Det er måske en vegetars værste mareridt, men for en kødæder er det stykker af himlen, der åbenbarer sig, da slagtermester Peter Thisgaard åbner døren til rummet, hvor store udskæringer af bacon bliver røget over sagte gløder.

’Det lugter, som hvis man røg 20 Kings’ siger Peter Thisgaard, for efter at have levet og indåndet slagterfaget i mere end 40 år, ænser næseborene kun røgen, men ikke den dejlige og intense duft af saltet grisekam, som sender sanseapparatet hos os andre ikke-slagtermestre på overarbejde.

Baconen stammer fra frilandsgris, og så er den uden fosfat, så griselunserne på krogene i røgerummet er noget, som industrien aldrig ville kunne måle sig med. Det er håndværk, der vil syde og boble endnu mere skønt på panden, fortæller Peter Thisgaard, og han er ikke typen, der er til pølsesnak.

Som hans tidligere lærling Kasper Kromann fortæller, kunne Peter Thisgaard snakke om kød, udskæringer og slagterfaget nonstop i en uge, for den 60-årige indehaver af Risskov Slagteren er slagtermester i kød og blod.

Det er også årsagen til, at Peter Thisgaard er blevet mør. Efter nytår stopper mesteren og overdrager butikken til friske hænder efter at have været slagtermester på Risskov Torvet i 16 år.

- Jeg har altid sagt, at jeg ville stoppe som 60-årig. Slagterfaget er hårdt, og jeg er ved at være slidt, for det er et håndværk, og der er altid processer, som man skal have øje for. Et eksempel er, at vi starter forberedelserne til højtiden i august, og så skal vi have lavet et lille ton pølser, så julen også kan fejres i år, siger Peter Thisgaard.

-Hjulene er altid i gang, og jeg har været vant til at arbejde mellem 80-100 timer det meste af livet, men nu skal det laves om. Jeg har tilsidesat mig selv, og jeg har tilsidesat min familie, fordi jeg altid har elsket det, jeg lavede.

’Det er en tillidssag at gå til sin slagter’ står der over døren til Risskov Slagteren. Det har altid været et motto for Peter Thisgaard.

-Det er ikke alle slagtermestre, der gør det, men jeg har altid stået ved skærebordet, og jeg ved som en af de få alt om, hvad der kommer ud i min butik, for jeg er altid selv med til at fylde den op – undtagen hver anden lørdag, hvor jeg holder fri, siger Peter Thisgaard.

Kvalitet og faglighed er nøgleordene. Det lyder som floskler, men Peter Thisgaard bryster sig af det slagterforklæde, han bærer. Tidligere har han siddet som viceoldermand i bestyrelsen for Aarhus Slagterlaug, ligesom han har været en del af det faglige udvalg på Teknisk Skole i Aarhus, og i 2016 blev han hædret som landets næstbedste privatslagter til ’Fødevaredagen’.

De to nøgleord er også en af årsagerne til, at Risskov Slagteren og 8240 Risskov har været som juleand med brun sovs – et godt match.

- Jeg var i Føtex-butikken i Brobjergparken gennem 17 år, hvor vi var den butik i hele Danmark, der havde de mest købedygtige kunder i slagterafdelingen. Jeg vidste altså godt, hvor meget folk i Risskov går op i kvalitet, og det har jo passet mig fint.

- Derfor havde jeg også udset mig forretningen på Risskov Torvet, der dengang hed Slagter Jens, og sagt til min kone, at kom den til salg, så måtte vi bare slå til. Heldigvis blev den sat til salg, siger Peter Thisgaard.

Kalenderåret var dengang 2007. Nu hedder det 2023, og i mellemtiden har Peter Thisgaard gjort sig en erfaring eller to med, hvad Risskov gerne vil trakteres med.

- Vi sælger måske mere småt, men godt i dag, og der er meget afsætning på dansk limousinekvæg og sashi triple A-kød, der er blevet kåret til verdens bedste kød foran kobe-kød.

- Frikadeller, røgvarer og spegepølser sælger vi også meget af, og det samme gælder medisteren. Vi laver ikke en julemedister, for her er der jul året rundt, men vi sælger omkring et ton i den sidste uge op til jul, og det kan lyde vildt, men vi langer også omkring halvandet ton leverpostej over disken, siger Peter Thisgaard.

