Mens sne, is og kulde i den forgangne uge næsten lammede Aarhus og for en stund sendte den kollektive transport i vinterhi, så blev diget ved Risskov endnu en gang testet.

Det blev det også, da stormen Pia kort før jul ruskede i landet, og i oktober da et uvejr, som flere steder i landet blev karakteriseret som en stormflod, ramte Danmark.

Voldsomt vejr har det med at sætte gang i Steffen Bornhøfts telefon. Som formand for Digelaget Vejlby Fed bliver han kontaktet af Risskov-borgere, der skal sikre sig, at diget, som er godt og vel to meter højt, holder.

Det gjorde det.

- Højden på diget har ikke været truet under de sidste storme, vi har haft, siger Steffen Bornhøft.

Havde diget tabt kampen mod bølgerne, ville en lang række Risskov-borgere få vand i stuerne. Derfor plejer bekymringerne fra lokalområdet at blive fulgt op af det samme spørgsmål hver gang.

Hvorfor forhøjer I ikke bare det dige?

- Hvis det var så simpelt, så havde vi selvfølgelig hævet diget, lyder svaret, da RisskovLIV stiller ham samme spørgsmål.

Hvad gør, at det ikke bare er så simpelt, som du siger?

- Vi læner os op ad konsulentfirmaer, Kystdirektoratet og kommunen for at få faglighed ind, og fordi vi vurderer, at de har bedre forudsætninger for at komme med anbefalinger. Og der er ikke nogen af dem, der har sagt til os, at diget er for lavt, og at det skal forhøjes nu. De har sagt, at diget er tidssvarende og lever op til de betingelser og krav, vi kender til i dag.

Det komplicerede ligger ifølge Steffen Bornhøft også i, at bugten ikke er det eneste våde element, der truer 8240.

Som tidligere beskrevet her på RisskovLIV så står også grundvandet, Egåen og tunge regnskyer klar til at oversvømme området.

Det forhindrer dog ikke digelaget i at gøre noget ved diget.

I kunne vælge at gå længere end anbefalet og gøre diget højere for at være på den helt sikre side – hvorfor gør I ikke det?

- Det kunne vi godt, men jeg synes bare ikke, at jeg har de faglige belæg for at gøre det, og der er ikke nogen faglige instanser, der siger, at det er en god ide.

- Risskov er truet af oversvømmelser fra både grundvand, skybrud og Egåen, og derfor er der brug for en helhedsplan. Hvis vi smækker diget op i tre meter, og grundvandet samtidig stiger, så hjælper diget ikke. Så vi er nødt til at vente på en helhedsplan. Vi skal ikke forhøje diget med en meter, hvis det ikke er nødvendigt, for det kan være, at pengene havde været bedre brugt på et dræningssystem, siger Steffen Bornhøft.

Netop en helhedsplan – eller det der ligner – er på vej.

Aarhus Kommune arbejder på et projekt, der i første omgang skal kortlægge de præcise udfordringer og komme med anbefalinger til løsninger.

Det arbejde skal senere i år ende med et såkaldt mulighedskatalog med løsninger, som skal holde vandet for døren, uanset om det kommer fra grundvandet, bugten, Egåen eller efter skybrud.

Da stormen Pia blæste julen ind over landet, blev vandstanden ved Aarhus Havn målt til at være 150 centimeter over det normale. Altså ikke nok til at skylle ind over diget.

Men det bliver formentlig ikke ved med at gå. En 100-årshændelse i 2100 kan ifølge kommunens data betyde en stigning i vandstanden, der er højere end diget.

Så på et eller andet tidspunkt, bliver digelaget nødt til at reagere.

- Det skal vi, og når fagligheden siger det, vil vi selvfølgelig hæve diget. Vi forventer, at der kommer noget om diget, når kommunen kommer med en helhedsplan, siger Steffen Bornhøft.

I 2012 lavede rådgivervirksomheden Orbicon en rapport, som digelaget har liggende på dets hjemmeside. Her tages der udgangspunkt i, at digets laveste punkt er 1,82 meter, som det var tilfældet, da rapporten blev lavet.

Rapporten skriver i den forbindelse, at ”det vil være meget fornuftigt inden for det næste årti (eller højst to årtier) at gennemføre sikringsarbejder på digestrækningen, således at de højere vandstande i havet kan modsvares af et højere dige”.

Er der i den rapport ikke netop en faglighed, der siger, at diget skal gøres højere?

