PORTRÆT: - De der håndklædekroge, de var der ikke dengang. For dem vil man kunne hænge sig selv i.

Sofie Salles Lyng lægger mærke til ting, de fleste andre ikke ser.

Hun kan stadig huske første gang, hun gik ind ad dørene til de 170 år gamle gule murstensbygninger i Risskov. Det var i 2013, hun var 23 år, og hun havde så ondt i sindet, at hun var skar i sig selv for at forvandle den indre smerte til noget ydre og håndterbart.

I dag er der ikke længere psykiatrisk hospital på bakken over Aarhus Bugten. Og Sofie er ikke længere til fare for sig selv.

Men nu er hun tilbage, i anledning af at 'Psyk' er omdannet til boliger. For at tegne et portræt af det, som var bygningernes virke gennem 166 år: Helbredelse af sindssyge som man kaldte det tilbage i 1852, da anstalten slog dørene op for første gang og frem til 2018, hvor Psykiatrisk Hospital i Risskov flyttede til det nye supersygehus i Skejby.

- Det var lige herinde, jeg var indlagt. Q4. Det er godt nok mærkeligt at se det igen, fortæller Sofie Lyng, mens vi går rundt om de store, slotslignende bygninger.

Omme i gården møder vi Steen Schulz. Han er ejendomsfunktionær hos AAB, der har stået for omdannelsen fra hospital til de 231 boliger, som nu står klar til at modtage beboere.

Selv kalder Steen sig bare for vicevært. Under alle omstændigheder er det ham, der har nøglerne og kan låse Sofie indenfor i afdeling Q4 og Q2, hvor hun har opholdt sig mange måneder af sit liv.

Sofie Salles Lyng er født med en arvelig kræftsygdom, hun som spæd modtog strålebehandling for.

Det fjernede kræften, men forstyrrede samtidig kraniets vækst, og hun er derfor kommet til at se anderledes ud. Hendes tindinger sidder tæt på hinanden og øjnene ligger dybt i hulerne.

Børn kan være englebasser, men de kan også være nogle små djævle, erfarede Sofie i sin skoletid.

Årelang mobning i skolen, samt en voldelig papfar i hjemmet brændte sig fast i sjælen, og bedst som hun i starten af 20'erne kastede sig ud i voksenlivet og psykologistudiet på Aarhus Universitet, kom regningen.

Sofie knækkede og faldt ned i en afgrundsdyb depression, der til sidst fik hende indlagt på 'den lukkede' i Risskov, fordi hun begyndte at gøre skade på sig selv.

Indenfor er der lyst, rent og nyt. Lyden runger i de tomme gangarealer, mens vi går hen til den kunstfærdige trappe op til første sal, hvor Sofie var indlagt som patient.

- Ha ha, det er godt nok surrealistisk, udbryder Sofie, da hun kommer op til julepynt, som to ny-indflyttede familier har hængt op uden for deres lejlighedsdøre.

I dag er det helt almindelige mennesker der bor her - studerende i de små etværelses lejligheder og familier i de større, som er op til 115 kvadratmeter.

- Der er meget, der har ændret sig, men der er også meget, der ligner sig selv. Lige her var der en glasvæg, og derinde sad lægerne og personalet. Jeg tænker på det som 'lærerværelset', forklarer Sofie.

Bygningerne er fredede, og det har betydet en stramt styret renovering. De gamle, piv-utætte vinduer skal blive siddende, og derfor er der sat en dobbeltrude på indvendig, så beboerne kan holde varmen.

De tunge branddøre med kighuller i brudsikkert glas sidder der også stadig, og på vej ind på sin gamle stue får Sofie øje på endnu en detalje. Der er ikke lås på toiletdøren.

- Man måtte jo ikke kunne låse sig selv inde, fortæller hun.

- Det var også en af de detaljer, Slots- og Kulturstyrelsen ønskede bevaret, indskyder Steen Schulz.

I dag er toilettet bygget ind i en lejlighed, men da Sofie var patient, lå det på gangen som et deletoilet.

Hvordan gjorde man så uden en lås? 

- Man skyndte sig, griner Sofie, mens hun træder ind på sin gamle stue.

- Det var her. Fuck, det er sjovt. Det er min udsigt.

Sofie står ved vinduet i det lille værelse på det tidligere Q4. Der er endnu ikke flyttet nogen ind, men mon ikke denne lejlighed kommer til at ryge hurtigt. Lyset falder ind, og man kan kun blive i godt humør af udsigten ned over parken og ud over vandet.

- Jeg stod her og så for mig, at hvis jeg bare kunne komme ud, så ville jeg gå ned til havet og drukne mig.

Ville du have gennemført det? 

