Selvom sneen er forsvundet, så dufter det af jul på et hjørne af parkeringspladsen foran Bellevuehallerne.

Et slaraffenland af grannåle og juletræer ”direkte fra skoven”, som der stå på skiltet ud til Nordre Strandvej. Træerne skal ud i lokalområdets stuer, og pengene fra salget skal i håndboldklubbens klubkasse.

Der er juletræer og julestemning i lange baner, men når Flemming Bager og de andre frivillige fra ungdomsafdelingen i VRI Håndbold skal gøre boet op efter årets salg, sniger der sig et skår ind i juleglæden.

Hver dag betaler klubben 250 kroner for at låne hjørnet af parkeringspladsen. Det betyder, at kommunen sender en regning på 7.500 kroner som betaling for, at VRI får lov til at have juletræsstanden på kommunens parkeringsplads foran hallen i de 30 dage, klubben sælger juletræer.

Det lyder ikke af meget, sådanne 7.500 kroner, men for en forening, drevet af frivillige, tæller hver en krone. Mange bække små og så videre.

- Vi laver cirka små 80.000 kroner i overskud om året til klubben i juletræssalg, og så bliver 7.500 jo en ganske stor andel af det, og det er en del af det at få tandhjulet i håndboldklubben til at køre rundt, siger Kenneth Klitgaard, der er formand for VRI Håndbold.

Det er næppe sådan, at håndboldklubben må nøjes med slidte bolde eller hullede overtrækstrøjer, fordi kommunen tager en bid af juletræskagen. Det er heller ikke sådan, at kontingentet stryger i vejret, fordi det koster VRI 7.500 kroner at få lov til at sælge juletræer.

Men for både formanden og for Flemming Bager, der står for juletræssalget, er der noget principielt i, at frivillige kræfter betaler samme daglige takst som kommercielle forretninger for at låne et stykke parkeringsplads, som ikke er betalingsparkering, og som derfor ikke koster kommunen en større indtægt at låne ud.

- Er det et fast beløb, kan man nok ikke diskutere det, for der er noget sagsbehandling, som i øvrigt kører vældigt fint. Men når beløbet er afhængigt af, hvor længe man har pladsen, så er der noget principielt i det, og efter min mening, er det urimeligt at gøre det på den måde, siger Flemming Bager, som selv er færdig med at have direkte kontakt med håndboldklubben udover julesalget.

- Jeg gør det her, fordi min datter har spillet i klubben i syv-otte år, og det her er min måde at give noget tilbage til klubben på.

Tidligere har det netop været et engangsbeløb på 800 kroner, der stod på den regning, som VRI og andre juletræssælgere har modtaget, som betaling for lån af en såkaldt stadeplads.

Men det beløb blev ændret i 2022, hvor der i stedet blev indført en daglig takst. Beløbet afhænger af, hvor meget plads der bliver brugt. For VRI lyder beløbet på 250 kroner om dagen i de 30 dage, juletræerne bor på parkeringspladsen foran hallen.

- I forhold til andre erhvervsmæssiges brug af offentlige arealer var denne taksering prissat for lavt og stod ikke i mål med vores direkte og indirekte omkostninger når arealerne er af en vis størrelse. Kommunen har lavet en proportional grundlag for taksering, der samtidig tager hensyn til juletræssalg og fyrværkerisalg, da juletræssalg og fyrværkerisalg i forhold til traditionelle stadepladser kræver meget store arealer, lyder forklaringen fra Bertram Strandbygaard Hacke, der er afdelingsleder ved Grønne Områder i Aarhus Kommune.

Han forklarer, at kommunens omkostninger blandt andet dækker over sagsbehandling, dialog med myndigheder som politi og brandvæsen, tilsyn på pladserne og vejledning til ansøgerne.