- I rapporten refereres der til, at der et sted på diget på Prins Knuds Vej har været en privat trappe, hvor diget var nede i 1,82 meter. Men det er blevet fikset, så det sted nu også er over to meter, siger Steffen Bornhøft.

Vejforeningen på Prins Knuds Vej kritiserede i efteråret digelaget for ikke at fremtidssikre diget. Den historie kan du læse her.

Hverken det våde, blæsende vejr i oktober, stormen Pia eller snestormen for nylig gjorde for alvor Steffen Bornhøft bekymret for digets højde.

Til gengæld konstaterer han, at stranden har fået en omgang tæsk. Det kan se ud som om, at bølgerne har gnavet i diget, men det er ikke det egentlige dige, der er taget en bid af, fortæller Steffen Bornhøft.

- Gennem mange år er der blæst sand op mellem diget og vandet, og det danner en klitformation, som er skidegod, for den tager kræfterne ud af bølgerne, inden de rammer diget, siger han.

Derfor er det mere digets og forstrandens robusthed, end det er digets højde, der giver bekymringer hos Steffen Bornhøft.

- Jeg kan godt være bekymret for, at særligt området tættest på byen mister deres forstrand. Og hvis der ikke bliver gjort noget, så bliver diget eroderet, og så skal der en anden og hårdere beskyttelse til.

En løsning på det problem kan være at tilføre mere sand, og det gør digelaget ifølge formanden i så stort et omfang, det er muligt.

- Vi har en aftale med Egå Marina, som hvert år renser indsejlingen op, og så smider de sandet omkring Risskov Strandpark. Så fordeler sandet sig. Men der bliver slet ikke sandfodret nok, og her burde kommunen gå ind og tage noget mere ansvar, for vi har ikke selv midlerne til det, siger han

Når Arne Grønbæk kigger ud over den slidte, forladte grus-fodboldbane, ser han padelbaner og Risskov-borgere, der med fødderne i sand lægger bolden op til smash på indendørs beachvolley-baner.

I hvert fald når han lukker øjnene og tænker nogle år ud i fremtiden.

For lige nu er grusbanen det, den ligner: Gammel, tilgroet og ikke i brug. Men Idrætshøjskolen, hvor Arne Grønbæk er forstander, har store planer med arealet.

Og de planer er nu rykket et skridt tættere på at blive realiseret.

Idrætshøjskolen er indstillet til at modtage fem millioner fra Aarhus Kommunes anlægspulje til idrætsfaciliteter til at realisere planerne om en ny idrætshal med plads til padel, indendørs beachvolley og crossfit.

- Jeg er superglad, og jeg er stolt og beæret over, at vi bliver indstillet til at få penge til en hal, der selvfølgelig er til os selv, men faktisk endnu mere til lokalområdet. For hvis man kigger procentmæssigt på, hvem der kommer til at bruge den, så bliver det mere nogle andre end vores elever, siger forstander på Idrætshøjskolen Aarhus, Arne Grønbæk.

Skitserne til det, der skal hedde Højskolehallen, byder lige nu på syv padelbaner og fire beachvolleybaner, hvor der også kan spilles strandhåndbold og -fodbold. Samtidig skal der være plads til crossfit og måske også yoga.

Det er faciliteter, der skal gøre livet på idrætshøjskolen sjovere, ligesom det skal være med til at tiltrække nye elever.

- Lige nu tror jeg ikke, at vi sælger en eneste billet på, at vi for eksempel har svømmehallen. Det gjorde vi måske engang, men ting ændrer sig, og selvom vi lige nu ikke har problemer med at få elever ind ad døren, så kan det være, at vi får det om nogle år, hvis vi ikke har de rigtige faciliteter.

- Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de faciliteter, vi vil få med Højskolehallen, vil gøre, at nogen vælger os til, siger Arne Grønbæk.

Men de fem millioner kroner fra kommunens anlægspulje skal ikke kun gå til, at en gruppe højskoleelever får et fedt ophold ved Vejlby-Risskov Hallen. Den nye idrætshal skal komme hele 8240 til gavn.

- Vi bygger den også til området, for vi ved jo godt, at vi ikke selv kommer til at bruge den hver dag fra otte til 23, så der skal også alle mulige andre mennesker i hallen, siger forstanderen.

Padelhaller er skudt op mange steder i og omkring Aarhus, og padelspillere vil vide, at der er rift om de gode tider i hallerne. Derfor kunne der potentielt ligge en flittig indtægtskilde og vente på Arne Grønbæk og Idrætshøjskolen. Men det er ikke meningen.

