De våde trusler banker på døren, og uanset om der er tale om vand fra bugten, Egåen eller fra oven, så bliver det en dyr fornøjelse at få sat en prop i.

I et notat fra Teknik og Miljø til politikerne bliver der fremhævet fire tiltag, som kan være med til at holde oversvømmelserne for døren. Den estimerede pris lyder på mere end 170 millioner kroner.

Der er tale om en udbygning af diget, en ny pumpestation i Egåen, udbygning af kystens forland og projekter med vandparkering.

I første omgang skal byrådet dog tage stilling til et noget mindre beløb.

Fem millioner kroner skal øremærkes det videre arbejde med den forundersøgelse, der allerede er godt i gang, og som kortlægger udfordringer og løsninger i Egå, Vejlby Fed og Risskov.

Efter kortlægningen er på plads, skal forvaltningen komme med mere konkrete forslag til løsningsmodeller, og det kan meget vel være nogle af de fire nævnte tiltag, der kommer i spil.

- Når vi viser de her beløb, er det også for at fortælle, at vi snakker ind i nogle store dagsordener, siger Birgit Sønderskov Weber, der er programleder på klimatilpasningsplanen hos Aarhus Kommune.

Selvom diget, slusen, kysten og vandparkering bliver nævnt i notatet fra Teknik og Miljø, betyder det ikke, at der er taget beslutning om, at det lige netop er her, der skal sættes ind.

De forskellige løsningsmodeller hænger også i et vist omfang sammen. For eksempel er et stærkere dige og en udbygning af kystens forland to forskellige scenarier for den samme udfordring.

Men uanset hvordan fremtidens værn mod oversvømmelser skrues sammen, så kræver det markante millionbeløb.

Ifølge Teknik og Miljøs estimat vil det koste cirka 20 millioner kroner at udbygge diget. Samtidig kan det koste mere end 50 millioner kroner at udbygge kystens forland.

- Der findes eksempler på, at man har lavet noget foran kysten, som kan begrænse oversvømmelser, og det er en af de muligheder, der kan undersøges. Det kan være, vi finder ud af, at det vil man aldrig gøre her, men når vi laver forundersøgelser, er det for at opstille en række forskellige scenarier, som kan danne grundlag for at beslutte, hvad der bør arbejdes videre med, siger Birgit Sønderskov Weber.

Den estimerede pris for projekter med vandparkering lyder også på mere end 50 millioner. Det kan for eksempel være det projekt, der tidligere har været oppe at vende ved Egå Engsø, hvor større diger skal sikre, at engsøen kan holde på mere vand.

Og så er der slusen i Egåen. Her lyder det grove overslag også på mere end 50 millioner, hvis både pumpehus og sluse skal skiftes ud.

Det er markant mere end de 8-15 millioner kroner, der tidligere er blevet peget på for nye og opgraderede pumper. Forskellen skyldes ifølge Birgit Sønderskov Weber, at der er taget udgangspunkt i, at hele anlægget forventes fornyet.

Estimatet er lavet ved blandt andet at se på, hvad det har kostet at lave lignende nye anlæg andre steder i landet.

Alt i alt bliver der altså estimeret priser, der til sammen nærmer sig de 200 millioner. Og hvem er det så lige, der skal tage den regning? Er det kommunen eller borgerne i området?

”Fordeling mellem Aarhus Kommune og grundejere til finansiering af klimatilpasningsanlæg skal afklares i forhold til, hvem der har nytte og gavn af klimatilpasningen”, skriver Teknik og Miljø i notatet til politikerne.

- Det er sådan nogle ting, vi skal kigge ind i. Vores klimatilpasningsplan indeholder grove estimater, så vi kan se, at det her er heftigt, og at det kommer til at koste noget, men man skal holde det op imod, hvad det koster, hvis man ikke gør noget.

- Vi ved ikke, hvor pengene skal komme fra, og om det bliver sådan her. Nu beder vi om fem millioner til, at vi kan konkretisere, hvad de her eksempler på anlæg kan hjælpe med, og hvem skal være med til at finansiere det og på hvilke betingelser, siger Birgit Sønderskov Weber.

Store dynger af jord er blevet læsset af, flyttet rundt og bygget op på Langengevej mellem Mollerup Golf Club og Egå Engsø.

Jord.dk bygger et bakkelandskab, står der på et skilt ved indkørslen til grunden.

Men hvad er planen for det, hvornår er det færdigt, og hvordan skal det se ud? Sådan spørger en læser af RisskovLIV.

Det er virksomheden Jord.dk, der er i gang med at lægge sidste hånd på bakke-projektet, som skal ende i et 10 meter højt, rekreativt landskab.

Gå tur med hunden i forårssolen, tag børnene med på den sneklædte kælkebakke, eller læg dig bare i græsset og nyd sommervarmen og en unik udsigt over Egå Engsø, skriver Jord.dk selv om projektet.

- Vi bygger små lunde med frugttræer, og vi kommer til at genskabe noget biodiversitet i området. Vi skal lige have valgt det rigtige tidspunkt til beplantning, så planterne ikke dør i sommerheden, men jeg vil tro, at vi er helt færdige i løbet af efteråret, siger Lars Jacobsen, der er direktør i Jord.dk.

