Visualisering: Krabbe Vang Arkitekter

Nye butikker på vej

Der er rig mulighed for at få stillet sin sult på Nordre Strandvej, og nu ser det ud til, at der snart kan lægges endnu en ret på den attraktive stræknings menukort.

For mens arbejdet med nye butikslokaler ved den tidligere farvehandler og på hjørnet ved Bellevuehallerne allerede er godt i gang, har Aarhus Kommune givet tilladelse til endnu et butiksbyggeri.

Det er de lokale udviklere fra 1927 Estate, som har fået grønt lys til at gå i jorden med et projekt, der kan stå færdigt i løbet af næste år. Her bliver der i første omgang plads til tre butikslokaler, og ifølge 1927 Estate er der blandt andet interesse fra restauranter.

Og så skal det ellers handle om millioner. Nærmere bestemt 12,5 af slagsen. For 12,5 millioner er den pris, der lige nu er klistret på en villa på Fortebakken.

Her er der både god udsigt og pool i baghaven, men det er ikke det, der har fået blandt andre fællesrådet til at kaste et blik på villaen. Det er derimod beliggenheden på Fortebakken. For på den anden side af hækken ligger Risskov Skole, der jo som bekendt står foran en større udvidelse.

Det er en udvidelse, der står til at spise en betydelig bid af skolens grønne arealer, og derfor vil fællesrådet have undersøgt muligheden for at købe grunden og lade den smelte sammen med skolens matrikel.

For med små 1.300 kvadratmeter kan grunden, som fællesrådet påpeger, redde nogle af de udearealer, der står til at forsvinde med udvidelsen.

12,5 millioner kroner er også det beløb, som VSK håber at få ud af Aarhus Kommune. Fodboldklubben, der med sine mere end 1.500 medlemmer, er en af Jyllands største, trænger til nye gemakker. Vi er ikke stolte af faciliteterne, siger direktøren.

VSK er dog langt fra den eneste forening, der rækker ud efter kommunale anlægsmillioner. Alene i 8240 har foreninger søgt om mere end 40 millioner kroner.

God læselyst.

Billede af Christian Gnutzmann
Billede af skribentens underskrift Christian Gnutzmann Journalist
Byggeriet kan, hvis alt går vel, stå færdigt i løbet af 2025. Foto: Christian Gnutzmann

Nyt butiksprojekt på vej: Lokale udviklere har fået grønt lys til at gå i jorden ved strandvejen

1927 Estate har fået byggetilladelse til et projekt på Themsvej på hjørnet ved Nordre Strandvej. Fra udvikleren lyder det, at den nye bygning bliver med ’fleksibel indretning’, hvilket vil sige, at antallet af butikslokaler kan justeres.

I første omgang peger pilen mod tre lejemål, og der er ifølge 1927 Estate god interesse fra både butikker og restauranter.

Går alt efter planen, vil byggeriet være overstået i midten af næste år.

Tilladelsen er givet på trods af flere indsigelser fra de nærmeste naboer.

Der kan være både butikker og spisesteder på vej på Nordre Strandvej. Projektet møder flere bekymringer fra naboerne.

Man kan så småt begynde at ane de forskellige butikslokaler på matriklerne, der tidligere har huset en glarmester og en farvehandler.

For mens cyklister i øjeblikket må en tur ud på kørebanen på et lille stykke af Nordre Strandvej, er arbejdet med den lille butiksklynge ved siden af bageren godt i gang.

Det samme er tilfældet lidt længere henne ad strandvejen, hvor hjørnet ved Bellevuehallen nærmer sig et færdigt byggeri.

Og om ikke så længe, kan striben af byggeprojekter blive lidt længere.

For på støjskærmen ved Themsvej fortæller et banner, at her kan man leje lokaler. Det er lokaler, der lige nu kun eksisterer som skitser i en projektmappe, men som inden længe skal føres ud i virkeligheden.