- Der bliver selvfølgelig også noget pay and play, men hovedelementerne bliver højskoledrift og foreningsdrift, siger Arne Grønbæk.

Som det står skrevet i Aarhus Kommunes beskrivelse af projektet, så forventes det, at Højskolehallen henvender sig til både eksisterende og nye foreninger. Det kunne være en ren padelforening.

- En anden ide, vi arbejder med, er, at Højskolehallen bliver en forening, som ikke handler om en specifik idrætsforening. Så kan vi lægge tider ud til de forskellige sportsgrene, som medlemmerne kan se og melde sig ind på.

Arne Grønbæk og Idrætshøjskolen har mange ideer til, hvordan hallen skal give mest mulig idræt for pengene. Men i hans fortælling og gennemgang af projektet, er der et ord, der går igen: Hvis.

Hvis projektet bliver til noget, hvis hallen kommer…

Selvom Idrætshøjskolen indtil videre kun er indstillet til fem millioner kommunale kroner, så vil det være en overraskelse, hvis ikke indstillingen også bliver vedtaget.

Og med fem millioner ekstra til projektet, er spørgsmålet, hvornår Arne Grønbæk begynder at sige når i stedet for hvis.

- Det er for tidligt at sige, hvornår det kan stå færdigt, men lige nu er vi da meget tættere på, end vi var for et år siden.

- Men der er kommet nogle uforudsete udgifter, fordi man ikke bare kan bygge på jorden. Der er noget forurenet jord, som skal væk, men vi ved bare ikke, hvor meget der er. Vi finder først ud af omfanget, når vi rydder jorden, og så kan vi potentielt give os selv en stor, omvendt blankocheck, siger Arne Grønbæk.

Men de er også parate til at investere, slår forstanderen fast. Nu skal de sidste overvejelser gøres, inden Idrætshøjskolen låser teksten og sætter spaden i jorden.

Ifølge en oversigt fra Aarhus Kommune lyder anlægsbudgettet på 34,6 millioner kroner. Af dem kommer skolen selv med 4,6 millioner kroner, mens 20 millioner finansieres som et kommunegaranteret lån. Alt i alt mangler der fem millioner kroner. Her kan fonde være noget af det, der skal bringes i spil, fortæller Arne Grønbæk.

Der er sparket mange bolde i netmaskerne i løbet af de godt og vel 50 år, Idrætshøjskolen har eksisteret i Risskov. Da højskolen i sin tid blev bygget, var det til en kapacitet på 75 elever. I dag er der cirka dobbelt så mange.

- Men grundmatriklen er den samme. Så vi har også udfordringer i forhold til fælles faciliteter for at kunne være her, siger Arne Grønbæk.

Det spiller også ind i overvejelserne i forhold til at trykke på den store knap og for alvor sætte halplanerne i gang.

- Der er en masse krav til vores faciliteter som højskole, som handler om, at vi jo er et hjem. De krav kommer før det at bygge en stor hal.

- Men med indstillingen har vi virkelig noget at gå videre med, og jeg er glad for, at der bliver kigget i vores retning, siger Arne Grønbæk.

Bakken Bears har lagt kortene på bordet.

Vi skal bruge en ny og større hal, og det skal være nu.

Ambitionerne er store, og det samme var forhåbningerne, da klubbens administrerende direktør, Michael Piloz, i efteråret foldede halplanerne ud til Stiften og RisskovLIV.

Men i slutningen af sidste uge var der dårlige nyheder for basketballklubben, for den nye hal er ikke med på listen over projekter, der er indstillet til at modtage en luns af de 52 millioner kroner, som Aarhus Kommune uddeler til nye idrætsfaciliteter.

Hvad det præcist kommer til at betyde for Bakken Bears projekt, det er endnu for tidligt at sige, forklarer direktør Michael Piloz.

- Vi har ikke opgivet det endnu, og vi knokler selvfølgelig videre, men det er klart, at det ikke var noget positivt signal fra kommunen at arbejde videre med.

Creative Basketball Univers, som projektet hedder, har tidligere modtaget 12 millioner kroner fra kommunens anlægspulje til idræts- og fritidsfaciliteter, og denne gang søgte klubben om 13 millioner.

Projektet står til at koste i omegnen af 120 millioner kroner.

