- Det er en dybt bekymrende udvikling.

Skolebestyrelsen på Risskov Skole kan som resten af kommunens skoler se til, mens udgifterne til specialklasseelever bare vokser og vokser, uden at budgettet gør det samme.

Det efterlader skolerne med massive ekstraregninger, som skal findes andre steder i skolernes økonomi.

På Risskov Skole ser merudgiften til specialklasseelever i år ud til at ende omkring 2,7 millioner kroner.

- De børn, der har brug for specialrettede tilbud, skal selvfølgelig have det, men det er bekymrende, at der er en stigende forskel mellem det faktiske beløb og det beløb, skolerne får tildelt til det, for det går fra den samlede sum, som skal bruges til undervisning, siger Pernille Hallum Lykkegaard, der er formand for skolebestyrelsen på Risskov Skole.

Og Risskov Skole står langt fra alene. Tal fra Aarhus Skolelederforening viser, at kommunens skoler tilsammen har et merforbrug på 112 millioner kroner. Det er næsten dobbelt så meget, som der var budgetteret med.

Det koster cirka 160.000 kroner om året for en skole, når en elev går fra den almene klasse til en specialklasse. Og når antallet af elever i specialklasserne stiger, så gør udgifterne det samme.

Preben Stadsgaard Storm, der er skoleleder på Risskov Skole, har været i skoleverden i mere end 20 år, og han kalder det en voldsom udvikling.

- Jeg har set, hvordan det her område har udviklet sig gennem stor set alle de år, jeg har været med, men det omfang, vi har set de sidste tre år, er massivt, siger han.

Senere på foråret skal budgettet for det kommende skoleår godkendes, og først her vil det stå klart, hvilke konsekvenser det vil få på Risskov Skole, at der er ekstraudgifter til et stigende antal specialklasseelver.

- Vi kan ikke bare finde 2,7 millioner kroner, så det tager pengene et andet sted fra, og vi har bestemt svært ved at få det til at hænge sammen. Det er stærkt udfordrende, siger Preben Stadsgaard Storm.

Kan du forestille dig, at I kan få et budget til at gå op, uden at I skal skære i personalestaben?

- Ikke på sigt. Ikke hvis det fortsætter sådan her. Hvis vores estimat holder, så er vores udgifter steget med omkring 12 procent siden sidste år, og tænker vi fem år frem, vil vores udgifter være 6,25 millioner i stedet for 4,55 millioner kroner. Så på et tidspunkt kan vi ikke undgå at afskedige medarbejdere. Næste skoleår vokser skolen med to klasser, så vi skal ikke afskedige medarbejdere.

Også på de to øvrige skoler i 8240 er der huller i budgetterne, når det kommer til visitering af specialklasseelever.

På Ellevangskolen lyder merforbruget på 4,7 millioner kroner, mens Strandskolen står til at have et underskud på 2,1 millioner kroner. Altså næsten 10 millioner kroner samlet for de tre Risskov-skoler.

RisskovLIV har spurgt Ellevangskolen om en kommentar, og her er svaret fra formanden for skolebestyrelsen, Katrine Svendsen, at hun forventer, at det vil få betydning for fremtiden, men at hun ikke kan sige mere konkret, før bestyrelsen har drøftet tallene nærmere. Det sker på et skolebestyrelsesmøde i den kommende uge.

På Strandskolen er meldingen, at det ikke umiddelbart får konsekvenser for den daglige gang på skolen.

- Vi har et akkumuleret overskud fra tidligere år, så vi kan gennemføre det her år med et lille merforbrug, så personalemæssigt gør det ikke noget, og bemandingen bliver den samme i næste skoleår. Men der vil naturligvis være andre områder, som ikke kan organiseres, når et bestemt område fylder mere og mere, siger den konstituerede skoleleder Niels Christian Thormod Petersen.

Onsdag eftermiddag tog sagen en drejning, da Skole og Forældre Aarhus kom med en kontant melding.

Bestyrelserne på en lang række af kommunens folkeskoler siger nej til at godkende næste års budgetter i protest mod de store underskud. Det er aldrig sket før.

