En række beboere i Risskov Brynet har i måneder været plaget af støj. Foto: Christian Gnutzmann

Årets største hushandel og et støjproblem, der endelig skal løses

Det starter med et stort drøn, og så fortsætter støjen ellers på et konstant niveau.

Marie Mehlsen bor til leje i Risskov Brynet, og ovenstående er hendes beskrivelse af støjen fra et ventilationsanlæg i parkeringskælderen, som klart og tydeligt trænger op igennem lejlighedskomplekset, og som i løbet af flere måneder har plaget hende og en række af bygningen øvrige beboere.

Og på trods af at Marie Mehlsen i løbet af de seneste måneder har givet sin udlejer besked om det larmende problem, er der ikke blevet sat en prop i.

Ventilationsanlægget blæser stadig støj op igennem byggeriet, fortæller hun. Men der er stilhed i sigte.

Efter at have modtaget en klage fra i alt 22 lejligheder har kommunen banket i bordet og givet udlejeren besked om, at nu skal problemet løses.

Men hvorfor har udlejeren ikke selv reageret på problemet, som lejerne for længst har påpeget? Det handler dagens første historie om.

Derfra til et sted, hvor støj næppe bliver et problem. For de nye ejere af strandvillaen på Strandvænget bør ikke få ret mange udfordringer, for de har betalt et kæmpestort millionbeløb for nøglerne til slottet ved vandet.

Og selvom de nye ejere har hakket en ordentlig luns af prisen, så er handlen stadig den klart største i år.

Mens et stort millionbeløb har skiftet hænder ved vandet, er det manglende millioner, der nu trækker tæppet væk under et ellers storstilet idrætsprojekt ved Vejlby-Risskov Hallen.

Her har Bakken Bears i flere år arbejdet på et halprojekt, men den ide bliver nu lagt på hylden.

Læs mere om det nedenfor, hvor du også kan læse om et frivilligt trafikprojekt, der tidligere har været en succes, og som nu får en tur mere.

Du kan også læse om udviklingen på Risskovs boligpriser, som er på vej i hver sin retning, når det kommer til lejligheder og parcel- og rækkehuse.

God læselyst.

Billede af Christian Gnutzmann
Billede af skribentens underskrift Christian Gnutzmann Journalist
Beboerne fra 22 lejligheder i Risskov Brynet er gået sammen om en klage til Aarhus Kommune efter at have været generet af støj. Arkivfoto: Jens Thaysen

I måneder har beboere i Risskov Brynet råbt op om støjproblem – nu banker kommunen i bordet

I Møllehatten i Risskov Brynet har beboerne længe været plaget af støj fra et ventilationsanlæg i parkeringskælderen.

Marie Mehlsen, en af beboerne, har systematisk noteret og delt støjproblemet med udlejeren Taurus Ejendomsforvaltning uden at opnå handling.

Aarhus Kommune har på baggrund af beboernes klager nu varslet et påbud mod det ulovligt høje støjniveau. Taurus har fået en frist til midten af oktober til at finde en løsning.

På trods af flere henvendelser fra en lejer er der ikke blevet gjort noget ved et støjproblem, der har stået på i måneder. Nu varsler kommunen et påbud.

Marie Mehlsen beskriver støjen som en vaskemaskine, der centrifugerer.

- Det starter på et vanvittigt højt lydniveau, og så er det sådan en konstant larm, der stort set altid starter omkring klokken seks om morgenen. Når den så slukker, tænker man ’fuck, det har larmet meget’.

Hun bor til leje i Møllehatten i Risskov Brynet, og siden foråret har hun fra sin lejlighed ufrivilligt måttet lægge ører til et støjende ventilationsanlæg i parkeringskælderen under bygningen.

Støjen fra anlægget er tilsyneladende stukket af, og det fik i maj Marie Mehlsen til at begynde at notere, når larmen melder sin ankomst i hendes lejlighed.

Lige siden har hun flittigt skrevet datoer, klokkeslæt og decibel ned.

”Mandag d. 17/6. 04.40-04.44. 06.31-08.55.”

Den mandag er der noteret yderligere tre tidsrum med støj. Og den mandag er ifølge Marie Mehlsens egne opgørelse en ganske almindelig dag på støjfronten.

