Hvis ordsproget om, at alt godt kommer til den, der venter skulle holde stik, ville der efterhånden være mange gode ting på trapperne for plejehjemmet Hørgården.

I 2018 blev der igangsat det lokalplanforslag, der skulle bane vej for en markant udvidelse af plejehjemmet, og som skulle lægge 27 plejeboliger til de nuværende 35.

Godt og vel 4,5 år senere kunne byrådet vedtage lokalplanen og dermed give grønt lys til udvidelsen. Siden vedtog politikerne en anlægsbevilling på 58 millioner kroner til projektet.

Men nu er der rod med det gamle ordsprog. For trods den politiske opbakning, venter der alligevel ikke nogen udvidelse af Hørgården. Det fremgår af en redegørelse, Magistratens medlemmer fik tidligere på ugen.

”På den baggrund foreslår Sundhed og Omsorg og Teknik og Miljø at standse byggeriet af 27 plejeboliger ved Hørgården og i fællesskab undersøge, hvordan kapaciteten kan etableres på anden vis”, står der i orienteringen.

Den baggrund, der henvises til, skal findes i jorden, som bliver betegnet som vanskelig. Udfordringen kunne løses ved at banke betonpæle langt nok ned i jorden til, at jordbunden ikke ville volde problemer.

Men så risikerer man at komme i karambolage med naboen. For få meter derfra kører letbanen, og et omfattende arbejde med pælefundering, som det hedder, så tæt på letbanen, kan få konsekvenser for letbanesporet og ”i værste fald betyde omfattende driftsforstyrrelser for Aarhus Letbane i en ukendt periode med en ukendt udgift til genopretning af letbanesporet til følge.”

I oktober 2023 bragte letbanen en ”væsentlig bekymring” for konsekvenserne til bordet, og siden har Aarhus Kommune haft rådgivere på sagen. Nu er Sundhed og Omsorg og Teknik og Miljø kommet frem til, at den bedste løsning er at droppe hele projektet.

Beslutningen kommer med en pris. En ting er, at de 27 plejeboliger ikke bliver til noget, og at kapaciteten på området ikke bliver udvidet. Noget andet er, at der forud for det nu kuldsejlede projekt ligger et stort stykke arbejde med at få lokalplan, rådgivning og udbud på plads.

Den slags koster kroner og øre, og ifølge orienteringen til Magistraten kan de samlede omkostninger løbe op i otte-10 millioner kroner. Med i beløbet er også prisen for at komme ud af aftalen med totalentreprenøren.

- Vi ville rigtig gerne have nået i mål med projektet, og vi har forsøgt igennem lang tid, men nu var der ikke mere at komme efter, og så har vi været nødt til at stoppe det, siger Kasper Andersen, der er afdelingsleder i Aarhus Ejendomme ved Aarhus Kommune.

I har længe vidst, at jorden gjorde det besværligt, så skulle I have droppet projektet tidligere?

- Nej, det synes jeg ikke, vi skulle. Alting har peget på, at vi har brug for kapaciteten, og når vi så havde mulighed for at bygge op ad noget eksisterende, var det en god løsning i stedet for at kigge efter en anden grund, der kunne være dyr at anskaffe og vanskelig at finde. Så jeg synes, der var mange grunde til at gå langt i den her, siger Kasper Andersen.

Udvidelsen af Hørgården skulle ikke så overraskende sørge for, at området var klædt på til fremtidens stigende efterspørgsel på plejeboliger.

- I vores boligplan fra 2017 kunne vi se, at der i og omkring Risskov var behov for udbygning af plejeboliger, har Kasper Andersen tidligere fortalt til RisskovLIV.

Nu hvor udvidelsen er taget af bordet, kan pladserne komme til at mangle.

- Derfor går vi i gang med at undersøge mulighederne for at etablere plejeboliger andre steder. Det må gerne være lokalt, men ellers i Nordbyen, siger Niels Jørgen Rasmussen, der er forvaltningschef for Økonomi og Borgervelfærd i Sundhed og Omsorg ved Aarhus Kommune.

Det er altså ikke sikkert, at de droppede plejeboliger ved Hørgården bliver erstattet et andet sted i 8240.

- Vi skal som kommune sikre, at der er plejeboliger til dem, der har behov for det, inden for kommunegrænsen. Men vi er bevidste om, at mange gerne vil have en bolig i det område, de har boet i, og det vil vi gerne imødekomme. Så vi ser på, om der er andre muligheder i Risskov og omegn, siger Niels Jørgen Rasmussen.

Den samme sang går igen hos flere forskellige byudviklere.

De færreste har ustyrligt travlt med at finde de gyldne spader frem og påbegynde store boligprojekter. Det er markedet ikke til, lyder det.

