblik. Set i bakspejlet var det jo bindegalt, for jeg kom fra en helt anderledes verden. Men jeg tænkte, at hvis jeg kunne drive en virksomhed med 250 ansatte, så kunne jeg vel også drive en restaurant.

- Jeg vidste jo godt, det ikke var mig, som skulle lave maden, siger han med et glimt i øjet og tilføjer:

- Det er en bolsjeforretning økonomisk set sammenlignet med System Frugt. Men det er langt sværere at drive restauranter.

Efter en gennemgående renovering begyndte Casablanca at gå glimrende, men det var nu alligevel som om, der manglede noget - både i forretningen og i Jørgen Danielsens privatliv.

Jørgen Danielsen blev skilt i 2005. Ægteskabet skænkede ham to skønne døtre; Sarah og Caroline på henholdsvis 29 og 26 år samt barnebarnet Holger, en lille, robust charmør, som han stolt viser et foto af.

Med en travl hverdag var der ikke altid tid nok til børnene, da de var små.

- Jeg kørte hjemmefra kvart i seks om morgenen og var først hjemme sent om aftenen, konstaterer han.

I dag arbejder forretningsmanden betydeligt mindre. Han har tid til at lufte hunden om morgenen, sidde med en kop kaffe og beskue havudsigten fra sin selvskabte drømmevilla i Risskov eller nyde en stund med sin hustru, Charlotte Bornemann, som han traf for otte år siden.

- Inden jeg mødte Charlotte, forstod jeg kun 80 procent af, hvad god ledelse er. Hun er jordens største støtte og vellidt af alle i restauranten. Hun arbejder i dag blandt andet med udvikling af vores organisation, medarbejdertrivsel og marketing og tilføjer det ekstra krydderi i butikken.

Da de mødtes, var Charlotte Bornemann direktør i IT-virksomheden Atea på Sjælland og boede med sine tre børn i Hørsholm. Det betød fem år med Molslinjen tur-retur hver weekend, og selvom det var tidskrævende, var det prisen værd, fortæller Jørgen Danielsen.

Senere flyttede de to sammen i villaen i Risskov og blev gift i 2022.

Til december fylder forretningsmanden 67 år.

- Eller, det er er der i hvert nogen, der påstår.

Jørgen Danielsen trækker på smilebåndet, men tilføjer så med alvorlig mine.

- I virkeligheden betyder alderen ikke noget for mig. Jeg bekymrer mig kun om de ting, jeg kan gøre noget ved.

Sin iver efter at excellere i alt, hvad han foretager sig, slipper Jørgen Danielsen nok aldrig. Til gengæld er iværksætterens sult stillet.

- Hvis jeg var 45 år, så kunne jeg sagtens investere i flere ting. Men nu vil jeg egentlig hellere forfine det, vi har.

Efter år med støt stigende huspriser i Risskov er kurven knækket.

Postnummeret er stadig et af kommunens absolutte sværvægtere, når det kommer til den gennemsnitlige kvadratmeterpris, men priserne har fået toppen kappet af.

Kvadratmeterpriserne på villaer og rækkehuse i Risskov er i gennemsnit barberet små 4.000 kroner ned. Det er et fald på 9,8 procent, og så stort et fald kan ingen af kommunens øvrige postnumre hamle op med.

Det betyder dog ikke, at man nu kan flytte ind i en gennemsnitlig Risskov-villa for en slik. Med en kvadratmeterpris på 35.493 kroner er det forsat kun i Aarhus C, at kvadratmeterne er dyrere. Det viser tal fra Boligsiden, som har lavet et udtræk af årets første 11 måneder for RisskovLIV.

Også salgstiderne er på vej i den forkerte retning set med boligejernes øje. Sidste år tog det i snit 77 dage før et til salg-skilt blev til ”solgt” ved en villa eller et rækkehus i Risskov. I år har det i gennemsnit taget 115 dage.

- Mit bud er, at det skyldes utryghed blandt køberne i forbindelse med boligskatterne, og så har det høje renteniveau gjort det dyrere at låne, og da Risskov er et af de dyrere områder, kan det være en del af forklaringen.

