I 2022 blev 689 bilister foreviget af en af politiets fotovogne med for høj hastighed på en vejstrækning i 8240 Risskov.

I år er det antal for længst blevet overhalet i en regulær bøderegn.

Således har hele 1.559 bilister modtaget et bødeforlæg i E-boks efter at være blevet blitzet, og alene på Sindalsvej er hele 722 blevet fanget af fotofælden med for høj fart.

Det gør omfartsvejen til det sted i lokalområdet med suverænt flest fartdjævle. Men gør det så også Sindalsvej til en af de farligste veje at færdes på?

På en måde, men tallene fortæller ikke hele historien, og den store stigning i antallet af fartovertrædelser er ikke nødvendigvis udtryk for, at bilisterne i højere grad er begyndt at køre med hovedet under armen i Risskov, beretter Laust Jakobsen, specialkonsulent ved færdselsafdelingen i Østjyllands Politi.

- Vi sætter ind, hvor vi kan se, at der er et behov, men når et tal boner ud i statistikken, som Sindalsvej gør, så er det et sted, hvor bilister kører for stærkt. Der er altså en lille tendens i tallene, men de er også udtryk for, at vi har brugt mange mandetimer på strækningen, siger Laust Jakobsen.

Men hvor Sindalsvej strækker sig tværs igennem et industrikvarter med få bløde trafikanter, går vejen med næstflest fartforseelser direkte igennem et villakvarter.

I 2023 er 428 fartsyndere blevet snuppet på Vestre Strandallé mod kun 136 sidste år. Den store stigning i antallet af bøder er på mange måder et udtryk for, at lokale også oplever, at bilister har en tendens til at træde speederen for hårdt i bund på strækningen mellem Grenåvej, Risskov Skole og Nordre Strandvej.

- Vi har fået mange borgerhenvendelser fra Risskov om Vestre Strandallé. Dem har vi reageret på, og indsatsen viser jo ganske rigtigt, at folk med rette føler sig utrygge, for der er mange bilister, der kører for stærkt på Vestre Strandallé, siger Laust Jakobsen og tilføjer:

- Det er jo ærgerligt, for bilisterne, der bruger Vestre Strandallé, er formentlig selv nogen, der bor i bydelen. På den måde går det jo også ud over dem selv.

Så forhåbentligt tager de 428 overtrædere af færdselsloven på Vestre Strandallé sig et ekstra kig på speedometeret og skeler til skiltningen, næste gang de kører kareten på vejen.

Det viser erfaringerne heldigvis, at bilisterne ofte gør.

- Desto mere bilisterne er bevidste om, at vi holder eller ofte holder på en strækning, jo mere sænker de også hastigheden. Nogle steder bliver den adfærdsændring holdt i ave, og så er der andre eksempler på, at bilisterne glemmer det igen, siger Laust Jakobsen.

- Vi kan ikke være på den samme strækning hele tiden, men når der er mange forseelser på Sindalsvej og Vestre Strandallé, så slipper vi den heller ikke helt. Måske holder vi der i morgen, måske holder vi der om et halvt år, for bilisterne skal helst føle, at der altid er en chance for at blive blitzet, hvis man ikke overholder hastigheden.

Den vaneændring er eksempelvis slået igennem på Grenåvej, der lidt overraskende roder rundt på tredjepladsen med 272 fartforseelser i det forgangne år.

Ifølge Laust Jakobsen er det kun en lille andel af disse fartovertrædelser, der i år er blevet fanget af stærekassernes kameralinser ved den stærkt trafikerede indfaldsvej - mens der i sin tid blev registreret 7.736 bilister med for høj fart i den permanente fartkontrols 10 første måneder.

Så er problemet jo løst, skulle man tro, men tallene indikerer desværre, at de fartglade bilister har det med at gasse op igen, så snart de har passeret den del af Grenåvej, hvor stærekasserne står.

