Det går mod bedre tider, hvad angår vejret.

Sommer og sol skulle gerne tage over for regn og rusk, og dermed kan diget langs Risskovs kyst forhåbentlig se frem til en periode uden de helt store prøvelser.

Det giver dog næppe bestyrelsen i Digelaget Vejlby Fed tid til at smække fødderne i sandet og nyde vejret helt uden at skulle forholde sig til bolværkets fremtid.

Løbende bliver digets højde og drøjde diskuteret, og senest blev der på et velbesøgt klimaborgermøde rettet skarp kritik af netop digelaget og dets beføjelser.

Digelaget kan ikke en skid, sagde en tilhører på mødet, mens der også blev argumenteret for, at digelaget en gang for alle burde overdrage ansvaret til Aarhus Kommune.

De kritiske svadaer er også denne gang nået frem til digelagets formand Steffen Bornhøft, og han har nu sendt bolden videre til kommunen.

I et brev sendt på bagkant af klimamødet på Strandskolen skriver formanden, ”at det vil være gavnligt for det videre arbejde, hvis kommunen melder klart ud”.

Er det realistisk at få kommunen til at overtage diget og ansvaret for at holde bugten for døren, eller er det ikke?

- Vi vil meget gerne have en afklaring fra kommunen, siger Steffen Bornhøft.

Som det er i dag, er det den enkelte vejforening i samarbejde digelaget, der har mandat til at forhøje diget eller på anden vis forstærke den forsvarende vold. Men det ansvar kan altså overgå til kommunen ved det, der på jurasprog hedder et Kapitel 1a-projekt.

Det står skrevet i Kystbeskyttelsesloven, at ”kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der ved en kyst skal udføres anlæg eller træffes andre foranstaltninger til beskyttelse af flere ejendomme mod oversvømmelse eller den nedbrydende virkning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet”.

Kommunen kan selv tage initiativ, eller det kan ske på baggrund af en anmodning fra private.

Uanset hvordan sådan en proces starter, kræver det en længere kommunal og demokratisk behandling, som også indebærer en tur i høring, inden det skal forbi politikerne i byrådet.

Det er altså ikke sådan, at digelaget en dag kan troppe op på rådhuset og give afkald på diget, ligesom kommunen eller politikerne ikke bare kan banke på døren og snuppe ansvaret.

I sin henvendelse til kommunen kommer Steffen Bornhøft ikke med en anmodning til kommunen og politikerne om at overtage digelaget eller trumfe en beslutning om et højere dige igennem. Han har blot bedt om en afklaring af, om det overhovedet er et realistisk scenarie.

Det har han gjort, selvom han egentlig ikke mener, at der bør være en diskussion om privat og kommunalt digelag. I første omgang skal man afklare, hvad der præcist skal til for at holde vandet ude af villavejene, påpeger formanden.

Han mener ikke, at diget bør have hovedrollen i snakken om Risskovs våde trusler. Med et højtstående grundvand, skybrud og Egåen in mente er det ikke diget, der udgør den største trussel lige nu, forklarer Steffen Bornhøft.

- Folk har en opfattelse af, at bliver diget højere, vil alting være i orden. Måske er de ikke tilstrækkeligt informeret om det, og så bliver det nemt og håndgribeligt at sige, at diget selvfølgelig skal være højere, siger han.

Kan de ikke have ret, og kan det ikke være jer i digelaget, der tager fejl, når I vælger ikke at forhøje diget?

- Jo, det kan jeg ikke garantere. Der bliver også løbende arbejdet med at forstærke og renovere diget. Men jeg synes bare ikke, der er fakta og prognoser, som siger, at lige nu og her er digets højde et væsentligt problem. Jeg er godt klar over, at der skal ske noget med diget indenfor 20-30 år, men det er bare ikke det problem, der står først for, siger han og henviser til, at kloakvand stod i folks kældre i efteråret.

Kan man ikke have fokus på løsninger på problemet med grundvand i et spor og så kigge på diget og forhøje det i et andet?

- Det kunne man godt, og derfor arbejder vi på at styrke strækningen fra Fortevej til Strandvænget, da der hen over vinteren har været erosion af diget i forskellig grad. Men vi kommer ikke uden om, at tingene hænger sammen. For eksempel skal vi have gjort noget ved sluseanlægget, for bliver det ikke forhøjet, nytter det ikke at forhøje diget. Så løber vandet bare ind derude. Der skal samarbejdes og snakkes om, hvilken rækkefølge tingene skal gøres i, siger Steffen Bornhøft.

