Da lyset i garagen på Mågevej pludselig tændte klokken et om natten, blev husets ejer mistænksom. Han var tilfældigvis vågen, og da han tjekkede efter, kunne han se tre personer luske rundt.

De stak af, men desværre for dem, var en hundepatrulje i nærheden. De tre mænd blev snuppet og sigtet for indbrud i bil.

Det fremgår af politiets døgnrapport fra den 11. november, og episoden er et godt eksempel på, hvordan man skal reagere, hvis man ser noget mistænkeligt, eller som i tilfældet på Mågevej mere eller mindre opdager tyvene midt i agten.

Men det, at de tre mænd i første omgang udså sig en adresse i Risskov til ulovlighederne, er en del af en kedelig tendens i 8240.

For mens 2024 egentlig langt hen ad vejen har været en solstrålehistorie for Østjyllands Politi, så hænger tunge indbruds-skyer over Risskov, og de er kun blevet mørkere i løbet af i år.

- Set over hele politikredsen er antallet af indbrud faldet, faktisk ganske pænt i år endda. Men desværre har der været en ret betydelig stigning i Risskov, siger vicepolitiinspektør Mads Flansmose.

Det bliver bakket op af tal fra Østjyllands Politi, som RisskovLIV har fået indsigt i. Fra 1. januar i år til udgangen af november er der anmeldt 189 indbrud i postnummeret. I samme periode sidste år blev der anmeldt 135 indbrud.

- Jeg kan ikke sige med sikkerhed, hvad årsagen er, men vi har enormt fokus på det, og vi gør, hvad vi kan for at dæmme op for det, siger Mads Flansmose.

I årets første 11 måneder har der i Østjylland været et fald i anmeldelser af indbrud i privat beboelse på lige over ni procent i forhold til sidste år, skriver politiet i en pressemeddelelse

De 189 anmeldelser fordeler sig over hele postnummeret. I alt er der meldt om indbrud på 117 forskellige veje i Risskov, og hårdest ser det ud til at være gået ud over Espedalen mellem Ellevangskolen og Torsøvej Station.

Her er der 12 gange tikket en anmeldelse ind hos politiet.

Næstflest anmeldelser er der kommet fra beboere på Solbakken, hvor der er meldt om seks indbrud.

På kortet her kan du se, hvordan de anmeldte indbrud fordeler sig.

Politiet kan ikke mandsopdække samtlige boliger i Risskov, og derfor appellerer ordensmagten til, at Risskov-borgerne selv løber listen med gode råd igennem en ekstra gang. Særligt her op til jul, som plejer at være indbrudstyvenes højtid.

Samtidig tager politiet selv turen til Risskov, hvor de den 18. december er til rådighed fra 12-14 ved Veri Centeret.

- Vi går på gaden for at få talt med borgerne og for at få skabt tryghed og forståelse for, hvad de selv kan gøre, da politiet ikke alene kan forebygge indbrud. Så vi kommer til at vejlede om, hvordan man sikrer sit hus, plejer det gode naboskab og er opmærksom i sit lokalområde. Man skal altid ringe, hvis man ser noget mistænkeligt, siger Mads Flansmose.

Han opfordrer også til, at man griber knoglen og ringer, så snart man spotter noget mistænkeligt.

- Det er meget vigtigt, at man ringer til os, for når vi opklarer indbrud, er det mange gange med udgangspunkt i gode vidner og borgere, som er opmærksomme og ringer, når noget ikke er, som det plejer.

I måneder har et ventilationsanlæg i en parkeringskælder under lejlighederne ved Møllehatten i Risskov Brynet blæst støj op igennem lejlighedskomplekset.

Det har været til stor gene for beboerne, som har klaget til udlejeren Taurus Ejendomsforvaltning og siden til Aarhus Kommune.

Sidstnævnte udstede et påbud til udlejeren efter ved selvsyn at have konstateret, at støjen overskred det tilladte.

Og nu, flere måneder efter at kommunen konstaterede problemet, sker der noget.

