I en mailboks hos Aarhus Kommune ligger en række billeder af skilte i Risskov. Billederne er fra veje, der går ned mod vandet.

De er taget af en borger, som klager over, at der ved vejene er opsat skilte uden tilladelse, som forbyder kørsel og parkering for uvedkommende.

Fra flere af områdets vejforeninger lyder det, at skiltene er sat op for at undgå, at badende sommergæster parkerer uden hensyn til fremkommeligheden på vejen.

Det er Ken Leschley, der har henvendt sig til kommunen.

- Her kan jeg jo ikke parkere, siger han, mens han peger på striben af sten, der ligger i græsrabatten.

Han er i sin bil drejet ned ad en villavej i Risskov, der fører ned til vandet for at bevise sin pointe.

Vejen er blind, fortæller et af de skilte, man bliver mødt af, når man kommer fra Nordre Strandvej. Men vejen ender ikke brat. Man kan køre rundt til nabovejen og komme tilbage på Nordre Strandvej.

Et andet, rødt skilt fortæller, at der her er tale om en privat fællesvej, og at ’uvedkommende kørsel med motorkøretøjer er forbudt’.

Når Ken Leschley alligevel ser stort på skiltene og triller ned mod vandet, så er det, fordi han ved, at skiltene ikke taler sandt. Man må gerne køre ned ad de små veje, og det er det, der er Ken Leschleys pointe.

- Aarhus er en fantastisk by med mulighed for at komme på stranden, og så er det ikke rigtigt, at man skal blive mødt af forhindringer. Man skal kunne køre ned til stranden uden at skulle spekulere på, om der er en bøde, når man kommer tilbage.

- Jeg har tænkt mig at køre den her sag helt til ende. Den dag skiltene bliver taget ned, så stopper jeg, siger Ken Leschley.

RisskovLIV har talt med flere af de vejforeninger, hvis vej er udstyret med de røde skilte, og flere af vejformændene erkender, at det er vejforeningerne, der i sin tid har fået skiltene sat op uden tilladelse.

De fortæller også, at skiltene er sat op for at undgå unødigt meget trafik og parkerede biler. En vejformand fortæller, at de har oplevet ’massive problemer’ i forbindelse med, at især badende sommergæster parkerede på vejen ’uden at tænke på, at fremkommeligheden på vejen er svær’.

På L. P. Bechs Vej, der en af de smalleste veje ned mod vandet, fortæller vejformand Poul Brøbecher, at der ikke skal meget til, før trafikken på vejen går i stå.

- Vores vej er så smal, at der ikke kan komme to biler forbi hinanden, så holder der en bil parkeret skødesløst, så spærrer den alting. Så vi henviser til parkering på Nordre Strandvej, så det er ikke sådan, at folk ikke er velkomne. Vi har bare ingen parkeringsplads eller vendeplads, siger han.

Det ændrer dog ikke på, at der ikke er tilladelse til at sætte det røde skilt op.

- Jeg kender ikke baggrunden for skiltet. Det har stået her, siden før jeg flyttede ind for 18 år siden, og jeg har ikke tænkt over det. Men jeg har heller aldrig oplevet kommentarer, sure opstød eller konflikter på den baggrund, siger Poul Brøbecher og tilføjer:

- Parkering på vejen er efter min opfattelse lovgivningsmæssigt ikke en mulighed, idet afstanden til ind- og udkørsler vil være for lille og vil spærre adgangen for redningskøretøjer.

Der skal naturligvis parkeres med respekt og på lovligvis. Det er Ken Leschley enig i, men for ham handler det om noget andet.

- Det må ikke være op til den enkelte grundejerforening at bestemme, hvor vi må parkere, siger han.

Kender du nogen, der har oplevet det her som et problem?

- Jeg kender folk, der er kommet tilbage til deres bil, hvor der så har været en seddel i vinduet, hvor der står, at her må du ikke parkere. Men det handler ikke om, hvad jeg synes, eller hvad du synes. Det handler om ret og ikke ret, og det må aldrig blive selvtægt, siger Ken Leschely.

Han understreger samtidig, at det her ikke er en ’personlig vendetta’.

- Jeg bor selv på en båd, så jeg ser masser af vand. Det er ikke for min egen vindings skyld.

Hvorfor har du så kastet dig så dedikeret ind i den her sag?

- Hvis vi alle sammen trækker os, så er der frie hænder for dem, og så er vi tilbage til, hvad man har ret til og ikke ret til. Det er en principsag for mig.

Aarhus Kommune er lige nu ved at undersøge sagen. Den kigger blandt andet på matrikelforhold, ejerforhold og vejenes indretning, lyder det i et skriftligt svar til RisskovLIV.