Han ser derfor frem til, at kommunen er færdige med det formodningsprojekt, der lige nu er i gang, og som kortlægger udfordringerne og kigger på mulige løsninger.

Om han vil det eller ej, er diget noget af det i Risskovs bastion mod oversvømmelser, der møder lokale bekymringer.

Vil du være klar til at overlade ansvaret til kommunen, hvis kommunen vil overtage diget?

- Ja, det ville jeg. Hvis det er det, der skal til, vil jeg da ikke modarbejde det. Men jeg skal tilbage og spørge vores medlemmer om, hvordan de forholder sig til det først. Vi kan konstatere, at mere end 80 procent af vejene er med i digelaget, og det tolker vi som om, at de er nogenlunde tilfredse med sådan, som det kører nu.

- Og det at anføre, at digelaget ”ikke kan en skid”, er ganske udokumenteret og ukorrekt. Der er en meget stor vilje hos vejforeningerne til at bakke op om reparation af diget, som vi nu skal gøre hen over sommeren, siger Steffen Bornhøft.

I november sidste år opstod en sprække i digelaget. Prins Knuds Vej meldte sig ud af foreningen, fordi vejforeningen ikke mente, at diget var fremtidssikret.

En påstand som i øvrigt blev afvist af Steffen Bornhøft.

Men uenighed og udmeldelser er et eksempel på noget af det, man vil kunne undgå ved i offentligt digelag. Her vil der være tinglyst medlemspligt, og det økonomiske bidrag til laget vil ske via ejendomsskatten.

Kommunen vil samtidig kunne stille kommunal lånegaranti, hvilket kan være gunstigt, hvis diget for alvor skal forstærkes.

Men vil den så overtage, kommunen?

I et svar fra forvaltningen til Steffen Bornhøft, som RisskovLIV har fået aktindsigt i, står der:

”Skulle vi blive anmodet om at påbegynde et kommunalt fællesprojekt, er kommunen lovmæssigt forpligtiget til at foretage et par indledende skridt iht. Kystbeskyttelsesloven.”

Samtidig bliver det nævnt, at en stor fælles organisering kan komme på tale.

”Forslaget om og muligheden for et stort ’klimalag’ eller ’vandlag’ indgår i formodningsprojektet for Egå-Vejlby Fed-Risskov som et element, der skal undersøges nærmere, da det måske kan være en meningsfuld fremtidig organisering ift. nytteprincip og partsfordeling. Ved oprettelse af sådan et ’vandlag’, der dækker alle grundejere, vil kommunen selvfølgelig arbejde for en bred repræsentation og involvering af alle grundejere.”

Der kan altså meget vel blive tale om mere kommunalt engagement i en eller anden grad i fremtiden, og står det til Venstres Gert Bjerregaard, så bør kommunen række en arm ud til lokalområdet.

Han sidder i Teknisk Udvalg, og han var med på klimaborgermødet.

- Helt overordnet er jeg af den opfattelse, at det er et privat anliggende. Jeg synes så, at vi som kommune bør sætte os sammen med digelag og lodsejere og sikre, at det her bliver et frugtbart samarbejde. Vi skal være med til at hjælpe og samle indsatsen, så vi får et fælles træk mod at sikre imod fremtidens mere ekstreme vejrforhold.

- Det, at vi som kommune kommer med en fremstrakt arm, som jeg lægger op til, skal gøre, at man tager nogle ting i opløbet, så vi sikrer, at alle kan være trygge, siger han.

De råber op, prøver at overdøve de larmende busser og susende biler.

De forsøger at nå ind til politikerne og få dem til at gøre noget ved det store problem, de hver eneste dag må lægge øre til: Støjen fra Grenåvej.

Lige nu er der åbent for høringssvar til Aarhus Kommunens kommende støjhandlingsplan, og her er der tikket adskillige svar ind fra beboere i området omkring Grenåvej.

En af dem, der har givet sin mening til kende, er Inge Vandbæk, der med sin mand bor på Ålykkevej og har hovedvejen i baghaven.

- Da vi købte huset i 1996, vidste vi godt, at Grenåvej var der, og at vejen ikke ville blive flyttet, men allerede dengang var det på tegnebrættet at gøre mere ved støjen, siger hun til RisskovLIV.

