Adskillige gule sedler er klistret på store stykker papir.

Lapperne er udstyret med ideer, kommentarer og meninger fra elever og lærere fra Risskov Skole.

I midten af salen står det, det hele drejer sig om. Den kommende udvidelse, skolens fremtid.

På plakater bliver tre mulighedsstudier beskrevet, og på et bord ligger miniatureudgaver af skolen med de nye bygninger fordelt på tre forskellige måder.

Onsdag havde først skolens elever og personale mulighed for at nærstudere buddene på skolens udvidelse, og senere blev resten af lokalområdet budt indenfor til den store præsentation.

Det gav flere gule post-its, flere gode råd og flere kommentarer.

Alt det skal der nu samles op på, inden det endeligt besluttes, hvordan skolens matrikel skal skrues sammen, så alle fremtidens elever kan få et klasseværelse, en stol og et sted at hænge jakken.

I det første af de tre præsenteres mulighedsstudier koncentreres de nye bygninger primært i en klynge på den østlige side af skolen.

Forslaget er døbt Gårdrummene, da de nye bygninger åbner for et nyt gårdrum som det, der er foran skolens hovedindgang.

”De nye bygninger skaber et nyt grønt læringsrum imellem sig, hvor undervisning kan trække ud under åben himmel, eller fællesskab kan opstå på tværs af klasser”, står der i beskrivelsen.

En anden mulighed er at fordele de nye mursten på skolens matrikel. I modsætning til det første mulighedsstudie med gårdrummene, bliver der her tale om fritliggende bygninger i varierende højde og drøjde.

”Mellem bygningerne opstår forskelligartede haverum, der indrettes til varierende læringsrum i tæt tilknytning til de tilstødende bygninger”, står der i oplægget.

Det er herfra navnet Haverne er opstået.

Også i denne model vil der blive bygget mest markant på det grønne areal på skolens østlige side, men ikke så massivt som i mulighedsstudie 1. Til gengæld vil der med dette mulighedsstudie også skulle bygges foran hovedindgangen og på den vestlige side af skolen.

I det sidste mulighedsstudie kan man sige, at der er tale om lidt af en mellemting mellem de to første. Igen er det arealet øst for skolen, der skal bærer størstedelen af udvidelsen, men i modsætning til Gårdrummene vil studiet her lade et ”sammengængende grønt tæppe” løbe gennem skolens bygninger.

”Man vil frit kunne bevæge sig rundt i de landskabelige mellemrum, hvor én leg kan lede til den næste”, forklares det.

Der bliver samtidig lagt op til, at pavilloner, legehuse og opholdsarealer skal indlogeret i det grønne landskab.

Mulighedsstudiet er døbt Parken.

Skolen skal udvides med godt og vel 2.000 kvadratmeter, og derfor siger det næsten sig selv, at pladsen vil blive mere trang. Men før offentliggørelsen af mulighedsstudierne har det været svært helt at forholde sig til, hvor stor en del af udeområderne der vil blive inddraget.

Og det kom bag på flere, fortæller Mette Blicher Folmer, der er kommunens projektleder på udvidelsen.

- Der var stor overraskelse over, hvor meget areal tilbygningen fylder. Der var flere, som var kede af, at boldbanen forsvinder, men uanset hvad vi gør, kan vi ikke bevare den, som den er. Den vil blive påvirket af byggeriet, siger hun.

Kan man bygge i højden og på den måde reducere antallet af nye bygninger og så måske bevare mere af udearealerne?

- Man kan jo godt bygge i højden, men så vil det kræve en ny lokalplan, og vi vil skulle i gang med sådan en proces, og det er ikke sikkert, den falder ud til vores fordel. Processen tager tre år at gennemføre, og det er noget af et tidsperspektiv at se ind i, når skolen er udfordret på plads

- Men nu skal vi lade det hele synke ind, og så skal vi have arbejdstøjet på og lave et forslag til, hvordan en løsning kan se ud, siger Mette Blicher Folmer.

En af dem, der blev overrasket over fortætningen, var skoleleder Preben Stadsgaard Storm. Han så det første gang onsdag lige som resten af skolen.

- Jeg er overrasket over, at det fysisk fylder så meget på skolens ikke alt for store grund. En af problemstillingerne er jo, at vi kun må bygge i 12 meters højde. Måtte vi bygge højere, kunne det løse en del, for så kunne vi fortætte det. Men det er jo det arbejde, der går i gang nu, siger han.