1927 Estate, der ejer grunden, har for nylig fået byggetilladelse til at gå ombord i endnu et butiks-projekt på Nordre Strandvej.

”Det bliver et fantastisk projekt. Vi påbegynder hovedprojektet og afventer de fire ugers klagefrist, før vi i hvert fald går i jorden – vi håber at få støbt fundamentet, inden vinteren bliver for kold,”

Sådan svarer 1927 Estate på den byggetilladelse, der blev givet i midten af oktober. Det fremgår af materiale, som RisskovLIV har fået aktindsigt i.

Butikker og restauranter

Ifølge byggetilladelsen er der givet tilladelse til ”opførelse af erhvervsbygning i en etage med butikker, med et etageareal på 288 kvadratmeter”.

De nye kvadratmeter kommer til at ligge ud til Nordre Strandvej, og det skal opføres som en samlet bygning, som så kan tilpasses alt efter, hvor mange lejere der skal ind.

- Det er fleksible lejemål, hvor vi kan sætte vægge op indvendigt, så vi tilpasser lejernes ønsker, fortæller Martin Aamann Jessen, der er ejendomsudvikler hos 1927 Estate.

Sådan kan det inden længe komme til at se ud på Nordre Strandvej. Visualisering: Krabbe Vang Arkitekter

Lige nu er der lagt op til tre lejemål, og dem er der ifølge Martin Aamann Jessen god interesse for.

- Vi er i dialog med flere lejere, men der er ikke noget, der er underskrevet endnu. Det er butikker og restauranter, siger han.

Hvis alt går vel, går de lokale udviklere i jorden ved Themsvej i løbet af december. Derfra går der cirka et halvt år til, at de nye butikslokaler står klar til indflytning.

Bekymrede naboer

Selvom der tilsyneladende venter noget godt at sætte tænderne i, så virker det ikke til, at byggeriet på Themsvej udelukkende er en spiselig omgang for de nærmeste naboer.

I materialet, som RisskovLIV har fået indsigt i, fremgår det, at der i de omkringliggende villaer er bekymringer for gener i forbindelse med butiksbyggeriet.

Særligt frygter de nærmeste naboer, at flere butikker vil give flere biler på Themsvej, der ikke just er nogen stor vej. Blandt andet udtrykker en nabo ”stærk bekymring vedrørende etableringen af parkeringspladser på Themsvej” med henvisning til, at der i forbindelse med byggeriet skal laves fire parkeringspladser.

”Opførelse af yderligere fire parkeringspladser tæt på Themsvejs ind- og udkørsel vil forværre de eksisterende trafikale udfordringer, potentielt underminere den trafikale sikkerhed og bør derfor undgås,” skriver naboen i et høringssvar.

Hos en anden nabo er det udsigten til at få et nyt byggeri meget tæt på, der vækker bekymring.

”Vi vil hermed gøre indsigelse mod, at der opføres en bygning direkte i skel. Hvis der bygges et hus så tæt på skel, vil det skæmme området væsentligt, blandt andet i form af skygge gener, samt at området vil blive meget klemt og indelukket. Udover det rent æstetiske på grunden, vil en bygning så tæt på skel også resultere i øget brandfare, da en brand nemmere vil kunne sprede sig til bygninger på nabogrunden.”

Aarhus Kommune har vurderet, at der ikke vil være hverken indbliks- og eller skyggegener i forbindelse med at bygge i skel.

”Beliggenheden nordøst for naboejendommen medfører ikke væsentlige skyggegener på grund af solorienteringen, og der opstår ikke indbliksgener, idet der ikke er vinduer i bygningens facade i skel,” skriver kommunen i byggetilladelsen.

Samtidig oplyser 1927 Estate i et svar til naboernes høringssvar, at ”ejendommen er sikret med konstruktionsbrandtiltag,” som skal sikre, at der ikke opstår øget brandfare.

Hvad angår parkeringspladser og trafik, skriver kommunen i byggetilladelsen, at de fire pladser er vurderet som værende ”dækkende for butiksbygningen, idet der også er parallelle parkeringspladser på Nordre Strandvej ud for hele ejendommen vejskel.”


