Den omdiskuterede øjenklinik på Nordre Strandvej skiller sig efterhånden ud på flere fronter.

Udover at være omtalt som en af strandvejens grimmeste bygninger, kan den nu prale af at have været igennem en høringsperiode med et bemærkelsesværdigt resultat.

Der er kommet fem høringssvar, og det er få i forhold til, at der er tale om et byggeprojekt i Risskov, men endnu mere usædvanligt er indholdet af de meninger, der bliver knyttet til det projekt, der er undervejs på grunden.

Ingen af de fem høringssvar argumenterer for, at planerne bør skrottes, som der ellers så ofte bliver slået på tromme for, når udviklere forsøger at få nye lokalplaner godkendt.

I høringssvarene lyder anbefalingerne tværtimod på at få projektet på Nordre Strandvej gennemført, da det ”vil forskønne området betragteligt,” som en borger blandt andet skriver.

Samme holdning har klinikkens nærmeste nabo Jørgen Hedegaard-Jensen. Med en stak papirer i hånden skuer han hen over træerne, der adskiller hans have fra grunden, der nu blot er de sidste godkendelser fra at blive til byggeplads.

- Alt holder sig inden for rammerne, og lokalplanen er detaljeret og gennemarbejdet. Jeg er meget tilfreds med resultatet, siger han.

Jørgen Hedegaard-Jensen bladrer i det printede materiale, han har i hænderne.

Det er de nyeste akter fra sagen og blot en brøkdel af de dokumenter, han nøje har studeret de seneste år. Som nærmeste nabo til øjenlægen har han sat sig grundigt ind i de planer, bygherrer Stendevad Ejendomme siden 2014 har arbejdet med.

Planer der over 10 år er blevet til forskellige forslag i vekslende størrelser, og som for alvor mødte lokal modstand i 2020. Dengang var der tale om et projekt i tre etager og en bebyggelsesprocent på 85.

Selvom der også dengang var enighed om, at matriklen kunne trænge til en forfriskende forandring, så var et projekt i den størrelsesorden altså ikke noget, der huede Risskovborgerne.

Ikke kun Jørgen Hedegaard-Jensen og de øvrige naboer gik på barrikaderne. Grundejerforeningen Vejlby Fed samlede mere end 1.000 underskrifter, og der blev afgivet 78 høringssvar, som i modsætning til den netop overståede høringsrunde ikke bød på mange positive vendinger.

- Der var frygt for, at projektet ville danne præcedens, så man også andre steder ville kunne gå over rammerne, siger Jørgen Hedegaard-Jensen.

De store protester bar tilsyneladende frugt, og den daværende rådmand for Teknik og Miljø Steen Stavnsbo (K) satte foden ned og hældte de tre etager af brættet.

Projektet skal holde sig til de gældende rammer, var beskeden, og bygherren blev endnu en gang sendt retur til tegnebrættet med et krav om at holde bebyggelsesprocenten under de tilladte 50 procent.

Alexander Stendevad fra Stendevad Ejendomme forstod budskabet, og i de seneste år har et projekt i to etager med plads til øjenklinik og andet erhverv i stuen og boliger i overetagen ventet på godkendelse.

Og i den periode har Jørgen Hedegaard-Jensen fra den anden side af trærækken i højere grad været samarbejdspartner end indædt modstander.

- Alexander og kommunen har været imødekommende, og det er meget tilfredsstillende, at det har kunnet lade sig gøre at lave det samarbejde, siger Jørgen Hedegaard-Jensen, som selv mener, at sagen er et eksempel på, at det altså kan betale sig at samarbejde med bygherren og kommunen.

- Jeg ser frem til en afslutning, for det har været 10 års usikkerhed i forhold til, hvad der skulle ske på nabogrunden.

Naboerne er tilfredse med resultatet, og det samme er Alexander Stendevad. Også selvom projektet er mindre, end det der for år tilbage var i støbeskeen.

- Projektet er blevet tilpasset, så det fortsat ligner det gamle projekt minus de kvadratmeter i tagetagen, som blev foreslået i det tidligere projekt. Jeg er glad for resultatet, siger Alexander Stendevad, som forventer at sætte gang i byggeriet ”snarest muligt”.

Det kræver dog lige den endelige velsignelse i byrådssalen, hvor det sidste spørgsmål skal besvares. Er byrådspolitikerne også tilfredse? Er de det, og blåstempler de den fremlagte lokalplan, så kan en længere saga endelig afsluttes.