Men allerførst skal alle indtryk og inputs synke ind. Og selvom udvidelsen ser ud til at blive en markant forandring på matriklen, så var præsentationen vellykket, fortæller han.

- Jeg så nogle fine præsentationer, og der var et kæmpe engagement fra elever, medarbejdere og lokalområdet, og det er jeg glad for. Nu skal vi reflektere over, hvad vi skal arbejde videre med.

Gravemaskinerne arbejder igen på højtryk på Nordre Strandvej.

Denne gang er det nummer 46, der er i gang med at føje endnu et kapitel til den i forvejen omfattende fortælling om udviklingen på den populære strækning tæt på vandet.

Det er de lokale udviklere fra 1927 Estate, som har sendt maskinerne i jorden på hjørnet ved Bellevuehallerne, hvor et nyt byggeri efter planen skal stå færdigt i 2025.

- Vi er gået i gang med at opføre en bygning, der kan indeholde mellem tre og fire lejemål. De kan bruges til barer, restauranter, butikker eller kontorer, siger Bünyamin Simsek, der er administrerende direktør i 1927 Estate.

Længere henne ad strandvejen – på hjørnet ved Themsvej – har 1927 Estate et andet projekt under opsejling.

- Her er sandsynligheden for kontorer og liberale erhverv som advokatfirmaer eller mæglerkæder størst, selvom vi ikke udelukker restauration, fortæller direktøren.

Midt imellem de to matrikler har udviklerne placeres deres hovedkontor. Det huser i stueetagen to lejemål.

1927 Estate er ikke de eneste, der har kastet sig over Nordre Strandvej. Gennem de seneste år er stribevis af nye spisesteder og forretninger poppet op.

Ifølge Bünyamin Simsek skyldes det særligt en afgørende beslutning i 2019. Her blev det efter et borgermøde besluttet at ændre i rammerne for grunde langs Nordre Strandvej. Det betød, at blandt andet bebyggelsesprocenten blev hævet til 45 procent.

- Beslutningen om at gøre store dele af Nordre Strandvej til bydelscenter har skærpet retningen for udviklingen, så selvom der også blev opført nye erhvervsejendomme før, er kommunens ønske og vision nu klare.

- Den udvikling vil vi gerne bidrage til. Det er ikke vores hovedforretning, men vi vil gerne være med til at udvikle faciliteterne i Risskov og lave en bydel med mere puls og liv, siger Bünyamin Simsek, der ved siden af sin direktørpost sidder i byrådet for Venstre, hvor han også tidligere har været rådmand for Teknik og Miljø.

En ting er at lægge mursten og opføre lejemål, noget andet er at få forretninger til at flytte ind i lokalerne. Og det bør ikke blive noget stort problem.

Bünyamin Simsek fortæller, at der er stor interesse fra både restaurationsbranchen og kontorer.

Det samme var fortællingen for en måned siden, da Jacob Kilsgaard fortalte om planerne med grunden, hvor der tidligere har ligget en farvehandler.

- Alle mulige lejere har henvendt sig direkte til mig, og der er folk, der ugentligt ringer for at høre mere. Det pibler frem med både nye og eksisterende koncepter, der gerne vil slå sig ned i Risskov, sagde han til RisskovLIV.

Den tidligere farvehandler skulle i 2025 gerne stå klar som ny erhvervsejendom med plads til fire-fem lejemål.

Lige nu er 1927 Estate godt i gang med at puste mere liv i den pulserende handelsgade, og de to projekter, udviklerne har på tegnebrættet lige nu, bliver næppe de sidste, fortæller Bünyamin Simsek. Han spår Nordre Strandvej til kun at blive mere attraktiv, som tiden går.

- Nordre Strandvej har altid været en form for handelsgade med et miskmask af forskellige typer erhverv, handel og så boliger, der lukkede sig om sig selv. Jeg tror, at Nordre Strandvej bliver en mere attraktiv handelsgade med flere oplevelsescentre, handel og butiksliv.

- Vi mærker et ønske om mere nærhed i lokalområdet, om det så er wellness, frisører, restauranter eller andet. Der er efterspørgsel på at kunne leve det gode liv tæt på sit eget hjem, og vi oplever det som om, at folk er meget villige til at støtte op om det lokale forretningsliv, siger han.

