Der er længe blevet taget tilløb til en opgradering af tilgængeligheden på Torsøvej Station, og nu ser det ud til endelig at lykkes.

For efter at en løsning for stationen først indgik i mobilitetsplanen og senere som et led i det budgetforlig, der netop er blevet vedtaget, er der nu også afsat millioner til stationen.

Som det er i dag, er der kun trapper ved broen over skinnerne, og dem er man nødt til at kunne forcere, hvis man skal over på den modsatte perron.

Det kan være svært, hvis ikke umuligt for gangbesværede, handicappede eller forældre med barnevogne.

Stationen er blevet kaldt håbløs og omtalt som byens mest utilgængelige station, men i 2025 ser det ud til at blive ændret, da trapperne skal assisteres af elevatortårne.

Efter det blev besluttet, at elevatorer skal kurere stationens dårligdomme, skulle der findes nogen, som ville tage regningen, der ifølge budgetforliget lyder på cirka 9,5 millioner kroner.

I budgetforliget er stationen nævnt med ordlyden om, at ”forligsparterne er enige om at sikre høj tilgængelighed ved letbanestationerne”.

Finansiering indgår dog ikke i budgetaftalen, og her bliver regningen i stedet spillet videre til Aarhus Kommunes Tilgængelighedsråd. Et råd, der, som navnet antyder, arbejder for tilgængelighed i bybilledet, og som hvert år får en pulje penge, der kan kastes efter forskellige projekter, som sikrer en øget tilgængelighed.

Det gør elevatortårnene på Torsøvej Station, men det er ikke ligefrem hverdagskost, at Tilgængelighedsrådet skriver så store beløb på de udstedte checks. Derfor var det heller ikke en sag, der bare gled lige igennem, da rådet havde Torsøvej Station på dagsorden tidligere på ugen, fortæller byrådsmedlem Polly Dutschke (R), der er formand for Tilgængelighedsrådet.

- Det var ikke alle, der var enige, og vi havde en stor diskussion om, hvorvidt det var det, vi ville, for det er mange penge, vi taler om. Vi lægger cirka 4,6 millioner kroner i, siger hun.

Det Radikale Venstre er blandt de 29 af byrådets 31 medlemmer bag aftalen, hvor regningen for Torsøvej Station altså blev sendt til Tilgængelighedsrådet.

- Man kan altid diskutere, hvor pengene skal tages fra, men jeg ved, at der er en del borgere, der ønsker det her, og at der er rigtig mange borgere i det område, som bliver glade for det, siger Polly Dutschke.

Det er planen, at Region Midtjylland skal hæfte for den resterende halvdel, men den del skal først endeligt afgøres på et regionsrådsmøde. Punktet forventes at være på regionens dagsorden i december.

Siden 2019 har Torsøvej Station fordoblet passagertallet, og det skyldes i høj grad, at der de seneste år er skudt masser af nye boliger op i området omkring stationen.

Derfor er den besværlige gangbro da også kun blevet kritiseret mere og mere, og en af de politikere, der flere gange har bragt sagen til debat, er Jakob Søgaard Clausen (DD). Senest havde han stationen med til budgetforhandlingerne.

Han glæder sig over, at der nu ser ud til at være styr på økonomien, også selvom pengene har skullet findes i puljen hos Tilgængelighedsrådet.

- Det er et spørgsmål om at få alle ender til at hænge sammen, og det her er i høj grad et tilgængelighedsprojekt, der gavner både mennesker med handicap, gangbesværede og børnefamilier med klapvogne.

- Så jeg er glad for, at det er lykkedes at sikre, at finansieringen også er på plads, så projektet gerne kan gå i gang til næste år, som det er aftalt i mobilitetsplanen, siger han til RisskovLIV.

Sidste års vinter var hård ved diget. Storme og medfølgende bølger tævede løs på bolværket, og selvom volden stod imod, slap den ikke uden skrammer.

Og med uvejrssæsonen for døren skal de værste skavanker repareres, inden Moder Jord igen kan finde på at puste vind og vand ind over stranden.

Men hvordan gør man det bedst muligt? Det er der tilsyneladende ikke helt enighed om.

