Foto: Arkitema, LOOP Architects, Gründl Haahr Arkitekter, Aart Architects

Hvor kommer Risskovs næste boligprojekt? Få det store overblik her

En ødelæggende bakterie, en bekymrende tendens eller en nødvendig udvikling…

Holdningerne til byudvikling er mange, og få ting har fyldt så meget i de seneste 10 års historieskrivning om Risskov som boligbyggeri.

I de seneste år har tegninger og projekter dog været i en form for dvale. Spørgsmålet er, hvordan udviklerne igen vågner op til dåd, og nye byggerier begynder.

For lysten til at udvikle i 8240 er intakt, tiden har bare ikke været til det, lyder det fra flere udviklere.

Latyrusvej lysner det dog. Som RisskovLIV kunne fortælle for nylig, skal de sidste detaljer på plads, inden det begynder at dufte af boligbyggeri på grunden ved Lystrupvej.

Om det sætter gang i en større boligbølge, eller om det i første omgang blot bliver et skvulp, må tiden vise. Noget tyder i hvert fald på, at flere projekter stille og roligt nærmer sig en afklaring.

Jeg har været rundt i postnummeret for at skaffe en status på områdets projekter, og i dagens første artikel får du sommerens store byggeoverblik.

Du kan også danne dig et overblik over de boliger, der allerede er her. Jeg har gennemgået de handler, der er registreret af Ritzaus Boligrobot i løbet af juni, og her er det værd at bemærke, at man altså godt kan finde sig et hjem i 8240, uden at der skal svimlende millionbeløb på bordet.

Det var en masse snak om boliger, mursten og byggeri, men hvad så med alt det grønne?

Ja, det samme spørgsmål har en række fællesråd for længst stillet hinanden. Faktisk er de gået skridtet længere og har sendt spørgsmålet i retning af politikerne.

For ifølge seks fællesråd, som alle ligger i området omkring Egåen og Egå Engsø, så er netop det område fyldt med potentiale. Der skal bare gøres mere for at få det fulde udbytte, mener de.

De arbejder derfor på et omfattende katalog, der skal forbedre Egådalen.

God læselyst.

Billede af Christian Gnutzmann
Billede af skribentens underskrift Christian Gnutzmann Journalist
Flere boliger er på vej til Risskov, og ved Lystrupvej kan der snart sættes gang i et projekt. Arkivfoto: Jens Thaysen

Sommerens store byggeoverblik: RisskovLIV giver dig en status på 10 boligprojekter i 8240

På Latyrusvej kan arbejdet snart begynde med et stort boligprojekt. Til gengæld er planerne om nye plejeboliger ved Hørgården helt droppet.

Andre steder i 8240 skrider arbejdet med projekter lige så stille frem, uden at der dog er en endelig afklaring.

Sådan en kan snart være på plads ved to af de mindre boligprojekter på Nordre Strandvej og på Ådalsvej.

Et projekt er for nyligt blevet droppet helt, mens andre lige så stille nærmer sig en realitet. Få det store overblik her.

Efter nogle år med fart på har byudviklingen i Risskov på det seneste været i dvale.

Det betyder dog ikke, at udviklingen er parkeret, for der er flere boliger på tegnebrættet rundt omkring i postnummeret.

Nogle af projekterne er så langt, at kun de sidste detaljer skal på plads, mens andre fortsat har et stykke vej til at blive realiseret.

En væsentlig knast er høvlet af byggeplanerne i den nordlige del af postnummeret

Den tomme plet ved siden af de nye kontorbygninger ved rundkørslen kan blive til boliger på sigt. Arkivfoto: Jens Thaysen

Efter længere tids stilstand er der igen skudt gang i arbejdet med den lokalplan, der skal bringe MT Højgaard Property Development tættere på at realisere et boligbyggeri på Mosevej.

Indtil nu har planerne været udfordret af, at Vejlby-Risskov Våbenbrødre Skyttelaug ligger midt i området, og den slags klinger ikke med ny beboelse. Nu skulle den knast dog være høvlet af, fortæller Frederik Østergaard Kristiansen, der er projektudviklingsdirektør i MT Højgaard Property Development.

- Skydeklubben har meddelt, at den stopper, så lokalplanprocessen er startet op igen nu her, og det er vi glade for. Jeg håber, at de store pukler er væk, og at det "bare" er en lokalplanproces, vi skal igennem nu, siger han.

