Fredag gjaldede champagnepropperne i rækkehusene på den ene side af Agerbæksvej, mens genboerne i stedet måtte drikke gravøl.

Anledningen er, at det tredje byggeprojekt på Agerbæksvej nu endegyldigt er blevet lagt i graven.

"Jeg kan orientere jer om, at Teknik og Miljø afslutter lokalplansagen vedrørende området mellem Agerbæksvej, Asylvej og Grenåvej," skriver Lene Damgaard, byplanlægger ved Aarhus Kommune, i en orientering til sagens parter.

Det betyder, at lokalplansagen, der har splittet vejen i to med modstanderne på den ene side og 13 villaejere, der har indgået købsaftaler med udvikleren Sukhdev Singh Kailya, på den anden, nu formelt er afsluttet.

Det skal fejres, fortæller Claus Rude, formand for Grundejerforeningen Agerbæksvej 8 A-O, der gennem en årrække har bekæmpet byggeplanerne overfor.

- Vi, der har arbejdet sammen om at stoppe byggeriet, har aftalt, at vi skal drikke et glas champagne på fredag for at fejre det. Det er dejligt, at der er blevet lyttet til os, og det er godt at se, at der er blevet sat en streg i sandet fra politisk side, som alle kan forstå, siger Claus Rude til RisskovLIV.

Men Claus Rude står ikke med armene hævet triumferende over hovedet, for sagens afslutning fes ud i sandet.

- Det er lidt en underlig antiklimatisk følelse, for vi har kæmpet imod projektet gennem mange år. Nu er det så en realitet, og det er vi glade for, men gennem det seneste halve års tid har vi godt kunnet se, hvilken vej pilen pegede, siger Claus Rude.

Lokalplansagen gik nemlig ikke ud med et brag og et 'bang'. I stedet kunne rådmand Nicolaj Bang (K) i september meddele projektudviklingsgruppen, at projektet skulle skrumpes gevaldigt ind; Fra en bebyggelsesprocent på omkring 110 procent til mellem 30-40 procent og en højde på 8,5 meter.

Rådmanden ønskede ikke yderligere fortætning eller etagebyggerier på Agerbæksvej, før de to andre store og omstridte byggerier på Agerbæksvej er afsluttet. I praksis betød det retningsskifte formentlig, at det tredje byggeprojekt for de 13 villagrunde blev hældt af brættet da.

Udvikleren Sukhdev Singh Kailya har tidligere fortalt RisskovLIV, at projektets økonomi hang i en tynd tråd ved en bebyggelsesprocent på 140 procent, og villaejerne blev sidenhen varslet, at købsaftalerne skulle genforhandles, da forvaltningen ønskede projektet skaleret ned til 110 procent.

Nu har beboerne på begge sider af vejen fået afklaring, men hvor modstanderne kan svælge boblevand, stod villaejerne, der var indstillet på at sælge sine boliger, i oktober tilbage med en bitter smag i munden.

Det kom til udtryk i et brev til politikerne i Teknisk Udvalg, som RisskovLIV er i besiddelse af.

"Som grundejere i Lokalplan 142 henvender vi os hermed, da vi undrer os over forvaltningens arbejdsgange, såvel som moral, i forhold til måden forvaltningen har behandlet de implicerede parter i projektet på. Hvorfor har projektet fået håb gennem 3 år, når der tydeligvis aldrig har været mulighed for at bygge på den sidste del af Agerbæksvej alligevel" står der i brevet, der er underskrevet af "Grundejere på Agerbæksvej".

De betegnede processen som en skueproces og stillede sig uforstående over for, at Aarhus Kommune havde trukket lokalplansagen i langdrag i stedet for bare at afslutte den tidligere.

Nu skal de 13 villaejere gøre op med sig selv, hvad der så skal ske. Skal huset sættes til salg, eller skal det renoveres efter flere års proces, hvor man har ladet stå til?

Spørgsmålet er, om det sidste punktum i en langvarig sag er sat. RisskovLIV ville gerne have spurgt udvikleren Sukhdev Singh Kailya om, hvorvidt han betragter byggesagen som afsluttet, og om han før eller siden kunne have interesse i at prøve igen.