En hund tager et hvil på en altan, mens en anden af menneskets bedste venner holder øje med trafikken fra samme balkon.

Der er ikke meget at bjæffe af. Ikke engang byggestøj kan få de to hunde til at reagere. For der er ikke noget støj. Ikke længere.

Det har ellers været en mere eller mindre fast del af lydtapetet de seneste år i Risskov Brynet. Men nu er det et overstået kapitel. Til glæde for blandt andre 21-årige Laura Schou Nissen.

Hun har boet her i et år med vinduer ud til områdets sidste stump byggeplads, som nu er færdiggjort. Det er rart, at det er overstået, for brynet er et rigtig godt sted at bo, fortæller hun.

- Det er et stille område, der er grønt, og det er trygt. Der er mange søde mennesker, så det er et hyggeligt sted, siger Laura Schou Nissen, der er ved at lufte hund.

Hun har mest ros, men skal hun lægge ting i kassen med ris, så ville lidt flere tilgængelige parkeringspladser pynte, mener hun.

- Det mangler især, når vi har gæster, der kommer i bil. Så kan det være svært at finde en plads. Der kunne også godt være lidt flere cykelparkeringspladser.

Det hører dog til i småtingsafdelingen, for alt i alt er Laura Schou Nissen glad for sin bopæl i Risskov Brynet.

Det samme er Susanne Løwe på 74, som også er på spadseretur med sin firbenede følgesvend.

Til september har hun haft adresse i brynet i fem år, og hun bruger nogle af de samme rosende gloser som Laura Schou Nissen, når hun skal beskrive bykvarteret på cirka 1.500 boliger.

- Det er stille og fredeligt, siger Susanne Løwe.

Det gælder især nu, hvor sidste sten er lagt i det byggeri i midten af det hele, der endegyldigt har færdiggjort Risskov Brynet.

- Det var ikke noget, jeg var meget generet af, men jeg ved, at nogle er flyttet væk på grund af larmen.

Det er uvist, hvor mange byggestøjen undervejs har skræmt væk, men sikkert er det, at sidste byggeetape af brynet for mange var en plage, der trængte helt ind bag de nybyggede mure.

I sommeren 2023 fortalte RisskovLIV, hvordan Aarhus Kommune modtog adskillige klager og henvendelser fra borgere, som ikke var tilfredse med, at byggepladsen vågnede, før Fanden fik sko på.

- Støj er jo et vilkår, når man bor ved siden af en byggeplads, og de må hjertens gerne støje i det tilladte tidsrum, men det er helt vildt, hvordan underleverandørerne tilsyneladende ikke kan overholde tidspunkterne, sagde en frustreret nabo til RisskovLIV.

Hun fortalte også, at hun havde oplevet at blive vækket klokken 4.30 af brummende maskiner. Det var, selvom kommunens regler ellers foreskriver, at ”støjende aktiviteter kun må ske mellem kl. 7-18 på hverdage”.

Trods henvendelserne fra lokale til både kommunen og entreprenøren Raundahl & Moesby kneb det tilsyneladende med at holde maskinerne i ro til, at klokken slog syv. Fra enkelte beboeres side blev der kvitteret med hærværk og kasteri med afføring.

”Vi har desværre også flere gange oplevet, at hegn er brudt ned ind til pladsen, ligesom vi har oplevet, at der er kastet afføring ind på pladsen.”

Sådan skrev Raundahl & Moesby i et skriftligt svar til Aarhus Kommune, som en del af en respons til to klager fra beboere i Risskov Brynet.

Stridsøksen blev senere begravet, og omkring årsskiftet kunne en af områdets støjplagede beboere berette om bedre tider.

Nu er støjen helt forduftet, og der er stille og roligt, som de to hundeluftere fortæller. Også selvom den trafikerede Vejlby Ringvej ligger lige på den anden side af den yderste række af boliger.

Det har altså ikke været helt uden komplikationer at få Risskov Brynet kørt i hus. Et nyt boligkvarter, som AP Pension tog hul på for små 10 år siden, og hvor de første kunne flytte ind omkring starten af 2017.

I juli i år overtog Koncenton som kronen på værket de sidste knap 300 boliger fra Raundahl & Moesby i en handel til mere end en halv milliard kroner.

Det er blevet til et godt område, konstaterede Carsten Raundahl, direktør for Raundahl & Moesby, for nylig, og det synes lejerne efter alt at dømme også. Anders Bangsgaard, der er ejendomsdirektør i Koncenton, fortalte i samme omgang, at der er tændt for de røde lygter.