Rasmus Katholm er en af de forældre, der frygter for udearealerne på Risskov Skole. Fotos: Axel Schütt, Cobe, Christian Gnutzmann

Nabogrund til Risskov Skole er til salg: - Det bør undersøges, om et køb af den kan redde udearealer

Risskov Fællesråd har foreslået Aarhus Kommune at se på muligheden for at købe skolens nabogrund, som lige nu er til salg, og gøre grunden til en del af skolens areal.

Nabogrunden er små 1.300 kvadratmeter stor, og det er ifølge fællesrådet oplagt at undersøge muligheden for at sikre så mange udearealer som muligt.

Forslaget er dog ikke blevet til mere end et forslag, da det er politisk besluttet i Børn og Unge, at udvidelsen skal ske på skolens nuværende matrikel. Det ærgrer en af skolens forældre.

En grund på 1.300 kvadratmeter ved siden af Risskov Skole er til salg, men det er på trods af en opfordring fra flere lokale ikke på tale at købe den og lade den indgå i udvidelsen af skolen.

Når du er færdig med at nyde udsigten over Aarhusbugten fra husets førstesal, kan du hoppe i badetøflerne og traske ned ad trapperne til dit eget lille poolområde i haven.

Funkisvillaen på Fortebakken 36 kan få købelysten frem i mange med pengepungen i orden, men for Finn Støy, der sidder i Risskov Fællesråds bestyrelse, er det ikke muligheden for en dukkert i baghaven, der har fået ham til at kaste blikket på villaens til salg-skilt.

Det er derimod grunden størrelse og placering lige ved siden af Risskov Skoles matrikel.

For skolen skal udvides, og det kan meget vel blive det grønne areal mellem de nuværende skolebygninger og villaen på Fortebakken 36, der skal lægge jord til det nye bygninger. Uanset hvordan de nye bygninger vendes og drejes, vil udvidelse blive på bekostning af noget udeareal, men hvad hvis Aarhus Kommune slog til på nabogrunden?

- Vi har foreslået kommunen at overveje at købe grunden, for der ligger 1.300 kvadratmeter lige op til boldbanen, og det vil kunne aflaste på udearealer, siger Finn Støy.

Sådan ser et af de tre mulighedsstudier for udvidelsen af Risskov Skole ud, og det viser, hvordan de nye bygninger kan placeres på skolens grund. Visualisering: Cobe

Men som det ser ud lige nu, kommer det ikke på tale. Det er der to primære årsager til, lyder forklaringen fra forvaltningen.

For det første er det besluttet, at udvidelsen skal ske på skolens matrikel. For det andet vil det kræve en ny lokalplan, hvis villagrunden skal købes og tages i brug som en del af skolen, og det tager flere år at få sådan en gennemført.

Dermed er den ide altså lagt væk. RisskovLIV ville gerne have haft en kommentar fra Thomas Medom (SF), der er rådmand for Børn og Unge. Men han er ikke vendt tilbage på henvendelsen.

Huset på Fortebakken 36 koster 12,5 millioner kroner ifølge salgsannoncen hos Nybolig.

Lokalplan, lokalplan, lokalplan

Det vækker store bekymringer hos både forældre og lokalbefolkningen, at der er udsigt til markant færre udendørs kvadratmeter på skolen.

Derfor har forslagene til alternativer da også været mange. Nogle mere opfindsomme end andre. Men ofte støder ideerne på samme udfordring. Det kræver en ny lokalplan…

Kort: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur 2023

Sådan opfatter Rasmus Katholm det. Han har børn på Risskov Skole, og han frygter ligesom så mange andre for det aftryk, udvidelsen vil sætte.

- Embedsfolkene siger hele tiden ”lokalplan”, og jeg føler lidt, at der ikke er nogen, der har tid til at vente på sådan en. Men kunne man nu købe nabogrunden og så lade den proces køre i sit eget tempo, få en ny lokalplan, og så lave en park der om to år, så kunne det jo erstatte noget af boldbanen, siger han.

