Tre meter fra køkkendøren løber Egåen.

Den flyder, som den skal, og der er ingen fare på færde, konstaterer Knud Kristensen.

Strømmen i åen fortæller ham, at pumperne ved slusen nær åens udmunding kører. Det er dem, som sørger for, at åen ikke løber over sine bredder.

Alligevel har Knud Kristensen og hustruen ladet sandsække ligge foran døren.

- Hvis bare begge pumper kører, skal det nok gå. Men det kan blive kritisk, hvis en eller begge står af. Så jeg er da altid lidt bekymret, når der er udsigt til meget regn, siger Knud Kristensen, der udover at bo lige ned til åen også er suppleant til bestyrelsen i Vejlby-Egå Enges Landvindingslag, som har ansvaret for slusen og pumperne.

Slusen fungerer sådan, at den lukker i, når vandstanden i bugten bliver højere end vandstanden i åen. Hvis der så samtidig har været meget regn eller tøvejr, der får vandstanden i åen til at stige, bliver pumperne nødvendige.

Ligesom slusen lukker automatisk, starter pumperne også af sig selv, når det er nødvendigt, og så bliver vand fra åen pumpet om på den anden side af slusen og ud i bugten.

De har før oplevet, at en af pumperne har været ude af drift i en periode, uden at det har betydet oversvømmelser. Men Knud Kristensen frygter for, at en pumpe står af, samtidig med at store mængder nedbør vil fylde åen godt og grundigt op.

Heldigvis har forsvarssystemet kørt, som det skulle i de seneste måneder, hvor Moder Jord bestemt ikke har været nærig med de våde varer.

Slusen og pumperne har klaret både regn, sne og tøvejr, men spørgsmålet er, om det bliver ved med at gå.

I en kommunal rapport, der er lavet i 2014 og revideret i 2019, bliver risikoen for oversvømmelser i Vejlby-Risskov kortlagt, og blandt andet pumpe- og slusesystemet er under lup.

Her bliver det konkluderet, at ”kapaciteten i Egå-systemet allerede i dag er udnyttet fuldt ud under de historiske hændelser, og derfor ikke er fremtidssikret i forhold til at håndtere de forventede klimaforandringer.”

Det er op til landvindingslaget at beslutte, om der skal bruges millioner af kroner på at udskifte og opgradere pumperne.

For bordenden i bestyrelsen sidder Peter Trolle, som til daglig er afdelingsleder i Bolig og Erhverv ved Aarhus Kommune, og som sådan set ikke har nogen relation til hverken Egåen eller Risskov.

Men Aarhus Kommune er den absolut største lodsejer i det såkaldte interesseområde – altså det område, der har brug for sluser, pumper og andre foranstaltninger for at holde Egåen for døren. Derfor har kommunen naturligt nok en stol i bestyrelsen.

Peter Trolle fortæller, at landvindingslaget og Aarhus Kommune kigger på forskellige løsningsmuligheder for at undgå de oversvømmelsesscenarier, rapporten beskriver.

- Vi taler blandt andet om vandparkering, som umiddelbart er den billigste løsning. Det har man for eksempel mulighed for ved Hede Enge, hvor man kan parkere noget vand. Og så taler vi også om, hvorvidt man kan sætte større pumper op, siger han.

I rapporten står der, at øget pumpekapacitet kan afhjælpe ”problemerne med oversvømmelser af vandløbsnære arealer”, og den peger i retning af, at pumperne skal skiftes på et tidspunkt, så hvorfor ikke bare gøre det nu?

- Måske peger det i den retning, ja. Men det er ikke sikkert, at vandet kan komme hurtigt nok ned til pumperne. Når vi i dag under normale omstændigheder kører pumperne op på fuld kapacitet, kan vi ikke trække vand nok ud til dem, fordi faldet i Egåen er for lille.

- Så det er ikke kun et spørgsmål om, hvor meget vand pumperne kan pumpe væk, men også om hvor meget vand vi kan trække ud til pumperne, siger Peter Trolle.

Ender det med, at der skal opgraderes på pumpekapacitet, skal landvindingslaget op med mange millioner.

Ifølge den omtalte rapport koster det mellem otte og 15 millioner alt efter, ”om pumperne kan indsættes direkte i det eksisterende bygningsanlæg eller ej”, som det står i rapporten.

- Det er der ikke penge i kassen til, men vi kan låne os frem og så afdrage, siger Peter Trolle.