I løbet af fire måneder har hun noteret cirka 90 dage med støj, og på mange af dagene er der noteret flere perioder med larm fra ventilationen.

Fredeligt ser her ud, men i en stribe lejligheder oplever de generende støj på stort set alle tider af døgnet. Foto: Christian Gnutzmann

Siden juli har hun suppleret med målinger, hun har lavet med en app fra sin telefon, som viser, at støjen i nogle tilfælde er markant over det tilladte.

Undervejs har hun delt sine støjende oplevelser, målinger og nedskrevne tidspunkter med sin udlejer Taurus Ejendomsforvaltning.

Varsel om påbud

Men trods det udførlige skema har ventilationsanlægget fortsat fået lov til at blæse støj op igennem etagebyggeriet.

- De har ikke brugt mine målinger til noget, og hver gang har jeg oplevet, at korrespondancen er blevet lukket ned, siger Marie Mehlsen.

Aarhus Kommune kunne til gengæld bruge noterne og den klage, den modtog fra Marie Mehlsen og 21 andre lejligheder. Og efter forvaltningen ved selvsyn har konstateret og målt støjen, har kommunen nu varslet et påbud.

”Hermed varsles påbud om, at nedenstående støjgrænse for støjbelastning ikke må overskrides ved omkringliggende beboelse omkring udblæsningen fra ventilationsanlægget i parkeringskælderen ved Møllehatten 20,” lyder det i et dokument fra Teknik og Miljø til Taurus Ejendomsforvaltning, som RisskovLIV har fået indsigt i.

I det varslende dokument bliver Miljøstyrelsens grænseværdier for udendørs støj ved nabobeboelser beskrevet, og her fremgår det blandt andet, at støjen ikke må overskride 50 decibel på hverdage mellem 7-18 og 40 decibel om natten.

Sådan ser et lille udsnit af Marie Mehlsens opgørelser ud.

Marie Mehlsen har med sine egne app-målinger målt støjværdier på 79 decibel. Helt så højt var kommunens målinger ikke, men her blev der altså også målt for meget larm.

”Målinger lige uden for skel ved Møllehatten 20, stuen, viste en støjbelastning på 62 dB(A). Resultatet er angivet med en usikkerhed på plus/minus 5 dB,” står der i varslingen om påbud.

Forlænget frist

Taurus Ejendomsforvaltning skal altså finde en løsning på problemet, men det er mere kompliceret end som så, lyder det fra udlejningsfirmaet.

- I forbindelse med at der blev bygget tre blokke ved siden af, blev parkeringskælderen der lagt sammen med vores, og der er vores udsugningspunkt blevet løftet. Det vil sige, at det drøn, det giver i starten, er højere, og at udsugningstiden er længere, siger Brian Jørgensen, der er facility manager hos Taurus Ejendomsforvaltning.

Derfor har Taurus Ejendomsforvaltning fået forlænget fristen for at komme med en løsning i yderligere to uger, så deadline nu hedder midten af oktober.

- Jeg er blevet er blevet oplyst om, at det er udvikleren, der har ændret på det. Nu skal vi mødes med dem, for at finde ud af, om det kan være årsagen til, at lyden er blevet højere, siger Brian Jørgensen, som også fortæller, at han skal mødes med udvikleren i starten af den kommende uge.

Tidligere målinger viste ikke for meget støj

Brian Jørgensen fra Taurus Ejendomsforvaltning fortæller også, at det ikke er første gang, udlejeren har modtaget klager over støj fra ventilationen.

For to år siden var der også en lejer, der mente, den var gal, men her foretog Taurus Ejendomsforvaltning selv målinger, som viste, at alt var inden for skiven.

De sidste byggeaktiviteter i Risskov Brynet er for nylig overstået, men det har altså ikke fritaget alle beboere helt for støj. Foto: Jens Thaysen

Derfor blev der ikke gjort mere ved de første henvendelser fra Marie Mehlsen, forklarer Brian Jørgensen.

- Vi får mange målinger og mange klager, men når lejerne har målt med deres iphones, er det ikke sådan, vi slipper, hvad vi har i hænderne. Slet ikke, når vi har bekostet målinger en gang.

Det er en to år gammel måling, I har. Hvorfor reagerer I så ikke på en ny måling, som viser over 70 dB klokken seks om morgenen?