Som du nok kan høre, går den afgående mester en travl sidste tid i møde. Egentlig var det hensigten, at han skulle have lagt kniven fra sig i august, men de sidste detaljer omkring overdragelsen af butikken manglede at falde på plads.

Det gør nu ikke Peter Thisgaard noget, for julen giver ham gåsehud – på den gode måde.

- Jeg får snart to tons ænder hjem til butikken, og sidste år dannede der sig en kø hele vejen herfra og ned til letbanestationen ved Vestre Strandallé. Folk kom og sagde, at de havde stået i kø i tre kvarter, og jeg måtte jo undskylde, at det var en succes, siger Peter Thisgaard og fortsætter med et smil:

- Det var en speciel dag at se hele p-pladsen fyldt med kunder i godt humør og julestemning, så jeg får faktisk helt gåsehud af at tænke på det nu. Derfor er det dejligt at få julehøjtiden med, og den skal have alt, hvad den kan trække her i den sidste tid, og så skal jeg selvfølgelig have sagt farvel til mine kunder.

Når juleanden så har lagt sig, og julesylten skal slides væk i fitnesscentret, er det så på tide at sige ’goddag’ til de to arvtagere af Risskov Slagteren på den anden side af nytåret.

Det bliver i butikken, fristes man til at sige, for det er to velkendte ansigter, der skal fortsætte, hvor Peter Thisgaard slipper.

Kasper Kromann er udlært hos Risskov Slagteren og begyndte for seks år siden som opvasker, så elev, sidenhen svend, og nu skal han altså overtage butikken som slagtermester sammen med pølsemager Frank Møller, der har været en del af den nu 26 mand store medarbejderstab siden 2015.

Der var andre interesserede, fortæller Peter Thisgaard, men ingen mere kompetente end det nye ejerpar.

- Der har ikke været andre, der kan løfte arven efter mig, men det kan de to. Frank er pølsemager og en stærk medarbejder gennem mange år, mens Kasper er min gamle svend, der er en dygtig fagmand med de rigtige holdninger. Han er på mange måder en tro klon af mig, så jeg er meget, meget tilpas med, at butikken bliver kørt videre i samme ånd, siger slagtermesteren, der har besluttet, at han vil bruge det første halve år af sit otium på at flytte så få pølsefingre som muligt.

Hans kone, der står for slagterbutikkens regnskaber, stopper samtidigt, og det er på rette tid at skifte kvalitetskød ud med kvalitetstid med hende, børn og børnebørn.

- Jeg er blevet tilbudt nogle jobs udenfor detailbranchen, men det vil jeg ikke tage stilling til nu. Mine kone trænger til omsorg, og jeg har børnebørn, som jeg aldrig før har kunnet hente i børnehave eller skole. Det ser jeg meget frem til at kunne gøre nu, siger Peter Thisgaard.

Du er kun 60 år gammel, Peter. På mange måder er det vel et privilegium, at du kan trække dig nu?

- Det er det uden tvivl, men jeg har også arbejdet for to og en halv person hele livet, og det gør jeg stadig. Onde tunger ville måske sige, at jeg skulle have arbejdet mindre noget før, men jeg har elsket mit fag, siger Peter Thisgaard og afslutter:

-Jeg er allermest stolt af, hvad butikken er blevet til, og hvordan den er vokset i størrelse, medarbejdere og omsætning. Det er godt skuldret, og det er fantastisk, at Risskov har vist mig tilliden til at komme i min forretning gennem alle disse år.

Anders Kuken Kristensen elsker nachos.

Derfor havde kokken og madentreprenøren fra Ghrelin brugt fire måneder på at skabe den ypperligste nachos-servering forud for den store åbning af spiseriet Elfe på Nordre Strandvej i oktober sidste år. Håbet var, at Risskov også ville knuselske den knasende spise, når de satte tænderne i den.

Men i dag er nachos fjernet fra menukortet. Moralen er, at restauratørerne har lært meget om, hvad folk i Risskov vil spise - og ikke vil spise - efter et år i bydelen.

- Jeg synes, det er synd, men nachos er blevet udfaset. Det var en ret, som folk kun spiste i weekenden,  aldrig i hverdagene, så der har vi været konsekvente og lagt os i selen for at lære, hvad hvad folk så efterspørger. Det betyder, at menukortet har rykket sig meget, siger Anders 'Kuken' Kristensen.

Pasta er in, mens østers og kaviar har vist sig at være en rigtig Risskov-ret, som mange lokale har efterspurgt, ligesom udeservering og vinbars-vibe også har været et lokalt ønske, som Elfe har lyttet til.

