En ung gut kaster sig ind over den usynlige linje. Ind bag ved keglen. Jublen bryder ud blandt klassekammeraterne.

Drengen har basket tennisbolden så langt væk, at han kunne nå hele vejen rundt om banen. En befrier.

Det er sommer, skoleåret lakker mod enden, der bliver spillet rundbold på det grønne areal foran Risskov Skole.

Men det er med at nyde det. For det trækker op til, at der bliver markant mindre grønt og væsentligt mere mursten på skolens matrikel i fremtiden.

Udvidelsen af Risskov Skole begynder så småt at tage form, og selvom der ikke er sat streger under en vej at gå, så bliver det svært at komme uden om, at store dele af skolens grønne arealer bliver inddraget til udvidelsen.

Og det vækker bekymring.

- Allerede i dag kan vi mærke, at der er pres på udearealerne. Det er intenst for børnene, for der er mange børn allevegne, og det er noget, de taler om. Vores børn er glade for at gå der, for det er en skidegod skole, men det er intenst i frikvartererne, siger Rasmus Katholm til RisskovLIV.

Han er far til to børn på skolen, og han er ikke overbevist om, at man er ved at ramme den rigtige løsning med de mulighedsstudier, der indtil nu er fremlagt.

- Man vil for altid have en skole stort set uden udearealer. Og hvad så hvis skolen vokser endnu mere? Vil man så bare fortsætte ned ad den sti? Det er da ikke en løsning, siger han.

Lige nu tygger forvaltningen og arbejdsgruppen på de mange tilbagemeldinger, der er kommet, efter tre mulighedsstudier blev præsenteret i april.

Står det til Rasmus Katholm bør man lægge blyanterne helt. Suge luft ind og gå tilbage.

- Jeg kunne godt tænke mig, at man gik helt tilbage og kiggede på, hvad det er, man har gang i her. Har man for eksempel overvejet at udskille overbygningen til en ny matrikel?

- Jeg ved godt, at det ikke er fedt. Der er bare ikke nogen gode løsninger, men i overbygningen er der flest, der er selvkørende og flest, der alligevel søger ind på andre skoler eller tager på efterskole, siger han.

Men den model har allerede været i spil, og den blev lagt til side. På skolens hjemmeside for udvidelsen kan man læse:

”Risskov Skoles ledelse har været inddraget i drøftelser og overvejelser omkring en satellitskole og har udtrykt et ønske om at forblive en samlet skole på én matrikel. Samtidig har det ikke været muligt at finde en grund, der kan give et bedre skoletilbud end at udbygge inden for skolens eksisterende matrikel.”

Der er altså ikke lagt op til, at de ældste kan udstationeres et andet sted i området for så at frigive noget af den eksisterende plads på Risskov Skole.

Det hører til sjældenhederne, at lokalbefolkningen foreslår, at et kommende byggeri skal være højere. Men det er blevet flittigt nævnt i forbindelse med udvidelsen af Risskov Skole.

Også i skolebestyrelsen har det været et tema.

- Vi er naturligvis bekymrede for udearealet, for der er ikke ret meget plads til børnene, og det har vi også taget med til styregruppen, der står for den nye tilbygning. Vi undrer os over, at det er lave bygninger, og at man ikke bygger mere i højden. Så kunne vi undgå at bruge alt det grønne areal, siger Pernille Hallum Lykkegaard, der er formand for skolebestyrelsen.

Skolens leder, Preben Stadsgaard Storm, har også tidligere til RisskovLIV udtalt, at et højere byggeri måske kunne være en del af løsningen.

- En af problemstillingerne er jo, at vi kun må bygge i 12 meters højde. Måtte vi bygge højere, kunne det løse en del, for så kunne vi fortætte det, sagde han til RisskovLIV, efter mulighedsstudierne blev præsenteret.

De 12 meter er lavere end den eksisterende hovedbygning, men det er den højde, de nuværende rammer tillader, og hvis der skal bygges højere, kræver det en ny lokalplan. Men det er ikke bare givet, at en eventuel anmodning om ny lokalplan vil stryge igennem systemet og samtidig ændre på rammerne for matriklen.