- Ja, hvis de havde ladet mig gå, så havde jeg gjort det. Det er skræmmende, at man kan blive så syg, at man får overbevist sin hjerne om, at det er en god ide.

I dag er udsigten lige så sød, som den er bitter. For det var trods alt også her, hun fik hjælp til at få det bedre.

- Jeg bliver melankolsk. Ikke nostalgisk, det ville være for positivt et ord, for det er en blanding af gode og dårlige ting. Der er sket meget for mig inde på det her værelse. Jeg har været ensom, og jeg har gjort skade på mig selv. Ikke med knive, for det findes ikke på psyk, men man kan jo smadre et krus og få fat på noget skarpt på den måde, siger Sofie.

- Men det var også her, jeg fik det bedre. Jeg er øm over for stedet her, kan jeg mærke. Jeg har altid godt kunnet lide tankegangen om, at folk, der havde det skidt, de kom hen til det her flotte 'slot" med alle de her gamle træer og havet. Indretningen er selvfølgelig mere optimal på det nye hospital i Skejby, men det føles også MEGET mere hospitalsagtigt end her.

- Jeg kan godt lide at være tilbage. Det er faktisk rart at se det igen.

I dag er Sofie Salles Lyng 34 år og bor i Hjortshøj med sin mand og deres seks-årige datter.

Med en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 40.489 kroner for villaer og rækkehuse, så er 8240 Risskov fortsat en af de absolutte sværvægtere i Aarhus Kommune.

Det viser Boligsidens tal fra november, og tallene viser samtidig, at den gennemsnitlige kvadratmeterpris i Risskov er godt og vel 11.000 kroner dyrere end gennemsnittet for resten af kommunen, når det kommer til villaer og rækkehuse.

Der er da også solgt boliger i Risskov, som ikke bare er iøjnefaldende set med Risskov-briller, men som også skiller sig ud fra resten af årets handler i kommunen.

Du kan få det store boligoverblik nedenfor, hvor du også finder tre lokale mægleres dom over boligåret og deres forventninger til næste år.

- Ja, vi larmer.

Klaus Hansen er udmærket klar over, at han og hans vognmandsvirksomhed ikke just er nogen drømmenabo.

Derfor vil han da også allerhelst flytte væk fra adressen på Nordlandsvej.

For der er kørt mange lastbiler ind og ud af matriklen, siden Klaus Hansens bedstefar for mere end 60 år siden flyttede virksomheden Bendt Hansen og Sønner til det, der dengang var et mere dedikeret industriområde.

Boligerne i området er siden blevet flere og flere, og i de seneste år er nye byggerier kommet tæt på vognmanden ved Torsøvej Station.

- Selvom det jo egentlig var os, der var her først, så er det os, der er i vejen nu. Vi får klager, og folk er irriterede over os på grund af blandt andet støj.

- Der er givet lov til at bygge andet end industri i området, men det er stoppet hos os, så nu bor vi midt i det hele, siger Klaus Hansen, der blandt andet kigger mod Lystrup og en placering tæt på motorvejen, når han planlægger fremtiden for familievirksomheden.

Og Klaus Hansen er ikke den eneste i det område, der er klar til at flytte længere ud af byen for i stedet at give plads til boligbyggeri på grundene ved Torsøvej Station og Nordlandsvej.

Han fortæller, at 'samtlige lodsejere i det lille område er positive'.

RisskovLIV har tidligere talt med blandt andre Frank Poulsen, som oplever nogle af de samme udfordringer. Da planstrategien for Aarhus Kommune var i høring i 2023, beskrev flere af grundejerne problematikken.

Men som det er lige nu, kan der slet ikke bygges boliger på Frank Poulsen eller Klaus Hansens grunde. Området omkring har en høj miljøklassificering, som giver plads til tunge, støjende eller miljøforurenende virksomheder.

Den slags rimer ikke på boligbyggerier. Men ifølge Klaus Hansen er der bare ingen af de omkringliggende virksomheder, der har behov for den høje miljøklassificering, og derfor burde der ifølge ham ske en ændring.

- I teorien kan en benzinfabrik eller en autolakerer ligge her, men der er ingen af lodsejerne, som udnytter deres grundes høje miljøklassificering i dag, siger han.

Men giver det ikke mening at lade der være plads til, at der en dag kan komme en virksomhed, som har brug for den høje miljøklassificering?

- Jo, men jeg vil vædde på, at du ikke finder en virksomhed, som forurener og kommer op i de kategorier, der vil lægge sig lige op ad Egå Engsø, og som vil risikere at forurene søen. Det tror jeg i hvert fald ikke på, siger Klaus Hansen.

Klaus Hansen understreger, at det ikke handler om at lave en gylden forretning og komme fra Nordlandsvej med lommerne fulde af guld. Men at økonomien er afgørende, hvis han og de øvrige virksomhedsejere skal have mulighed for at vige pladsen i 8240.

