MILJØ: Normalt taler man om naboen fra Helvede, men for beboerne i Kordegarden i Risskov er det den nye genbo, der støjer noget så infernalsk.

For i slutningen af februar begyndte energiselskabet Innargi at bore efter varmt vand i undergrunden på den modsatte side af Skejbyvej, og det går ikke stille for sig, når boringerne til Europas største jordvarmeanlæg finder sted.

Det kan naboerne skrive under på.

- Det er værst om aftenen og om natten. Når jeg går ud på altanen for at ryge, kan jeg næsten ikke holde det ud, så meget larmer det. Jeg ved ikke, om de gør noget særligt om natten, men lyden er så skinger, at jeg ikke kan være i mit soveværelse, men må sove inde i stuen, fortæller Dorthe Michelsen.

Men hvor Dorthe Michelsen i det mindste kan finde ro i stuen, har den brummende og lavfrekvente støj fra den geotermiske boring drevet andre beboere i Kordegarden fra hus og hjem. Fire familier har måttet flygte fra støjen og har ladet sig indlogere på et hotel i Skejby, fordi den konstante støj døgnet rundt har været uudholdelig.

Men det hotelværelse, beboerne er blevet tilbudt, er ikke en løsning for Margrethe Persen, der bor i første række til boringen, kan bruge.

- Vi fik at vide, at det skulle stå på 24 timer i døgnet i tre måneder. Det slog os helt ud allerede fra den første dag, fortæller Margrethe Persen, der er blevet tilbudt et hotelværelse i Skejby, men i stedet har valgt at udstå støjgenerne.

- Jeg sagde nej tak. Det er utrygt at skulle bo alene på hotel, så jeg ville hellere have haft penge til at leje et sommerhus, men det afviste Innargi. Det er urimeligt, at vi skal jages ud af vores hjem uden kompensation, for det er dem, der ødelægger mit liv i Gud ved hvor lang tid, siger hun.

RisskovLIV og Århus Stiftstidende har fået aktindsigt i adskillige klager, som Margrethe Persen og andre berørte beboere har sendt til Aarhus Kommune. Heraf fremgår det, at det er meget mere end ordinær baggrundsstøj, som lokale borgere i Risskov har måttet lægge ører til.

Som en beboer desperat skriver:

”Jeg skriver på vegne af naboer, der efterhånden er så udsat for voldsomme støjgener fra boringen til det nye geotermiske anlæg, at de har svært ved at fungere i deres daglige livsførelse. Folk er efterhånden desperate og hjælpeløse, da støjen går ud over deres børns og kæledyrs helbred” står der i klagen, hvori beboeren ydermere skriver:

 "Folk, både børn og voksne, oplever svimmelhed, søvnløshed, mavepine, tinnitus og kvalme”

Sønderrivende støj var ikke, hvad beboerne i Kordegarden var blevet varslet før boringsstart.

Innargi undgik at foretage en såkaldt VVM-undersøgelse, en miljøkonsekvensvurdering, fordi støjberegninger viste, at larmen fra det kolossale bor ikke ville overskride grænseværdierne for støj.

Men da først klagerne fra støjplagede naboer begyndte at strømme ind, kunne civilingeniør Carsten Ryom fra Aarhus Kommune med egne ører og måleinstrumenter konstatere, at grænseværdierne var overskredet – endda væsentligt.

Den 5. marts lød ordren fra Aarhus Kommune til Innargi derfor: Enten genhuser i de berørte borgere på egen regning, eller også risikerer i at få et forbud imod at bore.

”Da støjen har en sådan karakter, at adskillige naboer ikke kan sove om natten, finder Teknik og Miljø ikke anden mlighed end, at de berørte naboer bydes ophold andetsteds på Innargis regning.”

”Såfremt de berørte beboelser ikke bydes ophold andetsteds, vil Teknik og Miljø overveje at trække screeningsafgørelsen tilbage og dermed udløse krav om VVM-undersøgelse eller vælge at nedlægge forbud mod aktiviteten," lød den løftede pegefinger fra Aarhus Kommune”

Af sikkerhedsmæssige hensyn er en geotermisk boring ikke noget, man bare indstiller, så Innargi betaler nu for fire familiers ophold i familielejligheder på et hotel i Skejby.