Den nye bakketop er blevet til ved hjælp af overskudsjord fra bygge og anlægsprojekter i Aarhus. I alt er cirka 100.000 kubikmeter jord er blevet fragtet til udkanten af 8240.

Det er det, Jord.dk lever af. Modtage overskudsjord og finde steder i nærheden, hvor jorden kan bruges. Det kan være som støjvolde, mountainbikespor eller som her rekreative områder.

Og det er et arbejde, der er blevet stillet flere skeptiske spørgsmål til på det seneste, fortæller direktør Lars Jacobsen. Efter sagen med Nordic Waste og senest afsløringerne i TV 2-dokumentaren Den Sorte Svane, er der kommet et noget større fokus på, hvad det er for noget jord, og hvilken beskaffenhed den er i.

- Vi bliver spurgt hyppigere til, hvor jorden kommer fra, siger Lars Jacobsen, som forsikrer, at alt er, som det skal være på Langengevej.

- Der bliver lavet jordprøver, og vi laver også visuel kontrol, så man skal ikke være bekymret for at sætte sig med picnickurven, siger han.

Hvordan stemte lokalområdet, hvilke partier klarede sig bedst ved de lokale valgsteder på Ellevangskolen og ved Bellevuehallerne og Vejlby-Risskov Hallen?

Vi har samlet fem lokale nedslag til dig her.

Smilene hos SF's formand, Pia Olsen Dyhr, og spidskandidat Kira Marie Peter-Hansen var ikke til at tage fejl af. Partiet var aftenens store vinder.

Det blev det også i 8240.

Partitoppen kan kigge ned over danmarkskortet og vinge Vejlby-Risskov af som et område, hvor det især lykkedes at overbevise vælgerne om SF’s kvaliteter. På landsplan satte 17,4 procent deres stemme ved SF, mens hele 22,6 klemte blyanten mod papiret ud for SF i 8240.

Dermed blev SF også det klart største parti tilsammen ved de tre valgsteder i 8240. Socialdemokratiet indtog med 13 procent andenpladsen, mens Venstres 11,5 procent af stemmerne var nok til at blive tredjestørst i Risskov.

Det kunne være gået meget, meget værre, skriver Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, om Venstre i sin gennemgang af valgets vindere og tabere.

For selvom partiet fik ørerne i vælgermaskinen og tabte både mandater og procenter, så gik det alligevel ikke helt så slemt, som den seneste tids modvind ellers kunne have indikeret.

I Risskov må partiet dog leve med at have modtaget den største lussing af alle partier ved de tre valgsteder. Den blev sendt afsted af vælgerne ved Bellevuehallerne, hvor 12 procentpoint blev kappet af Venstres andel af krydserne.

647 færre end ved seneste EP-valg krydsede af ved Venstre bag gardinerne i Bellevuehallerne, men partiet står dog stadig tilbage med 15,3 procent af stemmerne. På landsplan fik Venstre 14,7 procent.

Venstre har som oftest godt fat i vælgerne ved Bellevuehallerne, og det har partiet altså i nogen grad stadig trods lussingen. Tager man til Vejlby-Risskov Hallen er Venstre noget dårligere stillet. Her stemte 8,1 procent af vælgerne ved partiet. Ellevangskolen lægger sig midt i mellem, når det kommer til Venstre.

Til gengæld har Enhedslisten godt fat i vælgerne, der sætter krydser i Vejlby-Risskov Hallen. Ved det netop overståede valg fik partiet 12,3 procent af stemmestedets stemmer. Det var også i Vejlby-Risskov Hallen, at SF havde det bedste Risskov-valg, hvor en fjerdedel stemte SF.

Socialdemokratiet og Radikale Venstre fik henholdsvis 12,9 og 11,2 procent af stemmerne. Dermed var der ikke efterladt meget til de blå partier.

For første gang kunne man til et Europa-Parlamentsvalg stemme på Danmarksdemokraterne og Moderaterne. Begge partier fik et enkelt mandat.

I Risskov er der dog ikke nogen stor solstrålehistorie at fortælle fra særligt Danmarksdemokraternes side. Samlet 2,3 procent til partiet ved de tre 8240-valgsteder. Et pænt stykke under de 7,4 partiet fik på landsplan.

Moderaterne havde lidt mere succes med Risskov-vælgerne, som sendte 5,9 procent i retning af Lars Løkke Rasmussens parti.

Og her var der faktisk ganske tydelige forskelle mellem Risskovs stemmesteder. Ved Vejlby-Risskov Hallen og Ellevangskolen fik Moderaterne 3,8 og 5,1 procent af stemmerne, mens 8,7 procent af de stemmeberettigede ved Bellevuehallerne satte streger ud for regeringspartiet.

Det vil være synd at sige, at denne omgangs EP-valg for alvor var noget, der fik folk op fra stolene. Stemmeprocent på 58,2 procent på landsplan vidner om det.

Men i Risskov er der god grund til at klappe sig selv og naboen på skulderen. I hvert fald i det område, der stemmer ved Bellevuehallerne. Her var deltagelsen 76,43 procent. Altså markant over landsgennemsnittet.

På Ellevangskolen troppede 63,92 procent op, mens lige knap 60 procent fandt vej til stemmeurnerne ved Vejlby-Risskov Hallen.

ㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