- Vi har oplevet et marked, hvor købere skal have solgt noget andet, før de kan købe, og det forlænger tiderne. Under corona, hvor renten var lav, så vi, at folk fik lov til at købe uden at sælge først, siger Mads Faurholt, der er ejendomsmægler og indehaver af Nybolig Risskov.

Med til historien om de gennemsnitlige kvadratmeterpriser i Risskov hører også, at 2022 bød på en perlerække er kæmpestore hushandler, hvor rekorden for den største handel i postnummeret to gange blev slået.

Først blev Glentevej 11 solgt for 35 millioner, men den rekord holdt kun ganske få dage, før Ryvangs Allé 32 blev solgt for svimlende 43,3 millioner kroner.

I år har der også været store handler, men 2023 når slet ikke op på sidste års niveau, når vi snakker om de allerstørste handler. Det spiller naturligvis også ind på gennemsnitspriserne.

Men måske 2024 tager revanche. Mads Faurholt tror i hvert fald på, at i år er en enlig svale, og at huspriserne sætter kurs mod nord igen i det nye år.

- Vi oplever, at købere frygter de nye boligskatter, men vi ser mange eksempler på, at det ikke rammer så hårdt, som køberne frygter. Og så tror jeg, at der er et opsparet behov for at købe nyt, og at der er købere, som har holdt igen på grund af usikkerhed om boligskatter og renter, siger han.

Begge dele bliver til det bedre, lyder spådommen fra Mads Faurholt, og det vil lige så stille smitte af på priserne.

- I første kvartal skal markedet måske lige finde sig selv igen, men jeg tror, at når næste år er omme, vil vi have set en positiv prisudvikling.

Mens priserne på villaer og rækkehuse i flere år er gået op og nu ned, er et hav af lejligheder skudt i vejret rundt om i postnummeret – og flere er på vej.

Og selvom ikke alle lejligheder er fyldt op, ser Mads Faurholt en positiv tendens i de nye og mindre boliger.

- Flere har fået mulighed for at bo i Risskov mellem to boliger, og seniorsegmentet har kunnet sælge deres huse og flytte i noget mindre, uden at de har skullet forlade Risskov.

- Går vi 10 år tilbage, så vi folk, der var afhængige af, at der lige var et ledigt sommerhus i Skæring, hvor de kunne være som mellemstation. Nu er der bedre mulighed for at bringe nogle sælgere videre, og det giver en god dynamik, som er positivt for boligmarkedet, siger han.

Får Mads Faurholt ret, og er boligmarkedet på vej mod bedre tider med opadgående priser, er det store spørgsmål, om det så er nu, man som køber skal skynde sig at slå til.

Sender man det spørgsmål videre til Curt Liliegreen, der er direktør for Boligøkonomisk Videncenter, er svaret ganske klart. Også selvom priserne er på vej opad.

- Man skal ikke lade sig rive med. Ja, priserne stiger, men de stiger langsomt, og på et tidspunkt vil der komme mere gunstige finansieringsvilkår. Så medmindre man står med en sælger, der er desperat, vil jeg stadig tage det stille og roligt. Man skal altid have is i maven, når man taler om fast ejendom, siger han.

88-årige Lene Folmer husker stadig, hvordan hun siddende på nederste trappetrin til kælderen med sin mand kunne konstatere, at vand var trængt op og stod i 10 centimeters højde.

Det er mange år siden, men ægteparret måtte på den våde måde sande, at det allerede i 1970'erne var risikabelt at bygge kælder i Risskov på grund af høj grundvandsstand. Siden da har en grundvandspumpe sørget for at afværge lignende store oversvømmelser i hjemmet på Violvej, men den holder sjældent fyraften i det våde vinterhalvår.

I øjeblikket vurderer Lene Folmer, at den pumper vand væk hvert 10. minut. Da regnen stod ned i stride strømme i oktober, kørte den hvert 5. minut.

- Jeg har ikke oplevet at stå i 10 centimeters vand i kælderen igen, men jeg har flere gange set, hvordan gulvet bliver fugtigt, hvis pumpen ikke kører, som den skal. Jeg tør love dig for, at vandet stiger hurtigt, hvis den stopper, siger Lene Folmer.

- Hvis pumpen har været en smule i udu, kan du se våde plamager, hvor vandet begynder at trænge op langs væggene.

