Med parkerede biler langs kantstenen er pladsen trang, og ventetiden på at komme ud fra det nybyggede boligområde ved Arresøvej kan være lang.

Iben Sønderup, der bor i området, kalder trafikken kaotisk, og for nyligt kritiserede Danmarksdemokraternes Jakob Søgaard Clausen processen og kaldte Engbyen et eksempel på uhensigtsmæssig byudvikling, fordi så mange mennesker er flyttet ind i et område, hvor infrastrukturen ikke endnu ikke er opdateret.

Men der er en plan - det skal nok blive bedre, har Aarhus Kommune forsikret. Spørgsmålet er så bare, hvornår den plan skal sættes i værk?

- Vi er lige startet på skitseprojektering, og så kommer der noget arealerhvervelse. Afhængigt af, om det kan blive frivillige aftaler, eller om vi skal ekspropriere noget, kan det tage otte-ni måneder, og så er planen, at vi kan gå i jorden i tredje kvartal 2025, siger Martin Pape, der er afdelingsleder i Mobilitet hos Aarhus Kommune.

Han forventer, at det vil tage knap et år fra, at de første maskiner rykker ind, til at vejnettet står færdigt som planlagt. Det vil altså sige, at der kan gå mellem to og 2,5 år, før kuren mod det kaos, beboerne oplever, er på plads.

- Det er noget rod, indtil det meste er bygget færdigt, men havde vi lavet vejen først, var den blevet kørt i smadder, og så skulle vi lave en ny, og vi kan heller ikke anlægge den, imens de bygger, for så ville vi komme til at spærre for hinanden, siger Martin Pape.

I dag kan man tage en smutvej ind til lejlighederne ved at køre ind ad den lille vej fra Lystrupvej bag Lagkagehuset. Men den vej skal lukkes af, så det kun bliver Lagkagehusets gæster, der kan have glæde af den.

I stedet skal bilister ind og ud på Lystrupvej via Arresøvej. Og det bliver med et lyskryds, som skal sørge for, at Iben Sønderup og de øvrige beboere i området ikke kommer til at bruge hele formiddagen på at holde i kø.

Samtidig siger lokalplanen, at Arresøvej skal omdannes til bygade med cykelsti på noget af strækningen og længeparkering på resten. Der skal i samme omgang plantes mere grønt.

Der er forandringer på tapetet, men det ligger altså et par år ude i fremtiden. I mellem tiden må Iben Sønderup og de øvrige beboere i området leve med de trafikale udfordringer.

- Det er da irriterende, og de skal ikke begynde at bygge flere boligkarreer i seks etager, for hvis alle de mennesker skal ud ad Arresøvej, kommer det til at tage en krig at komme ud om morgenen, siger Iben Sønderup.

Hun henviser til, at der midt i området fortsat er en stor grund, hvor der kan bygges i seks etager, hvilket i sagens natur vil kunne øge befolkningstætheden og antallet af biler på vejene.

Grunden er fortsat på kommunale hænder, og Iben Sønderup håber altså på, at kommunen vælger at trække luft ind og ændrer i rammerne.

- Jeg kunne ønske, at planen blev lavet om, så der ikke skal bygges så højt, for det kommer bare til at blive kaos med så mange mennesker, siger hun.

For nylig spurgte byrådsmedlem Jakob Søgaard Clausen (DD) netop forvaltningen til muligheden for at reducere det endelige antal beboere i området.

Svaret var, at det ville kræve en ny lokalplan, ligesom en nedskalering vil kunne ”medføre et meget reduceret antal byggeretter, hvorfor salget af grunden ved en ændring til for eksempel rækkehuse, må forventes at indbringe et væsentlig mindre beløb til kommunekassen”.

Der var gevinst, når ordensmagten kørte fotovognene til Sindalsvej sidste år.

I 2023 kunne politiet sende hele 830 hilsener til bilister, der med lidt for tunge speederfødder, kørte mere end det tilladte i industrikvarteret.

Det vil sige, at strækningen stod for knap halvdelen af de i alt 1.804 fartbøder, der blev givet i Risskov i det forgangne år.

Og de har tilsyneladende stadig ikke helt lært at tyde tallene på vejskiltene på Sindalsvej. Årets første måneder har kastet 156 bøder af sig på samme strækning, og selvom det umiddelbart lyder som en forbedring, så er det ikke nødvendigvis tilfældet.

- Vi har flyttet fokus lidt væk derfra, fordi vi har mange andre steder, der også kræver fokus, og i stedet prøver vi at være på Sindalsvej på de tidspunkter, hvor der bliver kørt hurtigst, fortæller politikommissær ved Østjyllands Politi, Laust Jakobsen.

Fotofælden har indtil videre klappet 534 gange i år på vejene i Risskov, og topscoreren hedder lige nu Grenåvej. Her er der udskrevet 189 bøder, viser tal fra politiet, som RisskovLIV har fået aktindsigt i.

Politiets fartmålere har rigeligt at se til. Med cirka 1.300 målesteder fordelt på politikredsen handler det om at prioritere tiden, og derfor kan man ikke konkludere, at der bliver kørt pænere eller ringere på enkelte strækninger, bare fordi antallet af bøder er gået op eller ned.

I samme kategori som Sindalsvej finder man Vestre Strandallé, hvor det sidste år var et sikkert sted at fange fartsyndere. I alt 461 missede den tilladte hastighed sidste år, og i årets første måneder har det ”kun” været tilfældet for 101 bilister.