For selvom det er en skole og et kommunalt projekt, gælder de samme forskrifter, som hvis det var et privat projekt. Samtidig er skolebygningen bevaringsværdig i den næsthøjeste kategori, og der ligger villakvarterer omkring, hvor der skal tages højde for blandt andet indkigsgener.

Dermed er det ikke sagt, at der ikke kan startes en lokalplanproces op, og sker det, skal man formentlig forvente mindst to års behandling, før eventuelle nye rammer er på plads.

Heller ikke den lokale byrådspolitiker og medlem af Teknisk Udvalg Steffen Wich (S) er overbevist om, at de skitser, der lige nu er på bordet, viser den bedste løsning.

Han har selv børn på skolen og bor tæt på skolen. Og selvom han anerkender pladsudfordringen og det, at der skal bygges, så mener han, at en udvidelse på bekostning af det grønne areal på skolens østlige side er et skridt i den gale retning.

- Jeg synes, man skal holde sig væk fra boldbanen, for vi får aldrig, som i aldrig, det grønne åndehul tilbage igen, siger han.

I stedet foreslår han, at udvidelsen bliver koncentreret om den eksisterende hovedbygning.

- Det vil være naturligt at færdiggøre den bygning, siger han.

Samtidig peger han på muligheden for at bygge mod Skolesvinget. Og så foreslår han, at man kigger på den udbygning, der allerede er lavet mod øst mellem hovedbygningen og de omdiskuterede boldbaner.

- De kvadratmeter, man har fået her, er ikke optimale. I bund og grund bør man overveje at rive det ned og så bygge her.

Det kan blive en dyr vej at gå, og det kan måske også vise sig dyrere end de millioner, der er afsat i budgetforliget for 2023, men ifølge Steffen Wich er det afgørende, at der bliver bygget noget, som kan stå de næste 100 år.

- Jeg anerkender, at der skal bygges, men jeg koncentrerer mig om at bibeholde udearealerne, og så skal man måske bygge for de penge, man har nu, og måske skal man bygge lidt mindre og så vente med det sidste, siger han.

For nyligt blev en ny skoleprognose offentliggjort, og her bliver det vurderet, at Risskov Skole står til at få flere elever i fremtiden, end sidste års prognose spåede.

RisskovLIV har spurgt forvaltningen til, hvad den nyeste prognose får af indflydelse på udvidelsen, og her er svaret, at det endnu ikke er på plads, men at prognosen naturligvis indgår i det videre arbejde.

De foregående års prognoser har alle spået om flere elever, og samtidig er skolen ifølge hjemmesiden for udvidelsen allerede nu i underskud på lokaler.

I den nyeste prognose bliver elevtallet på Risskov Skole estimeret til at være 1.082 i 2029.

Holder prognoserne stik på samtlige af kommunens skoler, vil kun Skødstrup Skole være større end Risskov Skole i 2029

Hold kæft, dit hus er grimt, fik Tom Hermansen ofte at vide.

Hans ven boede på Jasminvej og drillede ham ofte med barndomshjemmet, som bestemt heller ikke var en arkitektonisk perle.

I 1987 flyttede Tom Hermansen med sin mor ind på Nordre Strandvej, hvor Risskov Øjenklinik i dag ligger. En bygning, der har suget triste titler til sig. Strandvejens grimmeste bygning og Øjebæen, er den blandt andet blevet kaldt.

- Jeg undrer mig over, at den bygning er udsat for så mange skældsord. Det har karakter af mobning. Men jeg morer mig mest af alt over det, siger Tom Hermansen.

Da han med sin mor flyttede ind, var det med Midtbank i stuetagen og to lejligheder i overetagen.

- Vi boede i den store med fire værelser, i den lille boede et ældre ægtepar. Lejligheden var meget slidt, da vi flyttede ind. Gamle, tunge vinduer, der ikke kunne åbnes, store brune skabe, og mørke væg-til-væg gulvtæpper. Min mor er sygeplejerske og havde kun få penge, men kunne lige skrabe nok sammen til at købe lejligheden, fortæller Tom Hermansen.