Samtidig erkender energiselskabet, at man har begået en fejl. Det er derfor, at beboere i nærheden af boringen har oplevet store gener, fortæller Sofie Biering Krogh, der er kommunikationsspecialist for Innargi.

- Vi beklager meget, men i forbindelse med boringens opstart ved Skejbyvej er der simpelthen sket en fejl, og det er derfor, naboerne har oplevet generne. Vi fik ikke opstillet alle de støjdæmpende foranstaltninger, før boringen gik i gang, og det er derfor, støjen har været højere end forventet, fortæller Sofie Biering Krogh og fortsætter:

- Så snart vi blev opmærksomme på generne, gik vi i dialog med de berørte naboer og fik på nogle dage opsat de tiltag, der skal nedbringe støjen til et acceptabelt niveau.

Visse af disse ’tiltag’ ses meget tydeligt. På boringspladsen er der stablet store containere ovenpå hinanden for at inddæmme støjen på pladsen, og på den anden side af Skejbyvej er en mur af halmballer blevet opsat som et ekstra støjværn for beboerne i Kordegarden.

Løsningerne kan lyde spartanske, men tjener ifølge Sofie Biering Krogh deres formål.

- Tiltagene har virket, så støjen er nedbragt markant til, men der har fortsat været en mindre gruppe borgere, der har været berørte af støjen. I forhold til den lavfrekvente støj, som har medført de største gener, så er den med tiltagene blevet reduceret med 10 dB, viser målinger. Det svarer til en halvering af det oplevede støjniveau, fortæller Sofie Biering Krogh.

Om den rigtige effekt er opnået eller ej, så vil de trængte naboer snart få et naturligt afbræk fra støjen – i hvert fald midlertidigt.

- Brønden forventes at være boret færdig i løbet af påsken, hvorefter boreriggen vil indstille boringen. Der vil stadig være arbejde på pladsen, men det er boringen, der støjer, så støjniveauet vil falde helt naturligt, siger Sofie Biering Krogh.

Men selvom naboerne har udsigt til at kunne hvile øregangene, er forventningen, at der skal bores endnu en brønd på pladsen på grænsen mellem Risskov og Skejby. Det afhænger dog af testresultaterne fra den første brønd, som Innargi efter endt boring skal til at undersøge.

Sofie Biering Krogh garanterer dog, at en eventuel anden boring ikke kommer til at opleves ligeså ekstremt for beboerne i Kordegarden.

- Nu har vi igangsæt ekstra tiltag for at dæmpe støjen, og de erfaringer bruger vi selvfølgelig, hvis boringen begynder igen i forbindelse med etableringen af en ny brønd. Jeg kan helt konkret sige, at støjen ikke når samme stadie, men holder sig på et acceptabelt niveau, forsikrer kommunikationsspecialisten fra Innargi.

Det 5,1 milliarder dyre geotermiske anlægsprojekt i Aarhus omfatter i alt 17 boringer på syv forskellige lokationer.

Det er endnu ikke afklaret, hvor i kommunen de resterende brønde skal bores.

Margrethe Persen kan godt forstå, der er brug for et grønt alternativ til træpiller og kul. Men hun håber ikke, der skal bores mere tæt på Kordegarden.

- Jeg håber ikke, de nogensinde går i gang igen, siger hun.

Et madmarked med streetfood-boder bliver det ikke til, men du burde stadig få rig mulighed for at komme spankulerende fra gaden og smage på lidt af hvert, når den tomme hjørnegrund ved Bellevuehallen, Nordre Strandvej 46, er blevet bebygget.

Det gør den snart.

Efter i årevis at have stået indrammet bag store 1927 Estate-bannere er de lokale ejendomsudviklere klar til at opføre en ny erhvervsejendom med plads til fire-fem lejemål, fortæller Anders Horsbøl, udviklingsdirektør i 1927 Estate-koncernen.

