Arkivfoto: Henrik Lund

Der er håb for håbløs station - men løsningen kan blive dyr

Med barn nummer to lige på trapperne er køreklare barnevognsruter noget, jeg går op i.

Her må jeg som så mange andre konkludere, at Torsøvej Station ikke egner sig ret godt til min kommende titel som nybagt far.

Handicappede og gangbesværede er broen heller ikke venlig overfor. Man kan kun komme over på den anden side af skinnerne, hvis man kan tage de 30 trappetrin på hver side af broen.

Heldigvis bliver der arbejdet på en løsning for den vanskelige station, og det kan blive en ganske dyr en af slagsen.

32 millioner kroner kan det komme til at koste, hvis Aarhus Kommune vælger at gå med det, der umiddelbart ligner den bedste kur mod stationens umuligheder.

Forvaltningen er fortsat ved at lægge sidste hånd på anbefalingerne for stationen, men allerede nu står det klart, at en af de fire mulige løsninger er taget ud af spillet.

Uanset hvordan Torsøvej Station skal skrues sammen i fremtiden, så kan stoppestedet ende med også at blive slutdestination for de måske kommende lynbusser.

BRT-busserne skal enten køre til Torsøvej Station eller letbanestoppet på Vestre Strandallé, og der er flere argumenter for og imod begge valgmuligheder.

Projektet har netop været i høring, og groft ridset op, så er spørgsmålet, om busserne skal forbi Risskov Skole på den trafikerede Skolevangs Allé, eller om de skal en anden vej og dermed misse et oplagt stoppested på Grenåvej.

Et andet sted i Risskov er forandringer af en noget mindre karakter på vej. Det tidligere Pips Pizza bliver skiftet ud med et andet spisested, og manden bag har en særlig tilknytning til lokalet på Nordre Strandvej.

Det var nemlig her, han som 14-årig fik sit første job. Nu vender han tilbage som restaurantejer.

God læselyst.

Billede af Christian Gnutzmann
Billede af skribentens underskrift Christian Gnutzmann Journalist
Torsøvej Station skal laves om, og nu er en af de mulige løsninger taget af bordet. Arkivfoto: Henrik Lund

Et forslag er ude af billedet på byens værste letbanestation – i stedet kan det ende med en dyr og omfattende løsning

På Torsøvej Station er der kun en vej, hvis man skal med toget på den anden side af skinnerne, og det er broen og de mange trapper.

Det gør det svært, hvis ikke umuligt, for gangbesværede, handicappede eller folk med barnevogne.

En løsning er dog på vej, og den bedste løsning ser ud til at være en tunnel under skinnerne. Udfordringen er bare, at den løsning kan koste 32 millioner kroner.

Sikkert er det, at der ikke bliver tale om en ny bro, da det ikke kan lade sig gøre, uden at der skal laves nye trapper.

En tunnel under skinnerne vil på mange måder være den bedste løsning for Torsøvej Station. Problemet er bare løsningens høje pris.

Det er hertil og ikke længere på Torsøvej Station, hvis du er gangbesværet, handicappet eller på tur med barnevognen.

Med 30 trin op og lige så mange ned igen kan det være svært – hvis ikke umuligt – at krydse skinnerne.

Gangbroen bliver kaldt håbløs, og stationen omtales som byens værste stoppested. Det skal der laves om på.

Hidtil har fire løsningsforslag været i spil. En ny bro med ramper i stedet for trapper, en tunnel, elevatortårne eller overgang direkte hen over banen. Nu er de fire mulige løsninger blevet til tre.

I et notat, som RisskovLIV har fået aktindsigt i, bliver ideen om en ny og smartere bro kasseret.

”Stioverføringen er af geometriske hensyn ikke mulig at etablere med traditionelle ramper”, står der i notatet, som er lavet af rådgivningsvirksomheden Cowi.

- Broen skal simpelthen så langt hen over letbanen, at der ikke er plads til ramper, og så ville vi ende det samme sted med nye trapper, siger Jens Stensgaard Pedersen, der er projektleder hos Aarhus Kommune.

Op til politikerne

Cowi peger i stedet på, at en tunnel under skinnerne godt kan lade sig gøre rent fysisk.

