Da et hus på Bakkegårdsvej i Risskov blev sat til salg og nåede Boligsiden, fik Bjørn Christiansen Isak og kæresten travlt.

Parret, der på det tidspunkt boede i København, var i sommerhus i Nordjylland, og da de allerede havde misset et andet hus i Risskov, vidste de, at der ikke var tid at spilde.

Kort tid efter sad de i en bil mod 8240. De så huset, fik klappet af med banken, inden de samme aften sendte et bud afsted.

Få dage senere stod de med en underskrevet købsaftale i villakvarteret tæt på Ellevangskolen.

- Det var en meget kort proces, hvor der slet ikke var tid til at forholde sig til husets kvalitet, men det gik, siger Bjørn Christiansen Isak.

Han har læst i Aarhus, hvor en del af parrets omgangskreds også bor. Derfor var kursen sat mod Smilets By, men når man bor i den anden ende af landet, kan det med et glødende boligmarked være svært at få fingre i drømmehuset.

- Der var flere huse, som løb fra os, fordi vi ikke bare kunne se dem med det samme. Der var blandt andet et rækkehus i Risskov, som blev solgt før vores fremvisning, siger Bjørn Christiansen Isak.

Parret var på markedet som førstegangskøbere, og ifølge Bjørn Christiansen Isak blev boligjagten lidt mere intens, end de havde forventet.

- Vi oplevede, at vi skulle presse mere på og have en mere aktiv rolle, end vi havde regnet med. Vi kunne også se, at andre folk var risikovillige, og det blev vi selv påvirket af, siger han.

Derfor endte parret altså med at slå til få timer efter, de så huset i Risskov var sat til salg.

Og netop den intensiverede jagt efter drømmeboligen er en tendens Birgitte Agerskov Bro, der er mægler og ansvarlig indehaver af Danbolig Risskov, i stigende grad ser. Flere og flere boliger bliver solgt som skuffesalg, forklarer hun.

- Skal man som køber have et billede af det fulde marked, skal man gøre en kæmpe indsats. Normalt kan man gå på Boliga eller Boligsiden og oprette sig i køberkartoteker hist og her, men nu skal du banke på hos mæglerne for at være sikker på, at de holder dig opdateret. Og det er, fordi der sker så meget i skuffen.

Også hos Home Risskov er der gang i skuffesalgene, og ifølge indehaver Andreas Bjerregaard giver det lave udbud og de mange handleklare købere lige nu rigtig gode forudsætninger for at lave den type boligsalg.

- Man skal være købsklar som køber, så man hurtigt kan slå til. Hvis man først skal have solgt eller mangler at afklare med banken, så risikerer man at komme bag i køen, siger han.

For nylig fortalte flere af områdets mæglere til RisskovLIV, at de oplever et stigende antal bolighandler, der sker efter budrunder.

Den fest risikerer sælgerne, der vælger at lægge deres salgsklare boliger i mæglernes skuffer, at gå glip af. Alligevel er der gode grunde til at vælge netop den måde at sælge på, fortæller Birgitte Agerskov Bro fra Danbolig.

- Der er mange sælgere, der bliver tiltalt af, at man ikke skal have 30 fremvisninger, og mange synes, det er fedt at få handlen lukket i en fart, uden at det skal larme på vejen.

17.850 kroner.

Så meget er kvadratmeterpriserne på villaer og rækkehuse steget i Risskov i løbet af de seneste 10 år, hvor marts i år med 45.203 kroner for den gennemsnitlige kvadratmeter næsten er rekord. Det viser tal fra Boligsiden.

Der er med andre ord tale om noget af en boligfest for dem, der har fået foden ind på 8240-markedet, og festlighederne står til at fortsætte, vurderer Mikkel Høegh, der er boligøkonom i Jyske Bank.

- Udbuddet af boliger er lavt og faldende. Det er det i den grad også i Risskov, hvorfor jeg ser stigende priser årene frem.

Han vurderer samtidig, at priserne stiger mere end udviklingen i indkomsterne, hvilket får betydning for, hvem der har mulighed for at flytte ind i postnummeret.

- Kigger man på den gennemsnitlige indkomst, så kan den ikke følge med boligprisstigningerne på grund af den massive efterspørgsel, så de, der rykker ind, bliver mere velhavende, end dem der bor der i dag. Der bor formentlig en del allerede i Risskov, der ikke ville have råd til at købe deres egen bolig af dem selv, hvis de skulle købe til markedsprisen, siger Mikkel Høegh.

Tidligere har mægler og indehaver af Nybolig Risskov, Mads Faurholt, at udviklingen på det lokale marked især rammer en gruppe købere.