Med andre ord så var det tudegrimme barndomshjem ikke noget, der for alvor var værd at skrive hjem om. Ikke desto mindre, så er det lige nøjagtig det, Tom Hermansen har gjort.

Han flyttede siden til en anden adresse i Risskov, og for 15 år siden rykkede han til København. For nylig skrev han en kronik i Århus Stiftstidende om den omdiskuterede ejendom på Nordre Strandvej.

Helt herovre fra bemærker jeg de skældsord, der hæftes på min gamle lejlighed. Jeg ved ikke, om den bygning er så forfærdeligt meget grimmere end så mange andre af forstædernes huse, nye som gamle. Men der er jo tale om arkitektur-mobberi, skriver han blandt andet i sin kronik.

Helt derovre fra har han også kunnet konstatere, at planerne for bygningen nu er så langt, at de er sendt i høring. Det peger lige nu på, at bygningens ejer langt om længe får lov til at gennemføre et projekt, hvor øjebæen rives ned og erstattes af noget nyt.

Tom Hermansen fortæller til RisskovLIV, at han som sådan ikke har nogen holdning til, om bygningen bliver revet ned, forskønnet eller forbliver, som den er.

- Jeg peger måske bare på, at steder har betydning. I en verden, der roterer meget hurtigt, er det vigtigt at være forankret et sted. Så står man lidt bedre fast. Vi skal som samfund passe på, at vi ikke river alt ned, der dømmes grimt og skævt og mærkeligt. Det gælder ikke kun for bygninger, det gælder alting, ikke mindst mennesker, siger han.

Tom Hermansen kom til Risskov fra Hasle. Hans far var syg, og hans mor måtte flytte med børnene. Valget faldt på Risskov og Nordre Strandvej.

- Det var en stor kontrast at flytte de syv kilometer mod øst af Ringvejen. Jeg kom fra en relativt belastet del af byen til den mest velhavende. De venner, jeg fik, boede i store villaer. En af dem boede på Østre Skovvej. Hans værelse var på størrelse med vores lejlighed, og der var swimmingpool i haven. Jeg var bevidst om, at mit hjem var små-pinligt sammenlignet med de andres, og jeg pralede ikke ligefrem af min adresse, siger Tom Hermansen.

Men omvæltningen fra den vestlige del af Aarhus til Risskov har været med til at forme Tom Hermansen. Splittelsen er for evigt en del af mig, fortæller Tom Hermansen, som siden gik på Risskov Gymnasium og er blevet kunsthistoriker.

Han fortæller, at Risskov og særligt det Risskov, han boede i, stadig er en væsentlig del af hans identitet.

Med et barndomshjem tæt på psykiatrisk hospital blev Tom Hermansen med egne ord eksponeret for det skæve på en lærerig og ofte rørende måde

- Jeg romantiserer ikke psykisk sygdom, overhovedet. Men jeg oplevede, at der var plads til dem, der var syge, og at de var en del af vores hverdag. De er jo væk nu. De har det måske bedre i de tidssvarende faciliteter i Skejby, det ved jeg ikke noget om, men at hospitalet er væk, har gjort Risskov mere kedelig og konform. Jeg ser jo nok en bevægelse i tiden, der handler om, at alt skal være pænt og nydeligt og ordentligt. Dér er jeg så fortaler for, at det grimme også skal have en plads, siger han.

Der har været udtalt enighed om, at Øjenlægens Hus er noget skrammel af en bygning og ikke noget, der pynter på den ellers så populære Nordre Strandvej.

Alligevel har Tom Hermansens indlæg i Stiften fået masser af rosende ord på Facebook.

- Jeg vil tro, den kronik har fået reaktioner, fordi den handler om noget, vi alle er fælles om: at vokse op et bestemt sted. Jeg tror, mange kender til det at køre forbi gamle steder, man har boet, og lure ind over hækken. Det gør man for at komme i kontakt med den, man er, siger Tom Hermansen.

Der kommer jo nye lejligheder i det nye projekt – var det noget for dig, hvis du en dag skal tilbage til Risskov?