- Vi starter byggeriet om lidt, men det har også været undervejs i tre år. Det skyldes blandt andet, at vi har haft flere forskellige muligheder for grunden oppe at vende i bygherregruppen. Skulle der være kontor, et stort brasserie, et mindre brasserie med plads til flere restauranter eller et madmarked? siger Anders Horsbøl, der regner med, at den nye butik- og restaurantbygning står klar til at byde gæster velkommen fra foråret 2025.

Valget er faldet på en bygning i et plan, der kan rumme et mindre brasserie og adskillige andre restauranter eller butikker.

Som den administrerende direktør i 1927 Estate, Bünyamin Simsek, tidligere har fortalt til RisskovLIV, legede man længe med tanken om at etablere et madmarked i miniformat i Risskov.

Men det var sværere end først antaget.

- Vi havde en forhåbning om at etablere et madmarked, men lander i stedet på en løsning, der er fleksibel med en fire til fem forskellige lejemål. Allerede nu oplever vi en stor søgning fra interesserede lejere, og det er også årsagen til, at vi går i jorden nu. Med en åbning på vej bliver det også nemmere for dem at træffe en endelig beslutning, siger Anders Horsbøl.

Ifølge udviklingsdirektøren fra 1927 Estate er det dog endnu ikke fastlagt, hvilke restauranter eller butikker der måtte åbne, når det nye byggeri bliver indviet til næste år.

Det har tidligere været på tale, at madentreprenørerne bag restaurant Ghrelin og Elfe skulle åbne et brasserie på grunden. Til RisskovLIV fortæller Anders 'Kuk' Kristensen dog, at der er tale om en proces, og at han og makkerparrets anden halvdel, Nicklas Friis Nielsen, fokuserer på Elfe i øjeblikket.

Men selv hvis de eller andre interesserede lejere skulle gå forgæves i forhold til at sikre sig et lejemål på Nordre Strandvej 46, får de måske yderligere en chance ikke langt derfra.

1927 Estate ejer også den ene hjørnegrund på Themsvej. Her afventer man i øjeblikket en byggetilladelse, der gerne skulle bane vejen for endnu en erhvervsbygning med plads til adskillige lejemål.

Ifølge Anders Horsbøl har man allerede indgået en aftale med en lejer, der skal optage en del af den kommende ejendom, men det er endnu for tidligt at løfte sløret for hvem.

- Vi er optaget af at bidrage til pulsen i Risskov og levere kvalitetsbyggeri, der ligesom vores hovedkontor med restauranterne i stueetagen er med til at give noget af det, der efterspørges af lokalområdet, siger Anders Horsbøl.

Hvor man ved Vesterhavet skal se sig for efter hugorme og snoge i klitløvet, er det en anden type slanger, du risikerer at snuble over på stranden ved Bellevue.

Det kunne eksempelvis være drænrørene, der slanger sig hele vejen fra byggegrunden for enden af Strandmarksvej, ned over diget og hele vejen ned til til vandkanten, hvor grundvand pumpes ud i Aarhusbugten.

Men er det lovligt at pumpe brunt, misfarvet og til tider ildelugtende vand ud i havet, som man gør ved byggegrunden, spørger en lokal beboer på Risskovs Facebook-grupper?

Det kan det være - bare ikke i tilfældet ved Strandmarksvej, selvom grundvandssænkningen har stået på i ugevis. Der er nemlig ikke blevet givet den fornødne tilladelse, fortæller Torben Simonsen, kontorchef ved Plan og Byggeri.

- Byggefirmaet har sat gang i en grundvandssænkning, men det kræver en godkendelse fra Aarhus Kommune, og den har de ikke fået. Der skal redegøres for, hvad man gør ved vandet, og hvad det består af. Derfor skal man igennem en relativt omfattende ansøgningsproces, og vi skulle mene, at man som byggefirma burde vide det, siger Torben Simonsen.

Men som en påmindelse har Aarhus Kommune den 13. marts meddelt byggefirmaet, LTM Arkitekt- og Byggefirma, at man ikke kan fortsætte med at pumpe grundvand væk, før en ansøgning er blevet godkendt.

- Der er mange regler i Danmark, som folk overser, så vi melder ikke folk til politiet, hvis det glipper, men vi har en forventning om, at man stopper, søger og så først går i gang igen, når man har en tilladelse, siger Torben Simonsen.

