Stormfloder af en karakter, der i dag hører til sjældenhederne, kan i fremtiden blive en flittigt tilbagevendende begivenhed.

Ifølge nye tal fra DMI kan 100-årshændelse i slutningen af århundredet ramme Risskov og Aarhus hvert fjerde år.

Hændelserne har fået navn efter, at de statistisk set kun forekommer en gang på 100 år, men sådan bliver det ikke ved med at gå for de nuværende 100-årshændelser. De store stormfloder bliver flere og flere, vurderer de nyeste beregninger fra DMI.

Det er markante forandringer, og de nye tal kommer også bag på Mark Payne, der er videnskabelig leder for Klimaatlas ved DMI, som står bag forudsigelserne.

- Jeg er overrasket over, hvor stor en ændring, det er. Når man graver ned i det, giver det mening, men jeg er overrasket, siger han til RisskovLIV.

Samtidig stiger det ’normale’ havvandsniveau ved Risskov med 40 centimeter frem imod perioden 2071-2100.

- Det vil sige, at en stormflod starter fra et markant højere niveau, så den samme stormflod vil kunne komme længere ind i landet til den tid, siger Mark Payne.

Der er altså udsigt til både højere vandstand og langt flere stormfloder. Men hvad er egentlig mest bekymrende?

- Det er ændringen i hyppighed, siger Mark Payne.

Men hvis man laver tiltag og for eksempel bygger et dige efter stigningen i højniveauet – har det så nogen betydning, hvor ofte en 100-årshændelse rammer?

- Ja, for de mere ekstreme hændelser vil også komme hyppigere, og risikoen for en endnu højere vandstand under en stormflod er større, siger Mark Payne.

Netop et større og stærkere dige er noget af det, der kan være på vej til at sikre fortsat tørre stuer i 8240. Aarhus Kommune har for nylig haft en større klimatilpasningsplan i høring, og i den plan indgår et punkt for Risskov.

Kort fortalt er planen delt op i faser, hvor det først og fremmest går ud på at kortlægge de våde trusler. Ifølge kommunens egen tidsplan skal de konkrete projekter og tiltag realiseres efter 2030, og det er for sent, mener Grundejerforeningen Vejlby Fed, som i et høringssvar appellerer til et større ambitionsniveau.

”Hermed er der en meget betydelig risiko for, at der bliver tale om en indsats, der kommer alt for sent i forhold til håndteringen af de aktuelle udfordringer, der konkret er tale om,” står der i høringssvaret, som du kan læse mere om her.

Hos Gitte Munkholm går regnestykket ikke op.

Hun bor på Arresøvej i en bygning med 32 lejligheder. I bygningens parkeringskælder er der 10 pladser til deling mellem de 32 lejligheder.

I dag var hun heldig. Hun fik den sidste ledige bås i kælderen, men sådan går det langt fra hver gang. Og når der er fyldt i kælderen, må hun tilslutte sig de øvrige bilister, der typisk sidst på eftermiddagen tøffer rundt ved Arresøvej i håb om, at der pludselig er en ledig plads.

- Det er sådan, at jeg tænker ’åh nej’, hvis jeg skal noget om aftenen, for så ved jeg, at der ikke er pladser, når jeg kommer hjem. Forleden besøgte jeg min søster, og der fik jeg hende til at hente mig, fordi jeg ikke magtede parkering, siger Gitte Munkholm.

Hun har boet i sin lejlighed på Arresøvej i cirka halvandet år. Siden er flere og flere flyttet til området, og problemet er ifølge Gitte Munkholm kun blevet større. Og det har slet ikke hjulpet på situationen, at kommunen med et parkeringsforbud i den ene side af vejen har skrottet en stor del af parkeringsmulighederne.

- Hvor skal alle de biler, der plejer at være der, så holde henne? Jeg forstår det ikke, siger Gitte Munkholm.

Det er formiddag, og lige nu er der stadig få ledige pladser på den ’lovlige’ side af Arresøvej, mens der endnu ikke er nogen, der har taget chancen i den modsatte side. Men det skal nok komme, spår Gitte Munkholm.

