Motionscyklerne snurrer, og sveden pibler frem på panderne.

Der er gang i fitnesscenteret Fit og Sund på Ådalsvej ved Grenåvej.

Men i centerets baghave, på nabovejen Åmindevej, er det bekymrede blikke, der retter sig mod fitness-grunden.

Ikke fordi naboerne er trætte af Fit og Sund, men fordi en ny lokalplan kan være på vej, og den vil gøre det muligt for Tækker Group, som ejer grunden, at skifte fitness ud med 12 rækkehuse i to etager.

- Det er et højt boligbyggeri i et villakvarter, og det generer os, har formand for Grundejerforeningen Åmindevej, Birthe Svendsen, tidligere forklaret til RisskovLIV.

Lokalplanforslaget står til at skulle i høring i løbet af den kommende måneds tid, og ifølge kommunens tidsplan kan nye rammer for grunden være endeligt på plads i løbet af sommeren.

Men selvom en ny lokalplan bliver vedtaget, kan naboerne måske pakke de værste bekymringer væk. Det samme kan de brugere af Fit og Sund, som frygter for centerets lukning.

Tækker Groups boligprojekt er nemlig ikke plan A.

- Vi ønsker kun, at fitnesscenteret er i gang, og at det bliver på den lokalitet, så for os er boliger en plan B. For os er det en sikkerhed i forhold til, hvis fitnesscenteret skulle miste pusten eller sige, at her gider vi ikke være mere, så står vi ikke med en tom ejendom, som vi ikke har en alternativ anvendelse til, siger Rasmus Bach, der er salgs- og udlejningschef i Tækker Real Estate.

Også fra Fit og Sund er budskabet, at der ikke er grund til bekymring.

- Vi har en 10-årig lejekontrakt, som blev fornyet sidste år, så vi forbereder os ikke på, at vi skal noget andet. Jeg har fuld forståelse for, at Tækker Group vil sikre værdierne i ejendommen, men vores medlemmer skal ikke være bekymrede, siger Johnny Boilesen, der er medejer af centeret på Ådalsvej.

Aarhus Kommune modtog i midten af 2019 ansøgningen fra Tækker Group om en ny lokalplan for grunden på Ådalsvej.

Projektet mødte stor lokal modstand, og efter 61 høringssvar i den forudgående høring blev byggeplanerne skrumpet en smule.

Nu er projektet på vej i høring igen, og vi kan meget vel runde femårsdagen for modtagelsen af ansøgningen, før byrådet vedtager den nye lokalplan. Og det er netop den lange proces, der ifølge Rasmus Bach fik Tækker Group til i første omgang at lave en ansøgning.

- Den kommunale proces er meget lang, og kommer Fit og Sund en dag og siger, at de flytter om et halvt år, kan vi ikke nå at gøre noget som helst, siger udlejningschefen.

Der er en del omkostninger for jer forbundet med sådan et forslag blandt andet til arkitekttegninger af projektet – er det normalt at ansøge om en ny lokalplan, som i udgangspunktet ikke skal bruges?

- Vi har flere eksempler på, at vi gør det samme andre steder, og alternativet er dyrere, for hvis man ikke laver en langsigtet plan og kommer til at stå med en tom ejendom, så går det galt. Men vi har ingen planer om at stoppe samarbejdet med fitnesscenteret eller om at rive bygningen ned, siger Rasmus Bach.

Så hvis I senere i år står med en ny lokalplan, kommer I ikke til at bygge boliger på Ådalsvej?

- Så lægger vi lokalplanen i skuffen, og så støver vi den af, hvis Fit og Sund meddeler os, at de ikke vil mere. Vi er glade, så længe bygningen er udlejet. Men der kan jo ske alt muligt, og det vil være ærgerligt at stå med en tom ejendom og ikke kunne finde en ny erhvervslejer.

Den udmelding bliver velmodtaget på Åmindevej, og formanden for grundejerforeningen Birthe Svendsen håber, at Tækker Group holder ord.