- Bilisterne bliver i høj grad advaret om, at stærekasserne står der, så langt størstedelen sætter farten ned. Når vi så alligevel tager en del i at køre for stærkt på Grenåvej, er det udtryk for, at der er et behov for fartkontroller andre steder langs vejen, hvor der fortsat er problemer, siger Laust Jakobsen.

Millionærer er nemme at opspore i Risskov, men i dag ser vi nærmere på dem, der kan tilføje yderligere tre nuller på deres formue - milliardærerne, de rigeste af de rige i Risskov.

Hvert år udarbejder Økonomisk Ugebrev en rangliste over kongerigets største formuer, og igen i år optræder flere lokale forretningsfolk på velhaverlisten.

Han er god for knap 10 milliarder kroner.  Det er mange penge, men der er lang vej op til Danmarks suverænt rigeste, Lego-Familien Kirk Kristiansen, med en samlet formue på 318 milliarder kroner.

De fleste forældre har været igennem det.

Ventetiden og den hovedpine, det kan give, inden man får at vide, om man har fået en plads i den ene, anden eller tredje institution.

Selv har man ikke ret meget indflydelse på kabalen. Forældrene får lov til at ønske fem institutioner, inden de kan krydse fingre og mumle lykkebringende besværgelser. Og så er skæbnen ellers i hænderne på kommunens ansatte hos pladsanvisningen.

Det er ikke sikkert, at man får plads i en af de fem drømmeinstitutioner, men det er sikkert, at man får en plads et eller andet sted.

For der er pasningsgaranti i kommunen, og under normale omstændigheder er kommunen delt op i otte garantidistrikter. Sådan har det dog ikke været siden februar 2023, hvor det i byrådet blev aftalt at ophæve distrikterne som en midlertidig løsning.

Det kneb ganske enkelt med at overholde garantien i dele af kommunen på grund af udfordringerne med at få det nødvendige antal pædagoger.

Nu nærmer det sig, at der er gået et år med den midlertidige model, og sådan kan det ikke fortsætte. Derfor skal politikerne i Aarhus Kommune nu finde ud af, hvordan fremtidens garantimodel skal skrues sammen.

Skal der ”blot” garanteres en plads et sted i kommunen, eller skal der sikres en plads i en mere spiselig afstand til hjemmet, men hvor familier fra Risskov alligevel vil kunne ende i en institution i Trige eller Skødstrup?

Uanset hvad politikerne når frem til, så bliver der tale om en markant forringelse af pasningsgarantien.

Politikerne kan vælge imellem tre modeller. En handler i grove træk om at vælge imellem en model, hvor kommunen inddeles i tre garantidistrikter. Her vil familierne i et vist omfang være sikret en plads i nærheden af, hvor de bor. Men da kommunen så vil blive inddelt i tre forholdsvis store klumper, kan forældrene ikke være sikre på at kunne sende junior ned i den vuggestue, der ligger lige om hjørnet.

Som alternativ kan byrådet vælge at skrotte garantidistrikterne helt, eller det kan vælge at vende modellen på hovedet og lade familiernes ønsker afgøre, hvem der skal i hvilke institutioner.

Lige nu peger pilen på Model A, hvor kommunen inddeles i tre garantidistrikter. Sådan lyder indstillingen fra Børn- og Ungeudvalget og fra rådmanden for Børn og Unge Thomas Medom (SF).

- Der er flere fordele ved den model fremfor de andre. Den største er, at den vil sikre mere lokal pasning, hvor færre forældre skal køre rundt i bil eller på anden vis transportere sig større afstande. Den har selvfølgelig også den fordel, at den er genkendelig, siger han.

Der vil dog stadig være risiko for, at man som familie i Risskov kan ende et pænt stykke fra hjemmet. Risskov vil blive en del af det garantidistrikt, der gælder hele den nordlige del af kommunen. Potentielt kan en familie fra 8240 altså ende i en institution i Trige eller Skødstrup.

