Alt er efterhånden blevet vendt og drejet i sagen om Nordre Strandvej 7 også kendt som Øjenlægens Hus.

Og da sagen onsdag endnu en gang var på byrådets dagsorden, var der tilsyneladende heller ikke så meget mere at sige.

Kun Enhedslistens Solveig Munk ville knytte en kommentar.

- Vi tiltræder, med en bemærkning om, at forvaltning ved udstedelse af byggetilladelse skal være opmærksom på, at bygningen er beliggende i et område, hvor kældre ikke anbefales. Der skal derfor stilles krav til beskyttelse af kælderen mod grundvandsstigning og matriklen om håndtering af ekstrem regn i byggetilladelsen, sagde Solveig Munk under byrådsbehandlingen.

Dermed blev der på under et minut sat punktum for en sag, der har været undervejs i 10 år. Og dermed er der langt om længe givet grønt lys til, at Alexander Stendevad fra Stendevad Ejendomme kan trykke på knappen og sætte gang i projektet med plads til erhverv i stueetagen og seks boliger ovenpå.

- Det er dejligt, at vi kan sætte et endeligt punktum for en lang debat om matriklen. Vi skal nu i gang med selve projekteringen af den kommende ejendom, og det går der typisk en del tid med. Så jeg tør ikke at komme nogen tidsplan, siger Alexander Stendevad.

Det er ikke noget stort projekt, når man tænker på, hvordan der i andre kroge af postnummeret er skudt hundredvis af boliger op. Alligevel var sagen om øjenklinik genstand for stor debat for år tilbage.

Særligt i 2020 mødte planerne stor, lokal modstand. Dengang var der tale om et projekt i tre etager med en bebyggelsesprocent på 85.

Det fik lokalområdet på barrikaderne, der blev afgivet en lang række høringssvar, og Grundejerforeningen Vejlby Fed samlede mere end 1.000 underskrifter.

For selvom projektet for nogle kan virke som en dråbe i det store, lokale bolighav, så kunne det komme med store konsekvenser for området.

- Der var frygt for, at projektet ville danne præcedens, så man også andre steder ville kunne gå over rammerne, har grundens nærmeste nabo Jørgen Hedegaard-Jensen tidligere fortalt til RisskovLIV.

Protesterne blev hørt, og Stendevad Ejendomme blev sendt tilbage til tegnebrættet.

Resultatet blev et projekt indenfor rammerne. Og da det forslag tidligere på året var i offentlig høring, tikkede sølle fem høringssvar ind.

Det lave antal er i sig selv bemærkelsesværdigt, men endnu mere usædvanligt var ordlyden i de forskellige høringssvar. Ingen argumenterede for, at planerne burde skrottes eller justeres kraftigt. Alle var tilsyneladende tilfredse.

Ligesom de i øvrigt også var det i byrådssalen onsdag aften.

Der er behov for at kigge planerne for Ådalsvej igennem en ekstra gang. Det var der bred enighed om i byrådssalen, da politikerne onsdag aften drøftede lokalplan 1189.

Det drejer sig om den såkaldte Fit og Sund-grund på hjørnet ved Grenåvej, hvor Tækker Group har et projekt med 12 rækkehuse i to plan på vej.

Et projekt i den størrelsesorden vil næppe ændre meget i det store Risskov-billede, men byrådspolitikerne klistrede alligevel en række bekymringer på sagen, inden de sendte den videre til yderligere behandling i Teknisk Udvalg.

Blandt andet var flere ordførere inde på en problematik af mere generel karakter.

- Der mangler et blik for kobling mellem boligudvikling og de nødvendige offentlige institutioner, Risskov er allerede under pres, når det kommer til skoler og daginstitutioner. Når vi planlægger nye boliger, er det afgørende, at vi samtidig sikrer, at der er tilstrækkelig kapacitet til børn og unge i området. Det er desværre ikke noget, den her lokalplan forholder sig til, og det er en gennemgående udfordring, vi som byråd bør tage mere alvorligt, lød det blandt andet fra SF’s Anne Hammer under byrådsdebatten.