- Vi havde godt hørt om det her med den 10-årige lejekontrakt, men vi troede, at den var lagt på hylden, så det lyder da rigtig godt, siger hun.

Det betyder dog ikke, at Tækker Group skal forvente lutter opbakning i høringssvarene, når borgerne får mulighed for at komme med inputs og meninger til lokalplanforslaget.

- Vi vil stadig kæmpe imod projektet, det er helt sikkert, siger Birthe Svendsen.

To store isfugle pryder værkstedets bagvæg.

En svane og pandaer dækker en anden væg, mens en silhuet af Grønland byder velkommen i lokalet.

Flot ser det ud, og dekorationerne er mere end bare til pynt.

De står for at skabe god akustik i rummet, lidt som hvis man installerer Troldtekt-plader i loftet.

- Ambitionen er at tage noget, som verden har alt for meget af, det er støj og plastikaffald, og så transformere det til noget, verden ikke kan få nok af, og det er ro og dansk design, siger Mikkel Venge fra Risskov.

Han står bag virksomheden Venge, der laver de lydabsorberende silhuetter.

- Materialet kan jeg ikke tage æren for, det er der nogle andre, der har udviklet. Det er lavet af 75 procent genanvendt plastik, som bliver lavet til fibre og trykt til en plade, som så bliver skåret ud.

Dermed kan Mikkel Venge krydse af i de tre kasser, der danner grundlaget for virksomheden: Design, akustik og upcycling.

Uden for værkstedets dør står to paller med klassiske og ens akustikplader. De står i skarp kontrast til laksen og natsværmeren, som man finder indenfor døren.

- Jeg ser et stort potentiale i at forene akustik og æstetik og kombinere det med et miljømæssigt ansvar, siger Mikkel Venge.

Det æstetiske tager udgangspunkt i hans uddannelse som industriel designer, hvor han blandt andet har været ansat som designansvarlig for lydsystemer i biler hos Bang og Olufsen.

For en lille håndfuld år siden skulle der ske noget nyt, og en dag i datterens institution kom Mikkel Venge på ideen til virksomheden.

- De skulle give institutionens stuer nye navne, og det blev navne som guldsmeden og isfuglen. Jeg tilbød lederen at tegne og skære de her dyr, så børnene kunne kende forskel på stuerne, og her fandt jeg ud af, at der var nogle andre, som havde skåret logoer i det her materiale, siger Mikkel Venge.

Det blev startskuddet til tilværelsen som iværksætter, og siden 2020 har Mikkel Venge lavet dyr, logoer og silhuetter som akustikpaneler.

For nyligt skiftede virksomheden gear, da Mikkel Venge med fem lydabsorberende fugle under armen trådte ind i DR-programmet Løvens Hule.

I små 10 minutter kunne man i bedste sendetid se Mikkel Venge forsvare sig mod løvernes hug.

- Det at komme ind i Løvens Hule er grænseoverskridende af flere grunde. I timen op til sad jeg alene i et nøgent rum og kiggede ind i en hvid væg og ventede på, at det blev min tur.

- Da jeg kom ind, sad der nogle mennesker, som var meget fokuserede. Mens man bliver grillet af den ene, sidder de fire andre og gør sig klar. Det er virkelig skarpe mennesker, som er nået dertil af en grund, siger Mikkel Venge.

Risskov-løven Morten Larsen var imponeret over produkterne, men knapt så begejstret for Mikkel Venges brede målgruppe.

- Det tog ham cirka fire sekunder at sætte kniven ind, hvor det gjorde nas, siger Mikkel Venge.

Morten Larsen meldte sig ud, og det samme gjorde tre af de øvrige løver. Men heldigvis for Mikkel Venge, var Anne Stampe klar til at investere i Venge.

Hun tilbød 150.000 kroner for 10 procent af virksomheden. Det krævede ingen betænkningstid.

- Jeg kunne mærke, at jeg rigtig gerne ville arbejde med Anne. Der var god kemi, og jeg synes, hun repræsenterer nogle sympatiske værdier og taler om, at man som iværksætter godt kan leve af Redbull i en periode, men så skal der også ske noget andet, og man skal have et liv, siger Mikkel Venge.