Taksterne bliver hvert år fastslået på baggrund af politisk behandling, og der er lovgivningsmæssigt ikke noget, der forhindrer kommunen i at pålægge nonprofitorganisationer at skulle betale en afgift for brugen af det offentlige areal.

Derfor kunne Aarhus Kommune dog godt skelne mellem kommercielle forretninger og så en forening som VRI, hvor frivillige bruger fritid på at tjene penge til håndboldklubben, mener klubbens formand.

- Det er noget, vi gør for foreningslivets virke og områdets bedste, så vi kan give udøverne det bedste tilbud. Jeg synes, det er lidt ærgerligt, at kommunen ikke ser den håndsrækning, der kommer fra de frivillige, som forsøger at få foreningslivet til at fungere, og her havde kommunen en mulighed for at bidrage, siger formand Kenneth Klitgaard.

Det er ”fjollet” at lægge en udgift i den størrelsesorden over på de frivillige skuldre, når de samme skuldre i forvejen knokler for et sundt foreningsliv. Det mener Danmarksdemokraternes Jakob Søgaard Clausen, der blandt andet sidder i Teknisk Udvalg.

- Jeg synes bestemt, det er noget, vi skal kigge på politisk og se på, om vi ikke skal lave en differentiering i forhold til, om det er en frivillig forening, eller om det er virksomheder, vi taler om. Vi kan overveje, om ændringen skal ske ved, at man hæver taksten for kommercielle virksomheder.

- For der er jo en finansiering i det og et hul, der skal dækkes, hvis man vælger at gøre det billigere for foreninger, og min tanke er, at det skal gå i nul, men at vi skal hjælpe de frivillige organisationer, der sælger juletræer, med at få det så nemt som muligt, siger han.

Også Solveig Munk (E), der er formand for Teknisk Udvalg, vil være med til at kigge på taksterne.

- Jeg medvirker gerne til, at takstbladene laves om, så frivillige foreninger fritages for betaling på kommunale pladser, siger hun.

Nyt år, nye begyndelser, og AG Gruppen har et nytårsforsæt om endelig at sætte gang i byggeriet af omkring 300 boliger i tre til fem etager og 9.100 kvadratmeter erhvervsbebyggelse i fire til seks etager på hjørnet af  Agerbæksvej, Vestre Strandallé og Grenåvej i 2024.

- Jeg håber, at vi fysisk kan sætte gang i byggeriet efter sommerferien 2024. Det er mit bedste bud, men det kræver, at vi når til enighed med en investor, og derefter skal byggeriet projekteres, og byggetilladelsen søges, siger Robin Feddern, bestyrelsesformand for AG Gruppen.

Hvis, og det er altså kun hvis, første spadestik bliver taget til den tid, vil vi nærme os treårsdagen for, at byrådet i Aarhus Kommune vedtog det ellers omstridte og upopulære byggeprojekt i efteråret 2021.

Men du kender det sikkert selv. Det er ikke alle nytårsforsæt, der holder, og Robin Feddern kan ikke garantere en byggestart i 2024, sådan som et bugnende boligudbud i Risskov og situationen i en ejendomsbranche hårdt spændt for ser ud i skrivende stund.

- Det er ingen hemmelighed, at der er stilstand i vores branche - særligt i Risskov-området, hvor der er mange udlejningsboliger. Det driller også vores opstart, så vi drøfter stadig med potentielle investorer, om vi skal sætte i gang eller afvente bedre tider.

- Hovedet på sømmet lige nu er, at vi nødigt vil bygge til tomgang, og så er renteniveauet fortsat på et stadie, hvor det er svært at få projekter til at hænge sammen, siger Robin Feddern.

Det er ikke kun på Agerbæksvej og i Risskov, men i hele Aarhus Kommune, at der trækkes i håndbremsen på nye boligbyggerier.