Egåen er ikke det eneste våde element, der truer 8240 med oversvømmelser. Også bugten, højtstående grundvand og skybrud kan give vand i villaerne, og derfor arbejder Aarhus Kommune lige nu med et formodningsprojekt, hvor vandkilder og mulige løsninger kortlægges.

Det skulle gerne ende ud i en række anbefalinger, som politikerne senere på året skal tage stilling til. Først når det er på plads, bliver det besluttet, hvordan åens bredder skal forsvares.

- Med tiden skal vi måske også bygge slusen højere, men det hjælper ikke meget, at vi gør det, uden at havdiget også bliver forhøjet, for ellers løber vandet bare rundt om. Det hele hænger sammen, siger Peter Trolle.

Formanden håber også, at der skal kigges på vedtægterne for Vejlby-Egå Enges Landvindingslag, for det er efterhånden mange år siden, at laget blev dannet, og siden er der – som man siger – løbet meget vand gennem åen.

- I virkeligheden er laget oprettet for, at man kunne dyrke så meget som muligt på markerne langs åen og holde dem fri for vand, men nu er fokusset jo ændret, og det samme er nytteværdien og den økonomiske gavn.

- De relativt få landbrug, der stadig ligger op til åen, kan godt tåle, at der står lidt vand på græsningsarealerne i et par dage, men i villaerne vil det være et stort problem, hvis man bare har en enkelt dag med oversvømmelse. Så måske skal der kigges på betalingen, og hvem der har mest nytteværdi af laget, siger Peter Trolle.

Tilbage i køkkenet tre meter fra åen ser Knud Kristensen frem til, at der bliver gjort noget.

- Min bekymring er ikke, at vandstanden i havet eller åen stiger til i morgen, men det er jo heller ikke først om 100 år, at det sker. Vi skal ikke gå i panik, men vi er nødt til at tage hul på debatten, siger Knud Kristensen.

Det gælder både i forhold til åen og slusen men også diget ved bugten. Det hele hænger sammen, påpeger Knud Kristensen.

Og når der så skal gøres noget, og hvis det ender med, at der skal laves om ved slusen, så vil han foreslå, at landvindingslaget i stedet for at have to store pumper investerer i fire mindre pumper.

- Der vil altid være en risiko for, at en pumpe står af, og hvis det sker i dag, mister vi halvdelen af kapaciteten, men hvis en ud af fire står af, taber vi kun 25 procent, siger han.

Den model kunne formanden for bestyrelsen også godt se for sig.

- Det kunne jeg sagtens forestille mig, for så vil man forhåbentlig have tre andre kørende, hvis man får et nedbrud, siger Peter Trolle.

Planen om en udvidelse af Risskov Skole er nu kommet et skridt tættere på at blive til virkelige mursten og kvadratmeter.

Torsdag blev de sidste underskrifter sat på kontrakten med en totalrådgiver, og det er arkitektfirmaet Cobe, der sammen med en håndfuld underrådgivere ender som vinder af udbuddet og dermed får ansvaret for udvidelsen af Risskov Skole.

I den indledende runde bød 20 forskellige hold ind på opgaven, og det blev senere skåret ned til fem.

- De er alle sammen knalddygtige og ville kunne have løst opgaven, men Cobe-teamet var bare lige den tand bedre, og det var en tydelig vinder. Det er for eksempel deres valg af underrådgivere, der passer rigtig godt til projektet, siger Mette Blicher Folmer, der er projektleder hos Aarhus Kommune.

De omtalte underrådgivere er ABC Rådgivende Ingeniører, Celis Consult, Nerd Architects og Arkitekter Johansen og Rasmussen.

Med det på plads bevæger projektet sig ind i næste fase, hvor udvidelsen skal gøres mere konkret. Sammen med Aarhus Kommune skal Cobe nu i gang med at skitsere udbygningen.

- Rådgiveren skal klædes på og sættes ind i, hvad det er for en skole, og hvad skolebestyrelsen gør sig af tanker og har af ønsker. Samtidig starter vi op med undersøgelser og analyser af, hvordan sådan noget som udearealer skal tilrettelægges, siger Mette Blicher Folmer.

Der er altså fortsat ikke tegninger og illustrationer, der viser, hvordan skolen kommer til at se ud efter udvidelsen, eller hvor selve udbygningen skal placeres.

Til gengæld er det klart, hvad der er brug for med udvidelsen.