Men hos Latyrusparken A/S lysner det, og tidspunktet nærmer sig det rigtige for det projekt på Latyrusvej ved Lystrupvej, som indeholder i omegnen af 300 boliger.

Det fortæller ejendomsudviklingschef for Latyrusparken A/S, Morten Nielsen.

- Vi har en forventning om at få en totalentreprenør på plads, så vi kan få ansøgt om en byggetilladelse i indeværende år, og så tager det et par år at bygge. Jeg vil tro, vi rammer ultimo 2026 eller primo 2027, før vi er færdige, og der tror jeg egentlig på, at efterspørgslen på boliger er vendt.

- Vi har brugt lang tid på analyser af boligsammensætningen og så videre i området, og jeg tror, at timingen vil være optimal nu her, siger han til RisskovLIV.

Udvikleren er altså indstillet på snart at handle på den lokalplan, der gav grønt lys til byggeriet for godt et år siden. Der mangler dog stadig en væsentlig detalje, før villaerne, der ligger på grunden i dag, må lade livet.

Samarbejdspartneren skal være den rigtige, og det samme gælder for beløbene på kontrakten.

- Entreprenører byder ind på opgaven nu, og jeg vil tro, at vi i løbet af august eller september ved, hvor vi er henne. Vi starter ikke med at rykke noget ned, før vi ved, at priserne passer. Men med de positive briller på, vil jeg tro, at vi en gang i efteråret har maskiner i gang med at fjerne bygninger, siger Morten Nielsen.

Det er først nu, at Latyrusparken A/S overtager nøglerne til samtlige villaer og erhvervsbygninger i projektområdet. Og selvom det tidligst bliver i efteråret, at maskinerne for alvor rykker ind, så vil der allerede i løbet af sommeren være de første små tegn på udvikling af området.

- Vi begynder at omlægge nogle regnvandsledninger i jorden hen over sommeren. Det er noget, der skal flyttes uanset, og det kan vi lige så godt få gjort nu her. Så der begynder at blive gravet lidt rundt omkring, siger Morten Nielsen.

Når gravearbejdet er færdig, nedbrydningen af villaerne og opførelsen af lejlighederne er i mål, vil endnu en etape af omdannelsen af området omkring Lystrupvej være gennemført.

Ifølge lokalplanen skal mindst 15 procent af etageboligerne være almene, og der er afsat et areal til en daginstitution, ligesom der også er mulighed for at lave en café eller lignende.

Alt i alt forventer Morten Nielsen, at projektet kommer til at gavne de lokale.

- Det bliver et kvalitetsbyggeri, som selvfølgelig er en belastning for projektet, kan man sige, men det bliver rigtig godt for området, siger han.

Med en spade i hænderne på kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad (R) og en anden i hænderne på Karin Salling blev de første klumper jord hakket fri til det, der skal blive en udvidelse af Springcenter Aarhus.

Bagefter kunne de fremmødte ved onsdagens seance spise kage i sommervarmen, skåle i boblevand og takke hinanden for de mange, mange frivillige timer, der ligger forud for det første spadestik.

Nu er ideerne taget ud af papiret, ud af mødelokalet og ned på det græsareal, der om et års tid skal være omdannet til en del af springcenteret.

- Det var virkelig en forløsning at få taget hul på projektet og få sat det i gang, for vi har været undervejs i så lang tid, siger Lene Christiansen, der er leder af springcenteret.

Går alt som planlagt, kan Lene Christiansen og resten af springcenteret igen invitere til fejring om et lille års tid, hvor den nye hal gerne skulle stå færdig. Og det bliver med opgraderede faciliteter til springgymnastik og mere plads til motorik for store og små.

Prisen for udvidelsen lander i omegnen af 40 millioner kroner. Udover de penge springcenteret selv er kommet med, er der støtte fra Aarhus Kommune, Nordea-Fonden, Lokale- og Anlægsfonden og Salling Fondene, hvor Karin Salling er næstformand.

- Jeg er stolt over, at både Fru Salling og rådmanden vælger at komme, og Fru Salling var med inde for at se vores faciliteter. Jeg er utroligt glad for, at hun prioriterer sin tid på os, siger Lene Christiansen.

Uden donationerne havde de økonomiske ender aldrig fundet hinanden. Men uden det frivillige arbejde, var donationerne aldrig kommet på tale.

Derfor klappede de fremmødte af hinanden, inden boblerne blev skænket.

Sig tak til hinanden, til vores venner og familier for at bære over med os. Sådan var ordene i en tale, som henviste til, at det er de seneste 10 års store pulje af frivillige timer, hvor der er blevet skrabet penge sammen, der har dannet fundamentet for udvidelsen.

Og så en beklagelse på forhånd.

Undskyld til vores naboer. For vi kommer nok til at larme lidt, men det bliver godt, lød det i talen.

ㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