Ifølge Danmarks Statistik stod 10.000 boliger tomme i Aarhus den 1. januar 2023, men selvom byen har forbygget sig, vil en forventet befolkningstilvækst på i snit 4.500 nye indbyggere om året formentlig betyde, at det store antal ledige lejemål atter vil være i vater igen inden for en årrække.

- Vi kigger også på fremskrivningerne, der viser, at Aarhus står til at mangle boliger igen på sigt, men hvornår er timingen for byggestart på Agerbæksvej så rigtig? - Vores investorer skal have ro i maven, før man sætter noget i gang, mens udbuddet er stort som nu, men stod det til os, så var vi gået i gang nu, siger Robin Feddern.

Det er nemlig dårlig forretning at have tomme bygninger stående, som det er tilfældet med eksempelvis de gamle WhiteAway-kontorer. Særligt når ubudne gæster bryder ind og smadrer løs for store beløb.

- Vi har desværre oplevet en del hærværk deroppe, og der er blevet smadret for mange hundredtusindvis af kroner. Når bygninger står ubrugte, bryder folk desværre ind og smadrer dem, og det er jo ærgerligt, for der står stadig en værdi i dem. I yderste konsekvens skal vi ikke have ødelagte bygninger, før vi ved, om de skal rives ned, siger Robin Feddern.

Skal det tolkes som om, at det er mulighed, at I vil sælge projektet fra?

- Nej, det tror jeg ikke. Vi vil selv løse sagen, men hvis markedet ryger totalt i dybfryseren, vil det være dumt at have bygningerne stående tomme. Så kan vi måske leje dem ud midlertidigt for en periode. Det er ikke en aktuel overvejelse, men det er en af grundene til, at vi er trætte af hærværk, for vi vil gerne have muligheden for potentielt at udleje dem, lyder svaret fra bestyrelsesformanden.

Men hvor midlertidig udlejning kan komme på tale, står det ikke længere skrevet i sten, at selve boligprojektet vil bestå af lutter lejeboliger.

Selve boligsammensætningen har ikke forskubbet sig, siden lokalplanen blev vedtaget for snart tre kalenderår siden. Ifølge Robin Feddern sigter man stadig efter at både mindre boliger, familieboliger og almene boliger - men skal der være ejerboliger iblandt?

Det skal en analyse af markedssituationen vise.

- Det er kun en fordel for byggeriet, hvis der kommer en mere divers beboersammensætning, så vi bedt om en vurdering af økonomien i det. Problemet er desværre, at der stilles skarpe krav til boligkøbere i øjeblikket, og det kan betyde, at folk får svært ved at købe sig ind. Det oplever vi andre steder, og Risskov er ikke ligefrem noget billigt område, siger Robin Feddern.

Jul er lig med gaver, julefrokoster og brun sovs ... og desværre også indbrud.

For mens familierne samles om flæskesteg, and og sildemadder, står huse tomme, og skal de kommende juledage følge tendensen, så kan en række Risskov-borgere komme hjem fra julemiddagen til en ubehagelig overraskelse.

For 2023 har allerede overgået sidste års tal, inden anmeldelserne om indbrud i juledagene er talt med.

Indtil nu har politiet modtaget 135 anmeldelser om indbrud i private hjem i Risskov i år. Det viser tal fra Østjyllands Politi, som RisskovLIV har fået indsigt i. Tallene er trukket 5. december.

Dermed ligger dette år et ekstra punkt på en kurve, der siden corona har bevæget sig den forkerte vej. Sidste års indbrudstal lød på 126 for Risskov, mens der i 2021 kun blev anmeldt 88 indbrud i 8240.

Østjyllands Politi kan ikke give en præcis forklaring på, hvorfor tallene ser ud, som de gør.

- Der er ikke noget åbenlyst, som gør, at der er ekstra mange indbrud lige nu, siger Anne Tiedemann, der er kommunikationsrådgiver ved Østjyllands Politi.