- Vi kan ganske enkelt ikke tage ansvar for så stort et underskud. Og det er jo ikke bare næste års budgetter, der ikke holdet. Alt tyder på, at udgifterne til specialområdet vil fortsætte med at stige, siger Cecilie Harrits, forperson for Skole og Forældre Aarhus, i en pressemeddelelse.

Skole og Forældre i Aarhus fortæller i pressemeddelelsen, at mere end halvdelen af kommunens skolebestyrelser har tilkendegivet, at de ikke godkender budgettet for næste skoleår, og at flere bestyrelser er på vej til at gøre det samme.

RisskovLIV har efter den opsigtsvækkende udmelding talt med formændene for skolebestyrelserne på både Ellevangskolen, Risskov Skole og Strandskolen.

Katrine Svendsen, der er formand for bestyrelsen på Ellevangskolen, fortæller, at den ikke kan godkende næste års budget, og at det mere konkret skal drøftes på bestyrelsesmødet i den kommende uge.

Også på Strandskolen har bestyrelsen meddelt forældrene, at bestyrelsen ikke kommer til at godkende budgettet.

På Risskov Skole lyder det fra formanden, at budgetter og merforbrug skal drøftes internt i bestyrelsen, før der kommer en endelig udmelding.

Rådmand for børn og unge Thomas Medom (SF) anerkender, at budgettet til specialundervisning ikke er stort nok.

Magistratsafdelingen står imidlertid selv med et underskud på 40 millioner kroner, så der er ikke en central kasse, der kan spæde til, og en rådmand må ikke selv stille budgetforslag om at tilføre flere penge til ens eget område. Derfor vil Thomas Medom gøre noget andet, siger han i et interview med Århus Stiftstidende.

- Jeg vil tage debatten om folkeskolens økonomi med byrådets partier og invitere ind til reelle forhandlinger for at høre, hvilke tanker alle partier gør sig om folkeskolen, og om de har nogle forslag til, hvad man kan gøre. Og så håber jeg, at flere partier vil gå sammen om et budgetforslag, siger han.

Samtidig vil han selv gøre noget for at levere på forandringer, siger han til avisen.

Ifølge Thomas Medom kan man eksempelvis overveje at oprette specialklasser på den lokale skole, så der ikke bliver helt så mange udgifter til at køre eleverne i busser til klasser på andre skoler.

- Det kan også være, vi skal se på et skoletilbud midt imellem almenklasser og specialklasser, ligesom vi skal arbejde endnu mere med forældresamarbejde og -rådgivning og være nysgerrig på, hvordan man gør andre steder.

Endelig vil rådmanden stille et forslag om, at byrådet ændrer budgetmodel til skolerne, således at hvis udgiften til specialklasser på en skole er større end befolkningsvæksten, vil der også falde flere penge.

Det startede med lidt af et brag.

I januar 2020 turnerede Jeanette Fæster rundt på messer i Europa med termomadkasser og drikkedunke. Da måneden var omme, havde hun omsat for 850.000 kroner.

Hun skyndte sig hjem, lavede aftaler med banken og Vækstfonden og bestilte produkter hjem, så hun var klar til også at kunne levere produkterne.

- Jeg fik 350 nye forhandlere i Europa, og 20. februar bestilte jeg varer hjem, som de nye forhandlere skulle have, siger Jeanette Fæster fra Risskov.

Alt var godt, og så alligevel ikke.

For lige rundt om hjørnet lurede katastrofen. Corona gik fra at være en ting på den anden side af kloden til at lamme det meste af verden.

- Der var ikke mange, der havde lyst til at bestille madkasser hjem, når folk ikke skal gå på arbejde eller i skole. Så forhandlerne trak deres ordrer tilbage. Det var den værst tænkelige start, siger Jeanette Fæster.

På kort tid gik Jeanette Fæsters virksomhed, Yummii Yummii, fra at være blæst ind på det europæiske marked til at stå helt stille.

- Man kan sige, at min store succes også blev mit fald. Jeg fik jo varerne hjem, og jeg har stået med et stort lager og stort lån i tre år, hvor jeg ikke har kunnet forny virksomheden.

Tidligere i år resulterede det i, at Jeanette Fæster begærede virksomheden konkurs.