- En dag, jeg spadserede forbi Assistens Kirkegård på Nørrebro, tænkte jeg den lidt dramatiske tanke: Hvor skal jeg egentlig begraves, når jeg en dag dør? Det kunne jeg ikke svare på. Jeg havde jo forladt Aarhus, men følte mig ikke hjemme i København. Nu er årene gået, jeg taler stadig århusiansk, men mine børn hører til i København, og det gør jeg også.

Du kan læse hele Tom Hermansens kronik her.

Letbanen har sat kurs mod passagerrekord. Endnu en gang.

Sidste år hoppede tæt på 5,8 millioner mennesker ind og ud ad letbanens døre, og det var en stigning på 400.000 i forhold til året før.

Nye tal viser, at 2024 ser ud til at give de foregående rekord år baghjul. I årets første tre år har 176.000 flere end i tilsvarende periode sidste år brugt letbanen, og april i år blev letbanens bedste nogensinde målt på antallet af passagerer.

Også i Risskov vælger flere og flere letbanen til, når de skal fragtes rundt.

Torsøvej Station har siden 2019 mere end fordoblet passagertallet. Med 33.226 påstigere i årets første tre måneder er det kun Aarhus H og Lystrup, der overgår stoppet i det nybyggede boligkvarter på L1-strækningen.

- De høje passagertal skyldes ikke mindst den byudvikling, der er foregået langs letbanestrækningen. Vi kan for eksempel se på vores passagertællinger, at mange af de nye beboere i området ved Torsøvej vælger letbanen som transportform - måske som et grønt alternativ til bilen, har Midttrafiks planchef Henrik Juul Vestergaard tidligere forklaret om årsagen til stigningen fra stationen i Risskov.

På rute L1 ligger også stoppestederne ved Vestre Strandallé og Risskov Strandpark. De har i januar, februar og marts i år noteret sig for henholdsvis 21.310 og 7.489 påstigere. Det skriver Århus Stiftstidende.

Det kan virke paradoksalt, at Torsøvej Station klatrer så hurtigt op ad listen over de mest benyttede letbanestop, når stationen samtidig bliver omtalt som det mest umulige af alle stoppesteder.

Skal man krydse skinnerne, kræver det i dag, at man er i stand til at forcere de mange trappetrin. Der er intet alternativ. Ingen elevator, ingen rampe eller lignende.

Sådan har det været længe, og lige så længe er stationen blevet kritiseret for sin manglende tilgængelighed. Men måske bliver det snart ændret.

Og det tyder på, at løsningen bliver elevatortårne, som skal kobles på den nuværende bro. Det kan du læse mere om her.

Den århusianske iværksætter Jørgen Danielsen har inviteret Stiften til interview om hans orangeri ved Sjette Frederiks Kro i Riis Skov.

Orangeriet, som han i løbet af foråret 2024 har opført uden at have en byggetilladelse, og som Stiften har skrevet om flere gange.

Nu vil Jørgen Danielsen forklare sig.

- Jeg ved godt, at jeg skulle have søgt om tilladelse. Det er noget rigtigt pis, og jeg fortryder det 1.000 gange, siger han.

Hvordan kan du lave sådan en fodfejl?

- Jeg beklager. Hvor mange nætter har jeg ikke tænkt over det, siger han.

Jørgen Danielsen havde ikke sat sig inde i alle de forhold, der gør sig gældende i Riis Skov.

Han vidste eksempelvis ikke, at området ligger i landzone.

- Hvordan skulle jeg vide det? Hvis du spørger 1.000 mennesker, om de tror, det her er lovligt, så vil de 995 sige, det er lovligt, lyder det fra Jørgen Danielsen.

Men byggeriet er ikke lovligt. Og landzonetilladelse er måske den mindst alvorlige fodfejl.

Der er hverken søgt om byggetilladelse ved Aarhus Kommune eller tilladelse ved Naturstyrelsen, fordi Sjette Frederiks Kro ligger i fredskov.

Men Jørgen Danielsen vidste godt, at kroen ligger inden for strandbeskyttelseslinjen, hvor man ikke må bygge uden dispensation fra Kystdirektoratet.

Han mener dog, at orangeriets placering indenfor zonen bør kunne godkendes efterfølgende.

