Nogle passer på Risskov og kæmper for en trafiksikker hverdag og et attraktivt område, hvor der blandt andet er rig mulighed for at dyrke idræt.

Andre sætter aftryk gennem mursten og byggekraner, mens andre påvirker og træffer de største beslutninger.

At have indflydelse på Risskov handler i denne sammenhæng ikke kun om formel magt, økonomiske muskler eller flest boligbyggerier på CV’et.

Det handler også om evnen til at samle mennesker, beskytte værdier og skabe de fællesskaber, der gør Risskov til det sted, det er i dag.

Der er mange, der er med til at forme 8240, og her er RisskovLIVs bud på de 10 navne, der har den største indflydelse på områdets udvikling.

På fredag er det 60 år siden, at frivillige kræfter indviede Bellevuehallen i hjertet af Risskov på Nordre Strandvej.

Dét bliver fejret på dagen, men markeres også i mere end én forstand.

For Bellevuehallerne har netop modtaget et tilsagn om 20 millioner kroner fra Salling Fondene til Bellevue 2.0 – et projekt, som en gruppe lokale ildsjæle har arbejdet på i årevis for at transformere det pensionsmodne idrætsanlæg til et moderne aktivitets- og foreningshus.

En total makeover til et trecifret millionbeløb med ny facade og ankomstparti, en markant udvidelse af halfaciliteterne, børnehave, fitnesscenter, café og selskabslokaler.

- I Salling Fondene er vi stolte af at støtte et projekt, der har en klar ambition om at skabe de bedste rammer for fremtidens foreningsliv. Bellevuehallerne har gennem mange år været et samlingspunkt i Vejlby-Risskov, og med det nye aktivitets- og foreningshus vil endnu flere få mulighed for at være en del af aktive og sociale fællesskaber, siger Karin Salling, næstformand i Købmand Herman Sallings Fond.

Som så mange andre gode idéer blev planerne om at udvide og forny Bellevuehallerne født over en fadøl i idrætsanlæggets slidte kantine for snart ti år siden.

Her sad Martin Busk og Bo Larsen, hvis børn spillede håndbold sammen, og talte om hallens tilstand. Tidens tand var til at få øje på.

– Jeg kan huske, at jeg sagde: "Hvorfor fanden skal man blive deprimeret af at gå til håndbold med sine børn?", fortæller Martin Busk, direktør i ejendomsudviklingsselskabet Bricks og en af initiativtagerne bag projektet.

Siden er samtalen vokset til Bellevue 2.0, som han sammen med Bo Larsen og Bellevuehallernes formand, Peter Bredal, har arbejdet på at realisere.

For fem år siden præsenterede projektgruppen skitser til en endnu større udvidelse, som siden er blevet skaleret ned. Til gengæld er projektet nu mere realistisk, og med den store donation i ryggen tager planerne om at forny og udvide Bellevuehallerne et massivt skridt fremad.

– Der skal lyde en stor tak til Salling Fondene. Donationen er startskuddet, der giver os muligheden og troen på, at projektet bliver en realitet, siger Martin Busk.

Men projektet handler ikke kun om at give de aldrende Bellevuehallerne en skønhedsbehandling.

Bellevue 2.0 er først og fremmest et svar på et stigende pres på de eksisterende faciliteter.

Hvert år passerer omkring 300.000 brugere i deres gummisko og fodboldstøvler gennem hallerne, og i aftentimerne er kapaciteten fuldt udnyttet. Samtidig fortsætter befolkningstallet i Risskov med at stige.

- Behovet for flere idrætsfaciliteter i Risskov er enormt. Læg dertil de mange andre foreninger og grupper, som også har brug for mødesteder. Antallet af borgere i Risskov er vokset med mange tusinde de senere år. Og udviklingen fortsætter kun, siger Peter Bredal, formand for Bellevuehallerne.

Skal Bellevuehallerne klare 60 år mere, er der brug for mere end lapninger og klatmaling.

Planen er at rive den nuværende Hal B ned og erstatte den med en ny multihal med plads til blandt andet to håndboldbaner. Samtidig flyttes idrætsbørnehaven til nye lokaler i stueplan, mens der etableres foreningsfitness med udsigt over Bellevue Strand og Aarhus Bugten.

Også ankomsten til hallerne ændres markant. Mod Nordre Strandvej skal en ny café, mødefaciliteter og selskabslokaler være med til at gøre Bellevuehallerne til mere end blot et sted for sport og fritidsaktiviteter.