I svaret skriver kommunen samtidig, at ’det ikke er forbudt at parkere på en privat fællesvej.’

Og i bekendtgørelsen af lov om private fællesveje står: ”Grundejerne må ikke foretage ændringer ved en privat fællesvejs indretning eller anlæg, afspærre vejen eller etablere eller ændre foranstaltninger med henblik på regulering af færdslen”.

Kan det her ende med andet, end at skiltene skal pilles ned?

- Ja, det kan faktisk godt ende anderledes: Nogle genstande/skilte kan skulle fjernes, andre måske tilpasses, og nogle ting kan eventuelt lovliggøres. Men det vil bero på en konkret og individuel vurdering, lyder forklaringen i det skriftlige svar fra Aarhus Kommune.

Der ligger også på flere veje en hel del sten i græsrabatterne, og kigger man på et matrikelkort, ser det ud til, at stenene ikke ligger på grundejernes grund. Er der givet tilladelse til det?

- Det skal undersøges nærmere – der findes færdselsmødereferater fra en lang årrække tilbage, og der kan ligge tinglyste dokumenter.

Skiltene og stenene i græsrabatterne har været der i mange år, hvorfor har kommunen ikke gjort noget ved det tidligere?

- Noget af det handler nok om ressourcer/prioritering. Der er tidligere fjernet ulovligt opsat skiltning i Risskov for eksempel 20-kilometers begrænsning opsat på kommunens vejudstyr/lygtepæle, skriver kommunen i svaret til RisskovLIV.

Iført bøllehat er den lille, pixelerede fyr let genkendelig. Han er logoet på spisestedet Sesam Food, og i det nye år flytter han ind i Risskov.

Det gør han sammen med sandwich og salatbowls og så selvfølgelige de tre herrer, der står bag konceptet Sesam Food. Det er Andreas Broløs, der sammen med sin far Morten Broløs og Sigurd Stenstrup er indehavere af det, der efterhånden er blevet til en kæde af spisesteder.

Restauranten i Risskov bliver det fjerde skud på stammen.

- Vi glæder os meget til at skulle i gang i Risskov, og vi ved, at mange af vores kunder i dag er fra Risskov, så vi er sikre på, at mange bliver glade for det, siger Andreas Broløs.

Der går dog lige et par måneder endnu, før den lille fyr med bøllehatten er at finde i 8240. Andreas Broløs forventer, at Sesam Food slår dørene op for den nye forretning til påske.

Og når det sker, bliver det på Nordre Strandvej med et tilbud, der ifølge Andreas Broløs kiler sig ind mellem andet godt på et ellers omfattende menukort.

- Det er det, vi er gået efter. Nordre Strandvej er attraktiv, fordi der er masser af liv især om sommeren. Og så synes vi, at vores koncept har manglet, og at det passer ind med sundt og lettilgængeligt takeaway, siger Andreas Broløs, der endnu ikke er helt klar til at fortælle den konkrete placering.

- Men det bliver tæt på Bellevuehallerne, siger han.

Det er ikke mere end en måned siden, at Sesam Food åbnede kædens tredje biks med et spisested i Højbjerg, men allerede nu er der altså styr på udvidelsen mod nord. Og det bliver med samme opskrift, som den der har haft succes i kædens øvrige afdelinger.

- Vi laver sund, hjemmelavet takeaway til alle aldersgrupper, og vi går op i gode råvarer. For eksempel bruger vi sorte ris, som er mere fiberholdige, og generelt har vi forsøgt at finde de sundeste ting og sætte dem sammen, så det bliver autentisk og lækkert uden at være kedeligt at spise, siger Andreas Broløs.

Byggestarten lader fortsat vente på sig på Agerbæksvej, hvor byrådet ellers for tre år siden med en ny lokalplan gav mulighed for et stort boligbyggeri.

Derfor er det stadig de grønne farver fra Whiteaway, der pryder facaden på de tomme lokaler, men nu bliver der pustet midlertidigt liv i den forladte bygning.

- Der kommer til at være lagersalg med møbler og tøj, fortæller Jesper Bang Jørgensen, som sammen med en partner står bag det lagersalg, der efter planen slår dørene op i den kommende uge.

Og han kender lokalet ganske godt, for han var i sin tid med til at starte Whiteaway. Samtidig bor han selv i Risskov, og han har kunnet følge med i, hvordan bygningen kun er blevet mere slidt og plastret til med graffiti.

- Jeg tænkte, at man da måtte kunne lave noget, mens det står stille. Så vi er her bare for sjov, og fordi vi havde lyst til at lave noget lagersalg, siger Jesper Bang Jørgensen.

Lagersalget bliver med møbler fra Møbelkompagniet og tøj fra Revolution, som Jesper Bang Jørgensen og hans partner har lavet et samarbejde med.