Godt og vel 2.000 nye kvadratmeter, som blandt andet skal dække behovet for nye fælleslokaler, lokaler til naturfag, billedkunst og madkundskab. Samtidig skal dele af den eksisterende skolebygning renoveres.

Prisen for det hele forventes at ende omkring 139 millioner kroner. I det beløb ligger også ombygningen af plejehjemmet Hørgåden til midlertidig skole, fortæller Mette Blicher Folmer.

Det er her, en del af skolens elever skal have deres daglige gang, mens udvidelsen står på.

Projektet består ikke kun af mursten, for i udbudsmaterialet har Aarhus Kommune også lagt stor vægt på mobilitet i området omkring Risskov Skole, hvor særligt rundkørslen ved Skolevangs Allé og Vestre Strandallé kan være en neglebider i den travle morgentrafik.

- Der bliver udarbejdet to-fire mulighedsstudier, som skal vise, hvor udvidelsen skal placeres, og hvordan det vil fungere i forhold til læringsmiljøer, klima og mobilitet. Vi skal også ind og se på, hvordan vi kan få cyklerne lettere ind på grunden, siger Mette Blicher Folmer.

Når tegninger, skitser og mulighedsstudier er på plads, skal de præsenteres for elever, personale og lokalområdet.

Det er et krav fra kommunens side, at der bliver afholdt flere møder og workshops, hvor interesserede får mulighed for at blive inddraget i projektet fra ide til indflytning, som det står i projektbeskrivelsen.

I slutningen af 2024 skal et endeligt og konkret projekt gerne ligge klar, så der kan ansøges om en anlægsbevilling.

Ifølge den overordnede tidsplan skal der i oktober 2025 afholdes projektgennemgangsmøder, og så kan selve anlægsfasen begynde.

Aarhus Kommune forventer indflytning i 2028.

- Vi havde forventet et positivt resultat i nærheden af sidste års, men konkurserne blandt vores entreprenører koster os, lyder reaktionen fra Bünyamin Simsek, administrerende direktør 1927 Estate, på dette års koncernregnskab.

Det Risskov-baserede ejendomsselskab havde forventet et flot overskud før skat på mellem 60-70 millioner kroner, men i stedet for et stort plus kommer virksomheden med den tidligere rådmand i direktørstolen ud af regnskabsåret 22/23 med et underskud på -13.239.000 kroner.

Et resultat, der står i skærende kontrast til forrige regnskabs rekordhøje overskud på 56.934.000 kroner.

Dette års røde tal på bundlinjen er resultatet af tre kaotiske byggeprojekter på Sjælland i datterselskabet TE27.  Først gik den ene samarbejdspartner konkurs, så den anden, og i forsøget på at stoppe korthuset i at ramle sammen, måtte TE27 påtage sig ansvaret for at færdiggøre projekterne med et tab på 70-80 millioner kroner som følge.

- Lad os bare sige, at det ikke har været gratis for vores datterselskab at sikre, at projekterne blev gennemført. Vi påtager os et ansvar og har en kontrakt, der forpligter os til at færdiggøre dem, og vi vil gerne kunne operere i de samme kommuner igen fremover, men det har været en proces med masser udfordringer, siger Bünyamin Simsek, der fortsat er medlem af byrådet i Aarhus Kommune for Venstre.

De udfordringer har vendt tallene i det nye koncernregnskab fra plus til minus, men det bliver et gok i nødden over to omgange, da byggekaosset på Sjælland også smitter negativt af på næste års regnskab.

Efter afslutningen på dette regnskabsår har 1927 Estate været nødsaget til at pumpe store summer i datterselskabet TE27, som kort efter årsskiftet måtte begæres konkurs. Det ventes at medføre et tab på yderligere 12-13 millioner i det kommende regnskabsår.

Dyre lærepenge, men ikke noget, der truer moderselskabet. 1927 Estate-koncernen hviler på et stærkt fundament, så Bünyamin Simsek forventer, at dette års sløje resultat bliver en enlig svale.

- Vi forventer et positivt resultat på 10-20 millioner før skat i det kommende år, for vi har afsluttet og afleveret en række projekter efter dette regnskabs afslutning, Samtidig har vi likviditet til at sikre driften og arbejde på de projekter, vi har i pipelinen, så jeg er fortrøstningsfuld, fortæller Bünyamin Simsek.

Også selvom byggeriet i Aarhus er gået helt i stå.