Der er bare et andet problem med den løsning. Det kan ende med at koste 32 millioner kroner ifølge et groft, indledende anlægsoverslag fra Cowi.

- Det er en dyr og kompliceret løsning, og det skyldes primært, at vi skal holde letbanen i drift, og at der er et højt grundvandsspejl, som gør det udfordrende at lave en underføring, siger Jens Stensgaard Pedersen.

Samtidig vil tunnel-løsningen kræve mere plads, og det vil ifølge notatet fra Cowi være nødvendigt med ekspropriation og nedrivning af ejendomme. Den del vurderes i Cowis skøn til at koste godt og vel 10 af de 32 millioner kroner.

- Det er klart, at en tunnel vil være den reneste løsning og den, der kan flytte flest mulige mennesker i et frit flow, men det er samtidig også den løsning, som er forbundet med flest anlægsudgifter, siger Jens Stensgaard Pedersen.

Skal du med toget, der kører på det modsatte spor, så skal du forbi trapperne. Arkivfoto: Henrik Lund

Han fortæller samtidig, at løsningerne med elevatortårne som et tillæg til den eksisterende bro og muligheden for at krydse skinnerne fortsat er i spil, selvom de to løsninger også har deres begrænsninger.

For elevatortårnene er det en svaghed, at de er dyre i drift, og at de ikke kan flytte ret mange mennesker ad gangen.

Skal man krydse direkte hen over skinnerne, kræver det, at der etableres bomanlæg. Det vil samtidig give nogle naturlige ophold i flowet, da den gående trafik hen over skinnerne skal sættes på pause, når der kommer tog.

- Vi er ved at få belyst, hvad der overhovedet er muligt, og hvad omkostningerne vil være ved det, og så er det byrådet, der til sidst skal tage bestik af, hvilken vej det skal gå, siger Jens Stensgaard Pedersen.

Planen for Torsøvej Station bliver en del af den større trafikplan for den sydlige del af Lystrupvej, som forventes at ramme politikernes bord senere i år.

BRT-projektet skal sende busser fra Skåde til Risskov via ringvejen, hvor busserne vil få deres eget spor og dermed slippe for at sidde fast i trafikken. Visualisering: Plusbus, Aalborg Kommune

Skal lynbusserne køre til Vestre Strandallé eller Torsøvej Station? Her er argumenter for og imod de to valgmuligheder

Der er fortsat lang vej til et endeligt projekt, men arbejdet går fremad med BRT – de nye lynbusser, som skal køre en del af ruten i deres eget spor og dermed slippe for trafik.

I Risskov er det dog stadig ikke afklaret, om de skal ende på Vestre Strandallé eller ved Torsøvej Station.

Bliver det sidstnævnte, misser busser Grenåvej, som ellers er et oplagt stoppested, da der her kører mange andre busser.

Bliver det i stedet Vestre Strandallé, skal busserne forbi Risskov Skole på den trafikerede Skolevangs Allé, og det møder lokal modstand.

Står det til størstedelen af de lokale, der har indgivet høringssvar, er det klart, hvor i Risskov BRT-busserne bør have slutdestination.

Giver det mening sende de nye superbusser forbi Risskov Skole på den trafikerede Skolevangs Allé, eller er det bedre at busserne kører en anden vej og dermed misser et oplagt stoppested ved Grenåvej?

Det spørgsmål skal forvaltningen nu forsøge at besvare i forbindelse med ruteplanlægningen af BRT-projektet.

Her er det endnu ikke fastlagt, hvor i 8240 ruterne skal starte og slutte.

Klart er det, at busserne - hvis projektet bliver til virkelighed - skal køre ad Skejbyvej til Vejlby Centervej, inden de enten skal dreje ned ad Nordlandsvej for at slutte turen ved Torsøvej Station eller fortsætte til Skolevangs Allé og ende ved letbanestoppet på Vestre Strandallé.

Kommunens folk har fået lokal hjælp til at træffe beslutningen. I den netop overståede høringsperiode er der kommet 15 høringssvar, der forholder sig til, om ruten skal gå den ene eller den anden vej.

Trafik og børn på Skolevangs Allé

Der er fordele og ulemper ved begge løsninger. Bliver Torsøvej rutens sidste stop, vil busserne kunne servicere det nybyggede kvarter omkring Arresøvej.