Fire-fem nye forretninger ved den tidligere farvehandler, tre-fire stykker på hjørnet ved Bellevuehallerne og yderligere nye lokaler ved Themsvej.

Der er udsigt til op imod 10 nye forretninger, og den massive udvikling og de mange nye butikker og spisesteder, er noget, der får andre til at kigge med misundelse i retning af Nordre Strandvej.

Hos Grundejerforeningen Vejlby Fed bliver udviklingen da også hilst pænt velkommen, men på en betingelse.

- Det er dejligt, at man udvikler vores bydel. Forandringerne løfter området, så vi ser bestemt på udviklingen med positive øjne. Man skal bare huske, at infrastrukturen skal følge med, så det ikke medfører urimeligheder i forhold til øget trafik og ikke mindst parkering, siger formand for grundejerforeningen Bent Hjorth.

Og sådan går det desværre ofte, konstaterer han. Særligt er parkeringspladser en udfordring.

- Umiddelbart er infrastrukturen presset, og de parkeringspladser, som udviklerne skal opfylde i forbindelse med deres byggetilladelse, besætter medarbejderne selv, og det kan vi se på villavejene, for ofte parkerer kunderne der, siger Bent Hjorth.

ALARM 112: Onsdag klokken 10.40 blev en 27-årig mand i blå fangedragt med morgenhår og iført klipklapper fremstillet i grundlovsforhør i Retten ved Aarhus - sigtet for forsøg på manddrab.

Helt præcist skulle den 27-årige, en udenlandsk mand med synlige tatoveringer på arme såvel som på halsen, have stukket en 35-årig mand flere gange med en saks bag Circle K-tankstationen på hjørnet af  Grenåvej og Vestre Strandallé i Risskov tirsdag eftermiddag.

Drabsforsøget fandt sted omkring klokken 16.35. Her skulle den 27-årige mand ifølge anklageren have stukket en 37-årig mand med udenlandsk-klingende navn mindst fem gange med en saks.

Stikkene skulle have ramt ofrets arm, hals og torso og forårsagede stærke blødninger og en punkteret lunge.

Skaderne skulle have været så omfattende, at ofret ville have været i livsfare, havde han ikke modtaget den fornødne behandling hurtigt.

Den sigtede nægtede sig under grundlovsforhøret skyldig i forsøg på manddrab, men erkendte grov vold efter at have stukket den forurettede med en saks i hvert fald tre gange.

Derefter valgte retsdommeren at lukke dørene for offentligheden og pressen af hensyn til Østjyllands Politis videre efterforskning af sagen.

Klokken 12.30 onsdag oplyser Østjyllands Politi, at den 27-årige gerningsmand er blevet varetægtsfængslet i fire uger frem til 22. maj.

Dørlukningen kom efter anmodning fra anklageren.

- Min forventning er, at sagen kommer til at dreje sig om forsæt, og det understøttes af, at sigtede erkender grov vold. Derfor er det relevant at se på, hvad der er gået forud for episoden mellem sigtede, forurettede og eventuelle andre i sagen, som ikke skal gøre sig bekendt med, hvad der bliver forklaret i dagens grundlovsforhør, argumenterede anklageren blandt andet.

Det skete i et roligt tempo med flere pauser, da en fremmødt tolk oversatte grundlovsforhørets gang på tyrkisk for den sigtede.

Men før dørene blev lukket i, kom det dog frem, at Østjyllands Politi har en opfattelse af, at der skulle være en arbejdsmæssig relation mellem den sigtede og ofret.

Under politiafhøringen tirsdag skulle den tatoverede mand i fangedragt og klipklapper ligeledes have forklaret, at episoden var resultatet af en uoverensstemmelse mellem de to parter - en konflikt, der angiveligt havde været under opsejling gennem et stykke tid.

Flere af lokalpressens første artikler om det voldsomme overfald i Risskov kunne give anledning til at tro, at der var flere medgerningsmænd til saksestikkeriet.

Men det er tilsyneladende ikke tilfældet. Flere andre personer, formentlig kolleger til sigtede såvel som forurettede, skulle dog være blevet afhørt grundigt om episoden af Østjyllands Politi, der rykkede talstærkt ud til tankstationen i Risskov efter at have fået en anmeldelse klokken 16.38.

TV2 Østjylland talte tirsdag med butikschef Sasha Pedersen, som fortalte, at en medarbejder på tankstationen Circle K ringede til hende cirka samtidig og fortalte, at en mand var blevet stukket ned bagved tankstationen.

