Stor trafikplan skulle snart være færdig, men manglende data forsinker den i et år
Lystrupvej skulle efter planen være udstyret med en plan for fredeliggørelse i løbet af i år, men nu er planen udskudt til midten af 2025.
Det skyldes, at Aarhus Kommune ikke har kunnet få de nødvendige trafikdata. Det fremgår af et svar på en række spørgsmål fra byrådsmedlem Jakob Søgaard Clausen (DD).
I samme besvarelse oplyser kommunen, at parkeringsproblemerne omkring Arresøvej bør forsvinde, når byggerierne er færdige.
Lystrupvej er et trafikalt knudepunkt, og særligt i myldretiden kan det være en umulig størrelse.
Derfor arbejder Aarhus Kommune på en fredeliggørelse af den sydlige del af strækningen. Og indtil nu har meldingen været, at en køreklar plan ville være i hus i løbet af i år. Men den store plan bliver forsinket.
”Forvaltningen er fortsat i gang med at indsamle trafikdata. Der har været store forsinkelser i dataleverancer fra eksterne leverandører, hvilket har forsinket planen med knap et år. Planen forventes færdig medio 2025”, lyder det fra Aarhus Kommune.
Svaret kommer som en del af en større besvarelse på en 10-dages forespørgsel fra Danmarksdemokraternes Jakob Søgaard Clausen, der har stillet en række spørgsmål til det nybyggede område ved Arresøvej og Lystrupvej.
Og her fremgår det altså blandt andet, at en køreplan for Lystrupvej ikke er på trapperne.
- Jeg er utålmodig efter den plan, for der er så store udfordringer, så det er på tide, at der sker noget. Generelt er det en udfordring, at man venter på de helt store planer, for det sætter nogle gange alting helt i stå, siger Jakob Søgaard Clausen til RisskovLIV.
Nyt lyskryds og lukket smutvej
Tidligere på foråret tyvstartede forvaltningen ellers med operationen, som i sidste ende skal få trafikken til at køre bedre på Lystrupvej.
Hastigheden er sat ned fra 60 til 50 kilometer i timen i et forsøg på at øge trygheden blandt særligt de bløde trafikanter.
Men der er meget mere på vej i den plan, der nu er udskudt til næste år.
Det helt store indgreb kan blive i rundkørslen mellem Lystrupvej og Viengevej, hvor et lyskryds kan erstatte rundkørslen. RisskovLIV har tidligere beskrevet, hvordan den manøvre kan koste i omegnen af 40 millioner kroner.
Også længere nede af Lystrupvej er et lyskryds på vej ved Arresøvej.
Samtidig vil forvaltningen lukke vejen, der går fra Lystrupvej ind bag ved Lagkagehuset.
- Når lokalplanen for Arresøvej er fuldt realiseret, så er det planlagt, at vejen ved Lagkagehuset skal lukkes, så hele boligområdet bag ved ikke kan benytte sig af den vej ud til Lystrupvej, sagde trafikplanlægger ved Aarhus Kommune Thomas Ager til RisskovLIV i januar.
Parkeringskaos
Trafikplanen for Lystrupvej er blot et af flere spørgsmål fra Jakob Søgaard Clausen til forvaltningen. Han spørger også ind til det parkeringskaos, som han og flere lokale har påpeget i området.
Der mangler parkeringspladser, siger byrådspolitikeren, som spørger, hvordan Teknik og Miljø vil løse den udfordring.
”Ved en fuldt udbygget situation, og hvor der ikke længere er byggepladstrafik med mere, forventes det, at lokalplanområdet har tilstrækkelig parkering. Meget af den parkering, der etableres med realiseringen af lokalplan 1083, er placeret i p-kældre eller hævede gårdrum”, lyder svaret fra forvaltningen, som også anerkender, at parkeringssituationen lige nu er påvirket af byggeprojekter.
”Der er fortsat igangværende byggeri i området, som midlertidigt påvirker især parkering og tilgængelighed”, skriver forvaltningen i besvarelsen.
Kan vi få færre boliger og en tunnel under Grenåvej?
Jakob Søgaard Clausen har i sine spørgsmål til forvaltningen også forhørt sig om muligheden for at få en tunnel under Grenåvej, så børn og voksne trygt og sikkert kan krydse vejen.
Forvaltningen er ikke afvisende, men punktet indgår som et led i den forsinkede trafikplan.
”Forvaltningen vil undersøge mulighederne for at få børn sikkert over til Strandskolen. Der skal blandt andet ses på muligheden for at udvide tunnelen ved letbanen. Omkostninger og muligheder undersøges i forbindelse med trafikplanen”.
Teknik og Miljø har også svaret på, om det er muligt at ændre rammerne for den store grund i lokalplanområdet, som endnu ikke er bebygget.
Det er kommunen, der ejer grunden, og området er udlagt til karrébebyggelse i maksimalt seks etager eller byhusbebyggelse i fem etager.
”En bygherre har således en ret til at udnytte lokalplanen til fulde, og kommunen kan ikke blot stille krav til nedskalering af projekter, som ligger indenfor lokalplanens bestemmelser”, lyder svaret.
Det betyder dog ikke, at sådan noget som rækkehuse vil være udelukket på grunden, men det kan få den konsekvens, at kommunen ved et eventuelt salg vil tjene markant mindre på jorden.
”Endvidere vil nedskalering af projektet medføre et meget reduceret antal byggeretter, hvorfor salget af grunden ved en ændring til for eksempel rækkehuse, må forventes at indbringe et væsentlig mindre beløb til kommunekassen”.
Jakob Søgaard Clausen mener, at kommunen bør holde igen med at sælge grunden fra.
- Det er et klassisk dilemma, vi står overfor i byrådet. Lige nu står vi i en situation, hvor der generelt ikke er stor efterspørgsel, så ligegyldigt hvad, er der brug for, at vi venter og gør projekterne færdige og ser på, om trafikken kan holde, så man på baggrund af det træffer beslutningen om at sende grunden i udbud, siger han.