- Det nye projekt i Risskov Brynet er fuldt udlejet, hvilket bekræfter, at det er en attraktiv ejendom for både lejere og investorer, lød det.

En kvinde slår bremsen på hendes barnevogn i og tysser beroligende på vognens lille passager, inden hun fortsætter gennem det åbne gårdmiljø mellem to af Risskov Brynets mange nye bygninger.

Der står borde, bænke og en grill i den ene gård, i en anden får naturen lov til at udfolde sig. Vi har fokus på biodiversitet, står det på et skilt, mens et andet skilt beskriver De vigtigste insektmagneter.

I den ene ende af kvarteret vidner børnelatter om, at der er fart i rutsjebanen i områdets daginstitution.

Omgivelserne er nogle helt andre end i gamle dage, hvor den store, trekantede grund blandt andet husede rockerklubben Hells Angels, som i 13 år havde klubhus på Bryggervej.

Ifølge Århus Stiftstidende pakkede HA-afdelingen sine sager i efteråret 2014, og ikke ret lang tid senere rykkede nedbrydningsmaskinerne ind og slettede alle spor.

Også Århus Sporveje holdt til i området med garageanlæg til busser på en stor del af matriklen. De er også for længst fortid, men i modsætning til rockerklubben er der bevaret en lille bid af sporvejenes anlæg. Tre store buer fra garagerne står endnu som en del af et af gårdmiljøerne.

Det er ikke til diskussion, at der er sket tydelige forandringer i området. Og ifølge 73-årige Christian Jacobsen, som hele livet har boet på Ivigtutvej på den anden side af den vold, der adskiller Risskov Brynet fra rækkehusene mod syd, er der heller ikke nogen tvivl om, at forandringerne har været en gevinst.

For selvom han egentlig havde det fint med rockerborgen og industrien som nabo, så har kun gode ting at sige om de cirka 1.500 nye naboboliger.

- Jeg har faktisk nydt at se byggeriet vokse frem. Jeg går ofte igennem området, og det er blevet flot. Det er spraglet på en god måde, og der er stort set ikke noget, der er ens, siger han.

Pizzaovnen er kold, døren låst og bordene tomme.

Ejeren af Ild Pizza har besluttet at give endnu en af kædens restauranter det endegyldige dødsstød, og det betyder, at der for sidste gang er kreeret byg-selv-Ild Pizza i 8240.

Restauranten på Lystrupvej var ellers en rigtig god forretning, fortæller ejer Anders Grønborg til RisskovLIV.

- Risskov-afdelingen var præcis, som jeg havde tænkt konceptet med masser af take away, og der har været stor efterspørgsel på pizza lige der. Faktisk har Risskov-afdelingen været vores suverænt bedste af alle nogensinde, siger han.

Alligevel er det altså den på Lystrupvej, der må lade livet, mens der fortsat fyres op i blusset i kædens eneste overlevende restaurant i Åbyhøj.

- Jeg bor langt væk fra Risskov, og jeg har lidt opgivet at tjene penge på Ild Pizza, men jeg er stadig passioneret omkring pizza. Nu skal det mere ses som et hobbyprojekt, hvor vi kan optimere på en enkelt butik.

I foråret erklærede Anders Grønborg sin pizzakæde konkurs. På det tidspunkt havde han cirka 20 restauranter under vingerne, men den århusianske rigmand, der skabte en formue ved at sælge virksomheden Lasertryk for 400 millioner i 2019, havde hældt for mange millioner i et stort pizza-hul.

49 millioner kroner havde Anders Grønborg med årerne brugt på at redde Ild Pizza, men uden held.

Med konkursen og lukningen af en stribe spisesteder stod Anders Grønborg tilbage med et stort varelager, og samtidig sad mange tidligere kunder tilbage med tilgodebeviser og gavekort. Derfor valgte pizzamanden at genåbne restauranterne i Risskov og Åbyhøj. I første omgang for en kort periode med en dør på klem for fremtiden.

Den dør er nu lukket til Risskov, og denne gang er den også endegyldigt låst.

- Jeg kan mærke, at jeg har det rigtig godt med beslutningen. Vi har fået afregnet det, vi skyldte i form af gavekort og tilgodebeviser. Tilbage er der en enkelt forretning, som vi kan hygge-optimere, siger Anders Grønborg.