Hun fortæller, at der altid er nogen, der efter at have kørt asfalten omkring Arresøvej tynd, giver op og håber på, at der ikke kommer en p-vagt forbi med bødeblokken.

Da en p-vagt besøgte Arresøvej den 8. november, blev der delt 15 gule lapper ud. De blev stort set alle givet på grund af en parkering på et sted med parkeringsforbud, viser en aktindsigt. Samme aktindsigt viser også, at der samlet i år er givet 29 bøder på Arresøvej.

De manglende parkeringspladser i området har også fået flere til at benytte en af de lokale virksomheders ellers private p-båse.

Niels Martin Thomsen, der er indehaver af NMT El-Service, fortæller, at de pludselige havde eftertragtede parkeringspladser.

- Vi fik lavet nogle skilte, der fortæller, at pladserne kun er for vores medarbejdere, og det har hjulpet. Men jeg kan sagtens forstå problematikken herude, siger han.

Problemet bliver også vendt i lokale Facebook-grupper, hvor flere fortæller om, at de har måttet køre til blandt andet Engsøen for at stille bilen.

Området omkring Arresøvej og Lystrupvej har mere eller mindre været en konstant byggeplads de seneste år, hvor stribevis af nye boligblokke er skudt op. Og de sidste sten er langt fra lagt.

Lige nu er Boligforeningen 10. marts 1943 i gang med at opføre lejligheder, mens der på Latyrusvej er taget hul på et projekt med cirka 300 boliger.

Der er i lokalplanerne for de igangværende projekter krav til antallet af parkeringspladser. Og som det er tilfældet med det, der allerede er bygget, lyder kravene på under én parkeringsplads per bolig. Der er forskel på kravene alt efter, hvor store boliger der er tale om, men for alle etageboliger gælder det, at kravene ligger under én plads per bolig.

Det gør det næppe lettere at være bilist på jagt efter et sted at smide bilen i fremtiden.

- Hvis ikke der bliver plads i de nye byggeriers parkeringskælder, hvor skal bilerne så holde, spørger Gitte Munkholm.

Er det ikke bare et vilkår, når man bor tæt på byen, at der er begrænset antal parkeringspladser?

- Jeg tænkte faktisk, at noget af det gode ved at bo herude var, at jeg skulle slippe for at lede efter parkering, og jeg ville også gerne betale for en parkeringsplads, men det er ikke en mulighed her, hvor jeg bor, siger Gitte Munkholm.

Selv foreslår hun, at kommunen piller dens skilte ned igen og gør det muligt at parkere i begge sider af Arresøvej. Alternativt kunne man inddrage fortovet i den ene side af vejen og lave parkering her, så parkerede biler ikke fylder på selve kørebanen.

Fra kommunen lyder det, at skiltene bliver stående noget tid endnu, og at beboerne i området altså må indstille sig på, at parkering fortsat kun kan foregå i den ene side af Arresøvej.

- Vi har lavet parkeringsforbud, fordi vi har fået henvendelser fra Østjyllands Brandvæsen om, at der holder biler parkeret foran brandveje, og at biler har parkeret så tæt, at der ikke har kunnet komme redningskøretøjer igennem, og så er vi nødt til at regulere, siger Martin Pape, der er afdelingsleder ved Mobilitet i Aarhus Kommune.

Det er dog planen, at restriktionerne på et tidspunkt skal ophæves.

- Når vejen bliver lavet færdig, bliver den indrettet med parkeringslommer, men det bliver først, når arbejdsmaskinerne er færdige med at køre på vejen. Vi håber at komme i gang i løbet af 2025, men det kan også være, at det bliver i 2026.

Mens bilister leder med lys og lygte efter en parkeringsplads, fragter letbanen folk til og fra Torsøvej Station lige ved siden af boligerne på Arresøvej.

Og netop letbanen har betydning for de krav, der i lokalplanen er stillet til antallet af parkeringspladser.

