Et nyt budget for Aarhus Kommune er forhandlet på plads, og du får her det lokale overblik. Foto: Søren Willumsen

Millionerne er fordelt - sådan ser budgettet ud med Risskov-briller

Knap var blækket fra de mange nye høringssvar til BRT-projektet tørt, før det milliarddyre trafikprojekt blev kørt i garagen.

Tidligere på ugen kunne Stiften fortælle, at den storstilede plan ville falde fra hinanden under budgetforhandlingerne.

Og nu hvor budgettet er forhandlet endeligt på plads, kan vi altså konstatere, at det også er sådan, det er endt. BRT-projektet er droppet, og i stedet skal der sættes ind med en optimering af eksisterende busruter.

Det er en af de konklusioner, man kan drage ud fra det 37-siders lange budgetforlig, der kom i hus natten til fredag, og som stort set alle byrådets medlemmer satte deres underskrifter på.

Man kan også læse, at skolerne står til at modtaget et stort, trecifret millionbeløb. Og så er der også mindre beløb på vej til forskellige projekter i 8240.

Blandt andet rækker partierne bag aftalen en hjælpende hånd frem til frivillige foreninger.

Det fulde, lokale overblik får du nedenfor.

Bladrer du endnu længere ned, kan du læse seneste nyt om Risskov Skole. Her er der både gode og dårlige nyheder til dig, der er bekymret for det aftryk, udvidelsen kommer til at sætte på skolens matrikel.

For mens udvidelsen vokser, holdes en dør på klem for at kunne bygge højere og dermed skåne noget af skolens udeareal.

Fra Risskov Skole tillader jeg mig at hoppe ud af postnummeret for en stund. For på Kragelundskolen i Højbjerg er der lige nu gang i et interessant projekt. Hjertezoner, kaldes det, og det går kort fortalt ud på, at forældre ikke længere må køre deres børn helt til skoledøren.

Forsøget har stået på i en uge, og det har indtil nu været en succes. Og selvom det altså ikke har noget som helst med Risskov at gøre, så kan de såkaldte Hjertezoner også blive en ting i 8240. Derfor bliver der fulgt nysgerrigt med i sydbyens forsøg.

God læselyst.

Billede af Christian Gnutzmann
Billede af skribentens underskrift Christian Gnutzmann Journalist
Både besparelser og tilførte millionbeløb i budgetforliget får indflydelse på dagligdagen i Risskov. Foto: Jens Thaysen

Pengene er fordelt: Sådan får budgetaftalen betydning for Risskov

Der er givet og taget i det nye budgetforlig for Aarhus Kommune.

Set med Risskov-øjne er det interessant, at BRT-projektet droppes, og at der i stedet skrues op for rute 6A.

Samtidig er der fundet penge til Vejlby Stadion, til frivillige foreninger, der sælger juletræer, og bedre snerydning.

Også tilgængeligheden på Torsøvej Station skal forbedres, ligesom der er afsat et stort millionbeløb til folkeskolerne.

29 af 31 byrådsmedlemmer står bag aftalen.

Milliardprojekt droppes, Torsøvej Station skal fikses, og et lille, men vigtigt beløb er afsat til at hjælpe frivillige foreninger. Få overblikket over budgetaftalen set med Risskov-øjne.

Et stort, trecifret millionbeløb til folkeskolen er et af hovedpunkterne i det budgetforlig, der blev forhandlet på plads natten til fredag.

Men også en række mindre beløb får betydning for Risskov, og du kan her få hele det lokale overblik over kommunens budget for 2025 til 2028.

29 ud af 31 medlemmer af Aarhus Byråd står bag aftalen. Det er Socialdemokratiet, Konservative, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Det Radikale Venstre, Danmarksdemokraterne og Thure Hastrup, der har sat underskrifter på aftaleteksten.

BRT droppes

BRT-projektet var vurderet til at koste på den gode side af en milliard kroner. Visualisering: Teknik og Miljø

Budgetforliget er et 37-siders langt dokument, som mest af alt beskriver alt det, der er fundet penge til. Alligevel starter vi denne liste med noget af det, der ikke er fundet penge til, og som ikke er nævnt i selve aftaleteksten.

For det milliarddyre BRT-projekt er skrottet, som også Århus Stiftstidende erfarede, inden aftalen kom på plads.