- Husk lige, hvad det koster at bygge en ny fabrik et andet sted. Hvis vi skal lave sådan en plads, som vi har i dag, så bliver vi nødt til at få nogle penge med herfra, siger han.

Og det vil gøre grunden mere attraktiv, hvis der bliver mulighed for boliger. Derfor har han endnu en gang rakt ud til de lokale politikere.

- Jeg håber, at de er interesserede i at få en snak, for de har givet lov til at bygge boliger omkring os, og de har ladet verdens mindste industrikvarter ligge til sidst. Jeg vil da gerne høre, hvad tanken er med det, siger Klaus Hansen.

I et læserbrev i Århus Stiftstidende skriver han blandt andet:

”Det er alene forældede formaliteter, som forholdsvis enkelt kan ændres, hvis politikerne på rådhuset er villige til at se på klassificeringen med friske øjne. Så hermed en opfordring til Teknik- og Miljøudvalget om at give vores områdes udvikling en hestesko.”

Det er ikke første gang, at grundejerne i området rækker ud efter beslutningstagerne. Tidligere har Venstres Gert Bjerregaard, der blandt andet sidder i Teknisk Udvalg, været på besøg hos Klaus Hansen. Og han er klar til at tage imod den nye, fremstrakte hånd fra vognmanden.

- Som området har udviklet sig over tid, synes jeg, at vi skal se positivt på, at der kan etableres boliger i det her område og dermed ændre områdets anvendelse, siger Gert Bjerregaard.

Det er blandt andet postterminalen på den anden side af letbaneskinnerne, der står i vejen for boligdrømmene på Nordlandsvej. Her mener Gert Bjerregaard, at man bør overveje en nedklassificering.

- Med den anvendelse, postcentret har i dag, burde man nedklassificere området. Hvis man ikke vil det, må vi prøve at se på, om der kan gives dispensation til at etablere boliger, eller om vi kan tænke noget kontor eller erhverv ind på hjørnet, der vender mod postcenteret, som kunne danne lidt af en lydmur til eventuelle boliger, siger Gert Bjerregaard.

Han vil nu tage sagen med videre i systemet.

- Jeg synes, det er rettidig omhu at se på området nu, og jeg vil tage sagen op overfor rådmanden og høre, om han også vil se positivt på det, og om der kan udstikkes en retning til forvaltningen.

Få kender Bellevuehallerne bedre end Torben Rask.

Han har brugt uanede timer på diverse sportsgrene i hallerne som knægt, han har været frivillig træner, haft en rengøringstjans og siddet i bestyrelsen.

Det var sågar hans far, der i 60’erne var byggeleder og ansvarlig for opgørelsen af den første Bellevuehal. Det var året før, Torben Rask kom til verden.

- Man kan sige, at jeg er barnefødt her i hallen, siger han.

Denne formiddag har han taget plads ved et af skrivebordene på kontoret. Til højre for ham sidder Søren Schjødt. Han har i 12 år været administrativ leder af hallerne, og han er en af de få, der nok trods alt har bedre styr på stedet end Torben Rask.

De plejer ikke at dele kontor. Torben Rask har i 25 år bevæget sig rundt i adskillige huse i området som ejendomsmægler. Men det er nu et overstået kapitel. For når han har taget plads ved siden af Søren Schjødt, er det for at lære.

Fra årsskiftet er det ham, der overtager Søren Schjødts stol for bordenden og jobbet som leder af Bellevuehallerne.

For dem begge var det tidspunktet til at prøve noget nyt. Søren Schjødt skal være selvstændig, som han var det, inden han overtog ansvaret for hallerne for 12 år siden.

Det er ham selv, der har truffet beslutningen.

- Det er absolut ikke på grund af den nuværende ansættelse. Så havde jeg jo gjort det noget før, og når jeg har været her i 12 år, så er det, fordi jeg har kunnet lide det, siger Søren Schjødt, som har nydt at arbejde et sted, hvor alle er glade.

- Her har vi udelukkende noget at gøre med folks fritid. Alt det trælse er væk, folk kommer ind og er glade, og folk er her i deres bedste tid af døgnet. Så det er et fantastisk job, Torben overtager, siger han.

Det er den kommende leder da heller ikke i tvivl om. Som medlem af bestyrelsen skulle Torben Rask selv være med til at udpege Søren Schjødts aftager. Og som den proces skred frem, lød jobbet mere og mere som noget for Torben Rask.

- Da vi kom i gang med processen, kunne jeg se, at der var flere ting, der kunne pege min vej, og jeg syntes, det kunne være spændende at være med i det daglige arbejde her. Og så er det jo altid en fordel at kunne pege på sig selv, siger han med et smil på læben.