I de senere år er 1927 Estate-koncernen i stigende grad begyndt at udvikle i Smilets By, men selvom man  over en årrække har forbygget sig med tusindvis af tomme boliger som følge, er det med rolig hånd, at Bünyamin Simsek tager første spadestik til nye projekter i Aarhus.

- Vi opererer i Storkøbenhavn og Aarhus, hvor der vil være en nettotilvækst af borgere. Kigger du på Aarhus i et 10-års perspektiv, vil byen konservativt sat vokse med 40.000 indbyggere, så selvom markedet måske er ramt nu, så vil der fremover være et stort marked i en attraktiv by som Aarhus, hvor efterspørgslen altid er stor, siger Bünyamin Simsek.

Så selvom andre udviklere har trukket hårdt i håndbremsen, gør 1927 Estate klar til at bemande nye projekter på både den korte og lidt længere bane.

Forløber alt planmæssigt, bliver virksomhedens næste byggestart efter planen ikke langt fra hovedkontoret på Nordre Strandvej, for mellem Nordlandsvej og Torsøvej Station i Risskov søger man snart om byggetilladelsen til opførslen af et større antal lejligheder.

Midt i Risskovs pulserende hjerte på hjørnet af Bellevuehallen pønser 1927 Estate også på at sætte gang i byggeriet af en ny restauration, der skal skabe endnu mere liv på Nordre Strandvej. Gennem en årrække har udviklerne fra Risskov stået bag flere lignende byggerier i egen baghave, hvor man i 2022 indviede sit nye hovedkontor med caféen Elfe og restauranten Letz Sushi i stueetagen.

Men det er ikke disse knopskydninger langs Nordre Strandvej, der for alvor skal give 1927 Estate smør på brødet.

Det er i stedet de store boligprojekter, som 1927 Estate har undervejs, der skal gøre det.

Blandt de mere prominente  er planerne om at udvikle området ved Store Ravnsbjerg i Viby med op mod 1.700 nye boliger bestående af lejligheder, rækkehuse og tiny houses.

Samtidig indgår 1927 Estate i et samarbejde med DSB, der på sigt skal forvandle op mod 300.000 kvadratmeter nedlagt baneareal i Aarhus til blandede boliger og grønne områder.

Det er projekter som disse, den tidligere rådmand og administrerende direktør i 1927 Estate har store forventninger til.

- Vi har et super attraktivt projekt på vej ved Store Ravnsbjerg og et samarbejde med DSB Ejendomme, ligesom vi i forbindelse med den kommende kommuneplan har fremlagt et ønske om at udvikle mellem Lystrup og Elev, siger Bünyamin Simsek.

- Vi har den nødvendige likviditet til at finansiere og realisere vores projekter, men et flow i udviklingen kan altid skride på grund af lokalplanlægning eller forsinkelser hos leverandører. Vi skal bare ikke rammes af flere konkurser blandt entreprenører, så fremover vil vi i højere grad sørge for selv at bemande og styre byggeprojekterne.

Jeg håber, at denne strækning på Skolevangs Allé droppes, så børnene kan forblive sikre i området.

Sådan afslutter Søren Meesenburg Andersen sit høringssvar til forslaget om de nye superbusser i Risskov.

Han bor på Skolevangs Allé, og han er bekymret for de konsekvenser, det vil få, hvis de såkaldte BRT-busser skal sendes forbi Risskov Skole.

Busserne skal gå fra Skåde via Ringvejen til Risskov, og endestationen i 8240 skal enten være ved Torsøvej Station eller letbanestoppet ved Vestre Strandallé.

Bliver det sidstnævnte model, skal busserne krydse Grenåvej og ned ad Skolevangs Allé, inden de i rundkørslen ved Risskov Skole sætter kurs mod rutens sidste stop på Vestre Strandallé.

Og den løsning er Søren Meesenburg Andersen meget uforstående over, som han skriver i høringssvaret.

”Vi er rigtig mange børnefamilie langs Skolevangs Allé, der bevæger sig til Risskov Skole, Alsvej dagtilbud, Risskov bibliotek og Forteparken. Det er rigtig mange krydsninger hver eneste dag for rigtig mange børn og voksne. Mange børn bevæger sig alene til fods, på cykel og løbehjul.”

Projektet, der kan ses som en pendant til letbanen, skal forbinde syd og nord med en busrute, der skal skånes for at være fanget i Ringvejens trafik.

Langs Ringvejen skal busserne have deres eget spor, mens de på resten af ruten skal køre i blandet trafik og have en forlomme i lyskrydsene. Det sidste bliver tilfældet på yderstrækningerne i Risskov, mens der på Vejlby Centervej skal være et spor for BRT og almindelige busser.