67 boliger skal rives ned og genopføres, mens nye boligtyper skal give området et løft

Sådan kan Vejlby Vest tage sig ud, når de gamle atriumhuse er revet ned og erstattet af nye. Illustration: Aarhus Kommune / Gründl Haahr Arkitekter

Der er store planer for Vejlby Vest. Ikke nok med, at 67 boliger skal rives ned og bygges op igen i nye og forbedrede udgaver, skal der også tilføres helt nye boligenheder, som skal give området et løft.

Som en del af finansieringen af nedrivningen og genopbygningen af de 67 utidssvarende boliger, skal der frasælges 16.500 kvadratmeter, som skal danne ramme for omkring 130 nye private boliger.

Tanken er, at det skal blive til private boliger, som kan være med til at ændre befolkningssammensætningen i området.

- En del af formålet er at ændre beboersammensætningen og tiltrække ressourcestærke familier, for det er et udsat boligområde, siger Søren Gornitzka, som er kommunens projektleder på det lokalplanforslag, der skal gøre projektet muligt.

Lige nu er forslaget i afklaringsfasen, og forventningen hos Aarhus Kommune er, at selve udarbejdelsen af det lokalplanforslag, politikerne i sidste ende skal godkende, kan starte i løbet af efteråret.

Ifølge kommunens lokalplanportal kan en endelig lokalplan være vedtaget i slutningen af 2025, hvis der ikke går forsinkelser i den.

Et lille projekt med et stort spørgsmål

Projektet på Ådalsvej nærmer sig afklaring. Visualisering: LOOP Architects

Med projekter med trecifrede antal boliger på tegnebrættet andre steder i postnummeret blegner planen om 12 rækkehuse på Ådalsvej i det store billede.

Men for naboerne til grunden ud mod Grenåvej er Tækker Groups projekt dog stort nok til, at det giver bekymringer. For det er større og højere, end de nuværende rammer tillader.

Det laver en ny lokalplan måske snart om på. Efter sommerferien skal politikerne tage stilling til det lokalplanforslag, som altså vil bane vej for de 12 rækkehuse.

Forslaget har netop været i høring, og her meldte otte forskellige sig på banen med kommentarer, som mest af alt går på størrelsen af byggeriet.

Men i byrådssalen, inden forslaget blev sendt i høring, var det noget helt andet, der blev kommenteret. Der blev spurgt til, om bygherren overhovedet ville bygge. Flere politikere havde studset over en udtalelse fra Tækker Group om, at boligplanerne var en plan B.

Siden har udvikleren forklaret sig, og til RisskovLIV blev det for nylig slået fast, at boligerne altså ikke er på vej lige foreløbig, selvom den nye lokalplan skulle blive vedtaget.

Et stort projekt er på trapperne – snart kan de første tegn på udvikling vise sig

Næste etape af byggeriet langs Lystrupvej kan snart begynde. Foto: Illustration fra lokalplan

Hos Latyrusparken A/S lysner det, og tidspunktet nærmer sig det rigtige for det projekt på Latyrusvej ved Lystrupvej, som indeholder i omegnen af 300 boliger.

Det fortalte ejendomsudviklingschef for Latyrusparken A/S, Morten Nielsen, i slutningen af juni til RisskovLIV.

- Vi har en forventning om at få en totalentreprenør på plads, så vi kan få ansøgt om en byggetilladelse i indeværende år, og så tager det et par år at bygge. Jeg vil tro, vi rammer ultimo 2026 eller primo 2027, før vi er færdige, og der tror jeg egentlig på, at efterspørgslen på boliger er vendt.

- Vi har brugt lang tid på analyser af boligsammensætningen og så videre i området, og jeg tror, at timingen vil være optimal nu her.

Det er først nu, at Latyrusparken A/S overtager nøglerne til samtlige villaer og erhvervsbygninger i projektområdet. Og selvom det tidligst bliver i efteråret, at maskinerne først for alvor rykker ind, så vil der allerede i løbet af sommeren være de første små tegn på udvikling af området.

- Vi begynder at omlægge nogle regnvandsledninger i jorden hen over sommeren, det er noget, der skal flyttes uanset, og det kan vi lige så godt få gjort nu her, så der begynder at blive gravet lidt rundt omkring, lød det fra Morten Nielsen.

Skal der være mulighed for endnu flere boliger i området omkring Torsøvej Station?