- Det er målt med en app, og jeg har en måling baseret på et kalibreret apparat, så det er ikke noget, vi tager ud og kigger på.

Men selvom det er med en app, så er der målinger for flere måneder med flere målinger om dagen, og hvor den målte støj ligger langt over det tilladte. Burde I så ikke tage ud og måle igen?

- Vi har jo en måling, og i vores optik er der ikke sket nogen ændring, og så bruger vi ikke penge på en måling igen. Vi har en måling, der viser, at det er lovligt og indenfor rammerne. Vi får alle mulige målinger fra apps, men vi løber ikke efter det, når vi har dokumentation for, at det ikke er sådan.

Kan du forstå, hvis lejerne ikke føler sig taget alvorligt?

- Det kan jeg godt, og vi står da også og er overraskede over, at nogen har ændret anlægget. Det er en helt ufattelig situation.

Uforstående lejer

I lejligheden i Risskov Brynet må Marie Mehlsen altså leve med det generende spektakel lidt endnu. Og selvom der fra kommunens side er varslet et krav om, at nu skal det være slut, så forstår hun ikke, at det er nødvendigt med ekstra tid for at komme problemet til livs.

- Hvis Taurus er tidspresset nu for at nå påbudsfristen, så skulle de måske have gået i gang, da de blev gjort opmærksom på støjen i stedet for at vente flere måneder, siger hun.

Bakken Bears dropper halprojekt til mere end 100 millioner kroner, da det ikke er lykkedes klubben at få kommunen med på idéen. Grafik: Bakken Bears

Opbakningen mangler: Bakken Bears lægger drøm om ny hal i seng

Efter at have arbejdet på planerne om en ny, stor hal, har Bakken Bears parkeret det storstilede projekt for nu.

Der har ganske enkelt ikke været den opbakning, der var nødvendig for at komme tættere på at få de økonomiske ender til at mødes.

Klubben fortæller, at den nu skal finde ud af, hvad der skal ske.

- Vi er i gang med at finde ud af, hvad det rigtige er for Bakken Bears. Vi har i en del år lagt op til, at det rigtige for os var at spille i vores egen facilitet i 8240. Det ser ikke ud til at komme til at ske, siger klubbens direktør.

Bakken Bears dropper halprojekt i nordbyen for nu. I stedet skal Danmarks mest vindende basketballklub have vendt hvert et kort for et finde ud af, hvad deres rolle egentlig skal være i fremtiden.

Få dage før statsminister Mette Frederiksen i marts 2020 fortalte Danmark, at frygten for coronavirus fik hende til at lukke landet, havde Bakken Bears sendt en prøveballon op.

De vil bygge en ny basketballhal ved deres nuværende hjemmebane Vejlby-Risskov Hallen.

Godt fire år senere har direktør i basketballklubben, Michael Piloz, meddelt sin bestyrelse, at projektet er lagt i skuffen - i hvert fald for nu.

Han har ganske enkelt haft alt for svært ved at skaffe økonomi til projektet, der er estimeret til at koste mellem 100 og 120 millioner kroner.

Når han har talt med byens politikere, har stemningen omkring halprojektet ifølge direktøren været fin, men pengene har ikke været placeret samme sted som munden.

- Det er ret definitivt efter budgetforhandlingerne, at der ikke kom flere penge vores vej. Udover Kongelunden, så er der ikke kommet noget som helst til idrætsområdet - og således heller ikke for vores projekt. Med baggrund i det må vi konstatere, at det er svært at se det ske.

- Vi har haft en forventning om, at det var muligt at få noget mere på et tidspunkt. Men vi må konstatere, at det er ikke noget, vi står og kigger ind i. Udover Kongelunden, så lader det ikke til, at der er interesse for at give penge til resten af byens idrætsliv af betydning, siger Michael Piloz, direktør i Bakken Bears.

For lille opbakning

Han har dog ikke revet projekttegningerne itu. Men det bliver ikke lige nu, at Aarhus får et dedikeret basketballcenter.

Har I ikke haft mulighed for at skaffe pengene på anden vis?

- Hvis fonde skal give tilskud, så skal de kunne mærke en markant opbakning fra byen. Når man snakker 750 millioner kroner til Kongelunden - heraf 250 millioner fra Aarhus Kommune - så sender man et signal om, at byen gerne vil være med. Og selvom vi er rigtig glade for de 12 millioner, vi har fået af kommunen til projektet, så er ti procent af den samlede omkostning simpelthen for lidt, til at vi kan få fonde til at være med på noget niveau, der gør, at det er realistisk.