Den pensionerede arkitekt har dog ikke ønsket at komme med en kommentar, men en lille kattelem står på klem. Rådmand Nicolaj Bang (K) har ikke villet udelukke, at man på sigt kan få lov at udvikle på hjørnet mellem Agerbæksvej, Asylvej og Grenåvej.

Det huer dog ikke Claus Rude, at man ikke kan udelukke fremtidige byggeplaner.

- I det politiske liv er der intet, der er 100 procent sikkert, men vi kan jo se, at udviklerne af de andre to byggeprojekter på vejen enten ikke er gået i gang eller har svært ved at udleje sine lejligheder. Det er tydeligt, at byggeriet er i opbremsning, fordi der er en overflod af lejligheder, siger Claus Rude.

- Det store byggeboom er ovre, og der er sket et paradigmeskifte. Da vi startede vores kamp, blev der givet lov til at fortætte over alt, men i denne proces ender vi med at stå tilbage med en følelse af, at der er blevet lyttet til os af både forvaltning og politikere. Noget har rykket sig, siger Claus Rude.

Hver morgen og eftermiddag kan Poul Gørup og de øvrige beboere på Klintevej følge med i, hvordan en del af Strandskolens elever bliver fragtet til og fra skole i bil.

De kan også notere sig, at andre bilister bruger Klintevej som en genvej. Og nu står Poul Gørup og naboerne til at få regningen for det slid, forældre og andre bilister, som ikke bor på Klintevej, laver på asfalten.

Klintevej er en af 10 veje i 8240, der for nylig er valgt ud til at skulle være private fællesveje. Da beskeden om det ramte Poul Gørups E-Boks, blev han noget overrasket.

- Det undrer mig, for Klintevej er en vej med meget gennemkørende trafik, og vi har rigtig meget transport. Det slid, det laver, vil vi komme til at vedligeholde og betale for, siger han.

Klintevej og de ni øvrige veje i Risskov, der er peget ud, er en del af det store ”harmonisering af veje”-projekt, hvor i alt 900 veje fordelt i kommunen skal have prædikatet ”privat fællesvej”. Det betyder kort fortalt, at borgerne får ansvaret for vejen og de udgifter, der følger med.

For mange grundejere er det en gave, som ingen vil have.

Det bliver dog tidligst om fire år, at grundejerne på de 10 veje får overrakt ansvaret for asfalten. Og i den fireårige periode kan det gå sådan, at kommunen bliver klogere på både vejens beskaffenhed og antallet af biler på den.

Særligt det sidste kan få betydning for de udpegede veje, der leder op til Strandskolen, og som derfor er oplagte ruter til en smutvej.

Vejloven siger, at en vej, hvor mere end 50 procent af trafikken er gennemkørende, ikke bør være privat fællesvej. Er det tilfældet, kan de meget vel blive pillet af listen igen. Det skal analyseres i en mere grundig og detaljeret trafikundersøgelse.

- Vi kigger på om trafikmængden primært er fra dem, som bor der, eller er det mest gennemkørende trafik. Og hvis det er tilfældet, så kommer vejen af listen, siger Per Kristensen, der er fagkoordinator ved Vejdrift i Aarhus Kommune.

Hvorfor har I ikke allerede gjort det, inden I melder nye veje ud?

- Så meget foran er vi desværre ikke. Vi kan ikke så lang tid i forvejen lave en totalt detaljeret undersøgelse og sige, at de her veje skal ud, og de her skal med 100 procent sikkerhed overdrages om fire år.

Når de i første omgang er udpeget, skyldes det ifølge Per Kristensen, at vejene om fire år vil være i den rette stand.

- Det er nogle veje, som er egnet til det i forhold til den tilstand, de har, eller fordi der kommer nogle istandsættelser inden for de næste fire år, som gør, at de er egnet til det, siger han.

Også her kan kommunen undervejs komme på andre tanker.

- Borgerne blive partshørt om det, og om der skulle være noget, vi har overset. Der er en rimelig grundig sagsbehandling, inden man når til at overdrage vejen, siger Per Kristensen.

Han fortæller også, at kommunen stadig ikke er i mål med at projektet, og at flere veje i Risskov forventes at blive til private fællesveje i fremtiden.