En række grundejere ved Torsøvej og Nordlandsvej håber på, at deres erhvervsbygninger kan omdannes til boliger og en grøn kile, der leder fra Vejlby ned til Egå Engsø. Skitse: Arkitema

Boliger og støjende og forurenende virksomheder er sjældent naboer, der har ret meget glæde af hinanden. Derfor er ideen om et boligbyggeri langs Torsøvej og Nordlandsvej stadig blot i idéfasen.

Ni lodsejere står ellers klar til at tage ideen videre til et mere konkret projekt, men det kræver først og fremmest, at der fra kommunens side tages en beslutning, som sikrer, at boligerne netop ikke kommer til at ligge op ad forurenende eller potentielt forurenede virksomheder.

- Den helt store hurdle i det område er, at der er grunde i området omkring postterminalen og langs Sindalsvej, som er miljøklassificeret meget højt. Der kan på sigt komme til at ligge forurenende og støjende virksomheder der. Det er sikkert et levn fra gamle dage, hvor jernbanen fragtede gods og så videre. Det sker ikke længere, da kun letbanen bruger sporene.

- Samtidig er området blevet opgraderet rekreativt med tilblivelsen af Egå Engsø, som mange bruger hver dag. Kommunen er dog ikke helt villig til at nedklassificere væk fra forurenende virksomheder og give mulighed for boliger i tættere nærhed de arealer, og det rammer vores projekt, siger Frank Poulsen, der er en af de ni lodsejere.

Dermed står Frank Poulsen og de øvrige lidt det samme sted, de har stået længe. Et vadested uden noget helt konkret.

- Vi har haft et møde med kommunen i håb om at komme ind på lystavlen hos den, når den lægger de langsigtede planer, hvor vi håber, der bliver kigget i områdets retning. Vi tror på den lange udvikling, og at kommunen vil være med til bedre udnyttelse af letbanen og at forbinde boligområder med det rekreative ved Engsøen, siger Frank Poulsen.

Dermed lever ideen om endnu et boligområde omkring Torsøvej Station altså fortsat, men ifølge Frank Poulsen er det med en tidshorisont på fem-10 år.

Vil kommunen, eller vil kommunen ikke? Det er spørgsmålet på Vejlbjergvej

Fitness og idrætsfaciliteter, erhverv og måske et butikstorv med front mod Torsøvej Station er nogle af ideerne, som en række grundejere ved Mossøvej og Vejlbjergvej har haft for området. Foto: Aart Architects

Lidt af den samme historie kan fortælles på den anden side af letbaneskinnerne. For også her har en række grundejere planer om at omdanne erhvervsarealer til boliger.

Men også her skal der tages højde for, at der kan ligge støjende og forurenende virksomheder, også selvom det ikke er tilfældet i dag.

Det kræver altså, at Aarhus Kommune kan se en fidus i, at der bliver udviklet på området, og før det sker, må grundejerne lade boligplanerne ligge i skuffen, fortæller Morten Hauerbach, der er en af grundejerne.

- Der er på nuværende tidspunkt ikke noget nyt, men vi håber snart at høre positivt fra kommunen i forhold til, om den ønsker at færdiggøre udviklingen for området, eller om den ikke vil. Jeg mener, at det mest naturlige er at færdiggøre området og ikke lade de sidste erhvervsbygninger stå som et malplaceret erhvervsområde, blandt nyopførte boliger. Det er primært ældre og slidte erhvervsejendomme, som ikke har nytteværdi for borgerne, og ej heller forskønner områdets helhedsindtryk og det samlede æstetiske udtryk, siger han.

I november indsendte projektudviklingsgruppen et forslag til Aarhus Kommunes planafdeling, og af det fremgår, at man forventer at kunne bygge i omegnen af 34.000 kvadratmeter bolig, mens der også kan blive plads til fitness og erhverv.

Det grønne lys er for længst givet i byrådssalen, men byggestarten venter ikke lige om hjørnet

Sådan kan hjørnet mellem Grenåvej, Agerbæksvej og Vestre Strandallé komme til at se ud i fremtiden. Foto: Forslag til lokalplan

Til efteråret er det tre år siden, at et flertal i byrådssalen nikkede til et omstridt og lokalt kritiseret lokalplanforslag på Agerbæksvej.

Grunden mod Grenåvej står dog stadig som dengang i 2021, og de tomme Whiteaway-lokaler får lov at blive noget tid endnu. For AG Gruppen er endnu ikke klar til at gå i jorden med det projekt, der rummer omkring 300 boliger og godt og vel 9.000 kvadratmeter erhvervsbyggeri.