- Vi lydisolerer den kasse, der sidder i kælderen, og så laver vi en cirka to meter høj lydsluse op gennem jorden, så vi får lyden væk fra terrasser og altaner. Vi regner med at være færdige medio januar, siger Peter Ejsing, der er markedschef hos Niras, som er hyret ind til at få styr på støjproblemet.

Problemet har stået på længe, og først da beboere fra 22 lejligheder klagede til Aarhus Kommune, skete der noget. Kommunen konstaterede støjen ved et besøg i Risskov Brynet 22. august i år, og dermed var det ikke længere kun lejernes egne støjmålinger fra diverse apps, der viste overskridelser.

RisskovLIV har spurgt Taurus Ejendomsforvaltning om, hvorvidt lejerne kan forvente en kompensation for den støjplagede periode, som altså ser ud til at fortætte en måneds tid endnu.

Taurus Ejendomsforvaltning har fået følgende spørgsmål på skrift:

Får lejerne kompensation for de måneder, de har levet med støjen?

Inden kommunen målte støjen i august, har lejerne selv målt overskridelser. Eftersom kommunen har fastslået, at støjen var for høj, er der en sandsynlighed for, at lejerne hele tiden har haft ret. Kan de forvente kompensation for perioden inden 22. august også?

Lejerne henvendte sig, men der skete først noget, efter kommunen blev inddraget. Hvad skal man som lejer hos Taurus Ejendomsforvaltning gøre en anden gang, hvis man oplever støjgener?

Fra udlejeren lyder det i et samlet skriftligt svar:

"Vi er i dialog med de berørte lejere om kompensation, som vi vurderer, er en rimelig konsekvens af de gener, de har oplevet. Retrospektivt må vi erkende, at vi burde have været bedre til at kommunikere proaktivt med lejerne. Vi iværksatte straks en række tiltag for at undersøge problemet, men vores proaktive kommunikation over for lejerne har ikke været tilstrækkelig. Det er en klar fejl, som vi ikke ønsker at gentage."

At der er udsigt til kompensation, må siges at være en lille sejr for de støjplagede beboere, som altså også har udsigt til, at larmen bliver kvalt.

Tidligere har en lejer til RisskovLIV forklaret, hvordan støjen kommer og går og kan starte på alle tider af døgnet, og hvordan den starter med et drøn og så fortsætter som en konstant larm.

- Når den så slukker, tænker man ’fuck, det har larmet meget’, har Marie Mehlsen, der bor i Møllehatten fortalt.

Hun har i løbet af fire måneder noteret støjen ned, og hun har i den periode registreret 90 dage med støj. På mange af dagene er der noteret flere perioder med larm fra ventilationen.

For to år siden var der også en lejer, der mente, at der var et problem, men her foretog Taurus Ejendomsforvaltning selv målinger, som viste, at alt var inden for det tilladte. Derfor blev der ikke gjort mere ved lejerne henvendelser tidligere på året.

- Vi får mange målinger og mange klager, men når lejerne har målt med deres iPhones, er det ikke sådan, vi slipper, hvad vi har i hænderne. Slet ikke, når vi har bekostet målinger en gang, forklarede Brian Jørgensen, der er facility manager hos Taurus Ejendomsforvaltning i starten af oktober.

Det kan tage lang tid, før de ureglementerede skilte på stikvejene ned mod stranden i Risskov bliver fjernet.

Skiltene fortæller, at der her er tale om en privat fællesvej, og at uvedkommende kørsel med motorkøretøjer er forbudt. Men skiltene er sat op uden tilladelse, og det er ikke forbudt at køre på vejene. Man overtræder altså ingen love eller regler ved at trille ned mod vandet.

I et svar fra Aarhus Kommune til Ken Leschley, der har klaget til kommunen over skiltene, kalder kommunen skiltene for skræmmeskilte.

Kommunen er bekendt med, at der er opsat uautoriserede skilte på mange private fællesveje, det er ”skræmmeskilte”, som ikke kan håndhæves af hverken politi eller kommune, skriver kommunen.