På den sydlige del af strækningen er digefoden medtaget, og derfor har Digelaget Vejlby Fed i samarbejde med rådgivere fra Cowi ansøgt om tilladelse til et kystbeskyttelsesprojekt, hvor større sten lægges foran diget for at beskytte digefoden.

Det gælder strækningen fra Lindevangsvej til Elmevej, og kommunen har nu givet tilladelse til projektet.

Der er bare lige det ved det, at det slet ikke er alle vejforeningerne, der vil have stenene foran deres dige.

Det er de enkelte vejforeninger, der har ansvaret og udgifterne til den tilhørende del af diget, og her er det altså ikke alle, der deler digelagets opfattelse om, at stenkastning er den mest optimale løsning.

På Hyldevej blev forslaget om en stenkastning i første omgang nedstemt. Grundejerne skal drøfte sagen igen på et vejmøde i slutningen af oktober.

- Valget vil til den stå mellem to modeller for digesikring: Stenkastning eller en genopbygning af diget med ler og sand, som det nuværende dige er bygget op af. Genopbygningsmodellen anbefales af Kystdirektoratet, siger Niels Erik Jordansen, der er fungerende formand for Vejforeningen Hyldevej.

Niels Erik Jordansen henviser til, at Kystdirektoratet i et høringssvar til digelagets stenkastnings-projekt skriver:

”Kystdirektoratet bemærker videre, at en stenkastning vurderes ikke at være den korrekte metode, da strækningen kun udsættes for bølger i stormsituationer, og at et korrekt genopbygget dige vil kunne modstå højvande.”

I digelagets gennemgang af digets tilstand ved et repræsentantskabsmøde i marts fremgår det, at der ikke er et akut behov på Hyldevej, selvom ”betydelige dele af ophobet sand foran diget på forstranden er forsvundet,” som det står skrevet i digelagets gennemgang.

- Når vi får at vide, at der ikke er et akut behov, hvorfor skal vi så fylde stranden med store sten? Det er noget af kommunens bedste badestrand, der vil blive ødelagt, og det vil være træls for os selv, men det vil være lige så træls for Risskovs borgere, der bruger stranden, siger Niels Erik Jordansen.

Hyldevej er ikke den eneste af de fem vejforeninger, der ikke ser ud til at gøre brug af den tilladelse, kommunen har givet til stenkastning. Også på Elmevej og Ahornvej er flertallet for ikke lægge sten ud. På Birkevej læner de sig op ad nabovejene.

Dermed ser det altså ud til, at ’kun’ Lindevangsvej vælger stenløsningen, som også for nylig er brugt længere mod syd ved Rønnevej og Platanvej. Og det ærgrer digelagets formand Steffen Bornhøft.

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i digelaget gerne havde set, at der var kommet sten på det stykke. Digelaget vil gerne være lidt mere på forkant med situationen, men det er vejforeningerne, der beslutter det, siger han.

Er du bekymret for diget omkring Hyldevej, når der ikke bliver lagt sten ud?

- Nej, det er jeg ikke. Altså der er ikke nogen garantier i det her game. Men jeg er tryg ved, at der bliver lavet noget til og med Lindevangsvej. At de andre vejforeninger så har besluttet noget andet, det er fint nok, og det er en beslutning, de må stå på mål for, siger Steffen Bornhøft.

Kystdirektoratet har i et høringssvar skrevet, at stenkastning ikke vurderes til at være den korrekte metode. Hvorfor er det så alligevel den løsning, digelaget foretrækker?

- Kystdirektoratet er generelt imod hård sikring, som en stenkastning er. Vi har rigtig gode erfaringer med den stenkastning, der blev lavet ved Rønnevej for et par år siden.

- Det er ikke en langsigtet løsning, men det er en løsning, der forhåbentlig kan holde til, at kommunen får en helhedsplan på plads.

Det er digelaget, der betaler udgifterne til projekteringen af digebeskyttelsen, mens vejforeninger står for finansieringen af selve projektets udførelse.

Ifølge Steffen Bornhøft kan stenkastning komme til at koste i omegnen af 10.000 kroner per husstand. Det kan umiddelbart lyde som et stort beløb, men formanden fortæller, at det ikke nødvendigvis er meget billigere at fragte sand og ler til diget.