- Lige meget hvilken model vi vælger, har vi dygtige medarbejdere i pladsanvisningen, der gør, hvad de kan for at opfylde forældrenes ønsker. Så kan man godt lave eksempler, hvor man i garantidistriktet tegner en lang vej, men alt andet lige er der en garanti og en rettighed, der gør, at det ikke bliver helt lige så store distrikter som i de to andre modeller, siger Thomas Medom, som erkender, at der bliver tale om en dårligere model end den tidligere.

- Alle tre modeller er et udtryk for en serviceforringelse i forhold til forældrenes mulighed for at få en plads, fordi det simpelthen er svært at rekruttere pædagoger og overholde den nuværende pasningsgaranti.

Størstedelen af de høringssvar, der er kommet til den nye pasningsmodel, hælder også til Model A. Men det er ikke alle, der peger på modellen med god vilje.

Det gælder blandt andet høringssvaret fra Risskov Dagtilbud, som Anne Krabbe, der på vegne af bestyrelsen er afsender af.

- Vi kunne have valgt ikke at pege på nogen af de tre modeller, for der er ingen tvivl om, at de alle er en kæmpe forringelse af det, der er i dag. Men A er det mindst dårlige, siger hun.

Det skyldes blandt andet, at Model A giver de bedste muligheder for at flytte institution, hvis man som familie vælger at flytte bopæl fra et sted i kommunen til et andet.

Samtidig frygter hun og bestyrelsen i Risskov Dagtilbud, at alternativet, hvor forældrenes ønsker vejer tungere, vil kunne give mange skift i institutionerne.

- Det kan være, at nogle forældre vil flytte barnet, når der så bliver en ledig plads et andet sted, og det kan give nogle svingdørsinstitutioner. Og går det meget op og ned med børnetallet, kan det være svært at planlægge personale, siger Anne Krabbe, der retter en kritik af den forringelse, som følger med, uanset hvilken model der bliver valgt.

- Jeg synes, det er vildt at gå fra otte til tre garantidistrikter.

Skulle det imod forventningen ende med, at politikerne går med Model C, så vil det blive taget pænt imod af Anne Grøndal, der er formand for Ellevang dagtilbud.

I den model er familierne garanteret en plads i kommunen, mens det vil være familiernes ønskeliste, der fordeler pladserne.

- Det med at åbne op for nogle andre forhold i hverdagen og familielivet, som kunne give mening at få plads efter, vil være godt, synes jeg. Det kan være arbejdspladsens beliggenhed fremfor bopæl, eller det kan være nogle specifikke værdier i en institution, der ikke nødvendigvis ligger i garantidistriktet, siger hun.

Det afskrækker hende ikke, at der vil være en risiko for, at man ikke får plads i nogle af de ønskede institutioner, men at man i stedet bliver placeret langt væk fra hjemmet, da kommunen ikke er inddelt i mindre garantidistrikter.

- Spørgsmålet er, hvor reel den risiko er. Jeg ved, at pladsanvisningen gør, hvad den kan for at gøre det bedst for alle, og i Model C vil man stadig få tildelt en plads tættest muligt på hjemmet. Det er ikke sådan, at man bare bliver kastet op i luften.

- Jeg synes i virkeligheden, at det at give familier mulighed for mere fleksibilitet og for at vælge efter lige det, der giver mening i deres familieliv, vejer sindssygt højt, siger Anne Grøndal.

Letbanen skulle have været for alle, men selv om det nu er seks år siden, at de første letbanetog kørte deres  jomfrutur, halter det fortsat med tilgængeligheden på Torsøvej Station for gangbesværede, handikappede og folk med barnevogne.

RisskovLIV har flere gange beskrevet udfordringerne med stationens gangbro, der med sine 30 trin op og 30 trin ned adskiller perronerne.

Det betyder i praksis, at personer, der er ude af stand til at forcere broen, kun kan stige på togene i én retning - eller slet ikke.

Derfor betegner Aarhus Kommune også Torsøvej Station som 'den vigtigste udfordring på Letbanens strækning i forhold til tilgængelighed og fremkommelighed'. Heldigvis er udfordringerne, der gør letbanen svær at bruge, også noget, som politikerne i Aarhus Byråd har også fået øjnene op for.