Per Kristensen fra Aarhus Kommune vurderer, at cirka 10 procent af de veje, der tidligere er udpeget som nogle, kommunen påtænker at overdrage til borgerne, er blevet pillet af listen igen.

På Klintevej tror Poul Gørup på, at hans og naboernes vej kommer til at blive en af de få, der aldrig ender i hænderne på borgerne som en privat fællesvej.

- Det er helt klart mit bud, at mere end halvdelen af trafikken på vejen vedrører andre, som ikke er bosiddende her, siger han.

Det samme vurderer formand for det nystiftede Risskov Fællesråd, Øjvind Serup, som også gætter på, at det samme gør sig gældende for en af nabovejene.

- Jeg er ret overbevist om, at både Klintevej og Stenkløvervej, som går lig op til skolen, kommer over de 50 procent. Men lige nu kan vi ikke gøre så meget andet end at afvente trafikmålingerne, siger han.

Både Egåen, bugten og grundvandet står klar til at oversvømme dele af 8240, hvis Moder Jord vil det sådan.

Og de våde elementer banker kun hårdere og hårdere på døren. Klimaforandringerne byder på stigende vandstand i havene og mere nedbør, og med Risskovs placering lavt i landskabet er dele af postnummeret ekstra udsatte.

Det kommer næppe som nogen overraskelse, at bugten kan bringe fødderne i vand hos de Risskov-borgere, der bor på første parket til vandet.

Men det kan blive værre end våde sokker hos enkelte husstande. Tal fra Aarhus Kommune viser, at en 100-årshændelse i 2050 vil betyde, at vandstanden i bugten stiger med 1,81 meter.

Det nærmer sig kraftigt højden ved det laveste punkt på diget langs kysten. Og bryder vandet først igennem, så kan en række villaer tættest på vandet komme til at stå under mindst 10 centimeter vand.

Endnu værre kan det gå lidt længere ude i fremtiden. Kommunens tal fortæller, at en 100-årshændelse i 2100 vil lægge yderligere en meter på vandstanden, så vandstanden under en stormflod vil være 2,81 meter over det normale.

Det vil sende stort set alle de villaer, der ligger øst for Nordre Strandvej under mindst 10 centimeter vand. Det forudsætter dog, at der ikke bliver gjort noget for at undgå vandet inden da.

Og selvom der er tale om 100-årshændelser, som har fået navnet, fordi fænomenet statistisk set kun sker en gang hvert hundrede år, så er det langt fra utænkeligt, at en stormflod som den, der i oktober ramte særligt den sydlige del af landet, kan ske inden, der er gået 100 år.

- Det, vi havde for måneder siden, kan sagtens ske igen næste år. Vi taler om, at nedbørsmængderne over de næste årtier vil stige yderligere, så vi kan regne med, at vi får 20-30 procent mere nedbør efter 2050 i forhold til i dag, siger Marit-Solveig Seidenkrantz, der er professor ved Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet.

Vandet kommer på et tidspunkt, siger hun. Spørgsmålet er bare, hvornår det sker.

- Vi regner med, at middelvandstanden mod slutningen af det her århundrede vil være en halv meter højere, end det er i dag, hvis der ikke sker noget. Så hvis man er i pensionsalderen, bliver det nok ikke sådan, at ens hus snart står under vand hele tiden, men man kan let risikere at blive udsat for stormflod. Risikoen er stigende, siger Marit-Solveig Seidenkrantz.

En stormflod, der bringer vandstanden op på de godt og vel to meter over det nuværende havniveau, vil ikke kun betyde oversvømmelser i de dyre villaer ved vandet. Også langs Egåen truer vandmasserne, viser kommunens kort.

Hele vejen langs åen er der risiko for vand i stuerne, og især villakvarteret syd for Viengevej kan stå for skud, hvis en stormflod presser yderligere store mængder vand ind i åen. Også boligerne ved Ådalsvej og Ålykkevej er i farezonen.

Skulle en 100-årshændelse ramme i anden halvdel af dette århundrede og trykke store mængder vand ind i Egåen, risikerer trafikken også at blive hæmmet, da Lystrupvej kan blive oversvømmet.

