Arkivfoto: Jens Thaysen

Risskov fortsætter med at vokse, og ny restaurant åbner lige om lidt

Den gamle snak om hønen eller ægget kan i Risskov-sammenhæng omskrives til boligen eller borgeren.

For det er tydeligvis attraktivt at pakke sine sager og slå sig ned i 8240. Tilsyneladende har det i en årrække også været yderst tillokkende for byudviklere at gå ombord i postnummeret.

Det kan ses i statistikkerne, hvor indbyggertallet bare vokser og vokser. Kun et sted i kommunen er der sket en større procentmæssig stigning end i Risskov siden 2010.

Og der er lagt op til, at endnu flere i fremtiden kan kalde sig Risskov-borgere. Men hvad så bagefter? Det er ved at være længe siden, at nye og store projekter er blevet præsenteret for kommunens planafdeling, og generelt er farten på byudvikling sat et gear ned.

Sådan fortsætter det dog ikke, vurderer fremtidsforsker Jesper Bo Jensen. Han tror på, at vi inden for en overskuelig fremtid kommer til at se endnu flere boligplaner i 8240.

Det kan meget vel betyde flere elever på de lokale skoler, som dog har andet end fremtidsforudsigelser at se til. For på den korte bane er økonomien presset til det yderste, da skolerne ser ud til at bruge markant flere penge på specialklasser, end det ellers var budgetteret.

På en skole kommer det til at få konsekvenser for lejrturen, mens en anden skole fortæller om et ’stramt budget’.

Blandt dagens øvrige historier kan du læse om en restaurant på Egå Marina, der meget snart åbner. Det skulle oprindeligt have været med en lokal ostehandler som en af medejerne, men restauranteventyret fik en ende, allerede inden det for alvor kom i gang.

Vi runder også det nybyggede boligområde omkring Arresøvej, hvor byrådsmedlem Jakob Søgaard Clausen (DD) ikke just er imponeret over den trafikale situation. Derfor har han sendt en række opklarende spørgsmål til forvaltningen.

God læselyst.

Billede af Christian Gnutzmann
Billede af skribentens underskrift Christian Gnutzmann Journalist
Befolkningstallet i 8240 Risskov fortsætter med at vokse. Arkivfoto: Jens Thaysen

Folk strømmer stadig til Risskov, og det kommer til at fortsætte, vurderer fremtidsforsker

Indbyggertallet var ved årsskiftet oppe på små 34.000. Det er mere end 7.000 flere end for fem år siden.

Og tendensen ser ud til at fortsætte, da der lige nu er grønt lys til flere projekter, mens en stribe almene boliger i efteråret er klar til indflytning.

Kigger vi lidt længere frem, spår fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, at nye projekter igen vil komme til Risskov.

Risskov er ramt af mæthed, men om nogle år kan der igen komme gang i byggeplanerne, lyder det fra fremtidsforsker Jesper Bo Jensen.

2017 blev et skelsættende år i Risskovs historie.

For mens Aarhus agerede europæisk kulturhovedstad, lød startskuddet for store boligprojekter i Risskov.

Risskov Brynet, Risskov Engpark, Vestre Strandallé og Agerbæksvej. Det er nogle af de steder, hvor yderligere mursten og mennesker er rykket ind i 8240.

Det kan ses i statistikkerne, hvor Risskov siden 2017 har bidt skeer med Aarhus C, når det kommer til den procentvise stigning i antallet af indbyggere. De fleste af de seneste år har 8240 endda klart overgået midtbyen på det punkt.

Alt i alt kunne 33.851 personer ved årsskiftet kalde sig Risskov-borgere ifølge Danmarks Statistik. Det nærmer sig 10.000 flere end i 2010, hvor 24.382 borgere hørte til postnummeret. De 7.200 nye i Risskov er kommet inden for de sidste fem år.

Kun Solbjerg i den sydlige del af kommunen har oplevet større procentmæssig stigning fra 2010 til nu blandt postnumrene i Aarhus Kommune.

Det er særligt i aldersgruppen fra 20 til 35 år, at der er kommet flere til Risskov.

Plads til flere

Tal fra Aarhus Kommune viser, at der i løbet af 2023 var en nettostigning i antallet af boliger i Risskov på 982. Altså kom knap 1.000 nye muligheder for tag over hovedet i 8240 til verden.

Ikke alle postnummerets boliger er beboede, så der er plads til endnu flere i pastoratet. Ifølge en opgørelse som Aarhus Kommune har lavet for Århus Stiftstidende, var der 1. januar i år registreret cirka 600 boliger uden et tilmeldt cpr-nummer i skoledistrikterne for Strandskolen og Risskov Skole. Langt de fleste af dem er etageboliger.

Blandt andet ved det gamle psykiatriske hospital er nye boliger ved at være klar. Arkivfoto: Jens Thaysen

Og netop etageboliger kommer der endnu flere af. I løbet af efteråret står 231 almene boliger i det gamle psykiatriske hospital blandt andet klar.