Når Bakken Bears i stedet må se de 52 kommunale millioner gå til projekter som Idrætshøjskolens nye idrætshal, så skyldes det i første omgang, at Creative Basketball Univers ifølge Kultur og Borgerservice ved Aarhus Kommune ikke er tæt nok på at kunne lade sig gøre rent økonomisk.

- Vi har en række tildelingskriterier, som er godkendt i byrådet, og det, der vægter højest, er realiserbarhed. Her scorer Creative Basketball Univers lavt, fordi der ikke siden sidste bevilling er fundet yderligere finansiering af det samlede projekt, siger Heidi Frostholm Holch, der er forvaltningschef i Sport og Fritid.

Samtidig bliver Creative Basketball Univers af forvaltningen karakteriseret som en større special- og opvisningsfacilitet.

- De midler, der udmøntes i år, er dels midler fra Anlægspuljen og fra den 10-årige investeringsplan, og forligskredsen bag har vedtaget, at større special og opvisningsfaciliteter ikke skal finansieres af investeringsplanen, de skal i stedet håndteres af byrådet som særskilte budgetbevillinger, siger Heidi Frostholm Holch.

Når Bakken Bears så alligevel tidligere har fået 12 millioner kroner fra tilsvarende pulje, skyldes det, at Creative Basketball Univers også kommer breddeidrætten til gavn.

- Det øger halkapaciteten, men der er en række elementer og kommercielle dele, som vi ikke kan støtte med den her pulje.

Uden de ansøgte 13 millioner kroner fra kommunens anlægspulje er der endnu et stykke vej til at nå i mål med finansieringen for Bakken Bears, og kommunen er ifølge Michael Piloz ikke de eneste, der gerne ser et projekt være tættere på at nå i mål rent økonomisk.

- Vi er i dialog med både fonde og andre i kommunen omkring yderligere midler, men det er også bare en verden, hvor alle venter på, at man scorer højt på realiserbarhed, hvis vi skal bruge det udtryk. Alle vil gerne lægge de sidste penge, men det er svært at nå dertil, siger han.

Det er kulturrådmand Mahad Yussuf (R), der har indstillet de forskellige foreninger og projekter til støtte fra Anlægspuljen, og RisskovLIV har forsøgt at få fat på rådmanden til en kommentar, men han er ikke vendt tilbage på henvendelserne.

Flot ser det ud med et landskab klædt i hvidt, og den seneste uges tid har helt sikkert også skabt mange smil hos kælkende børn og barnlige sjæle.

Men det har ikke bare været lutter grin og sjove ture på bobslæden, for det har været besværligt – hvis ikke umuligt – at transportere sig ret langt.

I dagevis var sort asfalt et særsyn, og mange stillede spørgsmål: Hvorfor bliver vejene ikke ryddet?

Til Århus Stiftstidende forklarede Tenna Olsen, der er afdelingsleder for entreprenørenheden i kommunens vejafdeling, tidligere på ugen, at der for det første kom meget sne på kort tid, og at vinden samtidig gjorde, at det føg og dermed dækkede veje til igen, kort efter de var ryddet.

- Når der kommer så store snemængder, og folk samtidig kører i det, bliver sneen trykket ned, og på grund af kulden fryser den sammenpressede sne til is i så store mængder, at det bliver til det, vi betegner som ispanser, sagde Tenna Olsen til avisen.

Og da temperaturen samtidig var nede omkring minus seks til minus otte grader, var der ifølge Tenna Olsen ikke meget hjælp at hente i vejsalt. Det var heller ikke muligt bare at skrabe isen væk.

- Vi bruger gummiskær på sneplovene, og det kan ikke skrabe isen af. Hvis vi i stedet brugte sneplove med stålskær, ville vi skrælle både de hvide striber og asfalt af vejen og i værste fald tage kloakdæksler med op, fortalte Tenna Olsen til Århus Stiftstidende.

De isklædte veje fik flere dage i træk politiet til at fraråde unødvendig udkørsel. Det fik også bybusserne til at blive i garagen, og dermed var gode råd dyre for pendlerne.

Århus Stiftstidende har derfor også spurgt Midttrafik, der står for de gule og blå busser og Letbanen, om man kan få pengene tilbage for den offentlige transport, der aldrig dukkede op.

- Kunder med pendlerkort, ungdomskort og pensionistkort, som alle er forudbetalte månedskort, kan få refusion i form af pendlerklip, lød svaret til avisen fra Midttrafik.

Midttrafiks refusion gives efter bestemte regler, som fremgår af selskabets hjemmeside, og Midttrafik fortæller, at refusionen gives i form af pendlerklip med samme antal zoner, som pendlerkortet er udstedt til, skriver Stiften.