- De var nogle stykker. Ham, der var blevet stukket ned, kom ind og fik noget papir på. Der var blod over det hele. Det så ud som om, han var stukket i maven, sagde Sasha Pedersen til TV2 Østjylland.

Sideløbende kunne øjenvidner fortælle til Stiften, at politiet omkring klokken 17.30 havde anholdt den nu sigtede mand, der blev ført væk iklædt en hvid DNA-dragt.

Vandet kommer. Det er der ikke nogen tvivl om.

Klimafremskrivningerne viser, at vi skal vænne os til mere og kraftigere regnvejr i fremtiden, og i oktober fik vi en lille forsmag, da vandet over flere dage væltede ned fra himlen, Egå Engsø blev overfyldt, Lystrupvej blev oversvømmet, og husejere langs Egåen fik travlt med at smide sandsække ud.

Derfor er hovederne lige nu lagt i blød hos kommunen for at undersøge, hvad man kan gøre for at lede vandet de rigtige steder hen, når det kommer, så det ikke gør skade på bygninger, veje og boligområder.

Teknik og Miljø arbejder blandt andet på en forundersøgelse af potentielle klimatilpasningstiltag for Egå og Risskov, som er særlig udsatte områder.

Her er en af mulighederne at skabe plads til mere vand i Egå Engsø.

- Vi kan se, at der kommer meget vand fra oplandet via Egåen, blandt andet fra Lystrup og Nye-området, og derfor ser vi på, om der kan findes plads til, at vandet kan opbevares, fortæller naturgeograf og projektleder på forundersøgelsen Gitte Kjærsgaard Sørensen.

- Egå Engsø er et af de områder, vi kigger på, hvor vandet måske kan parkeres. Vi har peget på det som en mulighed, men det skal undersøges nærmere, om det kan lade sig gøre, siger hun.

Idéen er altså, at Egå Engsø skal kunne rumme mere vand, end den gør i dag, så vandstanden over en periode kan stige, indtil den naturligt vil falde tilbage til normal.

Det kræver, at man udvider de diger, som i dag ligger langs den østlige del af søen ud mod Lystrupvej, og gør det højere og bredere, fortæller Gitte Kjærgaard Sørensen.

- Det er det dige, der afgør, hvor meget vand der kan stille sig i søen, siger hun.

Mange i området bruger området omkring Engsøen til at gå tur, motionere eller nyde naturen. Vil et højere og bredere dige forringe den mulighed?

- Det har jeg svært ved at se, at det vil. Der er stisystemer rundt om søen, og der vil allerede være vand oppe omkring de østlige diger, hvis vandet står højt i dag. Så til hverdag vil der ikke være nogen forskel.

- Det kan være, at man rykker nogle stier lidt, men selve oplevelsen af at gå der, når opbevaringen af vand ikke er i funktion, forventer jeg vil blive den samme, siger Gitte Kjærgaard Sørensen.

Hvad det vil koste at gøre digerne større, kan Gitte Kjærgaard Sørensen ikke estimere på nuværende tidspunkt. Første skridt er forundersøgelsen, og den forventes færdig i slutningen af året.

Undersøgelsen skal også tage stilling til, hvilke konsekvenser der potentielt kan være ved at opmagasinere mere vand i Egå Engsø i perioder med meget regn.

- Vi har indtil videre kun kigget på potentialet og ikke på de afledte konsekvenser, siger Gitte Kjærgaard Sørensen.

- I Risskov er der for eksempel mange, der oplever, at grundvandet står højt. Så hvis der kommer en stor mængde regn, og der stiller sig meget mere regnvand i engsøen i en periode, skal vi se på, om det har en påvirkning på grundvandet i området omkring, siger Gitte Kjærgaard Sørensen.

Hede Enge, som ligger på den modsatte side af Lystrupvej, er også i spil som et klimatiltag og som et område, hvor man kan opmagasinere regnvand i kortere perioder.

- Egå Engsø er umiddelbart mest oplagt på den korte bane, men på et eller andet tidspunkt, skal vi finde mere plads til vandet, og her er Hede Enge-området i spil på den lange bane, siger Gitte Kjærgaard Sørensen.

RisskovLIV har for nyligt skrevet en længere artikel om Hede Enge-projektet. Kommunen overvejer blandt andet, hvordan området kan gøres til et bedre naturområde, muligvis med græssende dyr.

ㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