Men tilladelse eller ej, så kunne RisskovLIV ved selvsyn konstatere, at der tirsdag den 19. marts fortsat fossede grundvand ud af drænrøret, som LTM Arkitekt- og Byggefirma har lagt.

- Den kører endnu, men jeg tænker, at den bliver slukket inden påske. Vi bliver nødt til at lave en midlertidig grundvandssænkning, mens vi laver sokkelrenderne til huset, for ellers kommer det til at falde sammen, som et sandslot falder sammen, når vandet slår ind over det, siger Nikolaj Kirsch Kragelund, indehaver af byggefirmaet.

Kontorchefen for Plan og Byggeri forventer, at man indstiller grundvandssænkningen og først går i gang igen, når man har fået en tilladelse. Hvorfor fortsætter I?

- Vi har sendt Aarhus Kommune en mail og ansøgt om tilladelse, siger Nikolaj Kirsch Kragelund.

Men har I fået ansøgningen godkendt?

- Den afventer vi, men det går i sig selv før påske, hvor vi vil være færdige, slår indehaveren af byggefirmaet fast.

Aarhus Kommune skal behandle en ansøgning hurtigst muligt, men svarfristen er ultimativt på op mod 90 dage. Til den tid er grundvandssænkningen på Strandmarksvej for længst overstået, når man blæser på reglerne.

Teknisk set kunne Aarhus Kommune udstede et formelt standsningspåbud og melde byggefirmaet til politiet, hvis ikke påbuddet overholdes, men det kræver tilsyn - og Aarhus Kommune er næppe i stand til at føre tilsyn med samtlige steder, hvor vand pumpes væk i kommunen.

Men selvom det er atypisk, at man laver en grundvandssænkning ved at pumpe vand ud i Aarhusbugten, er det ikke ulovligt, hvis først kommunen har givet lov.

Typisk vil man sænke grundvandsstanden ved at lede vandet i kloakken, der håndterer regnvand, men man kan godt få tilladelse til at udlede det til havet, hvis Aarhus Kommune er trygge ved, at grundvandets kvalitet ikke påvirker Aarhusbugten.

På L.P. Bechs Vej har grundejere eksempelvis fået tilladelse efter at have fået en ansøgning godkendt i forbindelse med en renovering.

Når du i den kommende tid kører på Lystrupvej igennem Risskov, så kan det være en god idé at holde ekstra godt øje med speedometret, hvis du vil undgå en fartbøde.

Hastigheden bliver nemlig snart sat ned på strækningen mellem rundkørslen ved Viengevej og Grenåvej, så der fremover kun må køres 50 km/t og ikke de nuværende 60 km/t.

Det sker efter planen i uge 15, altså på et tidspunkt mellem mandag den 8. april og søndag den 14. april. Det oplyser Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

Årsagen til fartnedsættelsen er, at området omkring Lystrupvej i Risskov har gennemgået en større forandring de senere år.

Industri er rykket ud, og rigtig mange boliger er rykket ind, og derfor bliver vejen oftere brugt af folk, der cykler på arbejde, køber ind og afleverer børn i institution end af tung trafik og lastbiler.

Det har skabt et ønske blandt beboerne i området om at få farten ned, og helt tilbage fra starten af 2023 har der også været politisk opbakning i byrådet til at sænke hastigheden.

Det bliver så eksekveret nu.

- Vi ved af erfaring, at de bløde trafikanter oplever markant øget tryghed, når hastigheden kommer ned, siger rådmand for Teknik og Miljø Nicolaj Bang (K).

- Derfor giver det rigtig god mening med en lavere fartgrænse, der passer bedre til, at vejen bliver brugt af mange voksne og børn på cykel og gåben, siger han.

Derfor bliver skiltene med 60 km/t altså nu pillet ned. Men da Lystrupvej i forvejen ligger i en byzone, kommer der ikke nye skilte op, som viser fartgrænsen på 50 km/t.