Socialdemokratiets Steffen Wich var omkring samme udfordring.

- Der er tryk på skoleprognoserne for antallet af elever her, så det skal vi også holde øje med, sagde han.

Venstre var ’umiddelbart klar til at sige ja til indstillingen’, som Gert Bjerregaard (V) sagde på onsdagens møde, inden han luftede nogle af de samme bekymringer som byrådskollegaerne i forhold til infrastrukturen i området.

- Her tænker jeg mest på, at vi skal betjene vores børn og deres forældre. Det er nok et andet sted, vi skal tage den, men det er en god debat, lød det på byrådsmødet.

Og imens der snakkes om pres på områdets institutioner, er nedrydningsarbejdet godt i gang på Latyrusvej ved Lystrupvej, hvor bygherren handler på den lokalplan, der blev vedtaget i marts sidste år. Her skal der opføres i omegnen af 300 boliger.

Det er et projekt i en helt anden størrelse, som potentielt kan give mange flere skole- og institutionsbørn end projektet på Ådalsvej, så hvorfor tager I problematikken op nu?

- Det her giver mulighed for at tage temperaturen på, hvor vi står henne. Jeg vurderer ikke, at det skal være slut med at etablere boliger i den her ende af byen, men jeg kan konstatere, at vores grænse for, hvad vi skal levere på som kommune, er ved at være krydset. Derfor er det klogt at lave et nedslag og sige, at med det vi ved, der ligger foran os, hvad er det så, vi skal have etableret for at lave en god modtagelse af de borgere, der flytter ind her, siger Gert Bjerregaard til RisskovLIV.

Hvad er det for nogle ting, I skal kigge på?

- I andre områder laver vi helhedsplaner. Gør vi det her, kommer vi lidt på bagkant. Men jeg synes, det vil være klogt at lave nogle overordnede betragtninger i forhold til at se på, hvis vi skal bygge mere, hvad er så de basale ting, vi skal have styr på. Jeg er ikke tilhænger af, at vi siger, at så var det det, så er der ikke mere udvikling, men vi er nødt til at forholde os til en lidt mere overordnet planlægning for infrastruktur, skoler og fritidsliv.

Gert Bjerregaard mener dog ikke, at det skal bremse det konkrete lokalplanforslag.

- Jeg synes, det her projekt har nogle kvaliteter, og i forhold til størrelsen på projektet er jeg rimelig fortrøstningsfuld.

Mens spørgsmålet om infrastruktur, skolebørn og daginstitutioner var af mere generel karakter, var der også kommentarer til det konkrete projekt, som skal under lup i udvalgsbehandlingen.

Blandt andet blev byggeriets højde nævnt af stort set alle, der havde ordet.

- Der er stadig problemer med bygningshøjden, som er 70 centimeter over kommuneplanrammen, og det kan vi ikke godkende, sagde Solveig Munk (E) under debatten.

Også Radikale Venstre er ’forbeholdende’ overfor lokalplanen.

- Bebyggelsen er ikke i tilstrækkelig grad er søgt indpasset i lokalområdet. Vi er ikke bekymrede for, at der etableres rækkehuse, eller at bebyggelsesprocenten bliver for høj. Bygningshøjden derimod skal der argumenteres godt og grundigt for, sagde Metin Lindved Aydin (R).

Et andet gennemgående tema under den små 10 minutter lange byrådsbehandling var trafikstøj. Grunden ligger klos op ad Grenåvej, som er en af Risskov mest støjplagede strækninger.

- Jeg vil være yderst skuffet, hvis det her bliver bygget, og vi næste gang, vi laver en støjvurdering, kan se, at de, der er flyttet ind i de her huse, hører til på listen over folk, der er belastet af støj. Så må vi sætte alle de krav, der skal til, for at der ikke kommer støj ind, men der er jeg ikke overbevist lige nu, lød det blandt andet fra Henrik Arens (LA).