- Ved stenkastning kan man overskue, hvad økonomien bliver. Ved modellen med sand og ler er det svært at give en pris på den lange bane, for hvor mange gange skal man køre sand og ler på? Det er der ikke rigtig nogen, der ved, og derfor er det efter vores opfattelse svært at budgettere, siger han.

På Hyldevej ligger der lige nu et tilbud på sand- og ler-modellen til 50.000 kroner, fortæller fungerende vejformand Niels Erik Jordansen.

- Det er under det halve af, hvad vi skal give første gang med stenkastning, men begge modeller kommer med vedligeholdelse. Tilladelsen fra kommunen indeholder et vilkår om, at der skal være passage for gående på stranden, så stenene må helst ikke flytte sig, siger han og understreger, at det på ingen måde handler om et økonomisk spørgsmål.

- Det handler om anvendelse af stranden, og her tænker vi da lige så meget på strandens gæster.

Devisen om, at ingen kæde er stærkere end det svageste led, gælder i høj grad også, når det kommer til diget. Og ofte er det også blevet nævnt, at diget jo ikke er stærkere end der, hvor det er svagest.

For slår bølgerne først hul et sted, kan det blive en våd fornøjelse for mange.

Derfor hviler der også et væsentligt ansvar på skuldrene af de enkelte vejforeninger, når de skal beslutte sig for den ene eller den anden form for digebeskyttelse.

Men Niels Erik Jordansen fra Hyldevej mener ikke, at vejforeningen løber en unødvendig stor risiko på fællesskabets vegne ved ikke at følge digelagets anbefaling.

- Jeg tænker ikke, at vi har overhørt nogen advarsler her. Vi gør det, som Kystdirektoratet anbefaler og foreslår som den bedste løsning, siger han.

Den sædvanlige gåtur på stranden var for nylig en noget vådere en af slagsen for Maj-Britt Møller.

På et stykke af stranden lige nord for Risskov Strandpark var der lagt store sten ud, som ved højvande dækkede alt det farbare sand.

- Hele stranden var dækket af sten, og det var kun muligt at hoppe fra sten til sten, så vi fik våde sko, siger hun.

Da hun cirka tre kvarter senere kom retur, havde vandet trukket sig så meget, at hun kunne gå uden om, uden at skulle balancere på de glatte sten eller ud i vandet.

Stenene ligger der som en del af et projekt, der skal passe på dele af diget. Det har Maj-Britt Møller fuld forståelse for. Selvfølgelig skal der være et dige, og selvfølgelig skal det beskyttes, men kan man bare sådan få lov til at ’blokere’ stranden med store sten, spørger hun?

- Stenene ligger så langt ude på stranden, at man ikke kan gå forbi, når der er højvande. Og på det stykke af stranden er der ikke en sti i hybenkrattet, siger hun.

Men selvom der ikke er en farbar sti i buskadset, så må man godt ’blokere’ stranden på den måde, som det er tilfældet her. Så længe man har en tilladelse til det, og det har Digelaget Vejlby Fed, som har lagt stenene ud langs digefoden for at beskytte bolværket på strækningen.

Faktisk er det flere år siden, at digelaget fik tilladelsen til den del af stranden, det er bare først nu, det har lavet strækningen lige nord for strandparken.

Østenvind og medfølgende bølger har gnavet i diget, og særligt den seneste vinter var hård ved volden. Derfor har det ifølge Line Henriette Broen, der er geolog ved Aarhus Kommune, også været nødvendigt med en form for forstærkning på det stykke af diget.

- Diget der har taget nogle tæsk, og i den ende var det så smalt, at jeg tænker, det godt kunne have endt med et gennembrud, hvis ikke der blev gjort noget, siger hun.

Det er dog et vilkår for tilladelsen, at der skal være passage på stranden ved ’normal vandstand’.

- Man kan ikke forvente at kunne passere ved højvande, men man skulle meget gerne kunne passere ved normal vandstand, men det er bare et besværligt punkt lige der, for stranden er smal, siger Line Henriette Broen.