- Vi har lejet det for tre måneder, og vi håber, at kan gå i luften i næste uge.

Da daværende borgmester Jacob Bundsgaard (S) i september 2021 på et byrådsmøde konkluderede, at sag nummer 31 var tiltrådt, og byrådet dermed godkendte den nye lokalplan for området, var det næppe planen, at der her i slutningen af 2024 skulle fragtes sofaer ind i lokalerne ved Grenåvej.

Men AG-Gruppen, der ejer grunden, har ad flere omgange fortalt til RisskovLIV, hvordan tiden ikke har været til at sætte gang i byggeriet af cirka 300 boliger og nye erhvervslokaler.

RisskovLIV har uden held forsøgt at få en kommentar og en status fra AG-Gruppen til denne artikel.

Men med et lagersalg på trapperne og en lejeaftale, der ifølge Jesper Bang Jørgensen løber på tre måneder, er der ikke noget, der tyder på, at det store boligprojekt er lige ved at gå i luften.

Det er et boligprojekt, der igennem hele planforløbet har mødt stor kritik fra naboer og lokalområdet. Men selvom der blev indgivet et hav af kritiske høringssvar, så var flertallet altså for et grønt lys til lokalplanen i 2021.

Det kommer næppe som nogen overraskelse, at der er styr på tegnebogen hos de villaejere, der bor i første parket til bugten.

Men på særligt en vej er der tale om formuer ud over det sædvanlige. For på Lindevangsvej er det ikke nok at snakke om millioner. Her bor tre milliardærer mere eller mindre oveni hinanden.

Og alle tre er blandt landets 100 rigeste. På listen er i alt fire lokale erhvervsfolk repræsenteret, ligesom en gammel kending af 8240 også fortsat er med og endda har taget et pænt hop mod toppen af listen.

Det er Økonomisk Ugebrev, der endnu en gang er lavet en opgørelse over landets 100 største formuer.

Mens debatten raser om stadionbyggeriet i Kongelunden, er der godt gang i arbejdet med at færdiggøre det midlertidige stadion i Vejlby, som AGF skal spille dets hjemmebanekampe på i de kommende to år.

Et stadion med stilladstribuner, der får plads til 12.000 tilskuere, og som indvies - sådan officielt - når AGF spiller forårets første kamp "i egen hule" sidst i februar mod AaB.

Inden da kommer AGF efter planen til at spille træningskamp på stadion.

Det er planen, at anlægget skal stå klar inden nytår, så man herefter kan få indhentet de sidste tilladelser.

Lige nu er man tæt på at færdiggøre de to endetribuner på Vejlby Stadion.

Den ene, der vender mod nord, ud mod Tranekærvej, bliver udelukkende med ståpladser. Det bliver også i denne ende, at udeholdenes fans bliver placeret nede i det ene hjørne.

Den sydvendte tribune, ned mod Springcenteret, har også hovedsageligt ståpladser, og her kommer AGF's stemningsskabende fans til at holde til. Der er dog også et afsnit med siddepladser på denne tribune.

Fra forreste række i begge endetribuner er der blot tre meter ind til mållinjen. Så fansene kommer helt tæt på spillerne og den hybridgræsplæne, der allerede er lagt.

Hovedtribunen, der ligger tættest på Vejlby-Risskov Hallen, bliver den eneste overdækkede tribune på det midlertidige stadion - og det er her klubbens sponsorerer kommer til at sidde.

Den bliver bygget op på en noget anden måde end de øvrige stationære stilladstribuner, idet fem sættevogne kommer til at køre ind fra kamp til kamp, og fra disse vil man så kunne "slå" tribuner op med tag over.

Den modsatte langside er endnu ikke stillet op, men bliver færdig i uge 50, da man har været i gang med at lægge fliser, som skal danne stabilt underlag for stilladset, som det også er sket bag begge mål.

På denne langside kommer der - ligesom på hovedtribunen - også udelukkende til at være siddepladser, men altså uden tag.

Opførelsen af det midlertidige stadion sker i et samarbejde mellem Aarhus Kommune og AGF, hvor førstnævnte blandt andet tager sig af forsyningsarbejdet og tekniske installationer, mens AGF står for banen og tilskuerfaciliteterne.

Stadionprojektet i Vejlby kommer til at koste 75 millioner kroner, hvoraf AGF betaler 32 millioner kroner.

Når AGF er færdig med at spille på det midlertidige stadion med udgangen af 2026, skal tribunerne pilles ned og der bygges et mindre stadion til AGF's kvinder samt VSK Aarhus med plads til omkring 4.000 tilskuere.

Hvad den endelige pris for det færdige permanente stadion bliver, det vides endnu ikke.

ㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