Jakob Søgaard Clausen (DD) var sidste mand med ordet, og det var med ’en række af de samme bekymringer og kritikpunkter som de øvrige ordførere’. Og så var det med en invitation til bygherren.

Tidligere har Tækker Group til RisskovLIV forklaret, at de 12 rækkehuse er plan B for grunden.

- Vi ønsker kun, at fitnesscenteret er i gang, og at det bliver på den lokalitet, så for os er boliger en plan B. For os er det en sikkerhed i forhold til, hvis fitnesscenteret skulle miste pusten eller sige, at her gider vi ikke være mere, så står vi ikke med en tom ejendom, som vi ikke har en alternativ anvendelse til, har bygherren tidligere fortalt.

Og den del undrer Jakob Søgaard Clausen sig fortsat over.

- Vi drøftede det også, da vi sendte sagen i høring, og der var flere i byrådet dengang, der forlangte en forklaring fra bygherren, og jeg kan konstatere, at det ikke ligger på sagen endnu. Så jeg håber da, at Teknik og Miljø vil sikre, at bygherren kommer til foretræde for Tekniks Udvalg, sagde han på byrådsmødet.

Også Henrik Arens (LA) og Solveig Munk (E) havde en anke i forhold til det punkt.

Der er i forvejen rig mulighed for at spise varieret på Nordre Strandvej, og i det nye år bliver mulighederne kun flere.

Nu melder spisestedet Margueritten sig også på banen på den attraktive strækning, hvor de overtager det lokale, der tidligere har huset Garage Burger.

Og ifølge ejer af Margueritten, Henrik Herløv Harmsen, så kommer strandvejens nyeste skud på stammen med et menukort, der skiller sig ud fra de øvrige spisesteder.

- Det er godt og sundt med konkurrencen, men kigger man på vores koncept, så synes jeg ikke, der ligger noget, der ligner. Så jeg synes, at behovet mangler. Vi er kendt for danske retter, for stegt flæsk med persillesovs og flæskestegssandwich, og det er der ikke andre, der laver, siger han.

Henrik Herløv Harmsen har gennem længere tid pønset på at åbne en restaurant nummer to, og selvom Margueritten allerede findes i Skødstrup, så var han ikke i tvivl om, at den nye restaurant skulle ligge i den nordlige del af Aarhus og allerhelst på Nordre Strandvej.

- Hvis det skulle være, så skulle det være det, jeg kalder centrum af Risskov, for Risskov har udviklet sig meget, siger han.

Der er endnu ikke sat en præcis dato på for åbningen af den nye restaurant, men Henrik Herløv Harmsen fortæller, at det bliver i starten af det nye år.

Henrik Herløv Harmsen er langt fra den eneste, der har appetit på Risskov og Nordre Strandvej.

For nyligt er vinduerne i en af lokalerne i det snart færdige byggeri på hjørnet ved Bellevuehallerne plastret til af Mr. Mums grønne farver med budskabet om, at også de er på vej.

Det samme er Sesam Foods, der flytter ind på strandvejen til foråret.

Leo Just Jensen var på mange måder en ganske ordinær mand, men den mangeårige automekaniker fra Vejlby havde en stædighed, der var uovertruffen.

Han blev født på Vikærsvej i Gl. Vejlby i 1933, og her døde han også 88 år senere, da der opstod brand i det hus, han gennem næsten hele sit liv havde haft så kært - huset med den gule gavl, som han nægtede at forlade, mens han endnu var i live.

Nu - mere end to år efter dødsbranden -  er det jævnet med jorden. I mange år kunne Leo Just Jensen sidde og følge med fra 1. etage, mens store dele af hans barndomsgade i den gamle landsby-del af Vejlby blev væltet og genopført i etageboliger.

Selv kunne han holde gravemaskinerne for døren med en uopsigelig lejekontrakt, for han havde kun solgt sin grund på den betingelse, at han kunne forlade den på sine vilkår. Den aftale gik i graven på med ham.