- Der var heldigvis opbakning til det fra resten af bestyrelsen, og jeg vil fortsætte Sørens gode arbejde med at sikre de gode rammer. Jeg skylder måske også lidt fra min ungdom, siger Torben Rask.

Klokken er få minutter i 10, og parkeringspladsen foran hallerne er ved at være fyldt til randen. Der triller fortsat biler ind fra Nordre Strandvej i håb om at finde et par streger, de kan smide bilen imellem. Fra bilerne stiger pensionister ud. De er i sportstøj og har alle en yogamåtte under armen.

De skal til seniorgymnastik, hvor i alt cirka 200 personer indtager gulvet i den ene af hallerne. På vejen ind bliver gymnasterne blandet med 10 børnehavebørn, som skal ind i en af de andre sale.

Der er med andre ord godt gang i butikken, og sådan er det stort set altid. Hallerne er i brug stort set altid i brug hele dagen.

Det går godt i Bellevuehallerne, og den succes har Søren Schjødt været med til at skabe.

Han farer dog ikke ligefrem op fra stolen og tager æren, men når han bliver spurgt til, om han har flyttet stedet, lykkes det alligevel at trække lidt ros til sig selv ud af ham.

- Med al respekt for dem, der har været her før mig, så ja. Der var ting, der ikke fungerede, da jeg startede, og vi valgte at starte helt fra bunden af. Vi opsagde alle medarbejdere og startede forfra, og så har vi udviklet det siden, siger han, inden Torben Rask tager over.

- Set fra bestyrelsesniveau, så er det et velfungerende sted, og det er Søren en stor del af. Og du kan da især kan være stolt af børnehaven, siger Torben Rask.

- Ja, det har været mit lille barn, siger Søren Schjødt.

De snakker om den private institution, der holder til på første sal ud mod parkeringspladsen og kunstgræsbanen.

Idrætsbørnehaven Bellevue blev startet i efteråret 2019, og det har siden været et yderst populært og attraktivt sted. RisskovLIV har tidligere fortalt, hvordan cirka 300 børn har stået på venteliste.

Heller ikke her er succesen kommet af sig selv.

- Da vi besluttede os for at lave børnehaven, havde vi kun lokalet. Vi havde ingen børn, ingen forældre og intet personale. Så vi indkaldte alle, der kunne være interesserede og fortalte, at vi ville starte en børnehave, siger Søren Schjødt.

Og interesserede var der nok af. Der var fuldt hus på mødet, hvor Søren Schjødt blev mødt af spørgsmål, som egentlig var simple, men som han ikke lige havde svar på.

- De spurgte om vores tanker, om hvad det ville koste, hvor mange børn der var plads til, og hvad vi tænkte med leder og personale. Jeg måtte sige, at vi vidste det ikke, men vi ville det gerne, og det skulle være en sportsbørnehave, som vi kaldte det.

- Og så sagde vi til dem, at de fra dagen efter kunne skrive deres børn op. Og dagen efter væltede det ind med børn på listen, siger Søren Schjødt.

Siden fandt han svar på alle spørgsmålene, der blev ansat en leder, der kom styr på personale og alt det andet, og siden har forældre altså stået i kø til at en plads i idrætsbørnehaven.

Glade børn og voksne går flittigt ind og ud af hallerne vindfang, og det er svært at være utilfreds med på kontoret ved siden af indgangen.

Men den høje belægning på halvgulvene kommer alligevel med et hovedbrud. For der er begrænsninger på, hvor mange der kan stoppes ind i hallerne ad gangen.

- Der er nogle afdelinger, der har stop for medlemmer. Sådan noget som fodbold og håndbold vil ikke sige nej, men i for eksempel badminton er det svært at få plads til flere, siger Søren Schjødt.

Det er en svær kabale at få til at gå op, og det er et luksusproblem, at så mange vil dyrke idræt i Bellevuehallerne, men tendens peger mod, at der er for mange brikker i puslespillet.

Løsningen er at skaffe mere plads, og derfor bliver der arbejdet på en stor udvidelse af hallerne.

Lige nu har den erhvervsdrivende fond bag Bellevuehallerne en ansøgning liggende hos Aarhus Kommune til kommunens anlægspulje. Her søger fonden om 31,5 millioner kroner til ’ny idrætshal, nye omklædningsfaciliteter og multihal’. Et projekt, der står til 157 millioner kroner.

Indtil der er afklaring og eventuelt bygget nye idrætsfaciliteter ved Nordre Strandvej, bliver det ham, der får ansvaret for at ligge puslespilsbrikkerne.

Han starter formelt 1. januar, og 3. januar inviterer hallerne til reception fra klokken 15 til 17, hvor der bliver mulighed for at takke af med den afgående leder og hilse på den nye.