Men det er ikke kun fra øst, oversvømmelsen lurer. Også fra "land", kan vandet komme, men skulle det udelukkende være Egåen og Egå Engsø, der bliver problemet, så vil en række boligejere slippe for våde sko.

Et varmere klima vil i fremtiden betyde mere nedbør, og det kan sætte Egåens bredder på prøve.

Ifølge Aarhus Kommunes data vil "maksimal vandføring fra søer og vandløb i 2050" betyde, at villaer omkring Viengevej bliver oversvømmet, mens der også kan sive vand ind hos grundejere langs Ådalsvej.

I slutningen af oktober væltede det ned med regn i det, der føltes som et endeløst møgvejr. Det satte kommunens folk under pres, og det var nødvendigt at grave udløbet ved Egå Engsø bredere for at skabe et større aftræk fra søen, som Stiften beskrev.

Når Marit-Solveig Seidenkrantz fra Aarhus Universitet fortæller, at vi efter 2050 kan opleve 20-30 procent mere nedbør, end det vi får i dag, så er det igen grundejerne tættest på vandet, der med fordel kan spidse ører.

For når det kommer til fremtidens skybrud, er det nok en gang særligt området øst for Nordre Strandvej, der er i farezonen.

Ifølge kommunens forudsigelser vil skybrud ved en 100-årshændelse i 2050 betyde, at også et stort område omkring Hørgårdsvej og de omkringliggende villaveje bliver oversvømmet med mindst 10 centimeter vand.

Resten af Risskov kan heller ikke bare sådan lige ånde lettet op og kassere gummistøvlerne. I stort set alle kroge af 8240 er der pletvis risiko for oversvømmelse ved fremtidens skybrud.

Du bemærker oftest vandmasserne, når det øser ned ovenfra, men i Risskov lurer en klimatrussel også nedefra. Den kan pible over plænen med oversvømmede haver, kældre og veje til følge.

Store dele af Risskov er lavtliggende område, hvor grundvandet står højt. Flere steder i Risskov skal du bore mindre end en halv meter ned i jorden, før du rammer grundvandsspejlet.

I oktober måned faldt der mere end 200 millimeter regn i Aarhus-området, og så kan du næsten selv regne ud, at der ikke skal mange flere regnfyldte måneder i rap til, at vandet ikke kan sive ned i jorden.

I stedet lægger det sig på overfladen, og så er det, at ellers veltrimmede haver eller boldbanerne ved Bellevuehallerne bliver forvandlet til sjap, sjask og sumpområde.

Vejlby, der ligger langt højere end Vejlby Fed, er ikke synderligt truet af forhøjet grundvand, mens på strandvejene, nær Egåen og i Hedevejskvarteret (Det blev ikke kaldt 'Mosen' for ingenting) kan have grundvandsspejlet liggende mindre end en halv meter under sig.

Grundejerne i disse områder kan altså med rette være bekymrede for oversvømmelser. Desværre er det deres eget ansvar at dræne eller på anden måde forebygge, at vandet pibler over, da hverken Aarhus Kommune eller Aarhus Vand lovgivningsmæssigt har haft mulighed for at assistere.

Det står dog til at ændre sig, hvilket vi måske ser nærmere på i et næstkommende nyhedsbrev.

Når Aarhusbugtens æder af diget, Egåen truer med at gå over sine bredder, og regnen står ned fra oven, hvordan skal menigmand på jorden i Risskov kunne gardere sig imod alle elementernes rasen uden kommunal indblanding?

Det spørgsmål har Grundejerforeningen Vejlby Fed stillet Aarhus Kommune, for oktobervejret blev med al dets vand, vand og atter vand en våd forsmag på, hvad Vejlby Fed kan vente sig med fremtidens varslede klimaudfordringer.

Kort fortalt er Vejlby Fed truet af vand fra oven, fra neden, fra Aarhusbugten og fra Egåen, og i udgangspunktet er det altid grundejernes eget ansvar at vogte og bekoste deres grunde mod vandets indtrængen.

Derfor nedsatte Grundejerforeningen Vejlby Fed i 2021 en klimagruppe, der skal holde øje med klimaudviklingen og komme med sine bud på, hvordan man ruster Risskov mod vandmasserne.