Lene Folmer har en teori om, at hendes ejendom er særligt plaget af vand fra neden, fordi et gammelt åløb engang løb igennem hendes grund, men hun er langt fra at være den eneste grundejer på lavtliggende Vejlby Fed, der er truet af forhøjet grundvand.

Store områder af villakvartererne mellem Aarhusbugten og Grenåvej har grundvandsspejlet liggende så tæt på overfladen, at du ikke engang skal grave et hul på en meter i din have, før du rammer det. Det kan give oversvømmelser nu og på sigt, for alene de sidste 30 år er grundvandsspejlet steget med op til en meter på landsplan.

Men der er måske en hjælpende hånd på vej fra politikerne på Christiansborg. En håndsrækning, der kan betyde, at Lene Folmer og andre grundejere i Risskov måske slipper for at stå i vand til sokkeholderne for at øse vand væk fra kældre og stuer.

- Regeringen har med dens nye klimaplan lagt op til, at forsyningsselskaberne også skal kunne håndtere grundvandet i de områder, hvor der kloakeres. Det må de ikke i dag, men udkastet til klimaplanen viser, at man fra statslige side af synes, det er en god idé at lade forsyningsselskaberne hjælpe med at dræne grundvandet, siger Gitte Normand Andersen, geolog og afdelingsleder ved Teknik og Miljø.

Det er en lovændring, som Aarhus Kommune har sukket efter, men lovgivningen ventes først vedtaget til foråret 2024. Først da kan Aarhus Kommune i samarbejde med Aarhus Vand sætte sejl på et projekt, der kan komme borgere i Risskov og andre områder med forhøjet grundvandsstand til gode.

Men i al sin enkelthed skal der drænes -  gerne til den store guldmedalje. Med det nuværende kloaksystem sørger man for, at ejendommes spildevand og regnvand løber i hver sin ledning. En fremtidig løsning kunne være, at man lagde en tredje ledning, der sørger for at dræne grundvandsspejlet.

Det lyder simpelt, men kræver en van(d)vittig stor investering. Interesseorganisationen Danva har tidligere lavet regnestykket for, hvad det vil koste Aarhus Vand at gardere Vejlby Fed mod oversvømmelser fra grundvandet.

Den estimerede pris? - 214,3 millioner kroner.

Gratis er det altså ikke, og nogen skal betale.

- Vi mener, at Aarhus Vand skal håndtere opgaven. Alternativet er, at grundejere går sammen og laver en fælles løsning, men erfaringsmæssigt kan vi se, at det kan være svært at nå til enighed, og de er heller ikke fagligt klædt på til opgaven, siger Gitte Normand Andersen.

- Men en selskabsløsning er ikke gratis. På sigt skal der findes en betalingsmodel. Skal grundejerne, der får glæde af drænløsningen betale, eller skal alle i forsyningsområdet betale? - Det er sådan noget, vi også skal se nærmere på, når lovgivningen er på plads, og vi kan begynde at sætte rammerne op for et projekt.

Men selvom 214,3 millioner kroner er mange penge, kan det hurtigt vise sig at være en god investering. En cost-benefit-analyse fra Danva viser, at oversvømmelser fra grundvandet i en ikke så fjern fremtid kan få mere end 600 ejendomme på Vejlby Fed til at stå under vand i både kælder- og stueplan.

I alt estimerer man, at der vil kunne ske skader for mere end 550 millioner kroner på privat og offentlig ejendom i disse oversvømmelsesscenarier, medmindre man etablerer en drænløsning for området.

Tilbage på Violvej så Lene Folmer gerne, at Aarhus Vand overtog ansvaret for at holde hendes kælder tør, så hun ikke skal leve i en konstant uvished om, hvorvidt hendes grundvandspumpe nu også pumper, som den skal.

- En selskabsløsning ville være rart, selvom det nok ikke bliver etableret i min tid, men det piner mig, at jeg hver dag skal tjekke, om pumpen faktisk kører. Det bekymrer mig en hel del, siger Lene Folmer.

- Så for mit vedkommende ville det være et klart plus, som jeg gerne betalte en ekstra afgift til forsyningsselskabet for, men der er sikkert nogle, der vil værge sig ved tanken om at skulle betale en ekstra skat for noget, som de ikke mener, de har brug for.