Lokalet på Lystrupvej er tømt for Ild Pizza-konceptet, men inventaret står endnu og venter på, at nye restauratører slår til.

For selvom det er slut med Anders Grønborgs version af den populære spise, så behøver det langt fra være slut med pizza på Lystrupvej.

- Lokalerne er ready to go, og der ledes med lys og lygte efter en, der vil overtage. Det vil være smart med et nyt pizzeria, for det kan i princippet åbne i morgen. Så mit eget bud er, at der inden for kort tid åbner noget nyt, siger Anders Grønborg.

En flok naboer er stimlet sammen. Der er gang i fire, fem samtaler, som alle handler om det samme: Trafikken på Hørgårdsvej og særligt fremtidens trafik på Hørgårdsvej.

For de har alle fået besked om, at netop deres vej er smidt i puljen som et ruteforslag til det milliarddyre BRT-projekt.

Og man skal ikke lytte ret længe til naboernes småsnak, før man kender deres holdning til det nye forslag. De taler om kaotisk trafik allerede nu, cyklister, daginstitutioner, legende børn, plejehjem og farlige lyskryds, som alt sammen er en del af dagligdagen på Hørgårdsvej.

Skulle man stadig være i tvivl om beboernes holdning til BRT på deres vej, kan man læse skriften på det banner, de har lavet til lejligheden.

- Det er et nej med stort N, der er ingen her, der ønsker det. Nu har jeg snakket med mere end 100 beboere på Hørgårdsvej og villavejene omkring, og folk bruger formuleringer som ”der er ikke brug for den her”, og ”det vil kun belaste området,” siger Mattias Gedde, der bor på Hørgårdsvej, og som er en af initiativtagerne til en underskriftsindsamling og et fælles høringssvar med indsigelser mod forslaget.

Budskabet er lysende klart, og det er det også i høringssvaret, naboerne har forfattet. Her bliver der blandt andet argumenteret med, at mange børn bor og færdes på Hørgårdsvej, ligesom mange cyklende skolebørn hver morgen bruger strækningen.

BRT-busserne skal ifølge planen køre fra Skåde til et sted i Risskov. Hvor endestationen skal være, er endnu ikke besluttet. Det kan enten blive Torsøvej Station eller letbanestoppet på Vestre Strandallé.

Bliver det sidstnævnte skal ruten enten gå ad Skolevangs Allé forbi Risskov Skole til letbanestoppet eller via Grenåvej og så ned ad Hørgårdsvej.

Forslaget om Hørgårdsvej er først kommet til her et stykke inde i arbejdet med projektet, og det bør altså ifølge beboerne på vejen makuleres igen med det samme.

- En BRT-bus bør vel være for os der bor i området, men der er endnu ikke nogen af de 100 beboere eller plejehjemmene, jeg har snakket med, der ønsker busruten. For der er busser, letbane og trafik nok i forvejen. Hvis man vil lave ruten, må det altså være af hensyn til beboere i andre områder. Men hvilke? Vi mangler at se de gode argumenter, siger Mattias Gedde.

Hvis ikke det bliver Hørgårdsvej, skal busserne forbi Risskov Skole og Skolevangs Allé i stedet for, hvis endestationen skal være Vestre Strandallé. Hvorfor er det bedre end Hørgårdsvej?

- Jeg synes slet ikke, det giver mening med et knudepunkt på Vestre Strandallé. Hvis kommunen vil koble BRT-bussen sammen med letbanen, så bør den vælge Torsøvej Station, for der kommer til at bo mange flere mennesker i det område, og der er bedre infrastruktur. Det andet alternativ er bare at stoppe ruten ved krydset mellem Grenåvej og Vejlby Centervej, siger Mattias Gedde.

Skal busserne køre på Hørgårdsvej, skal der kunne laves cykelsti. Sådan lød det fra kommunens projektleder på BRT-projektet, da RisskovLIV i juli skrev, at Hørgårdsvej var bragt i spil som et alternativ til de to oprindelige ruteforslag.

- Vores rådgivere er lige nu ved at se på, om det kan lade sig gøre, sagde projektleder Helle Hansen.

Men selvom cykelstien længe har været et ønske på Hørgårdsvej, så ændrer udsigterne til sådan en sammen med BRT-ruten ikke på bannerets ordlyd.

- Vi burde under alle omstændigheder have cykelsti, siger en af de fremmødte naboer.