Én ulykke kommer sjældent alene, og tre konkurser blandt samarbejdspartnere har spredt sig som en dominoeffekt til entreprenørfirmaet TE27 - et datterselskab til ejendomsudviklingskoncernen 1927 Estate fra Risskov.

Brik efter brik er væltet, og nu tipper den sidste også for TE27, der kort før årsskiftet blev begæret konkurs. Konkursbegæringen er resultatet af tre kaotiske byggeprojekter på Sjælland, der sammenlagt ender med at give et tab på 70-80 millioner kroner, fortæller Martin Thingstrup Odgaard, direktør i TE27 og partner i 1927 Estate.

- Vi kan se, at der ikke er penge til at betale kreditorerne tilbage, så det er direktionens klare opfattelse, at det ikke var forsvarligt at videreføre driften, siger Martin Thingstrup Odgaard.

Han og TE27 har i en årrække arbejdet på at opføre op mod i alt 600 boliger i Ballerup Kommune og Vallensbæk Kommune, men byggerierne har været plaget af forsinkelser og ekstraomkostninger, fordi først den ene, så den anden og til sidst også den tredje entreprenør gik konkurs undervejs i processen.

- Det er ren kaos, når en samarbejdspartner og entreprenør går konkurs. Pludselig står du tilbage med et byggeri, der skal færdiggøres, men du skal til at entrere tømrere, murere og stå for at udbedre fejl i byggeriet, mens du samtidig står i en dårlig forhandlingssituation. Det har betydet, at der er sket en markant fordyrelse, siger Martin Thingstrup Odgaard.

Før sin konkurs nåede TE27 faktisk at færdiggøre to ud af tre byggeprojekter og aflevere dem til en slutinvestor. Ifølge virksomhedens seneste regnskab for regnskabsåret 2021/2022 lå man dengang inde med en projektbeholdning på næsten en halv milliard kroner, men trods afleveringerne af to byggeprojekter har indtægterne derfra ikke været nok til at lappe hullerne i TE27's økonomi.

- Det er rigtigt, at der også er kommet penge ind, men alt i alt lider vi et tab i regnskabsåret 2022/23. Vi indgår aftaler med slutkøberne, hvor der ikke er taget højde for, at vores entreprenører går konkurs, siger Martin Thingstrup Odgaard.

Det er ingen hemmelighed, at byggebranchen er ramt af mange konkurser. Skulle I have taget andre forholdsregler, så I bedre kunne have håndteret samarbejdspartnernes konkurser?

- Jeg ved ikke, hvad vi ellers kunne have gjort. Det er nemt at være bagklog, og kunne man have gjort nogle dispositioner om, havde vi sikkert gjort det, men vi tog os de sikkerheder, vi nu engang kunne, siger Martin Thingstrup Odgaard.

Det er nu op til Morten Moltke Nygaard fra advokatfirmaet Rödstenen at opgøre konkursboet i TE27. Trods gentagne forsøg har det ikke været muligt for Århus Stiftstidende at træffe kuratoren.

Men selvom tabet på mellem 70-80 millioner kroner i det konkursramte datterselskab TE27 vil sætte sine spor i 1927 Estates snarlige koncernregnskab for 2022/23, så vælter det ikke ejendomsudviklerne fra Risskov.

Men af skade bliver man klog, og de konkursramte byggeprojekter på Sjælland har vist, at man skal være overordentligt forsigtig, hvis ikke det hele skal brase sammen som et dårligt spil Klodsmajor.

- Jeg bliver nødt til at tale mere sammen med direktørerne for de andre selskaber i koncernen, før jeg kan sige, hvad TE27's konkurs får for 1927 Estate. Som så mange andre aktører i branchen er det klart, at vi er meget forsigtige, men jeg kan sige så meget som, at det ikke sætter en stopper for vores andre projekter, siger Martin Thingstrup Odgaard.

- Nej, vi skal ud og indhente noget af det tabte nu.

Nogle af de mest prominente projekter, som ejendomsudviklerne har i pipelinen, er planerne om at udvikle området ved Store Ravnsbjerg i Viby med op mod 1.700 nye boliger bestående af lejligheder, rækkehuse og tiny houses.

Samtidig indgår 1927 Estate i et samarbejde med DSB, der på sigt skal forvandle op mod 300.000 kvadratmeter nedlagt baneareal i Aarhus til blandede boliger og grønne områder.