Foto: Kim Haugaard

I har en storaktionær i Claus Hommelhoff. Har det været en overvejelse, at han betalte for projektet?

- Nej, det har det ikke. AGF har vel også en masse aktionærer, der selv kunne betale, og det samme alle mulige andre steder. Men det er ikke sådan, det fungerer, og det er ikke sådan, det skal fungere. Hvorvidt Claus selv ville kunne betale, hvis han ville, det ved jeg ikke. Men jeg har i hvert fald ikke talt med ham om det. Og jeg ser ikke andre steder i Danmark, at den slags sker, siger Michael Piloz.

Skal finde sig selv

I det seneste årti har Bakken Bears defineret sig selv som en international klub, der har prøvet kræfter med større hold ude i Europa.

Og halprojektet skulle være næste lag for at bygge på projektet.

Som Stiften kunne skrive forleden, er de sportslige ambitioner nedskaleret på grund af økonomi, og nu er halplanerne altså også lagt i skuffen.

Sportsby Aarhus

Bakken Bears ønsker at lave et projekt, der skal hedde Sportsby Aarhus.

Det skal samle alle aktører på Vejlby-Risskov Idrætscenter.

Der skal bygges en ny basketball-hal med plads til op til 3.300 tilskuere, som, når der ikke spilles kampe, kan omdannes til tre træningsbaner.

Projektet er ikke finansieret, og det er altså efter en årelang kamp for at finde penge til projektet, at Bakken Bears slår bremsen i.

Så hvad er planen nu?

- Vi er i gang med at finde ud af, hvad det rigtige er for Bakken Bears. Vi har i en del år lagt op til, at det rigtige for os var at spille i vores egen facilitet i 8240. Det ser ikke ud til at komme til at ske.

- Så lige nu foretager vi nogle sonderinger på, hvordan vi får løftet os, og hvilken retning vi skal i. Avisen har jo selv skrevet om, at der er en smule mere mådehold i forhold til økonomien, og vi er i gang med at finde ud af, hvad det forudsætter for at geare forretningen, og hvilke områder vi skal ind på. Nu har vi prøvet én retning med at gå den internationale vej og at løfte det sportslige niveau og akademiet og drømme om en facilitet. Men nu må vi gå nogle skridt tilbage for at finde en anden vej.

Det lyder potentielt som en større omvæltning?

- Ja, man kan forestille sig alt muligt. Vi kan flytte vores franchise et andet sted hen. Det gør man nogen steder, men det ser jeg nu ikke lige i kortene. Vi kunne sætte fuld smadder på akademiet og droppe udenlandske spillere - for nu at tage et ekstremt eksempel. Men vi skal finde ud af, hvad vi vil, hvor vi sætter nogle andre typer standarder end dét, vi har gjort indtil videre. Fordi der bliver ikke tale om, at vi lægger os i fosterstilling og siger, at nu må det gå, som det går. Men vi skal finde ud af, hvordan vi trækker fremad på en anden måde - fordi denne vej kunne åbenbart ikke åbne de rigtige døre, siger Michael Piloz.

Det unikke chateau i Risskov er blevet solgt i Aarhus' største ejendomshandel 2024.  Foto: Jens Thaysen

Årets største hushandel: Risskov-slot er solgt til tårnhøjt millionbeløb

Selvom der blev givet et pænt afslag på udbudsprisen, så er villaen på Strandvænget 13 alligevel handlet til en pris, der gør handlen til årets klart største.

34 millioner kroner skulle der til for at få en aftale i hus.

Det er den succesfulde spiludvikler og medstifter af Kiloo Games, Jacob Møller, der nu er lykkedes med at sælge sit Risskov-slot.

Spiludvikleren Jacob Møller har solgt sit Risskov-chateau i en af Aarhus' største hushandler til dato.

BOLIG: Med en salgspris på 34.000.000 millioner kroner stryger den særegne villa på Strandvænget 13 i Risskov direkte til tops på listen over Aarhus' største hushandler i år.

For det store millionbeløb får man så også en historisk ejendom i første parket til vandet, der sender tankerne sydpå til vinmarker, solskin og franske chateauer.

