Så er sag nummer 31 tiltrådt.

Efter tre kvarters byrådsdebat kunne borgmester Jacob Bundsgaard (S) tælle stemmer for og imod, inden han kunne konstatere et flertal for.

Det har han kunnet så mange gange før. Men sag nummer 31 på byrådets dagsorden den 15. september 2021 var ikke en helt almindelig sag.

Det var sagen om et byggeprojekt på Agerbæksvej ved Grenåvej, på den såkaldte Whiteaway-grund. En sag om et ifølge naboerne alt for stort byggeri. Lokalplan 1130.

Og da borgmesteren talte stemmerne op, var der ingen tvivl. 23 sagde ja, seks sagde nej, og Dansk Folkepartis byrådsgruppe undlod at stemme.

Dermed var der givet grønt lys til et bygge i omegnen af 300 boliger i tre til fem etager og cirka 9.000 kvadratmeter erhvervsbyggeri i op til seks etager.

Det grønne lys skinner fortsat ned over det forfaldne erhvervsbyggeri, der stadig her tre år efter, ligger på grunden på hjørnet af Agerbæksvej.

For AG Gruppen, der ejer grunden, er endnu ikke gået i gang med de store byggeplaner. Siden vedtagelsen af lokalplan 1130 har datoen for, hvornår AG Gruppen forventede byggestart, flyttet sig.

Bygherren hoppede ind i 2024 med et håb om, at man efter sommerferien i år kunne sætte gang i byggemaskinerne. Det sagde bestyrelsesformanden til RisskovLIV før jul.

I juli var AG Gruppen dog ikke på trapperne med de gyldne spader.

- Vi afventer lidt, markedet er et andet i forhold til, da vi fik lokalplanen, og lige nu er der et midlertidigt overskud af boliger, så tiden er nok ikke til at sætte sådan et projekt i gang lige nu, sagde Bjarke Windeløv Graae, der er administrerende direktør i AG Gruppen.

Siden har Århus Stiftstidende beskrevet, hvordan det store overskud af boliger, der har været i Aarhus, bliver mindre og mindre. Og på Latyrusvej i Risskov har Latyrusparken A/S til RisskovLIV fortalt, at timingen var ved at være den rigtige til at igangsætte et projekt.

Men hos AG Gruppen er svaret det samme, som det var op til sommerferien.

- Vi følger også spændt med i udviklingen på lejemarkedet i Aarhus, men for nuværende er der desværre ikke nyt at berette fra vores side, lyder det fra Bjarke Windeløv Graae.

Når der engang bliver bygget på den nuværende erhvervsgrund, har områdets nuværende beboere altså haft nogle år til at vænne sig til tanken.

Og det kunne meget vel være nødvendigt. For der var ikke mange lokale, der klappede i hænderne og glædede sig over den konklusion, borgmesteren kom frem til den onsdag aften i 2021, da stemmerne var afgivet i byrådssalen.

Forud for den endelige politiske behandling af sagen havde der været en lang debat, hvor lokale gjorde alt, hvad de kunne, for at få politikerne til at hælde planerne af brættet.

Men mere end 300 kritiske høringssvar, en underskriftsindsamling og flere borgeres foretræde for byrådet var altså ikke nok til at tippe politikernes holdning.

Så er den ged barberet, skrev den tidligere skribent her på RisskovLIV, og det viste den sig da også at være. Men inden der kunne sættes et endeligt punktum, røg sagen forbi Planklagenævnet.

Lokale gik til klagemyndigheden, som gik kommunens behandling af sagen igennem. Cirka et års tid efter var dommen, at der ikke var noget at komme efter.

Men klagen og den efterfølgende sagsbehandling blev alligevel kostbar for AG Gruppen.

- Den klage har været dyr for os. Der er ingen tvivl om, at det koster, når så store byggerier forsinkes. Det er vilkårene, når man har et demokratisk samfund, og det er også sådan, vi arbejder, men markedsvilkårene har ændret sig i mellemtiden. Renterne stiger, og det er ikke godt i udviklingssager. Samtidig er udbuddet af boliger steget, sagde bestyrelsesformand Robin Feddern til RisskovLIV i maj 2023.

En af dem, der kastede sig helhjertet ind i kampen dengang, var formanden for Vejlby-Risskov Grundejerforening, Henrik Petersen. Han er stadig formanden for grundejerforeningen, og han er stadig stor modstander af AG Gruppens planer og lokalplan 1130.

Og selvom han ikke ligefrem nyder synet af tomme industribygninger, så glæder han sig alligevel over, at grunden stadig står, som da et flertal i byrådet for tre år siden vendte tommelfingeren op og vedtog den omstridte lokalplan.

- Jeg synes, det er godt, de ikke er kommet i gang endnu, for jo længere tid man trækker den, desto mere kan vi håbe, at nogen kommer til fornuft. Tænk, hvis AG Gruppen og Aarhus Kommune satte sig ned og kiggede på, om der kunne laves et alternativ, siger Henrik Petersen.