Det har været lige til. Anders 'Kuken' Kristensen betegner stadig Elfe som et 'spiseri,' der favner bredt i stedet for kun at følge italienske, franske eller danske opskrifter.

- Vi ville gerne lave noget, der var mangfoldigt. Et sted, hvor man kunne få et godt stykke smørrebrød om dagen og en god middag om aftenen. Hvor vi ser Ghrelin som et sted, hvor du fejrer din fødselsdag, er Elfe stedet, hvor man fejrer hverdagens glæder, men der er nogle retter, der har skabt mere glæde end andre, siger Anders 'Kuken' Kristensen.

Men det har ikke kun været smagsløgene i 8240 Risskov, som folkene bag Elfe har måttet lære at kende.

For hvor restaurantgæster i Aarhus Midtby følger én tidsregning, følger befolkningen i Risskov tilsyneladende en anden.

- Det har været super svært at pejle, hvordan flowet af gæster er. Vi kan have onsdage med fuldt hus efterfulgt af fredage, hvor folk udebliver. Om lørdagen er de så tilbage igen, siger Anders 'Kuken' Kristensen og fortsætter:

- Beboerne i Risskov kører med en lidt anden kalender, end hvad vi har været vant til. Den har vi skullet lære at kende, men folk har støttet op og taget godt imod os, og vores arrangementer har været en stor succes.

Lurer man i regnskaberne, ligner Elfe ellers ikke en succes ved første øjekast.

Hidtil har spiseriet præsenteret to regnskaber, og begge vidner om røde tal på bundlinjen. Det er dog vigtigt at understrege, at der er tale om forskudte regnskaber, og forklaringen er ganske enkelt, at det koster knaster at etablere et nyt spisested.

Så hverken Anders 'Kuken' Kristensen eller medejer Nicklas Friis Nielsen ryster på kokkehænderne.

- Det første regnskab skyldes pop up-konceptet NS Lounge, som ikke var for at tjene penge. Det var et marketingsstunt, som også skulle lære os noget om Risskov og beboerne, siger Nicklas Friis Nielsen og fortsætter:

- I sidste regnskabsår ses omkostningerne til etableringen af Elfe. Vi startede med et tomt lokale med gulv og loft, og så har vi både investeret i al indmad og indretning, ligesom vi også løbende har fået større udeområder.

Med de engangsinvesteringer ude af verden, forventer Nicklas Friis Nielsen et driftsoverskud i indeværende regnskabsår.

- Vi er meget tæt på at nå det omsætningsmål, som vi gerne vil nå, og vi har forsøgt at tilpasse os lokalbefolkningen i forhold til åbningstider, indretning og lignende. Forhåbentligt kigger vi derfor på et overskud, når vi kommer ud af dette regnskabsår, siger Nicklas Friis Nielsen.

Fælles for både Nicklas Friis Nielsen og Anders 'Kuken' Kristensen er, at de har fået smag på at give Risskov endnu flere madoplevelser i fremtiden - men samtidig er makkerparret også opmærksomme på, at de ikke skal gabe over mere, end hvad de kan sluge.

RisskovLIV har tidligere beskrevet, hvordan folkene bag Elfe og Ghrelin havde planer om at etablere et brasserie på den tomme grund på hjørnet ved Bellevuehallen i samarbejde med 1927 Estate.

De planer er ikke taget af bordet, men man bliver nødt til at tage bestik af situationen i både restauration- og byggebranchen, før der bliver sagt bon appetit.

- Vi har nogle ideer i spil, som vi stadig gerne vil føre ud i livet, men vi skal tro på dem, og det skal føles rigtigt. Vi er varsomme med bare at kaste os ud i noget nyt, for verden har ændret sig meget, siden vi først talte offentligt om brasseriet.

- Tiderne har været bedre, men det er stadig vores ambition, at vi vil lave mere i Risskov. Vi vil gerne lave endnu flere madtilbud, som er med til at holde de spisende gæster i lokalområdet, og vi vil gerne være en del af det kommende madhjørne, siger Anders 'Kuken' Kristensen og henviser til byggeplanerne for hjørnet til Themsvej, hvor 1927 Estate planlægger at bygge en markedshal eller madmarked i miniatureformat.

Ser han tilbage på det første år, der gik som restauratør i Risskov, har det været en læringsproces, hvor flere børnefejl er blevet glattet ud.