De 10 minutter på skærmen gav Mikkel Venge en masse opmærksomhed, en investor og 150.000 kroner. Og så har det givet ham et hold, der kan hjælpe ham.

- Jeg kommer jo fra et univers, hvor man har sin rolle i en stor myretue, og hvor man giver tingene videre til den ene, som giver det videre til den næste. Min hjemmebane er design, og Anne er utrolig skarp på den del, der handler om at gøre en forretning rentabel.

- Hun har kunnet sætte mig op med de rigtige folk, så jeg synes, der er kommet et godt team omkring mig, siger Mikkel Venge.

Selvom han nu har fået en investering og et hold omkring sig, han kan trække på, er Mikkel Venge fortsat eneste mand i virksomheden. Han skal dog ikke bevæge sig ret langt uden for matriklen i 8240, før han finder hjælp.

- Risskov er et fantastisk sted at være, for der er så mange selvstændige, og jeg møder så mange mennesker til fodbold, gymnastik og forældremøder, som giver mig sparring og hepper på mig.

- Rigtig meget er indenfor rækkevidde, og der var ret mange, som fik vin af mig til jul, fordi de har arbejdet hårdt og hjulpet mig, siger Mikkel Venge.

Mere end en klub står der på et af de logoer, Mikkel Venge for nylig har færdiggjort. Det ligger ved siden af silhuetten af et fossil.

Fossilet kan man finde på virksomhedens hjemmeside. Dem bliver der produceret mange af. Logoet med teksten er speciallavet til bandet Folkeklubben.

Noget af det, løverne satte tænderne i, var, at Mikkel Venge ikke var klar i mæglet omkring, hvem der skal være virksomhedens primære kunder.

Er det Hr. og Fru Danmark, der skal have silhuetter af guldsmede, fugle og fossiler, er det virksomheder og brands, der skal have speciallavede logoer, eller er det kontorer, som skal have hjælp til at få styr på akustikken?

- Jeg fik høvl for, at jeg undersøger det meget bredt, men det er nok lidt min natur. Jeg afsøger, og så skal der selvfølgelig være en proces, hvor jeg udvælger og lukker ned, men jeg synes ikke helt, jeg er færdig med at finde ud af, hvad det her kan. Jeg kan stadig se mange steder, hvor det kan gå hen. Vi har et fedt setup, og nu skal vi ud og møde kunderne, siger Mikkel Venge.

Med pant for 738,50 kroner ville Chris Nielsen fra Risskov nok få ømme arme, hvis han skulle pante en dåse eller flaske ad gangen i det lokale supermarked.

Det behøver han heldigvis ikke. Han er kørt med en håndfuld sække fyldt med dåser til pantstationen på Lystrupvej, hvor han hælder sækkene ned i maskinen, der tæller for ham.

- Det fungerer rigtig godt, især hvis man har holdt en fest, og man har meget pant bagefter, siger han.

Han besøger pantstationen cirka en gang i måneden, anslår han. I sit hus i Risskov har han plads til at samle sammen i sække, som han kan køre ud på pantstationen på Lystrupvej.

- Vi har plads til at samle lidt til bunke, og så giver det bedre mening end at skulle ned til pantautomaten hver gang, siger Chris Nielsen, der samtidig bemærker, at pantautomaten nogle gange tager lidt lang tid om at tælle flaskerne.

Chris Nielsen er ikke den eneste, der samler til bunke og afleverer en stor mængde ved pantstationen den eftermiddag, og generelt er det svært at komme udenom, at pantstationen bliver brugt ret flittigt.

Mette Klint er presseansvarlig hos Dansk Retursystem. Hun har kigget på, hvor meget pant der er røget ned i gabet på den pant-tørstige station på Lystrupvej, og det er ikke så lidt.

Ved udgangen af februar ser pantstationen ud til at runde 25 millioner indleverede flasker og dåser, siden pantstationen åbnede 31. august 2022.