- Måske har jeg bare ikke været dygtig nok til at få solgt ud, men det hele stod stille, og derfor har jeg besluttet at kaste håndklædet i ringen, siger Jeanette Fæster.

Jeanette Fæster startede Yummii Yummii i 2017, men det var først lige op til 2020, at hun gik fuldtid ind i virksomheden.

Inden da havde hun i det små startet butikken op sideløbende med jobbet som underviser på en handelsskole.

Ideen til termokasserne startede med sønnens fodboldtræning.

- Der var et behov, for min søn spillede fodbold i AGF, og han var sulten. Jeg lavede en termomadkasse til ham, så han kunne få varmt mad. Samtidig var jeg træt af at skulle bruge så meget plastik, siger Jeannette Fæster.

Den ene madkasse blev til flere, og senere kom også drikkedunke på banen, inden Jeanette Fæster altså gik all in på forretningen, få måneder før corona stjal alle overskrifter.

- Da jeg bestilte varer hjem den 20. februar, tænkte jeg, at corona var et fænomen, der blev i Kina, og derfor bestilte jeg ekstra hjem, så jeg var sikker på at kunne levere hele året til de kunder, jeg lige havde fået. Problemet var bare, at det hele lukkede ned, siger Jeanette Fæster.

Corona får størstedelen af skylden, men Jeanette Fæster har også spurgt sig selv, om hun kunne have gjort noget anderledes.

- Jeg tager selvfølgelig ansvaret, og der er er nok nogle ting, jeg ikke ville have gjort, når jeg ser tilbage, men jeg er ikke færdig med at reflektere, siger hun.

Yummii Yummii er nu et overstået kapitel for Jeanette Fæster, men termomadkasserne er kommet for at blive.

- Virksomheden er solgt videre. Jeg ved ikke, om jeg så sige så meget mere, men den er blevet købt, siger hun.

Flere års hårdt arbejde er nu slut for Jeanette Fæster, og hun tager succesoplevelserne med sig.

- Jeg er meget taknemmelig for den store opbakning, jeg har fået fra kunder, forhandlere og ambassadører. Jeg håber, at jeg har formået at gøre bare en lille forskel for miljøet ved at udvikle nogle produkter, som kan holde i mange.

- Jeg fortryder ikke noget, og jeg har både haft succes og lavet fejl, som jeg har lært af, og det kan jeg tage med mig videre. Men faktum er, at et kapitel er slut, og nu skal jeg lige trække vejret, inden jeg finder ud af, hvad jeg skal lave.

Der var lutter roser fra Stiftens anmelder, der tidligere i år kvitterede med seks stjerner til michelin-restauranten Gastromé i Risskov.

Men samtidig med at restauranten i snart halvandet år har serveret anmelderroste anretninger i Risskov, er der kedelige tal på bundlinjen.

I det fornyeligt præsenterede regnskab kommer Gastromé ud med et underskud på to millioner kroner.

Det giver dog ikke anledning til store panderynker i den hvide patriciervilla på Grenåvej.

- Der er ikke så mange overraskelser i det regnskab. Det har hele tiden været en investeringscase for os, og vi har godt vidst, at det koster at lukke noget ned og åbne noget andet, siger medejer Søren Jakobsen til RisskovLIV.

I 2022 lukkede de i midtbyen og rykkede nord på til Risskov.

- Vi kunne ikke udleve vores drømme i Rosensgade, og i stedet har vi elimineret de ting, vi selv syntes, det var galt med for at kunne blive bedre. Det er alt fra køkkenforhold til gæsteforhold, som er blevet opgraderet til et højt niveau.

De har fået cirka fire gange så mange kvadratmeter at boltre sig på ved at flytte til Risskov, og der er blevet højere til loftet.

- Vi ligger det helt rigtige sted nu. Vi trives rigtig godt, og det skulle også være nu, hvis vi ville være med i superligaen.

- Vi synes, at restauranter i Danmark kører på en ufattelig høj klinge, og vi kunne bare se, at hvis vi var blevet i Rosensgade, var vi stille og roligt blevet overhalet indenom. Hvis vi skulle være med i gamet, måtte vi kridte skoene, siger Søren Jakobsen.

Man kan da heller ikke beskylde ejerne for at spare på personalet. I Stiftens madanmeldelse scorer Gastromé topkarakter for servicen, og det kan også ses i regnskabet.