For han anerkender også, at det er på tide at komme videre med projektet. Elevtallet vokser, og det venter ikke på, at en ny skolebygning står klar.

- Lige nu synes jeg, at vi står imellem en sten og et hårdt sted i forhold til tiden, og jeg er i tvivl om, om vi kommer til at forsinke processen, og om det er i skolens interesse, siger Rasmus Katholm.

Det ligger fast, at byggeriet skal ske på den nuværende skolegrund, og at der skal bygges, så der er kapacitet til en femsporet skole. Foto: Ole Nielsen

Noget af det, der lige nu ’forsinker’ processen, er spørgsmålet om byggeriets højde. Den nuværende lokalplan siger meget klart, at der ikke må bygges højere end 12 meter.

Lige nu kigges der på, om der kan gives dispensation, så byggeriet kan blive højere og dermed bredde sig over færre af grundens kvadratmeter

Savner mere inddragelse

Der har tidligere været afviklet et større borgermøde om skolens fremtid, men det var inden, de såkaldte mulighedsstudier blev offentliggjort. Da de blev det, blev det tydeligt for mange, hvilket aftryk udvidelsen vil kunne få på skolens grønne områder.

Derfor så Rasmus Katholm gerne, at der blev inviteret til endnu et borgermøde. For han savner, at forældre, lokale og andre med interesse for udvidelsen får mulighed for at udfordre beslutningen om, at udvidelsen altså skal foregå på skolens grund.

- Der bliver snakket meget om åbenhed, men jeg vil gerne have mere åbenhed om mulighederne, om byggeriet overordnet set, om skoledistrikterne. Men det er ikke det, vi får. Jeg føler, at vi af politikerne får en lille sandkasse, vi kan pille i, siger han.

Foreninger fra Risskov har tilsammen søgt om mere end 40 millioner kroner til nye idræts- og fritidsfaciliteter. Foto: Christian Gnutzmann

Fodboldklub har søgt om millioner til nye rammer - men flere foreninger er ude efter de samme penge

VSK lægger ikke skjul på, at klubbens faciliteter ikke har den standard, de bør. Derfor har klubben søgt om 12,5 millioner kroner fra Aarhus Kommunes Anlægspulje til et nyt klubhus med alt, hvad det indebærer.

Projektet koster i alt 25 millioner kroner, og VSK’s direktør håber på kommunal opbakning, da det også tæller op hos de fonde, der også skal søges, lyder det.

Direktøren er dog fortrøstningsfuld i forhold til at finde pengene. Også selvom klubben formentlig ikke får hele beløbet, da klubben kun er en ud af mange foreninger, der har søgt om en bid af anlægspuljen.

Også Den Erhvervsdrivende Fond bag Bellevuehallerne har søgt om et stort millionbeløb.

- Vi er da ikke stolte af at byde vores medlemmer de her faciliteter, siger direktøren fra VSK, som drømmer om nye rammer for 25 millioner.

Klubhuset er med direktørens egne ord stort set ikke blevet malet eller renoveret i mere end 40 år.

Tiden har mere eller mindre stået stille i VSK’s indendørs gemakker i efterhånden et halvt århundrede. Og det står i skærende kontrast til det, der foregår et blødt vristspark derfra.

Her er Vejlby Stadion som bekendt under forvandling. Og når stjernestøvet fra det midlertidige Superligastadion har lagt sig, og når AGF er driblet tilbage til egen hule, så bliver Vejlby Stadion igen spillet i fødderne på VSK, der sammen med AGF’s kvinder overtager det nye, permanente stadion.

Men omklædningsrum, klubhus og så videre står ikke til en opgradering under den manøvre. Derfor arbejder VSK sammen med AGF Kvindefodbold på et projekt, der netop skal sikre de rammer, der skal til.