I et bilag til budgetforliget kan man læse, at forligspartierne er blevet enige om en række omprioriteringer på anlægsområdet. Det sker i forbindelse med, at et anlægseftersyn har vist, at Aarhus Kommune står til at mangle anlægsindtægter for 1,6 milliarder frem mod 2034.

En af de omprioriteringer – eller besparelser, om man vil – der er peget på, er altså BRT-projektet.

”Puljen til BRT på Ringvejen reduceres fra 300 mio. kr. til 150 mio. kr. Dette muliggør at fastholde midlerne afsat til udvidelse af Ringvejen med et tredje busspor på dele af vejen. Det vil ikke være muligt at etablere selve BRT-delen på Ringvejen,” står der i et bilag til aftalen.

Opgradering af eksisterende busruter

BRT er ude, og i stedet skal der bruges penge på eksisterende busruter. Arkivfoto: Jens Thaysen

Der er altså fortsat penge til at optimere den kollektive trafik. Som også Stiften skrev tidligere på ugen, så er arbejdet på dele af Ringvejen allerede i gang. Det er et arbejde, der skal ende i busbaner, som skal sørge for, at busserne ikke hænger i trafikken.

Tidligere har det været planen, at busbanerne senere skulle indgå i BRT-projektet, men som beskrevet i punktet ovenfor, er økonomien altså ikke til det storstilede trafikprojekt.

I stedet kan busbanerne på Ringvejen komme 6A til gode. Samtidig ønsker forligspartierne, at der skal afsættes otte millioner kroner om året fra 2025-2028 til rute 3A, 4A og 6A.

Torsøvej Station bliver nævnt igen

Fremover skal elevatortårne hjælpe gangbesværede, folk i kørestole eller med barnevogne over letbaneskinnerne ved Torsøvej Station. Arkivfoto: Henrik Lund

BRT er ude, der venter flere penge til eksisterende busruter, og også ved letbanen kommer der til at ske forandringer.

Og det er forandringer, der i den grad har været ventet i lokalområdet.

For på Torsøvej Station har kritikken stået i kø, når det kommer til trappeovergangen over skinnerne. Her er du prisgivet, hvis du er gangbesværet, i kørestol eller har en barnevogn med.

Tilgængeligheden er i bund, og det skal elevatortårne lave om på. Det har været i spil længe, og det har også været nævnt i den grønne mobilitetsplan, der for nylig blev fundet et flertal for.

Nu er stationen og elevator-løsningen også nævnt i budgetforliget.

”I regi af den grønne mobilitetsplan er det foreslået, at der etableres elevatortårne ved Torsøvej station, så det bliver muligt at krydse banen for gangbesværede såvel som for småbørnsforældre med barnevogne. Forligsparterne ønsker, at det drøftes med Tilgængelighedsrådet, om der kan anvendes 9,5 mio. kr. fra tilgængelighedspuljen til finansiering af projektet.”

Bedre snerydning

Vejret i januar var en stor mundfuld for vinterbekæmpelsen. Arkivfoto: Jens Thaysen

Inden vi går videre til et af aftalens hovedpunkter, så runder vi lige trafikken af med 2,3 millioner kroner, der årligt skal gå til snerydning.

De fleste har det sikkert stående klart i erindringen, hvordan Aarhus mere eller mindre var lammet i flere dage i starten af året, da et stort snevejr efterlod vejene dækket af is.

Derfor er der altså kastet et par millioner yderligere om året efter vinterbekæmpelsen.

”Inden for denne ramme anmodes Teknik og Miljø om at etablere flere aftaler med eksterne entreprenører om at kunne bidrage til snerydningen, ligesom styrket vinterberedskab for Aarhus Letbane forventes at kunne rummes,” står der i aftalen.

Stort beløb til skolerne

En del af det beløb, der tilføres skoleområdet, får skolerne selv lov til at prioritere. Arkivfoto: Axel Schütt

Folkeskolerne og særligt økonomien bag dem har været et varmt emne i optakten til dette års budgetforhandlinger.

Særligt har stigende udgifter til specialklasser presset skolerne, og blandt andet har Ellevangskolen tidligere forklaret, at der er skåret ned på lejrskoler.

I budgetforliget er der afsat 560 millioner kroner.

”Forligsparterne er derfor enige om et varigt løft af de almene folkeskolers økonomi på 50 mio. kr. årligt,” står der blandt andet. Det er penge, som skolerne selv får mulighed for at prioritere.