Siden har hun kunnet se, hvordan det beskedne, bevoksede plankeværk ud mod vejen har været chanceløst imod den tiltagende trafiklarm.

- Vi har hele tiden den der summen af biler, der kører hen over asfalten. Vi har den også om natten, og det er tydeligt, at der bliver kørt hurtigere om natten, så nætterne er også blevet værre, siger hun.

Hendes bøn til kommunens kommende indsats mod trafikstøj er derfor ganske klar:

”Ønsker bare at kunne sove en hel nat uden alt for meget bilstøj. Ved godt, at vi købte hus ud til Grenåvej, men hegn og støjdæmpende asfalt kunne måske gøre vores sidste år på Ålykkevej bedre”, skriver hun i sit høringssvar.

Og parret på Ålykkevej er som nævnt langt fra alene om at have den summende trafikåre som en plagsom nabo.

Indtil nu er der indsendt 16 høringssvar, som koncentrerer sig om Grenåvej, og særligt det udmanøvrerede plankeværk går igen.

”Støjhegnet er jo slet ikke tidssvarende. For det første er der ingen lydisolering i det. Derudover er det ikke særligt højt”.

Sådan bliver der skrevet i et af de øvrige høringssvar, mens der i et andet står:

”Støjværnet på denne strækning er et meget gammelt og rådnet plankeværk, som ikke på nogen måde lever op til den mængde af trafik og Grenåvejs størrelse/kørte hastighed. Plankeværket bør omgående udskiftes til en reel støjskærm”.

Støj er ikke bare træls og søvnforstyrrende. Det kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser. Blandt andet peger undersøgelser på, at der er sammenhæng mellem støj og øget risiko for hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og brystkræft.

Miljøstyrelsens vejledende grænse for trafikstøj i boligområder ligger derfor på 58 decibel.

- Hvis vi går ud og måler, hvor mange decibel der er i haven, så er det helt sikkert over det, der må være, siger Inge Vandbæk.

Det er et gæt. Men hun har ret.

Den seneste kortlægning af støj fra veje viser, at huset på Ålykkevej ligger i den orange zone, hvor støjniveauet ligger mellem 58 og 63 decibel.

Det samme gælder de øvrige huse, der ligger op til Grenåvej. Flere steder er støjen målt til at være endnu højere.

Med støjhandlingsplanen har Aarhus Kommune i sinde at bekæmpe problemet og skrue ned for støjen på en lang række strækninger.

Blandt andet skal der arbejdes endnu mere med støjgunstige belægninger, som ifølge Miljøstyrelsens analyser er den foranstaltning, der umiddelbart giver den største effekt i forhold til omkostningerne, skriver Aarhus Kommune i oplægget til Støjhandlingsplanen.

Den lyddæmpende asfalt ligger allerede på flere af de store kommunale veje, men særligt på Grenåvej er der et hul i vejnettet. For eksempel er det ikke den type belægning, der er ud for Inge Vandbæks have.

Kommunen lægger også op til, at der skal gøres mere ud af støjskærme, som ifølge kommunens oplæg kan give en reducering i støj på 10-12 decibel.

Også ved at rykke på selve trafikken kan der findes reduceringer i lydniveauet. Blandt andet kan en nedsat hastighed fra 50 til 40 kilometer i timen skære et par decibel af støjen.

Præcist hvad der skal ske, hvor henne og hvornår er ikke udpenslet i Støjhandlingsplanen, men med de mange høringssvar fra 8240 er beslutningstagerne i hvert fald informeret om særligt ønskerne for Grenåvej.

Der er høringsfrist 21. april, og du kan komme med dit bidrag ved at klikke her.

Både næse og mund røg på gulvet på stribe, da priserne for de nye almene boliger i det gamle psykiatriske hospital i Risskov blev præsenteret.

En toværelses lejlighed på 88 kvadratmeter for 13.000 kroner om måneden eller en etværelses på 72 kvadratmeter for 11.000.

Sådan lyder priserne på enkelte af lejemålene, og det fik tidligere på året flere til at tabe kæberne, måbe og ryste på hovederne.

Men det er tilsyneladende langt fra alle, der synes, at huslejen på de nye lejligheder er helt i skoven.