Derfor vil Aarhus Kommune ’bestræbe sig på at få fjernet disse skræmmeskilte’, som det lyder i svaret til Ken Leschley.

Der bliver dog ikke igangsat nogen større operation for at få skiltene pillet ned, fortæller Lone Rasmussen, der er ingeniør ved Aarhus Kommune til RisskovLIV.

Skiltene vil blive påpeget, når kommunen alligevel er i dialog med grundejere eller vejforening, forklarer Lone Rasmussen. Det kunne for eksempel være, hvis asfalten eller grusbelægningen på vejen skal skiftes eller repareres.

- Så tilbyder vi altid at komme ud og gå en tur med grundejerne og fortælle om, hvad man skal tage højde for. Og her vil vi sige, at skiltene vil skulle fjernes, for de er ikke retvisende, og så vil vi også vejlede om, hvordan man søger om noget lovligt, siger Lone Rasmussen.

Vil man kunne få tilladelse til et skilt, hvor der står, at ’uvedkommende kørsel er forbudt’?

- Nej, men man vil kunne få tilladelse til at have en privat parkeringsordning, og så er det kun dem, der bor der og deres gæster, der må parkere der.

Det er ikke så ofte, at der skal skiftes asfalt på en vej, så hvor tit sker det, at I er i dialog en vejforening?

- Det sker næsten altid på et eller andet tidspunkt. Der er altid en, der ringer ind og spørger om et eller andet, og så har vi hul igennem. Andre steder er skilte og sten blevet fjernet. Jeg tillader mig at tro, at det nok skal ske her også. På sigt vil skiltene komme ned, siger Lone Rasmussen.

Hvorfor tager I ikke fat i grundejerne eller vejforeningerne og beder dem om at fjerne skiltene?

- Vi har simpelthen ikke ressourcerne til det. Det vil være mange årsværk, hvis vi skulle tage det her, for det er ikke så simpelt. Vi vil skulle gå derude i dagevis og registrere og vurdere på den enkelte sten og det enkelte skilt efter alle procedurer, siger Lone Rasmussen.

På Jacob Adelborgs Allé står et af de røde skilte, der forbyder uvedkommende køretøjer, og der er ikke noget, der tyder på, at skiltet bliver fjernet lige foreløbig.

Det fortæller Øjvind Serup, der bor på vejen og er tidligere formand for vejforeningen.

- Det er helt rigtigt, at skiltet er uautoriseret, og at det ikke har retslig betydning. Men vores frygt er, at biler parkerer på vejen så udrykningskøretøjer ikke kan komme forbi, siger han.

Kommunen fortæller, at den vil ’bestræbe sig på at fjerne skiltene’. Hvorfor fjerner I dem ikke selv?

- Folk er hjerteligt velkomne til at komme og bade, og gangbesværede kører også ned og parkerer, det er fint, men kan skiltet give en begrænsning i parkeringer her, så er det kun godt, for det er en smal vej, og holder der en bil på asfalten, er det meget besværligt at komme forbi.

Han er ikke overbevist om, at det vil være en god idé at søge tilladelse til en privat parkeringsordning.

- Det vil give en ubehagelig stemning på vejen, for et privat firma vil jo gå efter alle for at kunne få en indtægt, siger Øjvind Serup.

Ken Leschley, der i første omgang har henvendt sig til kommunen, er ikke tilfreds med svaret fra kommunen.

Han frygter, at det kan tage mange år, før skiltene vil blive fjernet, hvis det først sker, når kommunen og vejforeningerne alligevel møder hinanden.

- Det er ikke godt nok, det er slet ikke godt nok, siger han.

Kommunen fortæller, at det er et spørgsmål om ressourcer, og skiltene er ikke til fare for nogen, hvorfor er det så ikke okay at sige, at skiltene bliver pillet ned drypvis og med så få omkostninger for kommunen som muligt?