- Når vi er tæt på letbanen, er det vigtigt for os, at vi understøtter den kæmpe investering, vi har lavet og sikrer os, at folk benytter den. Derfor har vi det her lidt skrappere krav til parkeringsnorm, siger Martin Pape.

Der er nogle, der ikke kan bruge letbanen på arbejde eller lignende, og som derfor har brug for en bil. Hvad skal de gøre?

- Hvis de har købt lejligheden på et vilkår om, at de kan finde en parkeringsplads, så er det mellem den, der sælger lejligheden, og kunden. Der kan vi ikke gøre noget, siger Martin Pape.

På Arresøvej har Gitte Munkholm haft det oppe til overvejelse, om hun skulle finde et andet sted at bo. De overvejelser er for nu parkeret, men når hun en gang skal flytte, har hun et klart krav.

- Jeg skal kunne betale mig til en plads. Det er helt sikkert. Jeg er så træt af, at det ikke er en mulighed her, siger hun.

Iben Sønderup var nysgerrig og måtte lige høre, hvad der var los, siden et par mænd i orange arbejdstøj var ved at banke pæle i jorden og indhegne den bare jord på nabogrunden.

Hun bor i det nybyggede kvarter ved Lystrupvej og Grenåvej, og årsagen til det nye hegn overraskede hende.

- Vi fandt ud af, at der på de tomme grunde ved siden af vores boliger ligger forurenet jord. Hvorfor har vi ikke fået noget at vide om det? Folk har gået rundt på jorden med deres hunde og børn, siger Iben Sønderup.

Hegnet kom op i løbet af sommeren, mere end et år efter, at de første flyttede ind på nabomatriklerne.

- Jeg synes, det er underligt, at kommunen lader folk flytte ind, og da der så har boet nogen her i mere end et år, så bliver jorden hegnet ind. Indtil da har den ligget helt åben, og jeg synes godt, kommunen kunne have informeret os, siger Iben Sønderup.

Fra Aarhus Kommune lyder forklaringen, at matriklen er blevet gjort klar til nye boliger, og at spillereglerne for jorden derfor har ændret sig.

- Idet man laver matriklen om, bliver der sat krav til matriklen som om, at der allerede var boliger. Derfor skal den her matrikel ikke kunne være til fare for mennesker, siger miljøsagsbehandler ved kommunen Birk Hennebjerg Mølgaard.

Der har tidligere ligget forskellige typer erhverv på grunden, og det er derfor, at flere matrikler i området er kortlagt som forurenede. Blandt andet oplyser kommunen, at der på en af grundene er påvist forurening med nikkel, oliestoffer og PFAS.

På en anden grund er der registreret oliespild. Her er der gravet jord væk ned til to meters dybde, men der er ikke dokumentation for, at jorden længere ned er fri for forurening.

Uanset hvad, skal man ikke være bekymret, hvis man har gået rundt på jorden, inden grunden blev hegnet ind. Det fortæller Birk Hennebjerg Mølgaard, som dog godt kan forstå, hvis nogle er blevet nervøse, efter hegnet er kommet op.

- Der er ikke fundet noget i den jord, som har akutte konsekvenser, hvis man rører ved det, men vi skal sikre os, at det ikke har negative konsekvenser, hvis man skal bo og opholde sig oven på jorden, så når et byggeri en gang er færdigt der, må der ikke være risiko.

- Så nej, man skal ikke være bekymret, hvis man for eksempel har luftet hund der.

Burde kommunen alligevel ikke have informeret de nærmeste naboer om, at jorden på nabogrunden er forurenet?

- Det er ikke vores myndighedsområde. Det, vi laver her, er at sikre os, at vi ikke spreder forurenet jord, og at når der er følsom arealanvendelse, udgør jorden ikke en risiko. Indtil nu har der været tale om erhvervsgrunde, hvor Region Midtjylland har vurderet, at der ikke er risiko forbundet ved at bruge det som erhverv, siger Birk Hennebjerg Mølgaard.