Samtidig er den omstridte lokalplan på White Away-grunden vedtaget, og i princippet er det blot op til AG Gruppen, hvornår byggeriet af omkring 300 boliger skal sættes i gang der.

Det vender igen

Efterdønningerne af det byggeboom, der for alvor startede i 2017, skyller altså stadig ind over Risskov, men er det så ved at være forbi, når de føromtalte projekter er kørt i mål?

Lige nu venter en lille håndfuld lokalplansforslag fortsat på afklaring, mens der også er byggeplaner omkring Lystrupvej og Torsøvej Station, men det er ved at være længe siden, at Aarhus Kommune sidst har modtaget en anmodning om en ny lokalplan i 8240 og sat gang i det videre arbejde.

Ifølge fremtidsforsker Jesper Bo Jensen fra virksomheden Fremforsk er det en landsdækkende tendens, at byggeprojekterne ikke vælter ind med samme fart som tidligere. Det kommer dog til at ændre sig, vurderer han.

- Der er blevet bygget ekstremt meget i Aarhus, og det påvirker Risskov, blandt andet fordi det er relativt dyrt at få fat i en grund. Min forventning er, at Risskov – som man har set flere gange i udviklingen i Aarhus – tager en pause, og så går der et stykke tid, før der igen kommer nye projekter, siger han.

Risskov har ifølge ham ikke nået toppen af byudviklingsbjerget endnu.

- Jeg vil tro, at om tre år begynder vi igen at se projekter, og så er der nok for alvor gang i den igen om fem-seks år.

Skolernes budgetter bliver strammere og strammere. Genrefoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Få overblikket: Sådan ender massive merudgifter til specialklasser med at få betydning for de tre lokale skoler

En redningspakke på cirka halvdelen af det samlede merforbrug til specialklasser på kommunens skoler gør, at de tre lokaler skoler slipper mere nådigt igennem den pressede situation.

Det bliver dog ikke uden skrammer, og særligt på Ellevangskolen har det konsekvenser. Har bliver lejrskolerne i det kommende skoleår en skrabet omgang.

På Risskov Skole er budgettet efterhånden skåret så skarpt, at der ikke er plads til store, uforudsete udgifter.

En skole har skåret i lejrskolen, mens en anden fortæller om et ’stramt budget'.

Det ramte som lidt af en bombe, da Aarhus Skolelederforening tidligere på foråret kunne fremlægge tal, som viste, at de århusianske skoler tilsammen manglede 112 millioner kroner til specialklasser.

Penge som skolerne selv skulle finde, og som kunne betyde farvel til lejrskoler, kantiner og personale og andet.

Skolebestyrelser gik sammen og sagde nej til de kommende budgetter på de enkelte skoler, inden en økonomisk redningskrans fra byrådet blev kastet ud.

Den økonomiske ekstrabevilling dækkede cirka halvdelen af skolernes samlede merforbrug, og derfor er de lokale skoler heller ikke sluppet uden skrammer i de netop vedtagne budgetter.

Specialklasser

Specialklasser er en del af Aarhus Kommunes samlede specialpædagogiske undervisningstilbud. De organiseres og betjenes af PPR i Børn og Unge, og er placeret på kommunens folkeskoler.

Alle specialklasser er sammensat med udgangspunkt i elevernes undervisningsfaglige og udviklingsmæssige udfordringer, for at tilgodese hvert barns behov så hensigtsmæssigt som muligt. I alle klasser har eleverne forskellige vanskeligheder. Der kan være tale om:

Generelle indlæringsvanskeligheder

Opmærksomhedsvanskeligheder

Kontaktvanskeligheder

Læse-stavevanskeligheder

Sociale vanskeligheder

Som udgangspunkt er personalet specialuddannet eller har et omfattende kendskab til specialpædagogik.

Alle specialklasser har tilknyttet psykologbistand fra PPR. Den tilknyttede psykolog har til opgave at følge elevernes udvikling og involvere øvrige faggrupper, hvis det skønnes nødvendigt.

Børn og Unge, Aarhus Kommune

Strandskolen

Arkivfoto: Jens Thaysen

Med et estimeret merforbrug på 2,18 millioner kroner, er Strandskolen den af de tre 8240-skoler, der har det mindste merforbrug til specialklasser.

Og allerede inden budgettet blev vedtaget, fortalte den konstituerede skoleleder Niels Christian Thormod Petersen, at merforbruget ikke ville få store konsekvenser.

Sådan er det også endt, fortæller han.

- Vi har valgt at køre uændret videre, fordi vi havde et akkumuleret overskud fra tidligere. Nu får vi cirka 750.000 kroner af de penge, der bliver delt ud, og det betyder, at vi får et mindre merforbrug, og det har vi reserver til, siger Niels Christian Thormod Petersen.

Ellevangskolen

Arkivfoto: Christian Gnutzmann

4,7 millioner kroner. Sådan lyder det estimerede merforbrug på hos Ellevangskolen, og det gav anledning til store bekymringer.