- Vi afventer lidt, markedet er et andet i forhold til, da vi fik lokalplanen, og lige nu er der et midlertidigt overskud af boliger, så tiden er nok ikke til at sætte sådan et projekt i gang lige nu, siger Bjarke Windeløv Graae, der er administrerende direktør i AG Gruppen.

Det går dog den rigtige vej, vurderer direktøren, som er ”forsigtig optimist på Aarhus’ vegne”.

- Jeg tror i hvert fald på, at vi har set bunden af markedet. Lige nu går vores overvejelser på, hvornår vi tror, at overskuddet af boliger er spist, og så vil vi gerne have en eller flere investorer til at synes, projektet er en god ide, siger direktøren, som ikke tør komme med et bud på, hvornår nedbrydningsmaskinerne rykker ind på Agerbæksvej.

Det ligner langt om længe et projekt ved ’Øjenlægens Hus’

Sådan kan grunden med Risskov Øjenklinik komme til at se ud. Visualisering: E+N

Efter cirka 10 år trækker det op til, at Alexander Stendevad, der ejer af bygningen på Nordre Strandvej, hvor øjenklinikken ligger, endelig kan spidse blyanten og skrive det sidste kapitel i den langstrakte saga om forskønnelse af matriklen.

Projektet er blevet skåret til, og det har fået de mange kritiske stemmer til at fordufte, og det ligner efterhånden, at lokalplanforslaget ”blot” skal igennem de sidste af processen punkter, før byrådet endegyldigt kan nikke til planerne.

Foreløbigt er sagen i høring til efter sommerferien, og bagefter lander den på politikernes bord.

Bliver der givet grønt lys, kan den nuværende bygning rives ned og erstattes af et byggeri med seks lejligheder i overetagen og to-tre erhvervslejemål i stuen.

Villaerne, der kan blive til lejligheder

Teknik og Miljø anbefaler, at Thybo Ejendomsudvikling barberer kvadratmeter af sit skitserede byggeprojekt for at skabe flere områder til ophold. Foto: Aarhus Kommune

”Flere nye etagebyggerier er skudt op lige omkring grunden, og det vurderes, at de fem villaer ikke længere indgår harmonisk i områdets bebyggelsesstruktur.”

Sådan lyder det i et notat fra Team Kulturmiljø Aarhus Kommune, der efterfølgende anbefaler, at villaerne ”kan nedrives for i stedet at muliggøre opførelsen af en etagebebyggelse.”

Det er Thybo Ejendomsudvikling, som i flere år har haft et ønske om at veksle fem af de sidste villaer, der er tilbage på Vikærsvej, til etageboliger.

Forslaget går på et projekt med cirka 80 lejligheder i fire etager og en bebyggelsesprocent på 110.

Lige nu er der gang i arbejdet med den nye lokalplan, der skal give mulighed for projektet. Ifølge Aarhus Kommunes lokalplanportal kan et lokalplanforslag være godkendt til offentliggørelse i slutningen af efteråret. Efterfølgende venter en høring, inden lokalplanen kan endeligt vedtages.

Følger processen den nuværende tidsplan, kan en ny lokalplan være godkendt om cirka et år – hvis altså der er politisk opbakning.

Alt var klappet og klart – næsten: Nu er nye plejehjemsboliger droppet

Hørgården skal alligevel ikke udvides. Arkivfoto: Jens Thaysen

Plejehjemmet Hørgården skulle næsten have fordoblet antallet af plejeboliger. Det var både politisk besluttet, og pengene var afsat.

Men problemer med jordbundsforholdene har nu sendt projektet i skraldespanden. Udvidelsen er droppet, og i stedet skal mulighederne for at opføre boliger andre steder undersøges.

- Vi ville rigtig gerne have nået i mål med projektet, og vi har forsøgt igennem lang tid, men nu var der ikke mere at komme efter, og så har vi været nødt til at stoppe det, sagde Kasper Andersen, der er afdelingsleder i Aarhus Ejendomme ved Aarhus Kommune, for nylig til RisskovLIV.

Det kan komme til at koste i omegnen af otte-10 millioner kroner i tab for kommunen, at hele projektet er røger i vasken. Det er penge, der er gået til rådgivning, arbejdstid og annullering af aftalen med entreprenøren.

- Alting har peget på, at vi har brug for kapaciteten, og når vi så havde mulighed for at bygge op ad noget eksisterende, var det en god løsning i stedet for at kigge efter en anden grund, der kunne være dyr at anskaffe og vanskelig at finde. Så jeg synes, der var mange grunde til at gå langt i den her, sagde Kasper Andersen til spørgsmålet om, hvorvidt kommunen skulle have trukket projektet tidligere i forløbet.