Tidligere har byrådsmedlem Steffen Wich med Socialdemokratiet i ryggen udtalt, at der skal findes en løsning. Nu stemmer Det Konservative Folkeparti ind i koret via Mette Skautrup.

- Jeg bor selv i kvarteret ved Arresøvej nær stationen og har hørt flere beboere klage over, at de ikke kan bruge letbanen. Det er en udfordring, som vi skal have løst, så vi skal presse på og skabe bevågenhed om problematikken, siger Mette Skautrup til RisskovLIV.

Både Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet bør få chancen for at bakke sine ord op med handling i 2024. RisskovLIV har tidligere beskrevet, hvordan Teknik og Miljø i øjeblikket arbejder på at belyse fire forskellige løsningsmodeller, der vil gøre Torsøvej Station tilgængelig for alle.

Elevatorer tilknyttet gangbroen er én mulighed, mens en tunnel under eller rampe over banelegemet også er spil. Sidst, men ikke mindst, er mulighederne for at lave en krydsning i niveau med perronen også under luppen.

Den sidstnævnte løsning, hvor man kan gå eller rulle direkte fra perron til perron, vil være den billigste - og måske også mindst bøvlede - løsning.

- Der er et stort spænd i omkostningerne forbundet med løsningerne, men en krydsning i niveau forventes at være den billigste, mens en ny tilgængelig niveaufri overgang som enten en bro eller tunnel vil være markant dyrere, siger Jens Stensgaard Pedersen, der er projektleder i anlægsafdelingen ved Teknik og Miljø.

- Elevatorer vil være billigere at anlægge end en niveaufri krydsning og er samtidigt mindre pladskrævende, men de vil ikke kunne flytte så mange mennesker af gangen og er dyre i drift. Ved en niveaufri krydsning er der både udfordringer med den omkringliggende plads til de tilhørende ramper og et højtliggende grundvandsspejl.

-  Krydsningen i niveau er kompliceret af, at letbanen på denne strækning kører på signaler, hvilket indebærer, at en eventuel krydsning skal etableres med bomanlæg og dertilhørende klokker.

Jens Stensgaard Pedersens anbefaling skulle mere eller mindre være på plads, men mangler endnu at blive blåstemplet af de højere lag i Teknik og Miljø.

Men klogere bliver vi med sikkerhed i det nye år, for sideløbende knokler forvaltningen nemlig på højtryk for at udarbejde en plan for, hvordan biltrængslen på Lystrupvej - ikke langt fra Torsøvej Station - bliver blødt op.

Skrider tidsplanen ikke i svinget, vil byrådet blive præsenteret for en indstilling om Lystrupvej til næste år. I samme ombæring vil politikerne også skulle tage stilling til den anbefalede løsning på letbanestationens tilgængelighedsproblemer.

Men ultimo 2024 er næsten for sent, hvis den ideelle løsning til at gøre gangbroen på Torsøvej Station overflødig er fundet før, mener Steffen Wich (S).

- Havde stationen ligget indenfor Ringgaden, var udfordringerne allerede blevet løst. Fair nok, Aarhus Midtby er stor, men byudviklingen nær Torsøvej Station har betydet, at der er kommet rigtig, rigtig mange mennesker til, siger Steffen Wich:

- Så jeg synes, vi skal have det løst, så snart det er muligt.

Det synspunkt deler byrådskollegaen Mette Skautrup.

- Jeg kan godt se, hvordan Torsøvej Station hænger sammen med de kommende planer for Lystrupvej, men hvis man allerede ved, hvordan man bedst gør stationen tilgængelig for alle, så kan jeg ikke se, hvorfor vi ikke skulle kunne reagere hurtigere, hvis tiden, økonomien og sikkerheden tillader det.

- Så længe vi sørger for, at løsningerne for Torsøvej Station og Lystrupvej spiller sammen, siger Mette Skautrup.

Kort nyt fra 8240 Risskov, som du også med fordel kan læse om.