- Priserne er steget ganske betragteligt i Risskov de seneste år, og der er derfor en del kunder, især unge par, der har sværere ved at finde sig en bolig inden for budget i Risskov, sagde han tidligere på foråret.

Risskov er et område, hvor der altid er mange, der gerne vil bo, påpeger Mikkel Høegh. Derfor har 8240 ifølge boligøkonomen en tendens til at stikke af fra de øvrige dele af Aarhus, som ellers generelt har en opadgående kurve, når det kommer til huspriser.

- I en by som Aarhus kommer der en anden type jobs, end der tidligere har været, og det er velbetalte jobs til folk med lidt tungere uddannelser. Det smitter af. En del af dem, der får de her gode, betalte jobs, vil søge mod Risskov, siger han.

Mikkel Høegh understreger dog, at den forandring på den længere bane vil være overstået, og så vil priserne i højere grad følge udviklingen i lønningerne.

Boligøkonomen er dog ikke bekymret for, at priserne for alvor vil komme til at falde i Risskov.

- Nogle vil anføre, at når noget er steget meget i pris, så kan det også falde i pris. Det er helt rigtigt, men jeg ser ikke for mig, at risikoen er steget markant. Risskov er og vil altid være attraktivt. Så hvis priserne falder tilbage, vil der være andre end dem, der bor der i dag, der vil købe - så derfor vil et eventuelt prisfald rette sig forholdsvist hurtigt, siger Mikkel Høegh.

Mikkel Høegh er heller ikke bekymret på boligejernes vegne, når det kommer til snakken om klimaforandring og risikoen for oversvømmelser.

For selvom både bugten, grundvandet og Egåen i fremtiden kan oversvømme Risskov, hvis ikke der sættes ind med omfattende løsninger, så tror boligøkonomen fra Jyske Bank på, at man ’klarer sig i Risskov’.

- Normalt er det attraktivt at ligge mod vandet - men oversvømmelse trækker ned. Det skal vi vænne os til. Når det er sagt, er Risskov et ressourcestærkt område, hvorfor jeg ikke er i tvivl om, at man får lavet holdbare løsninger. Der er andre områder i landet, hvor jeg er mere bekymret for klimaændringer end for Risskov, siger han.

For første gang i år er en bolighandel tinglyst med en handelspris på under en million kroner.

Det er i Kantorvænget, hvor en etværelseslejlighed er solgt for 998.000 kroner, og det er altså den Risskov-bolig, der hidtil er handlet til det laveste beløb i 2026.

Den seneste måned har budt på stribevis af tinglyste handler i stort set alle kategorier. Der er flere lejligheder på listen, ligesom huse til omkring seks-otte millioner også er blevet handlet.

Samtidig har et par enkelte handler bevæget sig op over de 10 millioner kroner. To villaer er blevet solgt for mere end 13 millioner som de dyreste på denne gennemgang af det lokale boligmarked.

Se de seneste handler her:

Nordlandsvej 62E - 1.595.000 kroner

Skelbækvej 6 - 6.425.000 kroner

Skolevangs Allé 38 - 8.020.000 kroner

Østre Skovvej 3 - 13.400.000 kroner

Akacievej 1 - 6.995.000 kroner

Skelbækvej 26 - 6.800.000 kroner

Ternevej 24A - 13.800.000 kroner

Jættehøjen 52 - 4.998.000 kroner

Kantorvænget 9 - 1.995.000 kroner

Vibevej 17 - 9.500.000 kroner

Kantorvænget 10 - 998.000 kroner

Skejbygårdsvej 4 - 1.278.000 kroner

Skejbygårdsvej 268 - 3.080.000 kroner

Om to år kan et af de ønsker, der længe har stået på den lokale cykelønskeliste, være opfyldt.

På Vejlby Centervej skal cykelstien, som i dag stopper ved Tranekærvej og tvinger cyklisterne ud mellem biler, busser og lastbiler, forlænges, så hele den trafikerede centervej fremover er udstyret med cykelsti i begge sider.

Det har været intentionen længe, men projektet har skullet vinde en stribe prioriteringskampe mod andre bud på cykelstier.

Den samlede pris for cykelsti på resten af Vejlby Centervej står til at koste 19,3 millioner kroner, og projektet fik for alvor medvind, da der fra en statslig cykelstipulje sidste år blev givet tilsagn til at tage halvdelen af regningen.

De sidste penge har Aarhus Kommune fundet fra en 25 millioner kroner stor cykelstipulje. Dermed er det sikkert, at cykelstien kommer. Det er dog samtidig også sikkert, at det tidligst bliver i 2028, fortæller Kim Andersen, der er cykelplanlægger i Aarhus Kommune.