De seneste handler byder på boliger til under halvanden millioner og over otte millioner kroner. Arkivfoto: Jens Thaysen

Det lokale boligmarked byder på andet end rekorddyre villaer: Få overblik over de seneste handler

Juni måneds bolighandler i Risskov viser, at området tilbyder mere end blot dyre villaer. Selvom nogle ejendomme er solgt for pæne millionbeløb, er der også eksempler på handler under to millioner kroner. Blandt de solgte boliger er Kantorvænget 11 for 1.768.000 kroner.

Få hele listen over de handler, der er spyttet ud af Ritzaus Boligrobot i juni ved at folde artiklen ud.

Ritzaus boligrobot spytter løbende bolighandler ud, og det gælder også for det lokale marked. Få overblik over de handler, der er kommet fra robotten i juni.

Når det handler om Risskov og boligmarkedet, er det svært ikke at tænke på tårnhøje kvadratmeterpriser og overdådige villaer.

Men 8240 er mere end det, og det er den seneste opgørelse over bolighandler i området et godt eksempel på. For selvom Risskov er velsignet med pragtvillaer – særligt langs vandet – er det altså også muligt at få tag over hovedet i det eftertragtede postnummer for et beløb, som ikke kræver, at man er ekstraordinært guldrandet.

I løbet af juni har Ritzaus Boligrobot spyttet en række tinglyste handler ud, og blandt dem er et par stykker, hvor priserne i oppe på et niveau, der ikke egner sig til hvem så helst. Men der er altså også flere eksempler på ejerlejligheder for under to millioner og rækkehuse og villaer til op til fire millioner.

Kantorvænget 11 – 1.768.000 kroner

Skejbygårdsvej 426 – 2.500.000 kroner

Kantorparken 18 – 1.425.000 kroner

Kantorvænget 11 – 1.475.000 kroner

Haldsøvej 37 – 5.400.000 kroner

Kantorvænget 7 – 1.648.000 kroner

Enemærket 19 – 5.685.000 kroner

Espedalen 37 – 3.185.000 kroner

Skolevangs Allé 14 – 6.250.000 kroner

Espedalen 20 – 4.595.000 kroner

Nordre Strandvej 173 – 5.300.000 kroner

Skejbygårdsvej 58 – 1.837.500 kroner

Krogagre 10 – 4.738.000 kroner

Østre Strandallé 5 – 7.400.000 kroner

Bynkevej 5 – 5.625.000 kroner

Kantorparken 55 – 1.500.000 kroner

Kantorparken 4 – 3.000.000 kroner

Avnbølvej 4 – 3.850.000 kroner

Rolighedsvej 59 – 8.100.000 kroner

Haldsøvej 32 – 4.750.000 kroner

En gruppe fællesråd arbejder på et katalog med forslag til en opgradering af området omkring Egå Engsø og Egåen. Arkivfoto: Kim Haugaard

Seks fællesråd går sammen om stort projekt: Vil forandre området omkring Egå Engsø og sikre bedre naturoplevelser

Seks fællesråd vil forbedre Egådalen og sikre flere naturoplevelser ved at skabe et sammenhængende naturområde fra Geding-Kasted Mose til Aarhusbugten. Projektet omfatter nye stier, optimering af eksisterende stier og mulig støjdæmpning.

Indtil nu er der ”kun” en vision, som senere på sommeren bliver til mere konkrete forslag, som arbejdsgruppen vil præsentere for politikerne.

- Der vil være mange nye stier, der skal anlægges, og så vil der være en hel del gamle stier, der skal optimeres, siger en af personerne bag visionen for Egådalen.

Fuglekvidder suppleres af lyden af trafik. Og det, der skulle have været en idyllisk cykeltur i naturen, forstyrres af biler, letbane og andet infrastruktur.

De grønne områder mellem Risskov og Lystrup fortsætter mod vest til Geding-Kasted Mose. En strækning på cirka 11 kilometer, som byder på en stribe naturoplevelser, men som ikke får det fulde ud af potentialet.

Det mener i hvert fald seks fællesråd, som grænser op til området, der er døbt Egådalen. Risskov Fællesråd og Vejlby Fællesråd er blandt de seks, der er gået sammen om en vision og et opråb til politikerne.