- Til gengæld vil vi så misse Grenåvej, hvor der kører rigtig mange busser. Der vil blive cirka 300 meter til et stoppested fra Grenåvej, og her må vi lytte til Midttrafik, som siger, at det faktisk er for langt til, at folk gider at gå, fortalte kommunens projektleder på BRT-projektet, Helle Hansen, til RisskovLIV i starten af februar.

BRT-projektet

Ruten går fra Oddervej i Skåde via Viby Torv ad ringvejen forbi Skejby for at ende i Risskov.

Her skal de nye busser køre via Vejlby Centervej til enten Torsøvej Station eller letbanestoppet på Vestre Strandallé.

På ringvejen skal vejen udvides, så busserne får deres eget spor og dermed slipper for at hænge fast i trafikken.

Busserne skal køre på el, og komforten skal være højere end i de almindelige bybusser, så det i højere grad minder om en tur i letbanen.

På hovedstrækningen fra Aarhus Universitetshospital i Skejby til Axel Gruhns Vej i Højbjerg skal busserne køre hvert 5.-6. minut, mens de på yderstrækningerne – heriblandt Risskov – skal køre hvert 10.-12. minut.

Indtil nu er det kun besluttet fra politisk side at lave et skitseprojekt og en miljøkonsekvensvurdering, og når det er på plads, skal byrådet tage endelig stilling til projektet.

Det skønnes, at det fulde projekt kan løbe op i en pris på 1,5 milliarder kroner. Alene stykket fra Skejby til enten Vestre Strandallé eller Torsøvej Station estimeres til at koste mellem 205 og 295 millioner kroner.

Aarhus Kommune

Den pris er størstedelen af de Risskovborgere, der har indgivet høringssvar, klar til at betale. Overvægten af høringssvarene peger på de trafikale udfordringer, der allerede nu er på Skolevangs Allé og særligt ved Risskov Skole i dag. De vil kun blive værre med de større BRT-busser, lyder bekymringen.

”Specielt synes vi, det er problematisk, at man overvejer at udvide den tunge trafik på Skolevangs Allé, idet der her ikke er nogen cykelsti mellem fortov og vej til at skærme fodgængere fra busserne.”

Sådan lyder det blandt andet i et høringssvar, mens der i et andet bliver lagt vægt på, at mange børn bruger Skolevangs Allé.

Sådan kan ruten komme til at se ud. Kort: Aarhus Kommune

”Vi er rigtig mange børn og familier, som dagligt færdes langs eller krydser Skolevangs Allé og Vestre Strandallé for at komme til Risskov Skole eller i børnehave/vuggestue på Alsvej”.

Der er i alt kommet otte høringssvar, der direkte anbefaler forvaltningen at skrotte ideen om at køre til Vestre Strandallé.

Både ja og nej til Torsøvej Station

Ideen om at slutte ved Torsøvej Station får en anderledes, blandet modtagelse. Her er der både høringssvar, der takker ja og nej til forslaget.

Argumenterne imod Torsøvej som slutdestination går på, at der på Nordlandsvej ”i forvejen næsten ingen er i busserne”.

I et andet høringssvar er det ikke så meget selve stoppestedet, der er problemet, det er i højere grad ruten der til.

”Udformningen og bredden af Nordlandsvej indbyder til høj fart - også blandt busser. Trafikken bør spredes så den nye rute overvejes ad Stenagervej, uagtet der allerede er etableret vej bump”.

Rundkørslen ved Risskov Skole kan blive ændret markant, hvis BRT-busserne skal den vej. Arkivfoto: Kristoffer Krogh Kiesbye

Der er samtidig kommet tre høringssvar, hvor der bliver bakket op om at sende busserne til Torsøvej Station.

”Nordlandsvej er bred med gode oversigtsforhold. Der er mulighed for etablering af en vendeplads ved Torsøvej Station”, bliver der blandt andet skrevet i et høringssvar.

En anden skriver:

”Der er kommet mange nye boliger i området på begge sider af letbanen ved Torsøvej. Jeg er selv en af de nytilflyttede på Engsøvej, som kobler til Arresøvej. Der bygges stadig intensivt her i området, så passagergrundlaget stiger fortsat”.