Det kommer derfor heller ikke bag på hende, at der er nogle som Maj-Britt Møller, der har studset over, at stenene i perioder gør det besværligt at gå ture på stranden.

- Vi er med på, at det er en benyttet strækning, og vi vidste godt, at det ville blive et problem, men som kystbeskyttelsesmyndighed skal vi afveje en række forhold i hensyn til kystbeskyttelsesloven, og her har vi givet tilladelse, fordi oversvømmelse af baglandet trods alt ville have større omkostninger, siger Line Henriette Broen.

Aarhus Kommune har for nylig givet en ny tilladelse til et kystbeskyttelsesprojekt ved diget, som betyder, at der kan komme endnu flere sten på stranden i forlængelse af dem, der allerede ligger der i dag.

I den tilladelse står der også, at ”det skal være muligt at færdes på strækningen efter etableringen af digefodssikringen ved normal vandstand.”

Samtidig kan man også læse, at Kystdirektoratet i et høringssvar ikke vurderer stenkastning til at være den ”korrekte metode, da strækningen kun udsættes for bølger i stormsituationer og at et korrekt genopbygget dige vil kunne modstå højvande.”

Hvorfor giver kommunen så alligevel tilladelse til stenkastning, som gør noget ved tilgængeligheden på stranden?

- Med den seneste lovændring fra 2018 er der næsten blevet frit valg i forhold til, hvad man kan lave af kystbeskyttelse, så længe, det man søger om, er en kystteknisk anerkendt metode, og den her løsning beskytter digefoden, siger Line Henriette Broen.

Hun fortæller samtidig, at der ikke er nogen udløbsdato på løsningen, så i princippet kan stenene komme til at ligge på stranden længe. Ifølge Line Henriette Broen er det dog meningen, at der skal laves noget mere permanent.

- Der skal en større løsning til, og det er vi ved at arbejde på, siger hun med henvisning til den kyststrategi, der er undervejs for hele den lavtliggende del af Risskov, som fra flere sider trues af oversvømmelser.

Et skilt i indkørslen fortæller, at det her er en byggeplads, og at her skal man af sikkerhedsmæssige grunde blandt andet have en hjelm på hovedet.

Det liggende hegn fortæller dog samtidig, at der nok ikke for alvor er fare på færde. For det væltede hegn har ligget sådan i flere uger, og det vidner ikke ligefrem om høj byggeaktivitet på grunden.

Det er på Arresøvej, hvor Boligforeningen 10. marts 1943 har gang i et boligprojekt, og hvor der ikke mangler ret meget, før boligforeningen kan begynde at dele nøgler ud.

Men lige nu sker der ikke noget, og det har fået en læser af RisskovLIV til at spørge, hvad der er galt.

Boligforeningens direktør Bjarne Wissing fortæller, at der snart sker noget igen.

- Det ser lidt forsømt ud, men udvikleren har haft nogle udfordringer. Det har de dog fået løst, og vi er blevet enige om, hvordan vi kan videreføre byggeriet, siger han til RisskovLIV uden at ville gå i detaljer med de udfordringer, som altså nu også skulle være løst.

Boligforeningen og udvikleren har givet hinanden håndslag på en aftale, og nu mangler kun det sidste papirarbejde, inden hegnet igen bliver sat op, og byggeaktiviteten fortsætter.

- Jeg er glad for at byggeriet bliver genoptaget, og jeg regner med, at det står færdigt 1. marts, siger Bjarne Wissing.

Mens maskinerne har fået en ufrivillig pause det ene sted, så har Boligforeningen 10. marts 1943 gang i et andet projekt ganske få meter derfra.

Det er også på Arresøvej, hvor boligforeningen er ved at få opført 61 almene boliger. Boligerne her erstatter gamle industribygninger på tre matrikler, og lejlighederne fordeler sig på to bygninger i tre til fem etager, hvor der kommer til at være erhvervslejemål i stueetagen i den ene bygning.

- Vi har rødder i Vejlby og en historie, der rækker mere end 80 år tilbage. Så det er naturligt for os at være her, og vi er sikre på, at området bliver rigtig attraktivt, når det er fuldt ombygget, sagde Bjarne Wissing, da RisskovLIV skrev om projektet i starten af september.

ㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