- Vi har taget hul på forundersøgelserne, men det er helt normalt, at et projekt i den kaliber tager den tid. For det første har vi ikke hænderne til at kaste os over projektering lige med det samme, fordi vi også er i gang med at realisere en række andre vigtige cykelstier, og efter forundersøgelsen kommer selve skitseprojektering og myndighedsbehandling, som kan tage seks til 12 måneder.

- Bagefter kommer selve detailprojekteringen med henblik på at kunne sende projektet i udbud til entreprenører. Og så går månederne i sådan et anlægsprojekt altså bare, siger han.

Mens de altså på Vejlby Centervej kan se frem til nye cykelstier – om end det ligger et par år ude i fremtiden – så skal cyklisterne på Hørgårdsvej fortsat håber på, at alle de velmenende ord bliver til handling.

For der er fortsat ikke fundet de nødvendige midler til en løsning på strækningen mellem Vestre Strandallé og Grenåvej. Men vejen ligger højt i prioriteringsbunken, og der er stor opmærksomhed omkring den manglende cykelsti, fortæller Kim Andersen.

- Der er rigtig mange, som skriver til os omkring Hørgårdsvej. Politikerne har også fokus på den, og det samme har flere fællesråd. Den er principvedtaget i mobilitetsplanen, så vi skal arbejde hen imod at realisere den, siger han.

Kim Andersen fortæller samtidig, at Aarhus Kommune har søgt om endnu en bid af den statslige cykelpulje, som fordeles senere i år. Her havde kommunen også sidste år et lod med Hørgårdsvej i puljen, men det blev altså blandt andet Vejlby Centervej, der blev foretrukket i stedet.

- Vi har søgt igen i år med henblik på at få medfinansiering på 50 procent. Får vi det, vil jeg forvente, at politikerne finder resten af pengene som noget af det første. Men projektet skal først vinde over en masse andre projekter i hele landet, siger Kim Andersen.

Det hegn, der ellers skulle bringe gående i sikkerhed ved krydset mellem Nordre Strandvej og Fortevej, er et problem.

Ifølge Bo Svendsen, der står i spidsen for Grundejerforeningen Vejlby Feds trafikgrupper, er hegnet konstrueret på en måde, der får alt for mange gående til at trække ud på cykelstien for at krydse Fortevej.

Det giver i sig selv farlige situationer, men det er ikke det eneste problem ved krydsets opbygning.

- Fodgængerfeltet er trukket så langt tilbage på Fortevej, at bilister, der drejer ned ad vejen, ikke ser fodgængerovergangen, før de næsten er i det. Og de svinger ofte lidt hurtigt, hvis de skal forbi, inden cyklerne kommer, siger Bo Svendsen.

Det vakte derfor lokal begejstring, da der i forbindelse med Anlægsprogrammet 2024 blev øremærket 1,6 millioner kroner til en trafikal løsning på Fortevej.

Men selvom vi altså nu skriver 2026, så er der fortsat ikke sat ind med tiltag, der skal forbedre trafiksikkerheden.

Det har fået en læser af RisskovLIV til at spørge, ”hvornår vil det omdiskuterede rækværk i krydset mellem Nordre Strandvej og Fortevej blive taget væk?”.

På tegnebrættet er en løsning, hvor hegnet helt kasseres, samtidig med at fodgængerfeltet venteområde trækkes længere ud i krydset, så de gående er mere synlige.

RisskovLIV har uden held forsøgt at få spørgsmålet om tidshorisonten besvaret hos kommunens mobilitetsafdeling.

Til gengæld har Bo Svendsen og grundejerforeningens trafikgruppe for nylig været i kort dialog med forvaltningen om netop det kryds.

Trafikgruppen fik dog den nedslående melding, at der fortsat arbejdes på skitseringen af et projekt, men at politiske prioriteringer gør, at forvaltningen ikke på nuværende tidspunkt kan sige mere om, hvornår de øremærkede midler bliver til reel handling.

Og det er et problem, påpeger Bo Svendsen. Særligt med tanke på, at der er sat gang i et nyt butiksbyggeri på den anden side af vejen, hvor Matas har meldt sin ankomst.

- Det var jo lidt, det vi frygtede, at vi ville ende i syltekrukken. Der kommer et konstant pres på begge sider af vejen, og vi ved i forvejen, hvordan det er på de gode sommerdage. Derfor har vi også svaret kommunen, at vi finder det uhensigtsmæssigt, at man trækker den, siger han.