Det er ganske almindeligt, at der ikke tikker beskeder ind i indbakken hos borgerne, når grunde i nabolaget er kortlagt som værende forurenede. Det fortæller Peder Hvid Maribo, er er lektor og ekspert i jordforurening ved Institut for Byggeri og Bygningsdesign ved Aarhus Universitet.

Derfor kan den manglende information være et tegn på, at der ikke er nogen risiko forbundet ved at være nabo til den nu indhegnede jord.

- Hvis myndighederne ikke skønner, at der er risiko for naboerne, bliver man ikke inddraget, men man har altid mulighed for selv at finde oplysninger, siger han.

Samtidig fortæller han, at der er væsentlig forskel på at have gået tur over en dynge forurenet jord og så på at bo ovenpå jord, hvor der for eksempel har været oliespild.

- Ved oliespild kan det dampe af, men det skal være helt ekstrem kraftig forurening, før det medfører en risiko for folk, der opholder sig udendørs på grunden, fordi der er så meget udskiftning af luften selv på en meget vindstille dag.

- Men bygger man oven på sådan felt, kan det skabe en smule skorstenseffekt, hvor lidt luft trækkes op fra jorden, siger Peder Hvid Maribo.

Aarhus Havn har fået støtte fra EU til etableringen af et såkaldt landstrømsanlæg til containerskibe.

Og det er godt nyt for de Risskov-borgere, der i årevis har været plaget af det, der beskrives som en lavfrekvent, brummende støj.

For støjen kommer fra de store containerskibe, der ligger til kaj ved Aarhus Havn med dieselgeneratorer kørende for at have strøm på skibet. Ved i stedet at koble containerskibet på landstrømsanlægget, vil skibene kunne slukke de brummende generatorer og dermed kvæle støjen, som kan finde vej helt til Risskov.

Anlægget forventes at stå færdigt i slutningen af 2026. Aarhus Havn modtager 5,29 millioner euro fra en EU-pulje, og det dækker halvdelen af udgifterne til det nye anlæg. Det skriver Århus Stiftstidende.

RisskovLIV har tidligere beskrevet, hvordan en ’mystisk’ brummen spolerede nattesøvnen for flere borger i blandt andet 8240, og at Aarhus Havn fra flere sider var hovedmistænkt.

Efter flere klager til både havnen og Aarhus Kommune kunne havnen efter en undersøgelse også selv konkludere, at støjen stammede fra havnen.

Tidligere har Aarhus Havn til RisskovLIV fortalt, at landstrøm var på vej, men at det først kunne blive i 2023. Senere forklarede Carsten Kruse, kommerciel direktør ved Aarhus Havn, at man håbede at kunne have anlægget på plads i 2026, og nu er det altså mere end bare et håb.

Sidste år kunne Aarhus Havn indvie et landstrømsanlæg til de krydstogtskibe, der hvert år lægger til kaj i Aarhus. I år har 68 procent af de besøgende krydstogtskibe benyttet sig af anlægget, og Aarhus Havn forventer, at det tal stiger i 2025.

- Vi indførte en særlig grøn afgift i januar i år, hvor vi gør det dyrere for de krydstogtskibe, der ikke tilkobler sig vores landstrømsanlæg. Vi vil faktiske gerne sige til rederierne, at vi tager den grønne omstilling og lokale forurening seriøst i Aarhus, siger Anne Zachariassen, der er COO hos Aarhus Havn, til Århus Stiftstidende.

Det er ikke kun godt for øregangene og udsigten til uspoleret nattesøvn, når de store skibe kobler sig på strømanlæggene.

- Det vil reducere den lokale partikelforurening, der opstår, når skibene i stedet bruger dieselgeneratorer. I Aarhus Havn er vores mål at blive CO2-neutrale i 2030. Fleksible landstrømsfaciliteter som det, vi har planer om at bygge, vil gøre en stor forskel, da det gør det muligt for alle containerskibe med den nødvendige infrastruktur at tilslutte sig grøn strøm, mens de ligger ved kaj, siger Anne Zachariassen til avisen.

ㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