Men selvom hammerslaget er højt, og selvom Strandvænget 13 måske er noget nær det tætteste, mennesker uden blåt blod i årerne kommer på at eje et slot i Aarhus, så er den 272 kvadratmeter store villa blevet solgt med et vældigt nedslag.

Beliggenheden fejler intet. Foto: Jens Thaysen

Da Stiften i april skrev, at den succesfulde spiludvikler og medstifter af Kiloo Games, Jacob Møller, havde sat sit Risskov-chateau til salg, lød udbudsprisen dengang på 42.000.000 millioner kroner.

Købere er udlandsdanskere

Var Strandvænget 13 blevet solgt til den pris, ville ejendommen med sit unikke tårn og spir have indtaget en podieplads som Aarhus' næststørste hushandel nogensinde. Med nedslaget må man nu 'nøjes' med noget, der svarer til en fjerde-femteplads.

Der er direkte nedgang til stranden og vandet fra Strandvænget 13. Foto: Jens Thaysen

De nye ejere, der har haft held med at barbere otte millioner af salgsprisen, er ifølge Tinglysningen de to udlandsdanskere Martin Lauge Bek-Nielsen og Lars Traumer Schønnemann, der nu kan kalde sig ejere af henholdsvis 25 og 75 procent af chateauet.

Alt tyder på, at begge de danske forretningsmænd har base i Singapore, Malaysia, så måske Strandvænget 13 blot skal bruges som ferieresidens eller udlejning, som det tidligere har været brugt til.

Tidligere har kunne Mærsk- eller McKinsey-direktøren nemlig kunnet leje hele chateau-herligheden til en månedlig husleje på 60.000 kroner - svarende til 720.000 kroner for et års leje.

Det er blevet dyrere at købe et parcel- eller rækkehus i Risskov. Fotos: Axel Schütt

Priserne på huse og lejligheder går i hver sin retning i Risskov

Mens det kun er blevet dyrere at erhverve sig et parcel- eller rækkehus, så er priserne på ejerlejligheder faldet.

Efter andet kvartal i år koster hver enkelt kvadratmeter i en ejerlejlighed i 8240 29.292 kroner. Ved udgangen af 2023 var prisen 32.834 kroner. Det svarer til et fald på godt og vel 10 procent.

I samme periode er de gennemsnitlige kvadratmeterpriser på parcel- og rækkehuse gået fra 34.935 til 37.447 kroner. Det viser tal fra Finans Danmarks Boligstatistik.

Den lokale mægler Mads Faurholt, der er indehaver af Nybolig Risskov, er ikke overrasket over udviklingen.

Kurverne for lejligheder og parcel- og rækkehuse har tidligere fulgt hinanden, men alligevel er det ifølge en lokal mægler ikke overraskende, at de nu udvikler sig forskelligt.

Det lokale boligmarked har budt på to kurver på vej i hver sin retning i løbet af årets første halve år.

For mens det kun er blevet dyrere at erhverve sig et parcel- eller rækkehus, så er priserne på ejerlejligheder faldet.

Efter andet kvartal i år koster hver enkelt kvadratmeter i en ejerlejlighed i 8240 29.292 kroner. Ved udgangen af 2023 var prisen 32.834 kroner. Det svarer til et fald på godt og vel 10 procent.

I samme periode er de gennemsnitlige kvadratmeterpriser på parcel- og rækkehuse gået fra 34.935 til 37.447 kroner. Det viser tal fra Finans Danmarks Boligstatistik.

Og selvom de to kurver ellers nogenlunde har fulgt hinanden de seneste år, så er det ifølge Mads Faurholt, der er ejendomsmægler og indehaver af Nybolig Risskov, ikke overraskende, at husene stikker af fra lejlighederne i de seneste opgørelser.

- Min fornemmelse er, at det primært skyldes de nye boligskatter fra 1. januar. Som det også var meldt ud, har det ramt ejerlejligheder på grundskylden. Jeg har lige slået en toværelseslejlighed til 1,745 millioner i Kantorvænget op, og den er steget med 5.000 kroner om året i boligskatter.

- Det lyder måske ikke af meget, men det er det måske alligevel, når det er en ejerlejlighed til den pris. Så jeg vil sige, at priserne lige har skullet sætte sig, fortæller Mads Faurholt.