- Det er ikke i orden. Hvor mange skilte er der pillet ned de sidste 18 år? Jeg tror ikke på, at der sker noget, og jeg er slet ikke tilfreds med det her.

Det kan ende med en privat parkeringsordning, hvor ingen må holde på vejene. Er det ikke værre end situationen, som den er nu?

- Nej nej, slet ikke. Det værste, det er selvtægten. For mig handler det om, at de på vejene bestemmer, hvor vi må parkere, siger Ken Leschley.

Han har tidligere bebudet, at han vil køre sagen ’helt til ende’, og han vil nu overveje, hvad der skal ske. Han forsikrer, at sagen for hans vedkommende ikke er slut.

Det er et stort område, der venter på udvikling.

Ved Næringen og Nyringen i den vestlige del af postnummeret arbejder Aarhus Kommune sammen med blandt andre Boligforeningen Alboa på en stor forandring.

67 boliger skal rives ned og erstattes med nye og mere tidssvarende boliger, ligesom der skal sælges jord fra, som skal skabe plads til ejerboliger.

Også visuelt skal området have et løft, og nu er der slynget et nyt forslag i puljen med forandringer for Vejlby Vest.

I den kommende uge skal byrådet tage stilling til, om skoledistriktet for Ellevangskolen skal ændres, så børnene fra Næringen og Nyringen i stedet skal høre til Vorrevangskolen fra 2029. Mindre søskende til elever på Ellevangskolen vil blive tildelt søskendegaranti til indskrivning på Ellevangskolen.

Forslaget stammer ifølge indstillingen til byrådet fra bestyrelsen på Vorrevangsskolen.

”Når en fremskrivning viser, at der kan komme lidt færre elever på Vorrevangskolen de næste år, mens antallet stiger på naboskolerne, giver det med simpel matematik mening at tegne nye linjer”, skriver Vorrevangsskolens bestyrelse i et høringssvar til forslaget om en ændring i distriktet.

Bestyrelsen peger dog samtidig på, at distriktsændringen først skal ske, når Vejlby Vest er færdigomdannet. Det skyldes, at Vorrevangskolen i forvejen er en ’broget og mangfoldig’ skole, som bestyrelsen skriver i sit høringssvar.

”Vi er en skole, som klarer det rigtig godt på mange parametre lige nu. Vi er bekymret for, at det kan tippe til det negative, hvis Nyringen og Næringen kommer med nu.”

En del af planen med omdannelsen af Vejlby Vest er netop at sikre en anden beboersammensætning i området.

Fra skolebestyrelsen på Ellevangskolen er der opbakning til forslaget. I høringssvaret fra Ellevangskolens bestyrelse lyder det, at ’forslaget er fornuftigt af flere grunde’.

”Ellevangskolen er allerede udfordret på lokalekapaciteten, og disse udfordringer bliver kun større med den fremskrevne elevtilgang”, skriver bestyrelsen i høringssvaret, hvor den også lægger vægt på, at børnene i Vejlby Vest med ændringen vil få en kortere og mere sikker vej til skole.

Da forslaget var forbi Magistraten i starten af december tog blandt andre Radikale Venstre forbehold for distriktsændringen.

Formanden for Børn- og Ungeudvalget, Mahad Yussuf fra Radikale Venstre, fortæller, at partiet tog forbehold på grund af usikkerhed i forhold til, hvad en ændring vil få af betydning.

- Vores primære bekymring er elevsammensætningen på Vorrevangskolen. Der er mange tosprogede børn i Næringen og Nyringen, og vi har en ambition om bedre elevsammensætning, så vi tænker, at det her er den forkerte vej at gå.

- Vi er enige i, at vi skal kigge på kapaciteten, men vi er skeptiske overfor måden at strikke det sammen på, fordi man vælger et område med høj andel af tosprogede børn og lægger sammen med et andet område med en høj andel af tosprogede børn. Jeg tror, det er bedre at kigge på andre distrikter, siger Mahad Yussuf.

Forslaget er på byrådets dagsorden den 18. december.

ㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