Det er ikke kun beboerne på Hørgårdsvej, der gruer for at få lynbusserne forbi deres matrikler. Da projektet var i høring tidligere på året, var der også argumenter imod de to andre mulige Risskov-ruter.

Særligt forslaget om Skolevangs Allé mødte modstand.

”Specielt synes vi, det er problematisk, at man overvejer at udvide den tunge trafik på Skolevangs Allé, idet der her ikke er nogen cykelsti mellem fortov og vej til at skærme fodgængere fra busserne.”

Sådan stod der i et høringssvar, mens der i et andet blev argumenteret for ikke at vælge Nordlandsvej til Torsøvej Station.

”Udformningen og bredden af Nordlandsvej indbyder til høj fart - også blandt busser. Trafikken bør spredes så den nye rute overvejes ad Stenagervej, uagtet der allerede er etableret vejbump.”

Forventningen hos forvaltningen er, at kommunen i løbet af efteråret lægger sig fast på, hvilken løsning der skal arbejdes videre med.

Ifølge kommunens egen tidsplan er det først i 2026, at byrådet skal tage endelig stilling til, om BRT-projektet skal gennemføres. Bliver der politisk opbakning, vil de første busser kunne køre i deres eget spor på Ringvejen i 2030.

Der er høringsfrist 30. august.

Det ’nye vejr’ som klimaforandringerne bringer med sig betyder, at vi skal til at ’gøre noget ved det’.

Sådan skriver rådmand for Teknik og Miljø Nicolaj Bang (K) i sit forord til det 70-siders lange udkast til Aarhus Klimatilpasningsplan 2024-2030.

Det er en plan, hvor 12 indsatsområder er peget ud, og hvor særligt et punkt springer i de lokale Risskov-øjne.

For ikke overraskende, så er området omkring Vejlby Fed et af de steder, hvor man skal ’gøre noget ved det’, som rådmanden udtrykker det.

Området er som bekendt truet af både den ene og den anden våde trussel, og det gør kampen mod oversvømmelser kompliceret. Sætter man hårdt ind det ene sted, risikerer man, at det skvulper over det andet.

En effektfuld løsning kræver derfor, at man i første omgang tænker sig godt om. Det er Aarhus Kommune lige nu i gang med i form af en forundersøgelse, som skal kortlægge udfordringerne og pege på mulige tiltag.

I oplægget til klimatilpasningsplanen bliver det beskrevet, at forundersøgelsen forventes at løbe fra 2024 til 2026, og at det sker i et samarbejde med Arkitektskolen Aarhus og Aarhus Vand. Prisen anslås til at være to millioner kroner.

Når den del er på plads, skal der ifølge kommunens estimat bruges fem millioner kroner på den lidt længere bane. Her snakker vi perioden fra 2027 til 2030, hvor der ifølge klimatilpasningsplanen skal ”foregå et vigtigt projektarbejde med forberedelse frem mod konkrete projekter.”

Hvad kan realiseres, hvordan kan det gøres, og hvem skal betale for at få sat en prop i for de våde elementer? Det er noget af det, der skal konkretiseres, og som altså anslås at koste omkring fem millioner kroner.

Når der er styr på det, bliver det tid til for alvor at finde millionbeløb frem. Estimatet på lang sigt lyder på ”mere end 50 millioner kroner”. Tidshorisonten er ifølge klimatilpasningsplanen fra 2030-2050, hvor der skal laves konkrete projekter.

Det kan være anlæg af et nyt pumpeanlæg i Egåen, det kan være vandparkering eller ”stormflodsbeskyttelse”.

”Beløbet dækker over mulige tiltag, hvor udgifter som udgangspunkt finansieres af ejere der drager nytte af disse. Aarhus Kommune vil være bidragsyder for kommunens arealer,” skriver kommunen i oplægget til klimatilpasningsplanen.

Aarhus Kommune har tidligere lavet et groft overslag over, hvad det kommer til at koste at forstærke diget, udbygge forstranden og sætte nye pumper i Egåen. Det kan du læse om her.

Inden der tages endeligt politisk stilling til planen, får du mulighed for at komme med inputs.

”Klimatilpasning kræver et mangesidet samarbejde på tværs af kommunen og med mange både interne og eksterne aktører. Derfor er der fokus på inddragelse for at skabe fælles forankring inden den senere involvering på projektniveau.”

Sådan står der i en indstilling til Magistraten, hvor det bliver indstillet, at planen skal sendes i fire ugers offentlig høring.

ㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