I foråret forsøgte politiet ellers i samarbejde med Aarhus Kommune at bremse udviklingen, da cirka 500 borgere fra Risskov var samlet til en omgang gode råd til at holde tyven for døren. Det er dog for tidligt at sige, om det har haft effekt på indbrudstallene, fortæller Anne Tiedemann.

- Der er stadig mange indbrud i Aarhus Kommune, og Risskov er stadig et af de områder, der er meget ramt. Formålet med mødet var, at få folk til at sikre deres hjem, og det kan vi ikke måle på om de har gjort. På evalueringen svarer mange dog, at de har lavet yderligere indbrudssikring af deres hjem efter mødet. Flere siger dog også, at de ikke har gjort yderligere, siger hun.

Fra Skejbygårdsvej i vest til Åkrogs Strandvej i øst er der meldt om indbrud. I alt har borgere haft fat i politiet i forbindelse med indbrud på 94 forskellige veje i Risskov.

Og netop Skejbygårdsvej er sammen med Tirstrupvej og Vestre Strandallé de veje, hvor indbrudstyvene har været forbi flest gange i år. På hver af de tre veje er det blevet til fire besøg.

Uanset om man bor på en af de tre med flest indbrud, eller om man blot har haft et enkelt ubehageligt besøg på vejen, så kan det være en god ide at tage sig sine forholdsregler i fremtiden.

- Vi kan se, at hvis en vej har haft indbrud, så er der større risiko for genbesøg. Når tyvene først har fundet et godt sted, er der risiko for, at de vender tilbage, siger Anne Tiedemann.

Vil du kunne sætte dig til bords, spise brunede kartofler og fiske efter mandlen med ro i maven, så skal du først og fremmest sørge for at sikre dårlige arbejdsforhold for lovbryderne.

- Man skal sørge for, at der ikke er gode steder for tyven at stå, så de ikke har et dejligt hjørne, hvor de kan stå og arbejde i fred. For at undgå det kan man have noget udendørs lys og holde hækken klippet, siger Anne Tiedemann.

Man kan også med fordel pakke de mest værdifulde ting væk, så de ikke står i vinduet og agerer madding for tyvene.

Det er også en god ide at banke på hos naboen, inden man pakker julegaverne i bilen og sætter kurs mod familien.

- Man skal få det til at ligne, at der er nogen hjemme, man skal lave gode aftaler med naboerne om, at man holder øje med hinandens huse, og så kan man hente appen Nabohjælp, siger Anne Tiedemann.

Hun anbefaler også, at man kigger døre og vinduer igennem og spørger sig selv, om man nu også har gjort det svært nok for de ubudne gæster.

- Vi se mange indbrud, som er nemme at undgå. Det kan være, fordi døren har været åben, nøglen har ligget under måtten, eller at det har været nemt at pille listerne af en rude, så man har kunnet tage ruden ud.

Historien om Bakken Bears er en om mesterskab efter mesterskab efter mesterskab, men det er også fortællingen om underskud på underskud på underskud.

Sportsligt var sidste sæson en trepointscoring. Bakken Bears vandt det danske mesterskab, den danske pokalturnering og spillede internationalt i basketboldens Champions League, men resultaterne på banen giver ikke mange points på kontoen i klubbens seneste regnskab, der viser røde tal og et rekordstort underskud før skat på -11.347.223 kroner.

Det er utilfredsstillende, skriver ledelsen i ledelsesberetningen, men der er ingen grund til at trykke på panikknappen, fortæller Michael Piloz, direktør for Bakken Bears.

- Bag tallene ligger der, at vi har store ambitioner, og så øger vi udgifterne hurtigere end indtægterne i forsøget på at indfri dem. Hvis du vil løfte barren og spille med på internationalt plan, bliver du nødt til at gøre nogle ting, der stritter imod den økonomiske snusfornuft, siger Michael Piloz.

- Heldigvis har vi en ejer, der er villig til at tage nogle initiativer sammen med os, selvom det koster penge.