Derfor begynder udvikleren Erik Thye nu at opføre det projekt for omkring 17 byhuse i to etager, som han i mange år har ventet på at kunne realisere på hjørnet mellem Vikærsvej og Vejlbygade - og det medfører altså nedrivningen af Leo Just Jensens gamle hus.

- Jeg havde altid stor respekt for Leo, men planen var altid at rykke hans hus ned, når han ikke var her mere. Jeg tror, de fleste vil føle, at det på en eller anden måde er rart, at der nu bliver bygget noget deroppe, for det bliver en pæn afslutning på et hjørne, der de sidste mange år har stået tomt, hvis man ser bort fra Leos hus, siger Erik Thye.

Leo Just Jensen vidste godt, at familieejendommen ville blive slået til murbrokker og pindebrænde, når han ikke var her mere.

- Han vidste godt, at det ville blive væltet, når han ikke var her mere, men jeg tror ikke, at han brød sig om tanken, fortalte datteren Dorthe, da lokalmediet RisskovLIV lavede en nekrolog af den vaskeægte vejlbybo i 2022.

Det var Leos barndomshjem, hvor han blev født som efternøleren i en søskendeflok på fire, og selvom han i en årrække flyttede et stenkast længere op ad Vikærsvej til svigerfamilien, da han blev gift med moderen til sine to børn, Tove, kunne ægteparret atter vende tilbage til det gule hus i 1964.

Her blev han boende til sin død, selvom både børn og den gamle præst i Vejlby forsøgte at sælge ham ideen om glæderne ved at tilbringe sit otium i plejehjemmet på Vejlbygade i stedet.

- Der var ikke noget at gøre. Han ville blive boende, til han skulle bæres derfra, og sådan gik det. Med sit hus var han stædig, men ellers ikke. Ellers var han en jovial mand, fortalte svigersønnen Flemming til RisskovLIV.

- Det var jo hans barndomshjem. Det var hans rødder, og det var der, han følte sig hjemme. Vi andre har også svært ved at sælge vores hus, når vi først har slået rødder. Leo var måske noget mere ekstrem, men der var enormt meget nostalgi forbundet med det hus, og han var glad over at have overtaget det som den sidstfødte, siger Flemming.

Men Leo Just Jensens liv og stædighed til det sidste har betydet, at forfatter Christian Henriksen har dedikeret et kapitel i sin hjemstavnsportræt-bog '8240 Vejlby' til den nu afdøde vejlbybo.

- Leo boede ikke bare noget af sit liv i Vejlby, men hele sit liv, og det er der ikke mange, der kan prale af. Han var en rigtig fodboldmand og en rigtig VIK-mand (Vejlby Idrætsklub, før fusionen med Skovbakken til VSK, red.), så han opfylder kravene for at være en rigtig vejlbybo, siger Christian Henriksen og fortsætter:

- Hans stædighed var uovertruffen, og han ville skide højt og helligt på lokalplaner og guldrandede bygherrer. Han solgte ikke for pengene, for han kunne have solgt både hurtigere og til en højere pris, men det vidner nok netop om, at han kom fra Vejlby - og ikke fra Risskov.

Men selvom den lokale forfatter kan ærgre sig over, at et det gamle Vejlbys mindesmærker, Leos hus, nu er forsvundet, så var tiden måske inde til at jævne det med jorden.

- Det var et vartegn, der mindede folk om, at de kom fra Vejlby, men nu har huset stået tomt i to år uden Leo, og det var måske blevet til lidt af en øjebæ. Det var gult og karakteristisk, men trods nostalgien var det ikke længere nogen god historie, det hus, siger Christian Henriksen.

Det bliver værre og værre.

Rotterne pibler frem, og antallet af anmeldelser fortsætter med at stige. I 8240 har der igen i år været et hav af besøg, og 2024 har ind til slutningen af oktober budt på 723 anmeldelser.

Det viser en opgørelse, som Aarhus Kommune har lavet til RisskovLIV.