Der bliver samtidig afsat midler, der skal sikre mindre mistrivsel og fravær, samtidig med at flere børn kan trives og udvikle sig i almene klasser.

Alt i alt er der altså afsat over en halv milliard til skoleområdet, men her behøver det ikke at slutte.

”Forligsparterne er enige om, at det ud over det varige løft og investeringen i folkeskolerne med dette års budget også i de kommende år er nødvendigt at se på behovet for yderligere investeringer i folkeskolen med henblik på fortsat at styrke folkeskolen,” står der i aftalen.

Det er dog ikke lutter glade børn det hele, for i aftalen står også, at 50 millioner kroner af beløbet skal findes andre steder i Børn og Unge. Der er altså besparelser i sigte, som kan ramme dagtilbud og andre tilbud til børn og unge i Aarhus.

Penge til Vejlby Stadion

Ombygningen er i gang, og nu er der fundet yderligere millioner til Vejlby Stadion. Foto: Ole Nielsen

Forvandlingen af Vejlby Stadion til midlertidig superliga-arena er godt i gang. Der har dog manglet de sidste millioner til det samlede projekt, som også indeholder et nyt atletikstadion i det sydøstlige hjørne af idrætsanlægget ved Vejlby-Risskov Hallen.

Løbebanen rundt om selve Vejlby Stadion er som bekendt fortid, og derfor skal der opføres nye atletikfaciliteter andre steder på matriklen.

Til det er der i aftalen afsat en håndfuld millioner.

”Med henblik på at sikre den resterende finansiering til idrætsfaciliteterne afsætter forligsparterne 5,5 mio. kr. i 2027 til det nye Vejlby Stadion,” står det skrevet i forliget.

Gratis juletræssalg

Det var omkring 10 procent af overskuddet, der gik til kommunen, da VRI op til jul senest solgte juletræer, nu bliver det ændret. Privatfoto: Flemming Bager

Målt i kroner og øre er det et af aftalens absolut mindste punkter. Ikke desto mindre er det noget, der har stor betydning for dem, der bliver berørt.

Når frivillige foreninger sælger juletræer i vinterkulden, skal der betales leje for de såkaldte stadepladser. Tidligere var der tale om et mindre engangsbeløb, men sidste år var taksten ændret, og selvom der ikke var tale om noget stort beløb, så var det alligevel en væsentlig procentdel af den frivillige forenings indtægt, der gik i kommunekassen.

Det fortalte VRI om op til jul.

Nu bliver det gjort helt gratis.

”Som en håndsrækning til det frivillige arbejde er forligspartierne enige om, at 31 foreninger efter ansøgning ikke skal betale for stadepladser i forbindelse med deres årlige juletræssalg. Teknik og Miljø kan finde midlerne inden for de nuværende rammer.”

Er det muligt at bygge højere end den nuværende lokalplan tillader? Det skal undersøges. Foto og visualisering: Axel Schütt og Cobe

Udvidelsen af Risskov Skole vokser, men til gengæld holdes en dør på klem for redde udearealer

Når Risskov Skole skal udvides, bliver det som en femsporet skole, ligesom det oprindeligt var planlagt. Sidste år blev behovet ellers justeret lidt ned, da der ifølge skoleprognosen var udsigt til en mindre vækst i elevtal.

Nu er der skruet op igen, og samtidig er det endeligt besluttet, at der ikke skal søges om ny lokalplan i håb om at kunne bygge højere og dermed skåne udearealer.

Til gengæld skal det undersøges, om der kan laves dispensation til lokalplanen, så det nogen steder kan lade sig gøre at bygge i 15 meters højde fremfor 12 meter.

På et møde fredag blev tre ting slået fast i forbindelse med udvidelsen af Risskov Skole. Samtidig skal det undersøges, om der kan reddes udearealer.

Der bliver skruet lidt op for størrelsen af udvidelsen af Risskov Skole.

Det sker på baggrund af de seneste skoleprognoser, som i modsætning til prognosen året forinden, nu viser en stigning i elevtallet.

Det vil sige, at udvidelsen tager udgangspunkt i en femsporet skole, som også var den oprindelige plan, men som blev justeret ned til en 4,5 sporet sidste år, da 2023-prognosen viste en mindre vækst i elevtallet, end tidligere prognoser havde spået.

Samtidig er der politisk fra Børn og Unge sat streger under, at der skal bygges på skolens matrikel, og at det skal ske indenfor den gældende lokalplan.