For ham er det store problem højden og drøjden på byggeriet. Det passer ikke ind, siger han. Og samtidig frygter han for, at boligerne kommer til at huse nye naboer, som ikke vil bo der ret lang tid ad gangen.

- Som borgere i nærområdet ser vi gerne, at folk flytter ind og bidrager til området og er med. Jeg er bange for, at det her henvender sig til nogle, som flytter ind og ud, siger Henrik Petersen

Den 15. september 2021 blev en afgørende dag for Agerbæksvej og området omkring.

For da borgmesteren konstaterede, at sag nummer 31 var tiltrådt, konkluderede han det samme om sag nummer 30. Det var sagen om lokalplan 1125. Den, der muliggjorde forvandlingen af grunden på den anden sige af Agerbæksvej, og som gav tilladelse til et byggeri både på Agerbæksvej og Vestre Strandallé.

Her er byggeriet for længst færdigt, og ifølge Go Bolig, der står for at finde lejere til lejlighederne, er der kun ganske få ledige lejemål i øjeblikket.

17 nye byhuse pryder hjørnet af Vikærsvej og Vejlbygade. Der er små terrasser, træer og et gårdmiljø bag bygningerne.

Det er dog kun på tegninger, at ovenstående gør sig gældende.

I virkelighedens kryds mellem de to veje i Vejlby er der fortsat tomt, og et gult hegn omkranser det, der er planlagt til at skulle blive byggegrund. Bygherre Erik Thye har fortsat ikke trykket på knappen og sat gang i det projekt, han for flere år siden skitserede.

- Det har ligget stille i de sidste to år, og det har det først og fremmest, fordi økonomien ikke har hængt sammen. Der har været rentestigninger og materialestigninger, og så ville vi ikke løbe risikoen, siger Erik Thye, som samtidig forsikrer, at planerne ikke er skrottet.

- Det skal op og køre på et tidspunkt, men der er mange ubekendte i det, og jeg kan ikke sige, hvornår vi kommer i gang.

Der er for længst vedtaget en lokalplan for området, som muliggør Erik Thyes projekt, hvor de 17 byhuse skal opføres med sadeltag.

Selvom bygherren selv fortæller, at der ikke er sket meget de sidste par år, og siden han i marts 2022 til RisskovLIV fortalte om planerne, så er der alligevel sket lidt.

For på Vikærsvej 10 står fortsat en gammel villa. Den skal indgå i projektet. Det har hele tiden været planen. Men i foråret 2022 var der ikke udsigt til, at grunden i første omgang skulle ommøbleres.

Dengang boede der en ældre herre i huset, og han havde kontrakt på at kunne blive boende så længe, han ville. Senere samme år gik han bort.

Huset med den gule endevæg står der endnu som den sidste villa på vestsiden af Vikærsvej blandt det nye etagebyggeri.

Og inden Erik Thye beordrer den første spade i jorden, skal villaen pilles ned, så hele projektet kan gennemføres på en gang.

Mens Vikærsvej 10 står for vestsidens eneste tilbageværende villa, står der fortsat en lille håndfuld tilbage på østsiden. Men også her venter forandringer i fremtiden.

Hos Aarhus Kommunes planafdeling har et lokalplanforslag ligget på bordet siden 2021, og det er et forslag, som skal muliggøre et andet projekt med nedrivning af de sidste villaer til fordel for et etagebyggeri med cirka 80 lejligheder.

”Flere nye etagebyggerier er skudt op lige omkring grunden, og det vurderes, at de fem villaer ikke længere indgår harmonisk i områdets bebyggelsesstruktur.”

Sådan lyder det i et notat fra Team Kulturmiljø Aarhus Kommune, der efterfølgende anbefaler, at villaerne ”kan nedrives for i stedet at muliggøre opførelsen af en etagebebyggelse.

Ifølge kommunens lokalplanportal kan en ny lokalplan være endeligt vedtaget i slutningen af 2025, hvis der altså er politisk opbakning.

Det nærmer sig den tid på året, hvor der skal sættes underskrifter på et yderst værdifuldt stykke papir.

Aftalen om Budget 2025 skal forhandles på plads, og som et oplæg til det har partier og løsgængere i et væk fremlagt forslag om stort og småt.

Og der er naturligvis flere forslag, der kan komme til at få betydning for Risskov. Og nu har forslagene været forbi embedsværket, som har belyst de forskellige forslag.

Hvad kan lade sig gøre, hvad kan ikke, og hvad skal der til for at få enderne til at mødes. Få gennemgangen her.

Det er ikke hvem som helst, der nu har investeret et trecifret millionbeløb i Risskov-virksomheden PriceShape.