Sidste år modtog kommunen frem til midten af november 622 anmeldelser om de lodne skadedyr. Dermed er der endnu en gang tale om et kedeligt rekordår.

Ifølge en pressemeddelelse fra Gjensidige skyldes tendensen særligt det våde vejr. For mens store mængder regn de seneste år har givet udfordringer for mange tobenede, så bliver også de firbenede presset af vandet. Rotterne søger derfor andre og mere trygge steder at bo, og det er ofte i og omkring bebyggelse.

Derfor opfordrer skadedirektør i Gjensidige, Lene Rasmussen, til at gøre en ekstra indsats for at holde rotterne for døren.

- Rotter kan både bære på en lang række sygdomme og lave helt uoverskueligt store skader, hvis først de får etableret sig indenfor. Og jeg kan frygte, at antallet af rotter kun vil stige den næste tid, hvor det normalt er højsæson for dem omkring beboelse, siger Lene Rasmussen i pressemeddelelsen.

De gode råd går blandt andet på at undgå gammel, nedfalden frugt på jorden og på at montere en rottespærre i kloakrørene.

Dette års rotteanmeldelser fordeler sig over cirka 200 forskellige veje i Vejlby og Risskov. Flest anmeldelser har der været på Flintebakken, som også er en vej med mange adresser.

Her er gnaverne spottet 33 gange.

Også i Haveforeningen Risskov og på Nordre Strandvej har der været anmeldt mange rotter i år.

På kortet nedenfor kan du se, hvordan de 723 anmeldelser fordeler sig på vejnavne i 8240.

Det er ikke kun i Risskov, at problemet vokser. I hele Aarhus er antallet af anmeldelser på vej i den forkerte retning.

Gjensidige og NRGI har fået opgørelser fra flere af landets kommuner, og her kan man se, at Aarhus er det sted, hvor det lige nu står værst til. Alene i oktober modtog kommunen 1.019 anmeldelser, hvilket er det højeste siden 2021 og godt 65 procent højere end samme måned sidste år.

Mægleren kaldte det en ’opdateret klassiker’, da patriciervillaen på Hyldevej 4 skulle sælges. Det er den blevet nu, og det er til en pris på 18,5 millioner kroner.

For det beløb har husets nye ejere fået en mere end 100 år gammel villa, som er bevaringsværdig i kategori tre. Det betyder, at man ikke bare sådan lige vil kunne få lov til at rive villaen ned. Det vil i så fald kræve dispensation fra Aarhus Kommune.

Ifølge Slots- og Kulturstyrelsen scorer villaen højt på blandt andet originalitetsværdi og arkitektonisk værdi.

Villaen blev i 2008 en tilbygning rigere, og den ligger tæt på vandet, hvilket er med til at sende prisen pænt i vejret.

De godt og vel 18 millioner kroner er da også nok til at gøre handlen til den klart største blandt de handler, der er spyttet ud af Ritzaus Boligrobot i november.

Men der er også kommet meget andet ud. Blandt andet er en lejlighed handlet til under en million kroner.

Få overblikket her:

Søndersøvej 37 – 4.045.000 kroner

Sletterhagevej 27 – 3.225.000 kroner

Kantorparken 63 – 1.725.000 kroner

Klintevej 10B – 7.250.000 kroner

Hyldevej 4 – 18.550.000 kroner

Rolighedsvej 73 – 8.598.000 kroner

Kantorvænget 5 – 1.625.000 kroner

Skelbækvej 47 – 5.000.000 kroner

Vorbjergbakken 3 – 3.148.000 kroner

Kantorvænget 4 – 979.000 kroner

Tokkerbakken 1 – 4.495.000 kroner

Skejbygårdsvej 46 – 1.565.000 kroner

Korshøjen 101 – 4.725.000 kroner

Skejbygårdsvej 334 – 2.845.000 kroner

Tornebakken 148 – 2.900.000 kroner

Hedevej 28 – 4.575.000 kroner