Men det er blåøjet at tro, at en gruppe kompetente, men også ganske almindelige borgere skal kunne koordinere og igangsætte klimatilpasningen af et helt område, mener Bent Hjorth.

- Vi håber, at kommunen og de ansvarlige politikere kan se, at det ikke hænger sammen. Det er kommunen, der har kapaciteten og musklerne til at koordinere klimatilpasningen, så den bliver ført ud i livet. Kommunen bliver nødt til at træde i karakter som myndighed, siger Bent Hjorth og fortsætter:

- Jeg så gerne, at de satte sig ved bordenden og koordinerede det sammen med os. Vi vil gerne hjælpe, og vi har også nogle faglige kompetencer, men vi har ikke kapaciteten til at håndtere det her. Vi vil gerne have et samarbejde, som sikkert også kunne være givtigt for kommunen.

Derfor har Bent Hjorth og Grundejerforeningen Vejlby Fed forgæves forsøgt at række hånden ud og opfordre Aarhus Kommune til at stå for styringen af klimatilpasningen, så borgerne i Risskov ikke skal sejle deres egen sø.

Men selvom rådmanden for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang (K), ikke vil give hånd på noget nu, så er han indstillet på at lytte til Klimagruppens input.

- Jeg kan sådan set godt forstå, borgerne i Risskov er bekymrede efter de mængder af vand, vi fik for ganske nyligt. Jeg har bedt min forvaltning om at kigge på sagen igen og tage et møde med Klimagruppen for at se, hvad vi kan gøre, og hvilke muligheder vi har for at gøre noget, siger Nicolaj Bang.

Nu lægger du op til et møde, hvor I skal finde ud af, hvad der er behov for. Skal borgerne forvente nu, at de har jer med på sidelinjen eller som en form for koordinator i højere grad end hidtil?

- Nu synes jeg, vi skal tage det her møde først og finde ud af, hvad behovet og mulighederne for at gøre noget er, og hvad kan vi gøre. Den snak vil jeg helst gemme til på den anden side af mødet, for jeg vil nødigt sige mere, før jeg har haft mulighed for at snakke med borgerne, lyder svaret fra Nicolaj Bang.

Kan du se for dig, at borgerne i Risskov selv vil kunne klimatilpasse området?

- Det kan jeg ikke sådan lige svare på. Det afhænger af projektets omfang, økonomi og så videre. Men jeg kunne da forestille mig, at det ville blive en stor byrde, hvis de sådan helt af egen drift skal løse det.

Men selvom rådmanden kun har givet ord på et møde, bliver nyheden modtaget med glæde af Bent Hjorth.

- Det er en glædelig nyhed. Vi har længe bedt om et samarbejde med Aarhus Kommune og håbet, at de ville træde mere i karakter i forhold til at koordinere klimatilpasningen af Risskov, så det er et skridt i den rigtige retning, selvom vi ikke er nået i mål.

- Håbet er stadig, at de vil stå for at styre indsatsen, for der går ikke en dag uden, at man kan læse nyt om klimaudfordringer, der er alt for komplekse til, at vi kan håndtere dem. Om man vil det eller ej, er klimaudfordringerne kommet for at blive, og så kan man ikke bare stikke hovedet i busken, siger Bent Hjorth.

I Aarhus Kommunes egen rapport 'Konsekvenser af klimaændringer i Vejlby-Risskov' konkluderes det blandt andet, at 'det er altafgørende for en succesfuld klimatilpasning, at der tænkes i helheder både teknisk, juridisk og økonomisk, samt at der indtænkes synergier mellem de forskellige tiltag.'

I Aarhus Kommunes seneste strategi for klimatilpasning, et Aarhus med mere blåt fra 2020, slås den samme tone an. Heri står blandt andet:

'Vand løber ned ad bakke og går på tværs af både juridiske, administrative og ejendomsmæssige grænser. Fordi klimatilpasning er en fælles samfundsopgave, får vi de bedste og mest helhedsorienterede løsninger for hele vandets kredsløb, når vi arbejder sammen.'

Kort nyt fra Vejlby og Risskov, som du også med fordel kan læse.