RisskovLIV ville gerne have spurgt projektleder for mobilitet i Teknik og Miljø, Mette Dyrlund Sahlertz, hvilke overvejelser, kommunen har gjort sig i forhold til fremkommeligheden på Lystrupvej, når hastigheden nu sænkes.

Det har ikke været muligt at få en direkte kommentar, men Teknik & Miljø oplyser til RisskovLIV, at man ikke forventer, at fremkommeligheden i praksis vil forringes, da gennemsnitshastigheden på Lystrupvej i forvejen ikke er i nærheden af 60 km/t - særligt ikke i myldretiden, hvor der er stor trængsel.

Men det er erfaringen, at de bløde trafikanter vil opleve en større tryghed ved, at farten sættes ned, lyder det.

Aarhus Kommune har de seneste år sammen med Vejdirektoratet arbejdet på en større plan for en fredeliggørelse af Lystrupvej.

Planen forventes at være færdige i løbet af 2024, hvorefter den skal behandles i byrådet.

En af tankerne i projektet har været at omdanne rundkørslen ved Viengevej til et signalanlæg, så man i højere grad kan styre, at bilisterne kører ad Viengevej i stedet for Lystrupvej, og samtidig sikre mere kapacitet. En sådan omdannelse vil dog koste mellem 40-45 millioner kroner.

- Det er da vemodigt, men sådan er det. Man kan ikke vinde hver gang. Det er mig, der hænger på 95 procent af gælden. Så tabet er mit. Og jeg burde nok i virkeligheden have sagt stop før. Men der er jeg måske lige lovlig optimistisk af natur.

Sådan lød det i en artikel i Stiften i går fra den århusianske rigmand, Anders Grønborg, som netop havde ladet sit pizza-imperium, Ild Pizza med én lokal restaurant langs Lystrupvej, gå konkurs.

Stifteren og ejeren, der ifølge sig selv ikke havde været dygtig nok til 'det med drift', smækker dog langt fra med dørene. Faktisk håber han at finde en investor i form af en 'ung iværksættertype med hånden på kogepladen', så de sammen kan købe konkursboet og starte Ild Pizza 2.0

Og det tyder noget på, at der burde være rig mulighed for.

- Lige nu er alle muligheder åbne. Der er en fin interesse fra en håndfuld interesserede, og vi arbejder lige nu på at finde den bedste løsning for kreditorerne. Alle muligheder er i spil, lyder det fra kurator Mikkel Løgsted fra Kammeradvokaten.

Han bekræfter i øvrigt Anders Grønborgs påstand om, at det er den tidligere ejer selv, som konkursboet skylder langt den største del af gælden til.

- Der er en større milliongæld, og det er korrekt, at det er den tidligere ejer, der er den absolutte hovedkreditor. Der har været et løbende underskud af driften, hvorfor selskabet har haft behov for løbende likviditet, og derfor er der en større gæld til ejeren, fortæller kurator, der ikke vil konkretisere antallet af millioner, det drejer sig om.

Anders Grønborg har dog selv oplyst, at han alt i alt har mistet hele 49 millioner kroner på pizza-foretagendet, som ved konkursen var gået fra op mod 20 til kun 12 restauranter hvoraf fem lå i Aarhus-området.

Men armbevægelserne har også været store hos Ild Pizza, der tidligere blandt andet har proklameret, at de ville være 'pizzaens svar på McDonald's' og åbne 50 pizzeriaer inden for fem år.

Men har den aggressive vækstplan været en fejl?

- Neeeej, det mener jeg faktisk ikke, at det var, lød det onsdag fra Anders Grønborg, der efter at have understreget, at han ikke har været direktør gennem hele perioden, fortsatte:

- Jeg fortryder ikke vækstplanen forstået på den måde, at hvis man kunne finde den rigtige partner, som kunne få styr på driften, så burde man kunne køre de sunde forretninger videre - og så kunne man derfra indtage hele verden.

Han anerkendte dog, at man burde have skruet lidt ned for tempoet og taget det mere 'skridt for skridt'.

- Og det generer mig lidt, fordi vi jo med konkursen lukker nogle butikker, som faktisk giver overskud , og som fortjener et skud

ㅤㅤㅤㅤㅤ