Cykelstier, rundkørsel og tilgængelighed

De manglende cykelstier på Skolevangs Allé er et gennemgående tema i flere høringssvar. Det samme er rundkørslen ved Risskov Skole, som - påpeger flere - danner ramme om utrygge situationer.

Sådan er høringssvarene fordelt

Der er i alt indgivet 15 forskellige høringssvar, som forholder sig til, om BRT-projektet skal gå til Torsøvej Station eller Vestre Strandallés letbanestop.

Syv forskellige høringssvar argumenterer imod at vælge Skolevangs Allé og Vestre Strandallé som destination for BRT-busserne.

Et høringssvar argumenterer ligeledes imod Vestre Strandallé-løsningen, og i stedet bliver det anbefalet, at ruten ”indledningsvist” stopper, hvor Vejlby Centervej krydser Grenåvej. Forslaget kommer fra Vejlby-Risskov Grundejerforening, som også foreslår, at Torsøvej Station-løsningen kun bør ”gennemføres, såfremt et passagergrundlagsstudium viser, at der er et behov”.

To forskellige høringssvar argumenterer imod at sende busserne til Torsøvej Station.

Tre forskellige høringssvar peger på Torsøvej Station som den bedste løsning.

Et høringssvar peger på Vestre Strandallé som det bedste af de to Risskov-forslag. Det høringssvar kommer fra Passagerrådet i Region Midtjylland, og argumentet er, at den løsning vil sikre ”attraktive skift”.

Aarhus Letbane skriver, at BRT ved letbanestationen på Vestre Strandallé gør det nødvendigt at lave en ny risikovurdering af letbaneoverkørslen. ”Introduktionen af et nyt og længere køretøj som hyppigt skal passere letbaneoverkørslen, og svinge til venstre til busstoppestedet, introducerer et nyt risikoelement for letbanens infrastruktur”.

Aarhus Kommune

Men skulle det ende med, at BRT-projektet skal starte og slutte på Vestre Strandallé, så kan der meget vel ske noget med både manglen på cykelsti og rundkørslen.

- Vi kommer til at se på, om den skal laves om til et regulært kryds i stedet for, har projektleder Helle Hansen tidligere forklaret til RisskovLIV.

Hun fortalte i samme omgang, at der som en del af projektet skal kigges på, om der kan laves nye cykelstier på de BRT-strækninger, hvor der ikke er det i dag.

Hvad nu?

Uanset om det ender med den ene eller den anden Risskov-løsning, så bliver BRT-projektet et dyrt et af slagsen. Regningen skønnes at kunne løbe op på den anden side af en milliard kroner. Hvis altså projektet bliver til noget.

For det er endnu ikke endeligt vedtaget, at BRT-busserne skal flytte folk på de århusianske veje. Indtil nu er der politisk nikket til at igangsætte en miljøkonsekvensvurdering og et skitseprojekt.

Ifølge kommunens egen tidslinje for projektet vil det arbejde være færdigt i løbet af næste år, og så skal miljøkonsekvensvurderingen i høring, inden der i 2026 kan gives et endeligt grønt lys fra byrådet.

Ender det der, vil de første busser kunne sendes afsted i 2030.

Fra 18. marts bliver der igen serveret pizza i det tidligere Pips Pizza. Det er Marco Matruglia og Casa Mia, der har overtaget. Foto: Christian Gnutzmann

’En kæmpe drøm går i opfyldelse’: Marco overtager legendarisk spisested i Risskov og rykker ind med sin udgave af det italienske køkken

18. marts åbner Casa Mia på Nordre Strandvej på stedet, hvor Silvestro Pagano i mere end 30 år havde Pips Pizza.

Det er Marco Matruglia, der nu har overtaget lokalet, hvor han selv som 14-årig fik sit første job i køkkenet.

- Vi kommer med en solid forretningsmodel, siger han.

Marco Matruglia var ikke i tvivl om, at han skulle have fingrene i spisestedet på Nordre Strandvej.

Han kender køkkenet ganske godt allerede.

For selvom det er mere end 20 år siden, han var på den side af disken, så vækker lokalet gode minder.

Det var hos Pips Pizza på Nordre Strandvej, at Marco Matruglia første gang bankede i pizzadejen og for første gang tjente sine egne penge.

Nu han har købt restauranten.