- Allerede nu går der børn på Hørgården, så vi er nødt til at få projektet til at skride fremad, for pladsproblemet bliver kun større, siger Mette Blicher Folmer, der er kommunens projektleder på udvidelsen.

Da de første mulighedsstudier for udvidelsen blev præsenteret, blev de efterfulgt af store, lokale bekymringer for, at udvidelsen ville koste dyrt for skolens udearealer.

Det har fået flere til at foreslå et højere byggeri, som så skulle sikre, at færre grønne kvadratmeter skulle bebygges.

Men det kan tage flere år at få en ny lokalplan i hus, og det vil forsinke byggeriet.

- Og det er heller ikke sikkert, at en ny lokalplan ville tillade, at vi bygger højere, og så risikerer vi at have brugt år på noget, der måske ikke giver os det, vi håber, siger Mette Blicher Folmer.

Vil alligevel kigge på højden

Det betyder dog ikke, at det er helt udelukket, at der kan bygges højere end de 12 meter, som den nuværende lokalplan tillader.

For mens det er slået fast, hvor meget der skal bygges, så er det også besluttet, at muligheden for at få en dispensation til lokalplanen skal undersøges.

- Vi vil se på, om vi kan bygge højere nogen steder og måske opnå dispensation til at bygge cirka 15 meter, siger Mette Blicher Folmer.

Hvad det i så fald vil betyde for det aftryk, byggeriet kommer til at sætte på skolens arealer, kan kommunen endnu ikke sige præcist.

- Det er noget, vi går dybere ind i nu. Og så bruger vi de næste par måneder blandt andet på analyser af stedet, principskitser, brugerworkshops og volumenstudier – altså hvor bygningerne kan placeres og deres cirka størrelser, siger Mette Blicher Folmer.

På Kragelundskolen i Højbjerg har morgentrafikken omkring skolen været hektisk, men det har et nyt forsøg sat en stopper for. Arkivfoto: Morten Ravn

Er det løsningen på kaotisk morgentrafik? Skoleleder holder øje med nyt forsøg i Højbjerg

På Kragelundskolen i Højbjerg har man som led i et forsøg forbudt biler på de nærmeste skoleveje i tidsrummet op til mødetid.

Tiltaget har skabt en markant roligere og tryggere trafik omkring skolen, og flere forældre er begyndt at cykle med deres børn i stedet for at køre dem.

Forsøget kan komme til andre skoler, og lige nu følger lederen på Strandskolen nysgerrigt med i, hvordan effekten på Kragelundskolen bliver.

På en skole i Højbjerg har der nu i en uge været adgang forbudt for biler på de nærmeste skoleveje. Det tiltag kan blive rullet ud flere steder.

Tag biler, ladcykler, travle forældre og tilsæt skolebørn og mødetid for hundredvis af elever.

Så har du en utrygskabende cocktail, som hver morgen skal skylles ned, før der kan slås op i lærebøgerne på flere af de århusianske skoler. Det gælder blandt andet på Strandskolen.

Kampagner og et væld af motiverende ord har endnu ikke kunnet gøre noget ved det problem, som mange århusianske skoler oplever. I minutterne op til mødetid på skolerne, er der tryk på infrastrukturen, og mange biler er med til at give utrygge situationer.

Det får flere forældre til at tage bilen og skåne deres børn for den utrygge cykeltur, og så er der gang i den onde spiral.

En løsning på det kunne være ganske enkelt at forbyde biler på de nærmeste skoleveje i perioden op til mødetid. Et drastisk middel, men ikke desto mindre er det lige netop det, de er ved at prøve af på Kragelundskolen i Højbjerg.

Her har det siden 16. september været forbudt for forældre at trille firehjulede køretøjer ind på veje omkring skolen i et begrænset tidsrum. Det skal gøre det mere trygt og sikkert for skolebørn til fods og på cykler at komme i skole.

Et spændende projekt

Forsøget i Højbjerg er helt nyt, og bliver det en succes, kan det blive rullet ud på flere skoler. Derfor bliver der fulgt med i Kragelundsskolens trafikprojekt.

På Strandskolen kalder skolens nye skoleleder, Kristine Ravn Fogemann, det for et spændende projekt.