Han forklarer samtidig, at langt de fleste parcel- og rækkehuse har fået vurderinger i uændret niveau eller måske endda lidt lavere. Og når man som en potentiel køber af en lejlighed står til at betale mere i boligskat om året, kan man som sælger blive tvunget til at sænke salgsprisen.

Den berømte krystalkugle

Mads Faurholt peger også på, at der lige nu er et relativt stort udbud af ejerlejligheder, som han udtrykker det. Og det er også med til at sænke priserne.

Er det så nu, man skal slå til som køber?

- Det er jo det her med den berømte krystalkugle. Jeg vil sige, at med et igangværende rentefald og ikke synderligt store parametre i spil – vi er bekendte med boligskatterne – så er der ikke kæmpe argumenter for ikke at købe. Man kan selvfølgelig vente på at rente falder yderligere, siger Mads Faurholt.

Sådan er der tilsyneladende flere, der tænker, for mægleren mærker en stigende optimisme blandt køberne på markedet.

- Vi har i en periode haft mange købere, som har været ude for at se, hvad de kunne få, men som har været i venteposition og ventet på, at renten røg ned på et lavere niveau. Nu er der flere købere, der viser handlekraft, og renten låser ikke på samme måde for processen længere, siger Mads Faurholt.

Grundejerforeningen Vejlby Fed er ved at finde frivillige, der vil stå et sted på Nordre Strandvej om morgenen fra 7.30-8.00 for at hjælpe skolebørn trygt og sikkert over vejen. Arkivfoto: Kim Haugaard

’Vil du gøre en forskel?’ Grundejerforening samler frivillige til at hjælpe de mindste trygt i skole

Grundejerforeningen Vejlby Fed er på jagt efter en gruppe frivillige, som hen over de kolde måneder har mod på at tage en morgentjans ved Nordre Strandvej, hvor skolebørn skal følges trygt og sikkert over kørebanen på deres vej til Strandskolen.

Tiltaget har været prøvet før, og dengang var det ifølge grundejerforeningens formand en succes. Håbet er, at der mindst kan findes 15 frivillige – gerne flere.

Grundejerforeningen Vejlby Fed vil igen hjælpe skolebørn sikkert igennem morgentrafikken.

Det er ikke altid for sarte sjæle at skulle fragte sig selv igennem morgentrafikken for at nå frem til sin plads på skolebænken.

Især ikke, hvis man har sin gang på et af de nederste klassetrin.

Det – sammen med en travl morgen for hele familien – fører ofte til, at forældrene tager junior med i bilen og sætter ham eller hende af ved skolen.

Og jo flere biler, der er, des flere biler kommer der, for når de næste forældre så også synes, at nu er der for mange biler til, at det er trygt, tyer de også til bilen.

I et forsøg på at undgå den situation er Grundejerforeningen Vejlby Fed klar til at puste nyt liv i et tiltag, der før har været en succes.

Hen over vinteren er det meningen, at frivillige voksne skal agere en form for skolepatrulje ved flere af overgangene på Nordre Strandvej på turen mod Strandskolen.

- En gang om ugen iklæder man sig en gul vest og stiller sig på udpegede steder og hjælper børnene over vejen, siger Bent Hjorth, der er formand for grundejerforeningen.

Mærkbar effekt

I vinteren 2022/2023 gjorde grundejerforeningen det samme, og ifølge Bent Hjorth havde det en ’mærkbar effekt’.

- Der var mange bilister, som standsede ved krydsningshellerne på Nordre Strandvej, så det havde virkelig en nytteværdi, siger han.

Sidste år kunne grundejerforeningen ikke samle frivillige nok til de gule veste, og Bent Hjorth håber på, at der i år kan findes mindst 15.

- Hvis man skal have en enkelt dag om ugen, skal vi jo bruge fem for at kunne stå et sted. Har vi 15, kan vi være tre steder, men vi vil også gerne have endnu flere, så vi også har nogle afløsere, siger han.

Initiativet kommer naturligvis først og fremmest børnene til gode, men det kan også godt give mening at melde sig som frivillig, selvom man ikke længere har børn på Strandskolen, påpeger Bent Hjorth.