- Med skitseprojektet har ambitionen været at vise, hvordan Bellevuehallerne kan udvikles til et multifunktionelt hus for hele Risskov – inden for den ramme og det sted, som hallerne allerede har i dag. Vi bevarer den oprindelige Bellevuehal, der nu fylder 60 år, som den historiske og identitetsmæssige kerne i anlægget, siger arkitekt Jens Vang, Vang Arkitekter, om projektet.

I alt står de nye og smukkeserede Bellevuehallerne til at blive 6.600 kvadratmeter - mod cirka 4.500 kvadratmeter i dag.

Men før projektgruppen - hvis alt forløber efter planen - kan begynde den store forvandling af idrætsanlægget i 2028, skal der rasles med indsamlingsbøssen.

Selvom Den Erhvervsdrivende Fond Bellevuehallerne selv kan stille med en delfinansiering, rækker Salling Fondenes millionstore bidrag ikke til at få projektet med en anlægssum på cirka 100 millioner kroner over målstregen.

Med andre ord skal der rejses flere fondsmidler, ligesom initiativtagerne skal afklare, hvordan Aarhus Kommune forholder sig til projektet og en eventuel kommunal medfinansiering.

Hos rådmand for Kultur og Borgerservice, Jesper Kjeldsen (S), vækker donationen begejstring.

Han roser både Salling Fondenes bidrag og det arbejde, som de lokale ildsjæle har lagt i projektet.

– Det glæder mig, at frivillige kræfter arbejder med at udvide idræts- og foreningsfaciliteterne i Risskov. Generelt er der et stort politisk fokus på at få bygget flere idrætsfaciliteter i kommunen i takt med befolkningsudviklingen, siger han.

Om Bellevue 2.0 ender med at få kommunal støtte, er dog for tidligt at sige.

- Projektet vil have mulighed for at søge Anlægspuljen omkring konkret anlægstilskud fra Aarhus Kommune. Her vil projektet blive behandlet sammen med de øvrige ansøgninger i forhold til prioritering af midler. Jeg ser frem til at få fremsendt den samlede projektbeskrivelse for Bellevuehallerne og mulighederne for at det kan realiseres.

Hos den lokale grundejerforening for Vejlby Fed glæder formand Bent Hjorth sig over, at der ikke længere er planer om at udvide på hallernes parkeringsplads.

Det betyder dog ikke, at trafikudfordringerne er løst.

- Jeg synes, det er et superfint projekt, og vi har haft et rigtig godt samarbejde med bestyrelsen. Men vi ved også, at attraktive faciliteter tiltrækker flere mennesker, og derfor er parkeringsudfordringer stadig en stor hurdle, siger han.

Derfor foreslår han – ligesom idemændene til projektet også gør – at udnytte den store parkeringsplads ved Fortevej.

På mange af årets dage står parkeringsarealet mere eller mindre tomt, og derfor er det ifølge både Martin Busk og Bent Hjorth oplagt at opgradere forholdene, så parkeringspladsen i højere grad bliver koblet til idrætskomplekset.

- Der skal sætte ladestandere op, og så skal der laves en ordentlig sti med lys på hen til hallerne. Og så skal der skiltes efter det, så også udehold og så videre kan finde parkeringspladsen, siger Bent Hjorth.

Trafikken forsvinder ikke fra Lystrupvej, og det er ifølge kommunens folk ikke en gangbar løsning at lukke den trafikerede indfaldsvej.

Det er ellers et ønske fra flere steder, kan man læse i de inputs, der er kommet til kommunens plan for trafikken i Risskov Enge.

Men konklusionen hos forvaltningen er, at en lukning vil skabe nye problemer på andre veje og for trafikken i området.

I stedet lægger planen op til at gøre Lystrupvej til en grøn bygade med flere midterheller og et nyt lyskryds ved Arresøvej.

Men skal der gøres endnu mere for at forbedre infrastrukturen i den del af Risskov? Det mener flere af lokalområdets beboere. Og det mener Henrik Petersen, der er formand for Vejlby Risskov Grundejerforening.

Han har været til et af de fysiske drop-in møder, kommunen har arrangeret for at fortælle om planen, og han er enig i, at en lukning af Lystrupvej kan give for mange udfordringer.

- Men jeg hørte et forslag om at forbyde tung trafik på Lystrupvej og i stedet lede det ad Viengevej op til Grenåvej. Det, synes jeg, lyder godt. Det må trods alt bringe den gennemkørende trafik lidt ned, siger han.

Generelt er der blandt de efterhånden mange inputs fra lokalområdet og brugere af Lystrupvej opbakning til at gøre Viengevej mere attraktiv i håbet om at fjerne trafik fra Lystrupvej.

Målinger viser, at 70 procent af trafikken er gennemkørende, og derfor er der flere, der foreslår, at Lystrupvej burde blive mere besværlig i håb om at ændre pendlernes mønstre.