- Det føles helt uvirkeligt, det er en kæmpe drøm, der går i opfyldelse, og jeg glæder mig så meget til at åbne dørene, siger Marco Matruglia.

Han er opvokset med pizza, tomatsauce og det italienske køkken. Hans far står bag det italienske spisested Casa Mia på Trøjborg, som Marco Matruglia købte og overtog i 2021.

Da Marco Matruglia var 14 år, forpagtede hans far i tre år Pips Pizza af Silvestro Pagano, der indtil for nyligt ejede det legendariske spisested på Nordre Strandvej. Her stiftede Marco Matruglia for alvor bekendtskab med den runde spise.

- Jeg har stor tilknytning til stedet, jeg ved, hvor dejligt et sted det er at være, og jeg har flere gange spurgt Silvestro, om han ikke ville sælge stedet. Det ville han ikke, men så ombestemte han sig, siger Marco Matruglia.

’Hej far, jeg siger op’

Efter tre år i lånte rammer på Nordre Strandvej fyrede blusset igen på fuld tid for pizza og pasta ved Casa Mia for både Marco Matruglia og hans far.

Men i 2013 havde Marco Matruglia efterhånden serveret italienske retter nok til, at han var klar til at stå på egne ben.

Fint, held og lykke, sagde min far, da jeg fortalte ham, at jeg ville have mit eget pizzeria. Og så fandt vi ud af, at det var åndssvagt at finde et helt nyt sted, for min far var klar til at give mere slip. Så jeg endte med at forpagte det af ham, inden jeg købte det i 2021, siger Marco Matruglia.

- Vi kommer med en solid forretningsmodel, siger Marco Matruglia der også har Casa Mia på Tordenskjoldsgade. Arkivfoto: Jens Thaysen

Da han i efteråret 2023 så, at Silvestro Pagano pønsede på at trække sig tilbage og nyde det gode liv, greb han telefonen.

- Jeg ringede til ham den dag, jeg så, at han havde sat Pips til salg og sagde, at den køber jeg.

Mere Italien

Nu er handlen gået igennem, og Pips skal erstattes af Casa Mia.

Det vil sige, at der stadig skal langes pizzaer over disken, som der er blevet det i de godt og vel 30 år, Pips har holdt til på Nordre Strandvej.

- Jeg vil jo påstå, at det bliver lidt bedre end før, men det havde jeg sagt, uanset hvor vi havde gjort vores indtog. Vi kommer til at have pizzaer, og så har vi lidt mere fokus på pastaretter, end jeg tror, de har haft her tidligere. Vi kommer også til at have nogle forretter, siger Marco Matruglia, som knokler for at gøre restauranten klar til åbning den 18. marts.

- Mit privilegie er, at jeg har så gode folk på Trøjborg, at jeg har kunnet bruge meget af min tid her. Og så rykker jeg herned med et par stykker og det tilbageværende personale herfra, når vi åbner.

God med konkurrence

Nordre Strandvej har udviklet sig til at være et mindre slaraffenland af madmuligheder, og man skal ikke bevæge sig ret meget længere hen ad den populære strækning, før de næste står klar med deres bud på alletiders pizza.

Alligevel er den hårde konkurrence ikke noget, der skræmmer Marco Matruglia.

- Konkurrence er sundt, synes jeg. Det holder os på dupperne, og man kan spejle sig lidt i hinanden. Vi er nødt til at levere et produkt med kvalitet, og man bliver mere vågen, end hvis man var det eneste pizzeria indenfor 10 kilometer, siger han.

Pips Pizza flyttede ind på matriklen i starten af 1990’erne, og Marco Matruglia håber på, at Casa Mia kan gøre forgængeren efter.

- Vi kommer ikke bare for at se, hvad der sker. Vi kommer for at blive her i lang tid, og jeg synes også, at vi kommer med en solid forretningsmodel.

Indbrudstyv var på spil i Risskov efter, han blev idømt fængselsdom, og sådan ser normeringerne ud i Risskovs børnehaver og vuggestuer

Nyhedsoverblikket kommer omkring:

En indbrudstyv blev endnu en gang taget på fersk gerning af politiet, og han blev senere varetægtsfængslet.

Byrådet står til at afsætte halvanden million kroner til undersøgelse af klima-projekter, som skal redde Risskov fra oversvømmelse.