Restauranten har en bruttofortjeneste på tre millioner og personaleomkostninger for 4,9 millioner kroner.

- Det var forventeligt, for det er en satsning, vi laver, og hvis vi skal op på den klinge, vi gerne vil være på, så er personale den absolut største udgift. Det koster at lave det produkt, vi gerne vil lave, siger Søren Jakobsen, som forventer, at billedet er et helt andet om et år.

- Nu går vi ind i vores første reelle, gode driftsår, så vores egen forventning er, at vi når breakeven, og gerne et lille plus, for nu har vi lavet de tunge investeringer.

Du kan læse hele anmeldelsen fra Stiftens besøg på Gastromé her.

Ved et tilfælde mødte Mette Kirk Schroers og Camilla Kjær Jønsson hinanden til en omgang udendørs fitness.

Det var, da corona havde landet i et jerngreb, og de begge var uden job, så de besluttede sig for at mødes til en kop kaffe.

En kop blev til mange, og cirka et halvt år senere havde de sammen startet en webshop med tøj, der primært henvender sig til kvinder i alderen 25 til 55 år.

- Vi har begge to arbejdet i modebranchen tidligere, og vi var et sted, hvor vi havde kastet alle bolde op i luften for at se, hvor de ville lande, siger Mette Kirk Schroers.

Boldene havnede i en kælder på Sindalsvej, og så var Came Studio født. Nu er der ikke længere plads nok i kælderen og det tilhørende kontorlokale, og derfor har de åbnet en fysisk butik på Nordre Strandvej.

- Der var mange, som spurgte, om vi ikke kunne åbne noget fysisk, og vi kunne selv mærke, at vi gerne ville køre servicedelen længere ud, siger Camilla Kjær Jønsson.

- Da det her så blev ledigt, tænkte vi, at der skulle ske noget med Came Studio, og det at blive synlige i Risskov ville være godt for os, siger Mette Kirk Schroers.

Det er en gevaldig opgradering at gå fra en kælder i et industrikvarter til at flytte ind på en af Risskovs travleste strækninger. I hvert fald når det kommer til at være synlig i bybilledet.

Men netop den del var ikke videre vigtig, da Mette Kirk Schroers og Camilla Kjær Jønsson startede forretningen.

- Til at starte med ville vi sætte alt ind på at være online og på at være på Instagram. Og så havde vi vores stylingsunivers, hvor man kan booke en session og få hjælp til at blive klædt på, og hvor man også tager sit eget tøj med og på den måde finder nye kombinationer, siger Mette Kirk Schroers.

Onlinedelen og styling holder de fast i. Men nu hvor de har helt styr på at køre butikken over nettet, er tiden rigtig til også at møde kunderne i den fysiske forretning.

- Vi har lært, hvor meget det kræver at være online. Det er et job i sig selv, og vi kunne ikke have startet den fysiske butik på samme tid. Men nu kan vi sidde her i butikken og styre begge dele, siger Camilla Kjær Jønsson.

- Det er en opgradering af virksomheden og et ekstra ben, hvor kunderne kan komme ind ad døren og mærke varerne. Det er ikke sådan, at den ene del skal tage noget fra den anden, det skulle gerne gøre, så vi øger salget, siger Mette Kirk Schroers.

Camilla Kjær Jønsson har tidligere været ejendomsmægler. Hun har solgt huse i Risskov og omegn, inden hun kastede sig over modebranchen, hvor Mette Kirk Schroers har brugt hele sit arbejdsliv.

Det at være i en fysisk forretning er altså ikke uvant for dem.

- Så der er ikke noget, der er kommet bag på os i forhold til at starte den her butik. Vi har bare glædet os til det, siger Mette Kirk Schroers.

Selvom det tilsyneladende ikke har givet mange panderynker og søvnløse nætter at skulle søsætte en fysisk forretning, så drømmer Mette Kirk Schroers og Camilla Kjær Jønsson ikke om at åbner flere butikker.

- Drømmen er i stedet, at vi kan bygge en lille, god butik op, og så er det på vores onlinedel, at vi virkelig kan vokse, siger Mette Kirk Schroers.

ㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