Der er dog fortsat meget lang vej til, at projektet er køreklart, men det meste af forslaget er fastlagt. Kun Risskov-ruten og et stykke i Viby er ikke på plads endnu.

I Risskov er der stor forskel på, om busserne skal det ene eller det andet, og der er fordele og ulemper ved både at køre til Torsøvej Station og til Vestre Strandallé.

- Hvis vi tager til Torsøvej Station, vil man kunne servicere hele det nye byområde på den anden side af letbanen ved Arresøvej. Til gengæld vil vi så misse Grenåvej, hvor der kører rigtig mange busser. Der vil blive cirka 300 meter til et stoppested fra Grenåvej, og her må vi lytte til Midttrafik, som siger, at det faktisk er for langt til, at folk gider at gå, især hvis det er dårligt vejr, siger Helle Hansen, som er kommunens projektleder på BRT-projektet.

Bliver Vestre Strandallé i stedet endestationen, vil BRT-strækningen smelte sammen med Grenåvejs mange busruter, da superbusserne vil krydse indfaldsvejen. Men så vil der til gengæld være langt til området omkring Arresøvej.

- Derfor undersøger vi begge dele, siger Helle Hansen, som håber på endnu flere inputs fra lokalområdet.

- Det er meget væsentligt for os at vide, hvis der er nogle særlige ting, vi skal have belyst. Det kan for eksempel være noget omkring de trafikale forhold i et område, siger hun.

Forvaltningen er lige nu ved at igangsætte en undersøgelse af de mulige miljøkonsekvenser ved hele BRT-projektet, og det er her, du kan melde ind, hvis du har bekymringer, forslag eller lignende. Det kan du gøre frem til 7. februar ved at klikke her.

En svaghed ved Skolevangs Allé er, at vejen er uden cykelsti. Her er Nordlandsvej i det alternative forslag bedre forsynet. Det bliver også påpeget i Søren Meesenburg Andersens høringssvar.

”Der er ingen cykelstier på strækningen at fortrække til, så alle vil komme i direkte berøring med de store BRT-busser”, skriver han.

Men det problem kan BRT-projektet måske selv løse. For et goddag til superbusserne, kan vise sig også at være et goddag til nye cykelstier.

- Det er en del af projektet, at vi skal kigge på, om vi kan lave nye cykelstier på de strækninger, hvor der ikke er det i dag, siger Helle Hansen.

Det vil samtidig sige, at der er god mulighed for, at Vejlby Centervej også får mere cykelsti.

Cykelsti er ikke den eneste ændring, der kan komme på Skolevangs Allé, hvis strækningen bliver peget ud til BRT. Også rundkørslen ved Risskov Skole kan stå for skud.

- Vi kommer til at se på, om den skal laves om til et regulært kryds i stedet for. Hvis politikerne beslutter sig for, at det skal være 25-meter busser, så kan de simpelthen ikke komme rundt i den rundkørsel, siger Helle Hansen.

Bliver Skolevangs Allé og Vestre Strandallé foretrukket fremfor Nordlandsvej og Torsøvej Station, vil det samtidig betyde, at 6A ikke længere skal køre forbi Risskov Skole.

- BRT vil være en erstatning for 6A på det stykke, så den vil ikke komme til at køre der også, siger Helle Hansen.

I sidste ende bliver det op til politikerne at beslutte, om ruten skal slutte det ene eller det andet sted.

Forventningen hos forvaltningen er, at byrådet får projektet og anbefalingerne serveret i 2026. Er der til den tid politisk flertal for BRT, vil de første busser komme til at køre omkring 2030.

Det er ikke kun bekymringer for Skolevangs Allé, der bliver luftet af lokale høringssvar til BRT-projektet.

I et andet høringssvar bliver trafikken på Nordlandsvej nævnt. Det er her, BRT-busserne skal forbi, hvis de skal have slutdestination på Torsøvej Station.

”Udformningen og bredden af Nordlandsvej indbyder til høj fart - også blandt busser. Jeg er tilhænger af offentlig trafik, men det skal spredes, så det ikke påvirker de samme borgere i et område,” står der i et høringssvar.

Det bliver i samme omgang foreslået at sende BRT-busserne ad Stenagervej i stedet for Nordlandsvej, men det er ikke noget af det, der umiddelbart er på det kommunale tegnebræt.