- Uanset om det er vores børn eller ej, så vil vi jo gerne, at de kommer sikkert i skole. Og så er det også med til at minimere trafikken omkring skolen, hvis færre tager bilen, og det vil være til gavn for os alle, siger han.

Grundejerforeningen har lavet flyers med overskriften ”Vil du gøre en forskel”, og har du lyst til det, kan du deltage i et informationsmøde fredag i uge 41.

Selve trafiktiltaget kommer til at stå på fra mandag i uge 43 til starten af marts næste år.

Du kan melde dig som frivillig på grundejerforeningens hjemmeside eller ved at skrive til helleevaguldmann@gmail.com.

Nyhedsoverblik: Har du undret dig over gravearbejde på stranden? Her er forklaringen

Her får du et overblik fra 8240.

ㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤ

Få forklaringen på gravearbejdet på stranden

Foto: Jens Thaysen

Det er en større operation, der har været i gang på stranden fra omkring Jacob Adelborgs Allé og nord på.

Det er elnet-selskabet Konstant, som har lagt nye strømkabler i jorden.

- Vi er i gang med at udskifte kabler, som statistisk set har en højere fejlfrekvens end andre kabler. Der er altså tale om en præventiv handling, som er iværksat for at forhindre, at der på et senere tidspunkt kommer strømafbrydelser i området, fortæller Tommy Jakobsen, der er koncernkommunikationschef i Konstant.

Han fortæller samtidig, at arbejdet forventes at være færdigt senest mandag.

Til RisskovLIV fortæller Digelaget Vejlby Fed, at gravearbejdet ikke går ud over diget.

Er det muligt at gennemføre stort naturprojekt ved Egå Engsø? Det skal forvaltningen kigge på

Arkivfoto: Kim Haugaard

Forarbejdet er gjort af en række fællesråd, som alle grænser op til den grønne stribe Geding-Kasted Mose til Egåens udløb i bugten.

Vision Egådalen er projektet døbt, og i et 32 siders langt oplæg beskriver arbejdsgruppen bag, hvordan området rummer et stort og uudnyttet potentiale, som kan gøre området mere tilgængeligt og med flere naturoplevelser.

Visionen er på bordet, men ingen af visionens delelementer er finansieret. Der er heller ikke givet tilladelse til noget af det, og derfor består arbejdet lige nu primært i at få kommunen med på vognen.

- Oplægget er ikke til for at sige, at vi vil have en stump sti her og der. Det må komme i næste fase. Det handler om at få en helhed for området og om at få politikerne til at tage en principbeslutning om, at man gerne vil det her, og så kan vi begynde at søge fonde og så videre, har Niels Eisum fra Vejlby Fællesråd tidligere fortalt til RisskovLIV.

Nu har projektet også været oppe at vende i Teknisk Udvalg.

I referatet fra udvalgets seneste møde 2. oktober fremgår det, at udvalget bad forvaltningen vurdere og komme med oplæg til, hvordan Vision Egådalen eventuelt vil kunne implementeres, herunder en beskrivelse af muligheder og udfordringer.”

En forringelse af søskendegarantien kan være på vej

Arkivfoto: Jens Thaysen

Hvis dit barn går i folkeskole i Aarhus, har du krav på, at barnets søskende får lov at starte i børnehaveklasse på samme skole.

Søskendegarantien skal sørge for, at forældre ikke skal hente og bringe børn på alt for mange forskellige matrikler, men nu kan garantien blive forringet.

Børn- og ungerådmand, Thomas Medom (SF), foreslår nemlig at ændre garantien, så den kun gælder på din lokale folkeskole. Det vil altså sige den nærmeste folkeskole i forhold til der, hvor du bor. Det skriver Århus Stiftstidende.

- Man vil stadig have søskendegaranti, når man går på sin distriktsskole. Men det bliver ændret, så man i stedet har søskende-fortrinsret, hvis det er på en anden skole, siger Thomas Medom til avisen.

- Det kan hurtigt lyde voldsomt at gå fra garanti til fortrinsret, men det er noget, man kender fra en lang række andre kommuner som Odense og Aalborg. Det er kun i det tilfælde, hvor samtlige klasser på årgangen er fyldt op, at man ikke har krav på, at de klasser bliver splittet op, og at man så danner nye klasser, at det træder i kraft, siger Thomas Medom.

Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det dog først gælde fra skoleindskrivningen til skoleåret 2025/2026.