Hvordan ser normeringen ud i dit barns institution? Du kan få overblikket over Risskovs børnehaver og vuggestuer.

Her får du et nyhedsoverblik.

Han lavede indbrud, blev snuppet og fik en fængselsdom – alligevel lykkedes det ham igen at blive anholdt i Risskov en uge senere

Genrebillede: Niels Ahlmann Olesen

Retten så ikke grund til at sende en 32-årig mand bag lås og slå med det samme, efter han var blevet taget på fersk gerning på Hyldevej i Risskov natten til den 20. februar.

Han blev senere den 20. fremstillet i et grundlovsforhør, hvor han var sigtet for i alt syv indbrud. Han tilstod det meste og fik en straksdom på 14 måneders fængsel. Dommen faldt i kombination med en tidligere narkodom.

Retten i Aarhus valgte dog at løslade ham, indtil han kunne afsone sin straf.

En uge senere blev han igen gaflet af politiet. Igen i Risskov, og denne gang sigtet for hæleri. Det skriver Århus Stiftstidende.

Politiet fik natten til tirsdag en anmeldelse om, at en person bevægede sig rundt mellem villaer på Stationsgade.

En hundepatrulje fandt en taske med formodede tyvekoster og lagde sig på lur. Lidt efter dukkede den 32-årige mand op for at hente tasken, og så slog ordensmagten til.

Efter et grundlovsforhør blev den 32-årige mand varetægtsfængslet frem til den 19. marts, oplyser Østjyllands Politi.

Risskov skal reddes fra oversvømmelser – politikere vil sætte halvanden million kroner af til afgørende undersøgelser

Arkivfoto: Jens Thaysen

Det kan blive en våd fornøjelse at være bosiddende i særligt den lavere del af 8240 i fremtiden. Oversvømmelser truer fra både grundvandet, bugten, skybrud og Egåen.

Derfor er Aarhus Kommune i gang at undersøge, præcist hvordan vandkilderne i området er, og hvordan fremtidens udfordringer kan løses.

Forundersøgelsen skal afsluttes senere i år, og en indstilling om at afsætte yderligere 950.000 kroner til at færdiggøre undersøgelsen er på vej til byrådet.

Det er den, efter at have været behandlet i Magistraten.

I samme omgang skal 550.000 kroner øremærkes Hede Enge-projektet. De penge skal gå til borgerinddragelse, kortlægning af naturværdier, påbegyndelse af anlæg, naturrestaurering og rekreative tiltag.

Begge dele er en del af de blågrønne anlægsinvesteringer i Aarhus Kommune for 2024.

Er der voksne nok i dit barns vuggestue eller børnehave? Sådan ser normeringerne ud i 8240

Arkivfoto: Amalie Møller Pedersen

Kravler man helt op i helikopteren og kigger ned over dagtilbudsområdet i Aarhus Kommune, så ser det på papiret ganske fornuftigt ud. For kommunen opfylder kravene om minimumsnormeringer i daginstitutionerne, der trådte i kraft 1. januar i år.

Med 2,97 børn per voksen i vuggestuerne og en voksen per 5,77 børn i børnehaverne, er kommunen indenfor skiven, der hedder tre børn til en voksen i vuggestuen og seks børn per voksen i børnehaven. Det skriver Århus Stiftstidende.

Men dykker man længere ned i tallene for de enkelte institutioner, er der en del, der ikke når minimumskravene. Det gælder også for Risskov, viser tal fra Børn og Unge i Aarhus Kommune.

I Under Bøgen, der både har vuggestue og børnehave, er normeringen 3,4 i vuggestuen og 6,8 i børnehaven.

I den anden ende af skalaen ligger Risskov Børnehus på 2,6 vuggestuebørn til en enkelt voksen og 5,2 i børnehaven.

- Når man afsætter penge nok til, at man på et kommunegennemsnit har minimumsnormeringer, så vil man ikke én til én have de samme normeringer i samtlige daginstitutioner. Og med de ressourcer, vi har lige nu, kan det ikke være anderledes. Det er en virkelighed, som, vi har vidst, ville komme fra den dag, loven blev lavet, siger børn- og ungerådmand Thomas Medom (SF) til Stiften.