- Vi er da ikke stolte af at byde vores medlemmer de her faciliteter. Vi vil gerne skabe minder på banen, men vi vil lige så gerne skabe dem før og efter, men vi skal have rammerne til det, siger Jens Isbak, der er direktør i VSK.

Et nyt klubhus med det hele står til at koste 25 millioner kroner, og VSK håber blandt andet på økonomisk opbakning fra Aarhus Kommune.

- Det er vigtigt at få kommunen med som medspiller på det her projekt, og så skal vi snakke med fonde. Men fondene synes, vi står stærkere, hvis kommunen er villig til at støtte projektet, siger Jens Isbak.

’Mange bliver skuffede’

Fodboldklubben fra 8240 er blot en af talrige foreninger, der står med nye projekter og opgraderinger af faciliteterne på tegnebrættet og med hatten i hånden.

De venter på at finde ud af, om de får en bid af Aarhus Kommunes Anlægspulje, som netop bruges til at komme idræts- og fritidsfaciliteter til gode.

Men der er en bund i kommunens krukke med guld til nye faciliteter, og der er langt fra nok i kassen til, at der kan spyttes mønter efter alle projekter.

Det går fremad med at gøre Vejlby Stadion klar til at agere midlertidigt superligastadion. Foto: Ole Nielsen

Som udgangspunkt ligger der årligt 16 millioner kommunale kroner i Anlægspuljen.

Alene i Risskov er der søgt om i alt 46.142.656 kroner. Fordelt over hele kommunen er der ansøgninger om godt og vel 150 millioner. Med andre ord: Regnskabet går ikke op, og nogle må gå tomhændet tilbage til klublokalerne.

Det har rådmanden for området, Rabih Azad-Ahmad (R), allerede givet udtryk for.

- Vi kommer også i år til at skuffe mange af vores lokale ildsjæle med et afslag. Det er jeg rigtig ærgerlig over, sagde han ifølge Stiften på et møde med en række idrætsforeninger tidligere på efteråret.

Der kan dog lægges yderligere i puljen. I en 11-årig investeringsplan er der afsat 270 millioner kroner til idrætsfaciliteter og 70 millioner kroner til fritidsfaciliteter. Fra politisk side kan det besluttes at tage midler fra investeringsplanen til anlægspuljen.

To store Risskov-projekter

Sidste år endte Aarhus Kommune med at fordele i alt 58 millioner kroner, og i VSK skal de håbe på, at noget lignende bliver tilfældet i år, for klubben har søgt om 12,5 millioner kroner.

Men klubhus-drømmen bliver ikke sparket til hjørne, selvom VSK ikke får en anlægscheck på halvdelen af projektets økonomi.

- Det er mange penge, men vi mangler fællesskaberne, og jeg er fortrøstningsfuld. Og puljen er der også til næste år og året efter, siger Jens Isbak, som også fortæller, at projektet uanset hvad ikke kan begynde, før AGF’s herrer er rykket tilbage til Kongelunden.

- Vi kan ikke bygge, mens de er her, for vi kan ikke lægge et byggefelt midt i det hele. Så vi er lidt i venteposition, og så håber vi, at vi kan være dygtige til at få rejst de fonde, der skal til.

Også ved Bellevuehallerne er der søgt om en stor økonomisk indsprøjtning. Her er det den erhvervsdrivende fond bag hallerne, der gennem længere tid har arbejdet med at skabe et pulserende samlingspunkt ved Nordre Strandvej.

Sådan så skitserne til en potentiel udvidelse af Bellevuehallen ud, da projektgruppen bag senest præsenterede noget visuelt tilbage i sensommeren 2021. Illustration: C.F. Møller

Den Erhvervsdrivende Fond har søgt om 31,5 millioner kroner til blandt andet en ny hal, multihal og nye omklædningsfaciliteter. Projektet står til at koste 157 millioner kroner.

Mindre projekter

De to ovenstående ansøgninger står for langt størstedelen af det samlede ansøgte beløb fra 8240, men der er også en række mindre beløb i den pulje, som byrådet i sidste ende skal vælge projekter, det vil støtte, ud fra.