Men gæsterne er glade. Hvor startvanskeligheder betød, at gæstetilfredsheden tidligere lå på 7,2 på en 1-10 skala, er den ifølge Anders 'Kuken' Kristensen steget til 9,5 i dag.

Restauratørerne selv er lykkelige. Madmæssigt er Elfe noget andet end Ghrelin, der hvert år har kurs mod Michelin-stjernerne, men det er en god ting at være mere jordbunden og forankret i lokalsamfundet, mener Anders 'Kuken' Kristensen.

- Vi fortryder på ingen måde at være startet op i Risskov. Slet ikke. Vi er pissestolte over måden, vi er startet på og er blevet taget imod, og vores børn render rundt, hygger sig og føler sig hjemme, siger Anders 'Kuken' Kristensen.

- Vi har også nogle stamgæster, som vi kommer meget tættere på, end vi gør på Ghrelin, og vi har en god kontakt til lokalområdet, hvor vi støtter op om foreninger for fodbold og håndbold. Det er nogle fede ting, som vi har savnet.

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, siges det.

Talemåden passer godt på den seneste tids nærmest ustoppelige regnvejr.

For mens du gennemblødt har måttet kæmpe dig gennem efterårets vandmasser, har de store mængder nedbør tilsyneladende sat en prop i besøgene fra de lodne gnavere.

- Regnen har haft den betydning, at vi har haft en ”ordrenedgang”, forstået på den måde, at der har været stille på anmeldelser. Man kunne ellers forestille sig, at rotterne ville blive presset op af kloakkerne, men vores bud er simpelthen, at de drukner dernede, siger Simon Hoffman, der er miljøsagsbehandler ved Aarhus Kommune.

Heldigvis for det, for antallet af anmeldte rotter i Risskov havde kurs mod sidste års kedelig rekord.

Da RisskovLIV sidste år fik aktindsigt i rotteanmeldelserne for 2022 frem til udgangen af oktober, var der anmeldt 620 lodne fætre. En ny aktindsigt viser, at der i år indtil midten af november var meldt om 622 møder mellem rotter og mennesker i Risskov.

Generelt har i år budt på flere rotter end sidste år i hele kommunen.

- Sidste år var også i den lave ende, så på den måde er det ikke nogen overraskelse. Antallet har været indenfor det forventede i år. Med til historien hører også, at det har været det, man kalde for et oldenår, som betyder, at der frugterne på træerne har været virkelig righoldig, så der har været mad til rotter og alle vilde dyr, siger Simon Hoffman.

Det kommer ikke som nogen stor overraskelse for Simon Hoffman, at Risskov lige som sidste år er et område med forholdsvis mange rotteanmeldelser.

Ifølge ham er der flere forklaringer på, hvorfor skadedyrene finder vej til 8240.

For det første er det et stort postnummer med mange mennesker, der kan møde og anmelde rotter. Samtidig er det et område med en blandet boligmasse.

- Der er haveforeninger og mange rekreative områder, hvor der er masser af mad. Og så har der været rimelig høj byggeaktivitet, og der ser vi desværre en gang i mellem, at det forstyrrer rotterne nede i kloaksystemerne, så de finder andre veje ud. Vi forsøger at bekæmpe i kloakkerne i det omfang, de bliver renoveret. Så opstiller vi sådan nogle spydfælder nede i kloakkerne, men det kan være svært at dæmme helt op for, siger Simon Hoffman.

Han fortæller også, at de gamle parcelhusområder med de fuldvoksne haver kan give rotterne gode betingelser i forhold til at finde gemmesteder.

Med til historien hører også, at en rotte først tæller i statistikken, når den er anmeldt til kommunen. Så hvis man i et område er omhyggelig med at gribe knoglen eller hoppe til tasterne, hver gang man spotter ubudne gæster, så kan det hurtigt komme til at se ud som om, at der er tale om et slaraffenland for rotter.

Sådan behøver det ikke at være.

Og det kan på ingen måde betale sig at forsøge at pynte på rottetallene ved at vende det blinde øje til gnaverne og lade dem passere gaden.

Ifølge Simon Hoffman er det bedste sted at starte på kampen mod rotter at melde dem til kommunen.

- Det allermest effektive er, at folk husker at anmelde. Det er også, selvom der ligger en død rotte i haven. Det vil vi gerne vide. Det kan jo være, at vi kan se nogle ting, som borgeren ikke selv ser, siger han.