- Man kan stort set ikke se det fra stranden, og der ligger en skrænt, en cykelsti, en jernbane og en vinterbadeklub foran en kro, der blev bygget for 200 år siden. Det kan man ikke sammenligne med et byggeri i klitterne ved vestkysten, siger han.

- Der lå et ufatteligt grimt skur, da jeg kom her. Nu ligger der et sindssygt flot orangeri til glæde for alle.

I næsten 10 år har Jørgen Danielsen opstillet pavilloner både foran og bag kroen om sommeren.

- Det har ingen anfægtet. Nu kommer der et orangeri, der er langt flottere, og så er fanden løs, fordi nogle ganske få mennesker føler sig generet af det. Det er helt ude af proportioner, når man må bygge de grimmeste bygninger nede i byen, siger han

Der har været lydt kritik fra formanden for Teknisk Udvalg, Solveig Munk (E) over, at pavillonen bag kroen optager parkeringspladsen til kroens gæster, så skoven belastes unødigt.

- Det passer ikke. Der var ikke parkeringspladser, der, hvor den står. Jeg har plads til 150 gæster. Der er 10.000 medlemmer af vinterbadeklubben, så hvem, tror du, belaster parkeringspladserne mest, siger Jørgen Danielsen.

- Kroen er fra 1826, og der har været afholdt bryllupper og fester her i 100 år. Parkeringspladsen er lavet til kroen og ikke til Jomsborg, siger han.

Jørgen Danielsen påpeger, at der hverken er kommet flere biler eller gæster på kroen, efter orangeriet er opført.

- Det er ikke sådan, at der både er fester inde og ude på samme tid, siger han.

Hvad gør du, hvis Kystdirektoratet, Naturstyrelsen eller kommunen tvinger dig til at lukke orangeriet?

- Så går det ud over bryllupsgæsterne, for så lukker jeg, og så må nogle andre overtage. Jeg vil ikke kunne se folk i øjnene og aflyse de bryllupper, de har reserveret og glædet sig til i måske to år, siger Jørgen Danielsen.

Og der er mange reservationer i kalenderen.

- Er det virkelig rimeligt, at det skal gå ud over 50 brudepar og konfirmationer halvandet år frem i tide, at de ikke kan være her, fordi nogen efter 10 år har fundet ud af, at pavillonerne ikke er lovlige. Jeg syntes, det er helt ude af proportioner det her.

Jørgen Danielsen er 67 år gammel. Han fortæller, at han for længst kunne have trukket sig tilbage og ladet formuen vokse af sig selv ved investering.

Det vælger han ikke at gøre.

- Jeg købte ikke kroen for 10 millioner kroner og satte den i stand for 15 millioner for at blive velhavende. Jeg har penge nok i forvejen, og jeg bliver ikke mere velhavende af det her, siger han.

Orangeriet er ifølge Jørgen Danielsen heller ikke bygget for at tjene penge.

- Det er galimatias at putte 2,5 millioner i det orangeri. Jeg får ikke en krone mere for de fester, jeg har booket to år frem i tiden, siger han.

Jørgen Danielsen forklarer, at der ikke afholdes flere selskaber. Orangeriets primære funktion er at være plan B, når vejret på terrassen svigter. Og for at aflaste lokalerne i den 200 år gamle kro ved at flytte festen ud af den gamle bygning og ind i orangeriet.

Hvorfor gør du det så?

- Det er fordi, jeg gerne vil gøre en forskel for mennesker i Aarhus, der hjalp mig, dengang jeg startede min virksomhed. Nu er det mig, der kan give noget tilbage til byen, siger han.

Jørgen Danielsen beskæftiger 50 fastansatte og 50 løsarbejdere, og ejer ud over Sjette Frederiks Kro blandt andet bageriet Mor Anna og Café Casablanca.

Jørgen Danielsen er ikke tilfreds med en kritik, det ulovlige orangeri har medført af ham personligt.

- Jeg bliver dunket i hovedet, som om jeg er en skidt karl og en kapitalist, der kun er her for at blive velhavende, siger han.

Jørgen Danielsen har hyret ingeniørfirmaet Tri-Consult til at udarbejde de ansøgninger, der skal til for at orangeriet kan forsøges lovliggjort. Stiften følger sagen.

ㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