”Gennemkørende trafik skal tilskyndes til at vælge Viengevej frem for Lystrupvej via markant hastighedsdæmpning og ændret vejdesign,” lyder det blandt andet i et input til kommunens plan.

Også ideen om et lyskryds som erstatning for rundkørslen ved Viengevej får flere rosende ord med på vejen. Den ide er ifølge kommunen heller ikke taget endegyldigt af bordet.

Mens kommunen ikke forventer at kunne flytte meget af trafikken væk fra Lystrupvej, så er oplægget til vejens fremtid, at der i stigende grad sættes ind med en forbedring af trafiksikkerheden.

Den del går også igen i flere kommentarer fra lokalområdet. Derfor bliver det også foreslået, at kommunen kigger på en lukning af Voldbjergvej ved Lystrupvej.

Kommunen skriver selv, at krydset ved Voldbjergvej er et af de mest uheldsbelastede på Lystrupvej, men der er ikke lagt op til en lukning. Det får en beboer til at skrive:

”Vi ser dagligt farlige situationer for de bløde trafikanter. Dette gælder særligt for børn og unge, som har sværere ved at vurdere komplekse trafiksituationer. Vi har derfor svært ved at genkende kommunens vurdering af, at der ikke er behov for yderligere tiltag øst for Lystrupvej. Vores oplevelse er tværtimod, at trafiksikkerheden er utilstrækkelig, og at risikoen for alvorlige ulykker er stor.”

I den anden ende af strækningen er forslagene med omvendte fortegn. Her bliver det anbefalet fra lokalområdet, at kommunen åbner for Mosevej, så man kan køre herfra og ud til Viengevej.

En borger skriver, at kommunens gode ideer stopper ved Mosevej, og at Stark, Let’s Dance og kontorbygningerne ved Mosevej skaber trængsel, som gør det tæt på umuligt at komme ud på Lystrupvej i myldretiden.

”Og hvis man så vælger at dreje til venstre ind mod Aarhus, så går trafikken helt i stå på Mosevej, da det er svært at komme ud på Lystrupvej, som er fyldt op med biler.”

Planen og de mange inputs skal senere på året præsenteres for politikerne. Ifølge kommunens projektleder på trafikplanen, skal økonomien til planens forskellige indsatser findes ved fremtidige budgetforhandlinger.

Der skal prioriteres anderledes hos Aarhus Kommunes afdeling for lokalplaner, og det betyder, at arbejdet med det projekt, der skal sikre bevaring af et stort villakvarter midt i Risskov, bliver sat på hold.

”Bevarende lokalplan for Risskov område, bliver sat på pause på ubestemt tid. Det er usikkert, hvornår arbejdet med planen vil blive genoptaget, men der vil blive informeret om det, så snart det er tilfældet,” oplyser kommunen på dens hjemmeside.

Det er cirka et år siden, det blev meldt ud, at kommunen ville igangsætte arbejdet med en ny bevarende lokalplan for området mellem Bækkelundsvej, Vestre Strandallé og Rolighedsvej. Formålet er at forhindre nedrivninger af enkelte bygninger og at sikre de bevaringsværdier, der er i området.

Samtidig skal det undersøges, ”om og hvor nybyggeri kan indpasses i området, samt hvilke konkrete krav der skal stilles til det.”

Men selvom kommunen ifølge hjemmesiden i foråret formelt igangsatte planprocessen, kan der altså gå potentielt gå lang tid, før den bevarende lokalplan er på plads og præsenteret for byrådet.

Aarhus Kommune var sidste år på besigtigelse i hele 8240 for at kortlægge bevaringsværdige bygninger, der er opført før 1970.

I kølvandet på det arbejde står mere end 600 til at få ny bevaringsværdi. Flere af de boliger, som kommunen sidste år foreslog udpeget som bevaringsværdige, ligger i det område, der var udset til at få en bevarende lokalplan.

Her kan du se, hvor der er lagt op til ny bevaringsværdi.

En mindreårig pige, der var på vej hjem fra skole i Risskov, blev torsdag eftermiddag antastet af en mand på gebrokkent engelsk.

Han talte ifølge pigen om en "ticket", men havde ikke uddybet det nærmere.

Østjyllands politi skriver i døgnrapporten, at de ikke havde nogen fysisk kontakt, men at det har indhentet videomateriale fra området, ligesom det har afhørt flere i sagen.

På nuværende tidspunkt ved politiet ikke, hvem manden er, eller hvad hans hensigt var.

Østjyllands politi skriver, at hvis man har oplevet noget, der har relevans til sagen, skal man ringe på 114.