Derefter handler det om at slå lyttelapperne ud. Gøre som bekæmperen siger.

- Hovedparten af de rotter, der anmeldes i haver, kommer ned til, at folk fodrer fugle. Det gør jeg også selv, så det er ikke, fordi vi er ude i at kriminalisere fuglefodring. Men det er en god ide at stoppe med det, hvis man får det at vide, om ikke andet så bare for en periode, for så ser vi faktisk, at rotterne forsvinder fra haverne, siger Simon Hoffman.

For enden af Prins Knuds Vej ligger et dige ud mod bugten. Diget er 2,2 meter højt de fleste steder og 1,82 meter højt på sit laveste punkt. Digets opgave er at holde vandet væk fra vejens huse, hvis der en dag kommer en voldsom stormflod i aarhusbugten.

Sådan en stormflod kan ske ved en 100 års hændelse - som den, der var hærgede Aabenraa for nylig. I dag regner Kystdirektoratet med, at vandet ved en østjysk stormflod stiger op til 1,62 meter. Dermed skulle man tro, at diget er højt nok.

Men nej, diget er ikke fremtidssikret, mener Ib Henricson, formand for Vejforeningen Prins Knuds Vej.

- Vi har 20 centimer tilbage ved os ved en 100 års hændelse. Det er måske nok nu, men klimascenarierne siger, at vandstanden kan stige yderligere. Så vejens folk er altså bekymrede for, at vi i fremtiden pludselig får en stormflod, som skylder ned over området, siger han.

Ib Henricson henviser til flere rapporter, der ifølge ham viser, at diget er for lavt til fremtidens værste stormfloder. Derfor synes han, diget skal blive betydeligt højere.

Hvis I allerede er sikret mod en 100-års hændelse, hvad skal I så yderligere sikres mod?

- Vi skal sørge for, at vi kommer i gang med projektering og så videre til at hæve diget i stedet for at være fodslæbende. Vi har rapporter, der anbefaler et dige på 2,75 meter for at modvirke fremtidige vandstandsforhøjelser, siger han.

I Aabenraa steg vandstanden 2,16 meter, da den var på sit højeste. Hvis vandet stiger så meget i Aarhus, kan det betyde oversvømmelser i flere områder.

Rundt i Danmark har man frivillige digelag, som tager sig af digerne og forhøjer dem, hvis det er nødvendigt.

Digelaget Vejlby Fed holder øje med digerne langs Risskovs kystlinje. Hvert år betaler vejforeningen Prins Knuds Vej 5.500 kroner til digelaget mod, at digerne sikrer vejen mod oversvømmelse.

Men nu vil Prins Knuds Vej melde sig ud af Digelaget Vejlby Fed, fortæller Ib Henricson. Beslutningen skulle være stemt igennem allerede i august.

- Det var en seriøs beslutning. Men det er sket efter lang tids opsparet frustration over, hvordan de håndterer deres formålsparagraf om at hindre, at vandet skyller ind over os alle sammen.

Prins Knuds Vej kan nemlig ikke overtale digelaget til at hæve diget. Generelt mener Ib Henricson, at digelaget er for sløv til at reagere.

- Det er jo ikke sådan, så man lige kan smække et dige op, når man ser, vandet stiger. Det skal gøres lang tid i forvejen, så vi skal ikke være forslæbende, siger Ib Henricson.

Han opfordrer nu andre vejforeninger til også at melde sig ud af Digelaget Vejlby Fed. Han fortæller, at han allerede har hørt, at en anden vejforening overvejer at melde sig ud.

Stiften har præsenteret kritikken for Digelaget Vejlby Fed, og formand Steffen Bornhøft ryster på hovedet.

- Det er en diskussion, vi har haft meget med Prins Knuds Vej. Diget er nede i 1,8 meter et enkelt sted. Det er ved en trappeovergang ind til en privat ejendom, og vi er i fuld gang med at få den trappe lavet om. Men selve diget ligger hele vejen i næsten 2,2 meter, siger Steffen Bornhøft.

- Vi har forsøgt at forklare, at deres dige ikke er lavt i forhold til øvrige diger. Skulle uheldet ske, så er det ikke værre end at man kan stoppe et par havefliser i det hul ved trappen og en sandsæk eller et eller andet. Men vi er ved at få gjort noget ved det permanent.

Er diget ellers højt nok til at sikre mod fremtidens vandmasser, som kan stige på grund af klimaforandringerne?