- Vi er i gang med at udbyde lejlighederne i mindre klumper, og vi har allerede lukket de første fem kontrakter her et halvt år i forvejen. Og så har vi cirka 500 på venteliste, siger Morten Homann, der er direktør i Arbejdernes Andels Boligforening, AAB, som siden 2019 har haft nøglerne til den tidligere anstalt.

Til oktober skal arbejdet med at forvandle stedet fra helbredelsesinstitution til 231 almene boliger efter planen være overstået. Det er ikke ligefrem et stykke arbejde, Morten Homann har stor erfaring med, og derfor vidste han ikke helt, hvor stor interesse han kunne tilladelse sig at forvente.

- Jeg har aldrig prøvet at udleje et ombygget psykiatrisk hospital før, men jeg kan sige, at interessen her er langt større end normalt, og når folk et halvt år i forvejen har sagt, at de vil flytte ind til efteråret, så er det ganske udmærket, synes jeg.

Han understreger samtidig, at de fleste af boligerne har ”meget mere almindelige arealer, rumdelinger og huslejer”.

Ifølge tal for Landsbybyggefondes Huslejestatistik var den gennemsnitlige årlige kvadratmeterpris for almene boliger i Aarhus i 2023 914 kroner. De dyreste lejligheder i det gamle psykiatriske hospital har en pris, der er cirka dobbelt så høj.

Men der er ikke tale om en grisk udlejer, som fylder lommerne med guld, når der hver måned tikker 13.000 kroner ind for en toværelses lejlighed i Bindesbøll Byen.

Huslejen i almene boliger skal matche udgifterne, og i det her tilfælde er prisen endt, hvor den er, fordi det har været en dyr operation at omdanne de historiske omgivelser til lejligheder.

Bygningen, der i 1850’erne åbnede under navnet Nørrejydske Helbredelsesanstalt for Sindssyge, er fredet, og det sætter strikse krav til, hvordan den må behandles.

Det gør også, at stort set ingen af de 231 boliger er ens. Det har sin charme, men det kan også få den betydning, at 500 på venteliste ikke er nok til at tænde de røde lygter.

- Vi kan ikke sige, at alle på ventelisten passer til lige den bolig, de bliver præsenteret for. Det ved man først, når man har set den, og det kan være, at nogen siger, at lige præcis den indretning ikke passer, siger Morten Homann.

Han er dog fortrøstningsfuld, og han forventer, at der bliver fuldt hus i løbet af efteråret.

- Jeg vil ikke være kæphøj og sige, at nu lejer det bare sig selv ud, men med 500 på venteliste er der da noget at arbejde med. Og bliver det hele ikke lejet ud til 1. oktober, tror jeg, at det bliver det kort derefter.

Den 25. april kan du høre meget mere om boligerne, når AAB inviterer til åbent hus.

Hvor skal du tage de små med hen, når udsigten fra den faste gynge er ved at blive for kedelig, og når den vanlige rutsjebane ikke længere giver det samme sus?

Michael Frederiksen har tre forslag.

Få har flere legepladser under bæltet end ham og hans tre børn. De har besøgt mellem 150 og 200 legepladser, og på deres Instagram-profil Børnenes Aarhus følger mere end 5.500 med, når familien anmelder alverdens aktiviteter for børnefamilier.

RisskovLIV har spurgt den ukronede legepladsekspert om hans bud på de bedste steder at tage hen i Risskov.

- For vores vedkommende er den bedste legeplads den, hvor vi er sammen som familie. Mine drenge på 10 og 12 år er mere til det vilde, hvor de kan hoppe og klatre rundt. Min datter på to år er mere til gynger, dog er de større rutsjebaner begyndt at sige hende noget.

- Derfor er nedenstående bud et par bud, der skulle dække de fleste behov, siger Michael Frederiksen.

Han har valgt legepladserne i vuggestuer og børnehaver fra.

- Da det ikke er altid, at de har åbent i weekenden, er de nedenstående tre eksempler på legepladser, der er gode og tilgængelige, siger han.

Ikonisk, særegen og evigt imponerende.

Der er ikke blevet sparet på hverken superlativer eller millioner på købsprisen i salgsannoncen for Aarhus' i skrivende stund dyreste ejendom på boligmarkedet - Strandvænget 13 ved vandkanten i Risskov, der nu er sat til salg for 42.000.000 kroner hos Lokalt Liebhaveri.

Et tårnhøjt beløb, der kan give ejendommen en podieplads som Aarhus' næstdyreste bolig. Nogensinde.