Det er manden bag Lighthouse og klubbens mangeårige ejer, den århusianske finansmand Claus Hommelhoff, som direktøren henviser til.

Hommelhoff har været en del af Bjørnebanden siden 2005 og holder hånden under Bakken Bears, når økonomien ikke hænger sammen. Rundt regnet har rigmanden dunket 25 millioner kroner af sine egne penge i projektet de seneste tre regnskabsår. Alene i det seneste fik Bakken Bears en pengeindsprøjtning på hele 10,4 millioner kroner.

Det er en anden boldsport, men i fodboldens verden er der intet uvant ved, at en rigmænd, være det russiske oligarker eller mellemøstlige oliesheiker, investerer store summer i at opnå sportslig - og derefter kommerciel - succes.

Men det er næsten diametralt modsat i basketbolden, fortæller Michael Piloz.

- Med fodbolden in mente kan det lyde paradoksalt, men øgede udgifter til spillere giver ikke øgede indtægter. Desto dygtigere du er på banen, jo dyrere er du også, for det koster i lønninger og rejseudgifter, så du skal være virkelig, virkelig dygtig, før det tipper den anden vej og bliver en god forretning, siger direktøren i Bakken Bears.

Mens hvor Bakken Bears er Danmarks suverænt dygtigste basketballhold, er klubben endnu ikke på et niveau, hvor man kan bide skeer med de bedste af de bedste på den europæiske basketball-scene.

Faktisk er holdets hjemmebane i Vejlby Risskov Hallen slet ikke egnet til at spille med i de største europæiske turneringer, så Bakken Bears er nødt til at forlade sin hule før eller siden. Sportsligt, økonomisk og kommercielt er loftet ramt i de nuværende rammer.

Det er derfor, klubben siden 2020 har forsøgt at skaffe finansiering til at kunne etablere en ny hal med plads til 3.300 tilskuere ved Vejlby Risskov Hallen.

- En ny hal er meget vigtig, hvis vi vil fastholde eller øge ambitionsniveauet. Kigger vi på udlandet, er det deres haller, der gør, at visse klubber kan hæve sin økonomi, og det er også det, der skal til, hvis vi vil rykke os til næste niveau, siger Michael Piloz.

- Det er ikke sikkert, at basketball'en bliver en overskudsforretning af den grund, men det giver os nogle muligheder for også at skabe omsætning på en anden type aktiviteter såsom arrangementer, VIP-events og lignende.

Projektet ventes at løbe op i 100-120 millioner kroner, og finansieringen skal ske via et mix af  fondsansøgninger, indskud fra private investorer og kommunale midler.

Sidstnævnte har Bakken Bears allerede modtaget 12 millioner kroner af, og håbet er, at man kan få poterne i yderligere 13 millioner kroner fra Kultur- og Borgerservices årlige anlægspulje til idrætsfaciliteter i Aarhus Kommune.

Men selv med en pulje på potentielt 25 millioner kommunale støttekroner er der lang vej, før anlægsbudgettet er i hus, fortæller Michael Piloz. Direktøren fortalte for nyligt til Aarhus Stiftstidende, at man ønsker afklaring om halplanernes fremtid før indeværende sæson er ovre.

Man skal dog ikke frygte for Bakken Bears fremtid, selv hvis hallen aldrig bliver en realitet, men noget skal der ske, hvis ikke klubben skal sidde fast i den samme cyklus med national succes på basketballbanen blandet med underskud på bankkontoen.

- Alternativet til den nye hal er, at vi kører videre i samme gear som nu, men med underskud af varierende størrelse fra år til. Vores ejer har været med siden 2005, og han garanterer også for driften fremadrettet, men selvfølgelig skal vi gerne kunne skabe en forretning, der kan stå på sine egne ben økonomisk, siger Michael Piloz.

- Det er hallen løftestang for, siger Michael Piloz.

ㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