Det drejer sig om Risskov Tennisklub, der har søgt om 228.113 kroner til ’energirenovering af klubhuset’. Mollerup Golf Club søger om 343.267 kroner til ’etablering af egen vandboring’

Vejlby Risskov Hallen er også i puljen med et lidt større beløb. Her bliver der søgt om 1.211.258 kroner til ’istandsættelse af syv omklædningsrum’.

Aarhus Modelflyve Club ansøger om 113.625 kroner til ’etablering af ny pavillon, som skal fungere som foreningens klubhus’, mens Risskov Roklub beder om 179.393 kroner til ’renovering af omklædningsrum’.

Sidst men ikke mindst har spejderne fra 1. Risskov Drenge ansøgt om 55.000 kroner til et rafteskur.

Den seneste aktivitet på det lokale boligmarked byder på flere handler til tocifrede millionbeløb. Arkivfoto: Jens Thaysen

’Luksusvilla’ topper listen: Få det seneste overblik over det lokale boligmarked

Villaen på Rønnevej 4B er solgt for 17 millioner kroner, hvilket gør hushandlen til den største, der er kommet ud af Ritzaus Boligrobot i oktober.

Handlen er også blandt årets største i 8240, selvom der dog er langt op til den hidtidige rekordhandel for i år, hvor prisen lød på 34 millioner kroner.

Den seneste aktivitet på det lokale marked byder også på et par andre handler til tocifrede millionbeløb, og så er der også handlet en stribe boliger med priser på et markant lavere niveau.

Selvom en villa er blevet handlet for 17 millioner, er der fortsat et stykke vej op til dette års foreløbige rekordhandel.

En serie af lovord blev af ejendomsmægleren kogt ned til at betegne villaen på Rønnevej 4B som en ’luksusvilla’.

Og det er svært at have ret mange indvindinger i mod, for som det er tilfældet med størstedelen af boligerne i villaens nabolag, så mangler der ikke noget. Her er der god plads både inde og ude, ligesom afstanden til vandet er kort.

Det smitter naturligvis også af på prisen, som landede på 17 millioner kroner. Det får huset til at toppe listen over de lokale bolighandler, der i løbet af den seneste måned er spyttet ud af Ritzaus Boligrobot.

Med de 17 millioner stempler handlen også ind blandt de største hushandler i 8240 i år. Beløbet er dog kun halvt så stort som det indtil nu dyreste hus i 2024. Det var Strandvænget 13, der for nylig blev solgt for 34 millioner kroner.

Rønnevej 4B er et af flere huse, som for nylig er solgt for et tocifret millionbeløb. Den seneste aktivitet på det lokale boligmarked har dog også budt på ejendomme til priser i helt andre klasser.

Få hele overblikket her:

Hesselvej 5 – 10.800.000 kroner

Valmuevej 13 – 7.000.000 kroner

Voldbjergvej 3 – 2.750.000 kroner

Broagervej 8 – 4.850.000 kroner

Kantorparken 57 – 1.550.000 kroner

Themsvej 8 – 7.600.000 kroner

Villadsensvej 3 – 6.250.000 kroner

Prins Knuds Vej 23 – 11.225.000 kroner

Tværmarksvej 29 – 4.105.000 kroner

Knebelvej 1 – 5.550.000 kroner

Rønnevej 4B – 17.000.000 kroner

Tretommervej 43 – 7.400.000 kroner

Enebærvej 25 – 7.600.000 kroner

Baldrianvej 20 – 5.925.000 kroner

Kantorparken 61 – 1.650.000 kroner

Birkevej 9 – 9.300.000 kroner

Klintevej 28 – 5.025.000 kroner

Søndersøvej 31 – 3.600.000 kroner

Blåkærvej 1 – 6.000.000 kroner

Kantorparken 10 – 816.000 kroner

Tømmergrunden 22 – 5.075.000 kroner

Flintebakken 273 – 3.375.000 kroner

Jættehøjen 39 – 5.495.000 kroner


Det skal du også vide - kort nyt

Nyhedsoverblik: Sagen om øjenklinikken er sendt videre i systemet og mangler kun det sidste stempel

Her får du et overblik fra 8240.

ㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤ

På onsdag skal den nye lokalplan for Risskov Øjenklinik endeligt vedtages

risskov øjenklinik

Efter en tur i Magistraten, hvor der tilsyneladende ikke var de store indvendinger, er Lokalplan 1149 nu på byrådets dagsorden til endelig vedtagelse.

Det er den lokalplan, der giver grønt lys til omdannelse af grunden, hvor Risskov Øjenklinik i dag ligger. Her skal der opføres boliger og nye erhvervslokaler.

Der har i årevis været arbejdet på omdannelse af bygningen, som blandt andet er blevet kaldt en øjebæ og omtalt som en af strandvejens grimmeste.

Selvom der ikke er tale om noget stort byggeri, har sagen trukket stor interesse og tidligere i processen har modstanderne stået i kø. Planerne var for voldsomme, lød det blandt andet.

Siden er projektet skaleret ned i en mere spiselig størrelse, og ved seneste høringsrunde var kritikken mere eller mindre forsvundet helt.

Onsdag kan byrådet sætte det sidste stempel, vedtage lokalplanen og sætte punktum for en lokalplansag, der har været længe undervejs.

Flere penge på vej til folkehuset i Vejlby

Foto: Kim Haugaard

Folkehuset i Vejlby er udpeget som et af i alt seks såkaldte fyrtårne. Det er her, nye ideer, aktiviteter og modeller skal prøves af i forbindelse med udviklingen af kommunens folkehuse.

Til det har Nordea-fonden netop uddelt 15 millioner kroner, som altså skal bruges til de seks ’fyrtårne’, skriver Aarhus Kommune på kommunens hjemmeside.

Præcist hvad pengene skal bruges til, det fremgår ikke, men projektet skal gøre ”folkehusene endnu mere åbne og inviterende for borgere i lokalområdet.”

-Der er her tale om en revitalisering af folkehusene og ideen med folkehuse. De skal give et endnu større bidrag til fællesskab, aktivitet og dynamik - ja glæde - i Aarhus kommune. Pengene fra Nordea-fonden og de kommunale penge skal være med til at sikre dette, men vi borgere skal også bidrage gennem vores brug af folkehusene,” siger formanden for Ældrerådet Jan Radzewicz.

De 15 millioner fra Nordea-fonden lægges til de op imod 35 millioner kroner, som Aarhus Kommune selv bidrager med.

Hver anden bilist har svært ved at spotte de bløde trafikanter i mørket

Arkivfoto: Jens Thaysen

I regn, tåge og mørke kan det være svært for bilister at se cyklister og gående. I en undersøgelse lavet af Epinion for Rådet for Sikker Trafik fremgår det, at over halvdelen af de 974 tilfældigt udvalgte bilister har oplevet, at det i løbet af en periode på tre måneder er svært at spotte de bløde trafikanter.

Det bakkes op af tal fra Ulykkes Analyse Gruppen (UAG) ved Odense Universitetshospital, der generelt viser en stigning i mørkeulykker, jo ældre børnene bliver.

Generalsekretær i Børneulykkesfonden, Henriette Madsen, peger derfor på reflekser som noget, der bør være fastinventar, når man bevæger sig ud i trafikken.

- Vi tror på, at brugen af reflekser kan minimere antallet af trafikulykker i mørke. Generelt er forældre gode til at give børnene reflekser på overtøjet, men reflekser er ikke kun for børn, som i mindre grad end voksne bevæger sig ude i trafikken i mørke. Det er vigtigt, at forældre og større søskende er gode rollemodeller for deres børn og mindre søskende og også selv husker reflekserne, siger hun i en pressemeddelelse.