- Aarhus er en af de mere populære stationer, vi har. Derfor udvider vi også åbningstiderne fra fjerde marts, så man i hverdagene kan pante fra klokken syv og fra klokken otte i weekenderne. Det giver 19 timer mere i ugen at pante i, fortæller hun.

Pantstationens bemanding vil først møde ind fra klokken 10, så hvis uheldet er ude, kan der gå lidt tid, før nogen kan fikse det. Det er dog ikke noget, der skaber stor bekymring hos Dansk Retursystem.

- Vi har tillid til, at folk kun putter pantflasker og pantdåser i maskinen, siger Mette Klint og understreger:

- Pantstationen har en oppetid (hvor den kører, red.) på mellem 97 og 98 procent, så der har ikke været store problemer med driften indtil videre. Det kan være, at den ene sluse lukker, og det er jo ærgerligt, hvis det er den, man holder i kø til, men så virker den anden nok.

Det er svært at få maskinerne til at tælle hurtigere, end de gør nu, lyder det fra Mette Klint. Ifølge hende er det den nyeste teknologi, der er brugt i pantstationen.

- Når man er færdig med at putte flasker ned i lugen, kan man trykke på afslut, og så gør den det selv færdig. Det betyder så måske bare, at den næste kan komme til at vente lidt, siger hun.

Udover at man med de udvidede åbningstider i fremtiden har bedre mulighed for at komme uden for myldretiden, når der skal pantes, har Dansk Retursystem anlagt to spor, for at afvikle trafikken i pantkøen lidt hurtigere.

- Vi håber, at hvis folk holder de to baner, så vil det glide lidt lettere, siger Mette Klint.

Efter Chris Nielsen fra Risskov har pantet for 738,50 kroner, skal han vende hjem til sin bolig i Risskov.

Det betyder, at han rundt langs genbrugsstationen og så dreje til venstre ud på den befærdede Lystrupvej, hvor han skal krydse begge de travle vognbaner.

- Man kan godt komme til at vente lidt, siger han.

Det er ikke Dansk Retursystem, der har ansvaret for de kommunale veje, og hvor befærdede de er, konstaterer Mette Klint, som samtidig fremhæver en fordel ved pantstationens placering på Lystrupvej.

- Vi har på flere af pantstationerne rundt omkring i landet forsøgt at finde lokationer tæt på en genbrugsplads. Det giver god mening, at når folk alligevel skal på genbrugspladsen, kan de tage panten med, pointerer hun.

Det siger næsten sig selv, at der ikke er plads til samtlige borgere fra plejeboligerne på Hedevej i plejehjemmets fællessal.

For med 85 boliger og en sal til godt og vel 50 personer, går regnestykket ikke op.

Løsningen har indtil nu været turnusordning eller kreative lappeløsninger i sommerperioden med udendørstelte og åbne døre.

Derfor var det en længe ventet indstilling, der tidligere på ugen blev sendt videre fra Magistraten i retning af byrådets dagsorden.

Byggeriet af en ny samlingssal på 350 kvadratmeter med plads til 100 personer mangler nu blot den endelige godkendelse i byrådssalen.

- Det bliver dejligt at få noget, der er større, og det bliver et kæmpe gode for os at kunne tilbyde de samlinger og aktiviteter, vi gerne vil for vores borgere, siger forstander på Hedevej, Ann Carina Jespersen.

Hverken ønsket om en ny samlingssal eller beslutningen om at gøre noget ved problemet er nyt.

I efteråret 2020 blev det i forbindelse med budgetforligt for 2021 besluttet, at der skulle afsættes 9,5 millioner kroner til salen.

Nu skal pengene bruges, og det bliver endda muligt at sende lige i underkanten af en million kroner tilbage i kommunekassen, da byggeriet forventes at koste 8,65 millioner kroner.

Samlingssalen skal ikke kun bruges til arrangementer udelukkende for plejeboligernes borgere, der er også lagt op til ”samspil med det omgivende samfund og mulighed for at lave gode aktiviteter på tværs af generationerne”, som det står i indstillingen til politikerne.

ㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