- Trafikken har vores opmærksomhed, for selvom vi har nogle skønne skolepatruljer, så kan de jo ikke varetage ladcykler, store biler og mange børn på samme tid. Vi har mange biler i spidsbelastningstidspunkter, og det ville være rart med noget hjælp, så vi følger med nysgerrighed med i, hvad der sker, siger hun.

Ordningen kan blive rullet ud til andre skoler i kommunen. Arkivfoto: Jens Thaysen

Det er i første omgang op til skolerne selv at tage fat i Teknik og Miljø, hvis skolen vil i betragtning til at blive omfattet af en hjertezone.

- Så undersøger vi, om det kan lade sig gøre i den pågældende skoles område, siger ingeniør og projektleder i Teknik og Miljø Anne Høgh Vinter til Århus Stiftstidende.

’Det er blevet sejt at cykle’

Forsøget på Kragelundskolen har nu stået på i en uge, og ifølge Jan Kolling, der er færdselskontaktlærer på skolen, har den første uge været en stor succes.

- Der er fuldstændigt stille omkring skolen om morgenen. Der var en, der sagde til mig, at nu kunne hun høre fuglene synge, siger Jan Kolling, som også kan konstatere, at flere forældre er hoppet på jernhesten.

- Jeg kan jo se, at mange af dem, der cykler, var nogen, der før blev kørt. Forældre bruger 10 minutter mere om morgenen på at cykle med deres børn, og så cykler de hjem og tager bilen. Så der er ikke den her trafik længere, og det er ikke farligt at cykle mere.

Personale, beboere i området og taxaer må fortsat køre ind på skolen, mens de forældre, som fortsat har behov for at køre børnene i skole, må parkere lidt længere væk og så gå de sidste hundrede meter.

Det har ifølge Jan Kolling ikke været noget problem, og i stedet er det ”blevet sejt at cykle”, som han udtrykker det.

- Det er skønt at være en del af, og der er jo mange gevinster, for børnene kommer og er mere friske, de får sig rørt, og det øger deres selvværd. Så jeg vil anbefale det til andre skoler.

- Den største udfordring lige nu er næsten, at der ikke er cykelstativer nok til alle, men det er Teknik og Miljø opmærksom på, siger han.

RisskovLIV har også henvendt sig til Ellevangskolen og Risskov Skole. Fra sidstnævnte skole var meldingen, at ”vi har endnu ikke meldt ind. Vi har dog fokus på trafiksituationen nu og i fremtiden på skolen.”

Ellevangskolen er ikke vendt tilbage.

 Arkivfoto: Michael Bager

Tre ubehagelige episoder i Risskov: Nu kommer politiet med en opfordring

En 17-årig er tre gange blevet stoppet af en mindre gruppe, som har spurgt efter blandt andet den 17-åriges telefon.

Det beskriver den 17-åriges mor på Facebook, hvor hun også skriver, at politiet er orienteret om de ubehagelige episoder.

Fra politiet er opfordringen klar: Tag kontakt, hvis du oplever noget lignende.

- Får vi mange henvendelser, sørger vi for at være i området for at skabe tryghed, lyder det fra Østjyllands Politi.

Vores 17-årige søn har nu oplevet i alt tre gange indenfor et år, at han på vej hjem fra venner om aftenen bliver antastet af grupper på to-fire personer.

Sådan skriver en mor på en af de lokale Risskov-facebooksider.

Hun skriver også, at de personer, der opsøger hendes søn, enten kommer gående på vejen eller sidder i en bil med masker på og spørger efter ”telefon eller earpods”.

En ubehagelig episode som altså nu er sket flere gange, og som ifølge moren også er sket for flere i sønnens omgangskreds.

Det er blandt andet sket på Nordre Strandvej og ved Bækkelundsvej.

Tag fat i ordensmagten

RisskovLIV har forsøgt at få en uddybende kommentar fra forfatteren til facebook-opslaget, men hun er ikke vendt tilbage på henvendelsen.

Til gengæld skriver moren selv i sit opslag, at sønnen er okay, og at politiet er orienteret.

Det bekræfter Østjyllands Politi, som dog også fortæller, at det ikke kan gøre så meget mere ved den konkrete episode. Politiet fortæller også, at der ikke er anmeldt lignende episoder, men at man som borger meget gerne må kontakte ordensmagten, hvis man oplever noget lignende.

- Får vi mange henvendelser, sørger vi for at være i området for at skabe tryghed. Så vi opfordrer til at kontakte os, lyder det fra Østjyllands Politi.