Men så får man altså også et regulært tårn med i prisen.

For den 272 kvadratmeter store villa er ikke noget ordinært hus. Det er nok snarere det tætteste, som folk uden blåt blod i årerne kommer på at erhverve sig et slot, et chateau, i Aarhus Kommune.

Som Lokalt Liebhaveri så malerisk skriver:

"Optimale rammer på en optimal beliggenhed. Er det for meget at forlange? Ikke her for enden af ikoniske Strandvænget i Risskov, hvor dette lige så ikoniske lille ”château” ligger med have til vandkanten og en evigt imponerende udsigt. 

"Den historiske ejendom fra 1916 er gennemrenoveret med stor respekt for det oprindelige franske udtryk, den iboende atmosfære og den kvalitet, som hører hjemme her"

Men forlader man lige elfenbenstårnet for en stund, så er et strandvejsslot med direkte nedgang til stranden, udsigt til skylinen på Aarhus Ø samt stukkatur fra ejendommens opførsel i 1916 for meget at forlange for de fleste.

Det koster spidsen af en jetjager. Og det er lidt sjovt, for sådan én havde husets sælger, Jacob Møller, i ramme alvor stående i sin virksomhed Kiloo Games, da spilstudiet havde til huse i Bülowsgade på Frederiksbjerg.

Herfra har brødreparret Jacob og Simon Møller tjent millioner og atter millioner på at udvikle spillet Subway Surfers, der sidste slog rekorden som det mest populære mobilspil med mere end fire milliarder downloads verden over.

Alligevel lukkede Kiloo Games sidste år efter et fejlslagent forsøg på at skaffe investorer.

Kunne hussalget så være udtryk for, at Risskov-rigmandens penge er ved at slippe op?

Det har Århus Stiftstidende forsøgt at spørge Jacob Møller om, men det har ikke været muligt at få en kommentar fra chateauets ejer.

Vi kan dog konstatere, at Jacob Møller ikke selv har levet som konge i strandvejsslottet, som han via selskabet Mandalay Properties erhvervede sig i 2017 for 25 millioner kroner.

Spiludvikleren bor i stedet i et andet hus på Strandvænget i Risskov, mens han tidligere har udlejet villaen ved vandet - senest i maj sidste år.

Her kunne Mærsk- eller McKinsey-direktøren leje hele herligheden til en månedlig husleje på 60.000 kroner - svarende til 720.000 kroner for et års leje.

Ifølge en opgørelse fra Boligportal.dk var den skyhøje husleje nok til at gøre Strandvænget 13 til Aarhus' dyreste lejebolig til dato.

Men bliver palæets købspris på 42 millioner kroner realiseret, rækker det 'kun' til en andenplads på rekordlisten over Aarhus' største hushandler nogensinde.

I sommeren 2022 blæste en anden liebhaver-villa i Risskov, Ryvangs Allé 32, nemlig alle århusianske salgsrekorder herfra og til Langtbortistan med sin salgspris på 43.3 millioner kroner.

Men hver mand/kvinde sin smag. Hvor Ryvangs Allé 32 hører til typen af mere moderne 'klodser', der knopskyder i Risskov i disse år, står Strandvænget 13 i skærende kontrast med sit karakteristiske tårn og gammelfranske udtryk.

Generelt har det mediesky brødrepar bag Kiloo Games en ting for slotte med franske aner. Som Stiften tidligere har beskrevet, ejer bror Simon Møller nemlig også et slot i Trige Skov nord for Aarhus.

Det er opført som en 1:1 kopi af Tintin-figuren Kaptajn Haddocks familieslot, Møllenborg.

Bullshit, tænker du måske, men nej nej, den er skam god nok. Som der blandt andet stod i ansøgningen til kommunen, der gik forud for slotsbyggeriet:

"Arkitektonisk trækker Møllenborg Slot referencer til 1800-tallets klassicisme ved bl.a. Hack Kampmann (Marselisborg Slot, Aarhus Teater, Aarhus Toldbod) og C.F. Hansen (Christiansborg slotskirke, Københavns Metropolitanskole, Christiansminde), men også til det franske 1600-tals slot Chateau de Cheverny i Loir-et-Cher. Netop denne franske pragtbygning har ligget til grund for navnet Møllenborg, da den belgiske tegner Hergé brugte Chateau de Cheverny som forlæg til familien Haddocks familieslot i Tintin-universet."

ㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