- Her har jeg også bedt operatørerne om at brede sig lidt ud og så komme tilbage en gang imellem. Når vi har været massivt et sted, bliver hastigheden sat ned, men når vi så har været væk i en periode, er det desværre som om, at folk glemmer det lidt. Så vi flytter os lidt rundt, så folk ved, at vi kan være der, siger Laust Jakobsen.

På et stykke af Vestre Strandallé er fartgrænsen sat helt ned til 40 kilometer i timen, men selvom det umiddelbart kunne lyde som noget, der kunne få politiets tælleapparat i gang, så skæpper det ikke ekstra i bødekassen.

- Det er ikke steder, vi helt holder os fra, men strækninger med 40 kilometer i timen er ikke så relevante som andre strækninger, for der sker færre uheld, siger Laust Jakobsen.

Det er ikke ligefrem sådan, at Laust Jakobsen og resten af færdselsafdelingen mangler steder at parkere fotovognen, men alligevel bliver nye forslag modtaget med åbne arme. Alle tips fra borgere bliver taget seriøst, lyder det.

- Vi skriver til alle, der henvender os. Det kan være, at en borger gerne vil have en måling ud fra nummer det og det, men at vi allerede har et målested få numre derfra. Men det kan også være, at det er et helt nyt sted, og så tager vi ud og kigger på det, siger Laust Jakobsen.

Man kan tippe politiet via dets hjemmeside.

Der var balloner, flag, handlende i kø og en rådmand kørt i stilling til at klippe snoren og åbne Veri Centerets nyeste butik.

Lidls offensive fremmarch i Aarhus har resulteret i en butik i Risskov-centeret og efter længere ventetid lappet det hul, som Fakta efterlod sig.

Siden sagde legetøjsbutikken Buddy farvel, og så kunne to lejemål lægges sammen, og dagligvarekæden flyttede ind.

Og der går ikke lang tid, før ballonerne igen skal pustes op, når Normal i løbet af sommeren også melder sin ankomst. Det bliver i stedet for Sportsmaster.

Det betyder, at der igen kan meldes fuld plade i det populære center.

- Veri Center har en flot kunde- og omsætningsfremgang og har haft det hvert eneste år i vores ejertid. Tilsvarende oplever vi stor interesse fra mange nye butikker med henblik på at leje sig ind i centret, hvilket vi qua den fulde udlejning desværre ikke kan imødekomme, lyder det i et skriftligt svar fra Mads Birkedahl Dehlbæk, der er manager hos NREP, som ejer centeret.

Derfor er det heller ikke helt tilfældigt, at det lige blev de to kundemagneter, NREP har fordelt lejekontrakter ud til. Både Normal og Lidl er butikker, som NREP med Mads Birkedahl Dehlbæks ord ”specifikt går efter”.

- Vi forsøger generelt at lave ejendomme indeholdende hverdagsgøremål såsom klinikker, dagligvarehandel og oplevelser, skriver han.

Tomme butikslokaler er et samtaleemne i mange mindre byer, gågader og butikscentre, men det er altså en sjældenhed i Veri Centeret.

- Der har jo stort set aldrig været tomme lokaler. Første gang der har været et tomt lokalt i længere tid, har vel været Fakta, der nåede at stå tomt i noget tid, inden Lidl kom, siger Michael Kaufmann Petersen, der er formand for Veri Centerforening.

Siden 1992 har haft tøjbutikken Victor i centeret, som i løbet af sommeren får ny nabo i stedet for Sportsmaster, når Normal åbner.

- Det bliver en fed nabo at få, for der bliver monstermeget trafik hele tiden, siger han.

Det samme tænker han om Lidl. Det er en butik, som trækker masser af mennesker til centeret. Men de to kæder kommer også med noget, der i forvejen er i centeret.

- Jeg vil ikke træde nogen over træerne, og vi er glade for de nye butikker, men jeg havde håbet, at man måske var gået mere efter diversiteten, så vi også kunne nogle andre ting. Vi er ved at have mange dagligvarebutikker, og jeg synes, det er ærgerligt, at vi ikke bliver taget med på råd, når der skal nye butikker ind, for vi har en masse viden og erfaring, siger han.

Er man ikke til Lidl, kan man handle sin mælk og sit rugbrød i Kvickly eller Netto, eller man kan gå rundt om hjørnet og ind i Rema 1000.

Men det har tilsyneladende ikke været en bekymring hos NREP, at det er endnu en dagligvarebutik, der er åbnet.

- Lidl har blot erstattet Fakta, der lukkede i december 2022, så vi har ikke erstattet specialbutikker med et supermarked, lyder det skriftlige svar fra Mads Birkedahl Dehlbæk.

Uanset om man er til sammensætningen af forretninger eller ej, så kommer man ikke uden om, at Veri Centeret er populært.

Og for få år tilbage var NREP endda tæt på at kunne sætte prikken over i’et, da centeret var ved at få en burgerkæde ind i et lokale, som skulle bygges til centeret.

Men aftalen røg i vasken, og siden har der ikke været tale om noget lignende. Ideen er dog ikke helt skrottet.

- Såfremt det rigtige koncept dukker op for centret og vi kan blive enige om en økonomi, så vil det stadig være relevant. P.t. er der dog ingen dialoger, skriver Mads Birkedahl Dehlbæk.

En decideret udvidelse af centeret er til gengæld udelukket, forklarer NREP.

- Vi er begrænsede på parkering, så der kommer ikke til at ske en større udvikling af centret, da vi så ikke kan opfylde parkeringsnormen.

Onsdag blev det endeligt vedtaget, at Vejlby Stadion skal bygges om og fungere som midlertidig hjemmebane for AGF i en periode.

Her får du et overblik over, hvad det betyder for Vejlby Stadion.

ㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