”Visionen er at skabe et sammenhængende og et tilgængeligt natur- og oplevelsesområde fra Egåens udspring ved Geding Sø/Kasted Mose til Egåens udløb i Aarhusbugten ved Åkrogen,” lyder det i et oplæg, gruppen af fællesråd har sendt til Teknik og Miljø i Aarhus Kommune og til medlemmerne af Teknisk Udvalg.

- Man kan ikke gå eller cykle i naturen på hele dalens strækning, uden at turen bliver afbrudt. Derfor vil vi sikre, at folk, der bor omkring Egådalen, har adgang til naturen og kan vælge forskellige ruter, siger Wolfgang Weißshädel fra Lisbjerg-Skejby-Terp-Kasted Fællesråd, som er spydspids på Vision Egådalens arbejdsgruppe.

Arbejdsgruppen forventer at have noget mere konkret, der kan vises til politikerne sidst på sommeren. Arkivfoto: Kim Haugaard

Ovenstående er hovedessensen i fællesrådenes vision. Lige nu bliver der arbejdet på et større katalog af konkrete forslag og ideer til projektet, og Wolfgang Weißshädel er endnu ikke klar til at løfte sløret for, hvad arbejdsgruppen helt præcist foreslår.

Lidt kan han dog afsløre.

- Der vil være mange nye stier, der skal anlægges, og så vil der være en hel del gamle stier, der skal optimeres. Måske vil der også være noget støjdæmpning, siger han.

En lang proces

Ideen om den grønne opgradering opstod for godt og vel tre år siden. Wolfgang Weißshädel og en af de andre fra arbejdsgruppen ærgrede sig over, områdets haltende tilgængelighed.

- Vi snakkede om, at det var træls med den og den sti, og at man ikke kunne komme herfra og dertil, siger Wolfgang Weißshädel.

Vision Egådalen

Lisbjerg-Skejby-Terp-Kasted Fællesråd, Gl. Egå Fællesråd, Lystrup-Elsted-Elev-Nye Fællesråd, Risskov Fællesråd, Vejlby Fællesråd, Tilst-True-Skjoldhøj Fællesråd er sammen med Mollerup Golf Club gået sammen om en vision for Egådalen.

Området er afgrænset til strækningen fra Geding-Kasted Mose til åens udløb i bugten omkring Egå Marina.

Visionen bliver beskrevet som et oplæg til at "skabe et sammenhængende og et tilgængeligt natur- og oplevelsesområde fra Egåens udspring ved Geding Sø/Kasted Mose til Egåens udløb i Aarhusbugten ved Åkrogen.

I et brev til medlemmerne af Teknisk Udvalg skriver arbejdsgruppen blandt andet:

”Området rummer mange potentielle natur-, kultur- og fritidsområder, men disse er desværre adskilte og flere steder utilgængelige. En overordnet kommunal plan skal sikre, at disse bindes sammen og bliver tilgængelige via etablering af gennemgående stier. På den måde skabes et samlet og enestående grønt og blåt område langs Egåen og dets opland. Et område med oplevelser, natur, kultur og enestående visuelle værdier.

I dag gennemskæres Egådalen af en række store infrastrukturanlæg, veje, letbane og motorvej m.v. Et led i realisering af visionen må være, at Aarhus Byråd sikrer, at ådalen ikke yderligere belastes af nye trafikanlæg.”

De fik Mollerup Golf Club og Lystrup-Elsted-Elev-Nye Fællesråd med på vognen, og sammen indkaldte de til borgermøde, hvor en stribe byrådspolitikere viste lydhørhed og opfordrede initiativtagerne til at gå videre med planerne.

Det gjorde de, og siden blev der etableret det samarbejde, som nu arbejder på visionen for området. Ifølge Wolfgang Weißshädel er arbejdsgruppen tæt på at kunne præsentere et omfattende prospekt i samarbejde med Niras.

- Vi arbejder intenst på det materiale, som skal danne grundlag for en proces, som sikre bedre adgang til Egådalen, og vi forventer at kunne offentliggøre resultatet i løbet af august, siger han.

Brug for opbakning

Arbejdet stopper dog langt fra med den offentliggørelse, de håber at komme med i slutningen af sommeren.

For uden både politisk og økonomisk opbakning, bliver Vision Egådalen næppe til mere end blot ideer.

- Vi tilbyder kommunen i et samarbejde af søge fonde på konkrete projekter. Men uden kommunens tilladelse giver det ikke mening at søge noget som helst. Men min fornemmelse er, at vi nok skal få en god dialog med kommunen, siger Wolfgang Weißshädel.