Navnet er Dan Friedkin, og den amerikanske erhvervsmand ejer både filmselskaber som Neon, bildistributøren Gulf States Toyota og den traditionsrige Serie A-klub AS Roma. Og så er han i øvrigt nummer 374 på Forbes' liste over verdens rigeste med en formue på over 50 milliarder kroner.

Nu har milliardæren via kapitalfonden Copilot så kastet sin kærlighed og en millionstor pose penge over den århusianske software-virksomhed. Det fortæller stifterne og barndomsvennerne Kasper Rittig Strand og Frederik Christensen til Finans.dk.

- Vi er enormt glade for den her aftale med Copilot. Det er en relativt ny kapitalfond, og de investerer ikke i hvem som helst, fortæller Frederik Christensen til Finans.dk

Milliardæren fra de forenede stater ejer nu knap 49 procent af Aarhus-virksomheden, der blandt andet har kontor i erhvervsdelen af Risskov Brynet ved Vindrosen og knap 100 medarbejdere. Det viser ejendomsanalyseplatformen Resights.

Men hvad er det, PriceShape kan, der får en af verdens rigeste personer til at investere i dem?

Som forbruger kender du måske Pricerunner, hvor du kan sammenligne forhandlernes priser på et produkt, som du er interesseret i. Det er kort fortalt det samme med PriceShape, men i stedet møntet på detailhandlerne. Et softwareværktøj og en prisrobot gør det muligt at få et overblik over konkurrenternes prissætning.

Men om Dan Friedkin og Copilot har investeret 100 millioner eller 999 millioner i selskabet fra Risskov, vil Kasper Rittig Strand og Frederik Christensen ikke afsløre.

De to barndomsvenner stiftede Priceshape i 2018 og har i dag store detailvirksomheder fra mere end 23 lande som sine kunder.

Alt er klappet og klart. Der skal bare findes en ny ejer, som kan tænde op i pizzaovnen.

- Det er helt ready to go, siger manden bag Ild Pizza-konceptet, Anders Grønborg.

Han taler om det, som indtil for nogle uger siden var pizzakædens restaurant på Risskov.

Pizza-filialen på Lystrupvej er lukket permanent, men den er netop nu til salg, og Anders Grønborg håber, at en villig køber snart vil byde sig til.

- Du får et helt pizzeria med alt, hvad du skal bruge. En komplet pizzaovn med brænde og gas, borde, stole, køleskabe, skærme - alt, siger Anders Grønborg.

Og hvad skal det så koste?

Jo, prisen ligger ifølge Ild Pizza-stifteren på mellem 150.000 og 200.000 kroner.

Med i købet følger ikke bare pizzeriaet. Den kommende køber erhverver sig også et tilbud om ekspertise, som ellers ikke lige følger med, hvis man starter italiensk restaurant op andre steder.

Stifteren Anders Grønborg vil nemlig stå klar med råd og vejledning til den kommende pizzabager.

- Jeg bistår gerne, hvis jeg kan hjælpe det mindste, siger han.

- Vi kan måske også lave en aftale om, at man kan se vores hemmelige opskrift, siger han med henvisning til opskriften på kædens dej, som pizzabagningsverdensmester Marco Fuso har hjulpet med at udvikle.

Egentlig var Risskov-afdelingen den alletiders bedst sælgende af alle Ild Pizzas restauranter.

Ifølge ejeren råder den da også over nærmest perfekte forhold: Det er en lille restaurant med en derfor lav husleje, den ligger på den trafikerede Lystrupvej og i et område med masser af nybyggeri.

- Den har det hele, siger Anders Grønborg.

Alligevel fik den dødsstødet i august. Det begrundede Anders Grønborg dengang med, at han havde opgivet at tjene penge på konceptet.

Han vil dog stadig gerne videreføre en enkelt restaurant, og det blev den i Åbyhøj. Det gjorde det af den simple årsag, at Åbyhøj er tættere på Anders Grønborgs bopæl end Risskov.

Åbyhøj-restauranten vil altså køre videre som den eneste tilbageværende afdeling af Ild Pizza, som talte hele 20 restauranter, da kæden var størst.

Anders Grønborg stiftede Ild Pizza-kæden i 2019 med sin daværende forretningspartner, som han året forinden tjente 400 millioner kroner med ved at sælge det fælles projekt Lasertryk.

Pizza-konceptet fik hurtigt vind i sejlene, men i marts gik ilden ud. Kæden gik konkurs.

Alligevel genåbnede Anders Grønborg i april de to restauranter i Risskov og Åbyhøj, men for nogle uger siden var det altså endegyldigt slut for førstnævnte.

Alle de andre tidligere Ild Pizza-restauranter er allerede blevet solgt, oplyser bagmanden, og det er der tilsyneladende en god grund til.

- Det er jo nemt at sælge noget, hvis det er billigt, siger han med slet skjult henvisning til prisen på Risskov-afdelingen.