- Vi har kystdirektoratets ord for, at vores dige er højt nok til en 100 års hændelse. Derfor ser vi ikke logikken i at skulle hæve diget på det sted, for så skal vi jo hæve diget hele vejen hen for, at det virker, siger Steffen Bornhøft.

Ib Henricson henviser til flere rapporter, der skulle tale for at hæve diet for at sikre sig mod fremtidens vandmasser. Her skulle der stå, at diget bør være 2,75 meter. Er det korrekt?

- De rapporter, der siger 2,75 meter, skulle være et andet 100-års scenarie. Men det er vist først, hvis man kigger med meget negative øjne på år 2050, at det skulle være nødvendigt.

- Det kan godt være, rapporterne anbefaler, at diget skal ændres lidt på sigt blandt andet ved at sandfodre, og det gør vi også. Men som diget er nu lever det op til en 100-års hændelse. Vi kan selvfølgelig ikke garantere, at der ikke kommer en 500-års hændelse om en uge, siger Steffen Bornhøft.

Ib Henricsen mener, det vil være klogt at være på forkant. Kan han ikke have ret i det?

- Det vil vi gerne. Men nu her i oktober måned har vi været ved at blive oversvømmet af et skybrud, der fik kloakkerne til at løbe over, og vandet til at stå op i folks kældre. Så har Egåen været ved at løbe over sine breder, så vi er ved at blive oversvømmet bagfra. Så det er ikke lige diget, der er det store problem nu.

Med 10 års erfaring som rådmand i Aarhus Kommune er Bünyamin Simsek (V) ikke uvant med ledelsesansvar, og nu træder byrådspolitikeren atter op på øverste trin af rangstigen som ny administrerende direktør for ejendomsudviklingsselskabet 1927 Estate.

- Jeg er både glad og stolt over den tillid, man viser mig ved at udnævne mig til administrerende direktør. Vi er på en utrolig spændende rejse, hvor ikke mindst vores udvikling af den gamle ”Arla-grund” i Viby J og vores nyligt annoncerende samarbejde med DSB Ejendomme er noget, som jeg personligt ser frem til, udtaler ny adm. direktør i 1927 Estate, Bünyamin Simsek, i en pressemeddelelse, som 1927 Estate har udsendt.

Den tidligere rådmand for Teknik og Miljø samt Børn og Unge erstatter Søren Hampen Kristensen, der har siddet på direktørposten siden 2019.

Simsek mistede sin rådmandspost efter kommunalvalget i 2021, og du husker måske, hvordan hans valgplakater under valgkampen hang på 1927 Estates byggeindhegning ved Nordre Strandvej 46 - hjørnegrunden ved Bellevuehallen.

I marts 2022 blev Venstre-politikeren så ansat som vicedirektør i 1927 Estate. Dengang foretog Borgmesterens Afdeling en habilitetsvurdering af eksrådmanden, der i dag er medlem af Kulturudvalget og Økonomiudvalget.

I vurderingen står blandt andet:

"Det kan ikke på forhånd afvises, at byrådet på et tidspunkt skal tage stilling til en sag, hvor 1927 Estate har en særlig interesse i udfaldet.

Bünyamin Simsek risikerer derfor fremadrettet at være inhabil i forbindelse med byrådets behandling af konkrete sager som følge af hans ansættelse i 1927 Estate.

Det antages dog ikke, at disse sager vil have et meget stort omfang. I den forbindelse bemærkes det, at Bünyamin Simsek ikke er medlem af Teknisk Udvalg, hvorfor det alene er i forbindelse med byrådets behandling af sager, spørgsmålet om inhabilitet aktualiseres."

1927 Estate har flere projekter undervejs i Aarhus Kommune - blandt andet ved den gamle Arla-grund i Viby, ligesom de lokale ejendomsudviklere også håber på at skulle udvikle nær jernbanearealerne ved Aarhus Hovedbanegård i samarbejde med DSB Ejendomme.

Mere lokalt i 8240 Risskov ejer 1927 Estate en række ejendomme på Nordre Strandvej samt en del af en lokalplan ved Nordlandsvej/Torsøvej, der blev vedtaget, før Bünyamin Simsek tiltrådte i 1927 Estate.

Selskabet ejer også en enkel ejendom ved Mosevej, hvor man nærede et ønske om at kunne udvikle nær Egå Engsø. Det har Aarhus Kommune udelukket.