I det første udspil til et budget var der derfor heller ikke plads til lejrskoler, ligesom efter- og videreuddannelse var skåret ned til et minimum. Samtidig var kompetencecenteret, som blandt andet dækker over matematik- og læsevejledning, også kraftigt beskåret.

Det kunne bestyrelsen ikke gå med til, og det er endt med mindre alvorlige besparelser. Det skyldes blandt andet, at skolen har fået 1,62 millioner af byrådets redningspakke.

Skolen bliver dog stadig ganske hårdt ramt, og der er fortsat skåret ned på lejrskoler, så der kommer til at være en enkelt overnatning for både 5. og 8. årgang. Normalt har 8. klasse tre overnatninger.

- Vi ville strække os langt for ikke at fjerne lejrskolerne helt, og så havde vi en god drøftelse af, hvad der er det gode og vigtige ved lejrskoler, og her blev vi enige om en smal model og så en hensigtserklæring om, at vi skal tilbage til det oprindelige niveau, når der er mulighed for det, siger Katrine Svendsen, der er formand for skolebestyrelsen på Ellevangskolen.

Kompetencecenteret slipper heller ikke for besparelser. Her skal der skæres med det, der svarer til to fuldtidsstillinger. Det er ikke medarbejdere, der skal afskediges, men personale der skal have andre opgaver.

Samtidig bliver der taget en stor luns af skolens akkumulerede overskud.

- Der skal ikke ret meget til at vælte budgettet nu, for vi har ikke noget at tage af, siger Katrine Svendsen, som også understreger, at det ikke er specialklasseelever, der er skyld i situationen.

- De børn, der har brug for det, skal have den hjælp, de skal have. Det er er kommunens tildelingsmodel, der er fuldstændig gal, siger hun.

Risskov Skole

Arkivfoto: Kim Haugaard

På Risskov Skole var bestyrelsen heller ikke klar til at godkende budgettet i første omgang. Det har den gjort nu.

Og det er uden store ridser i lakken, men så er der heller ikke plads til ret meget andet.

- De midler, vi har fået tilført, har gjort, at vi kunne lande et budget i balance, men så har vi ikke meget plads til noget uforudset. Der er ikke mange penge sat af til langtidsfravær eller andet, så der må vi håbe, at vi undgår den slags ting. Det er et stramt budget, lad os sige det sådan, siger skoleleder Preben Stadsgaard Storm.

Var der ikke kommet en ekstraordinær pose penge fra byrådet, havde sagen været en anden.

- Så skulle vi have fundet den økonomi, og så skulle vi have sat ting i spil som lejrskoler, kantine eller andet, man kan spare væk, men som vi ville være meget kede af, siger Preben Stadsgaard Storm.

Skolens estimerede merforbrug 2024 til specialklasser lyder på 2,7 millioner kroner

Mark Abildskov fra Risskov Ost var klar til at hoppe ud som restauratør. Nu har han solgt sin andel af spisestedet. Arkivfoto: Kristoffer Krogh Kiesbye

Restaurant-eventyr sluttede, før det overhovedet kom i gang: Når nyt spisested ved Risskov åbner, bliver det uden lokal ostehandler

Det skulle alligevel ikke været et makkerpar, der skulle stå bag det nye spisested på Egå Marina.

Havrum åbner mandag den 22. april, og det bliver uden Mark Abildskov fra Risskov Ost.

De to forretningsdrivende mænd er blevet enige om, at det er bedst for alle parter, hvis projektet bliver kørt videre af Per Toftdal, der også har Café Sidewalk.


Makkerparret er halveret, og nu er spisestedet Havrum ved Egå Marina klar til at åbne.

Det blev en kort fornøjelse for Mark Abildskov.

Hvis man da overhovedet kan sige det. For den sjove del venter først for alvor, når spisestedet Havrum åbner, og når det sker, så bliver det uden Mark Abildskov, der ejer Risskov Ost.

For mindre end en måned siden fortalte han ellers som halvdelen af makkerparret bag Havrum om planerne for de lokaler på Egå Marina, der i årevis har huset Restaurant Egå Marina.

Men eventyret som restaurantejer sluttede, inden det kom i gang.

- Vi ville to forskellige ting med det, tror jeg, og så blev vi enige om, at det nok var bedst, at den ene af os kørte det videre, og derfor har jeg solgt min andel, siger Mark Abildskov.

Han fortæller ikke mere detaljeret om forskellighederne, men han understreger, at der ikke på nogen måde har været dramatik og dårlig stemning mellem ham og den anden halvdel af det nu tidligere makkerpar.

Det er Per Toftdal, der også har Café Sidewalk, som har overtaget Mark Abildskovs andel og dermed ejer hele forretningen.

- Det var en udramatisk beslutning, som vi tog i fællesskab. Det var det bedste for begge parter at gå hvert til sit, siger han.

Havrum åbner mandag den 22. april.

Godt en måned som restaurantejer

Det var Mark Abildskov selv, der kontaktede Per Toftdal for at spørge, om ikke de to forretningsmænd skulle slå pjalterne sammen og gå ombord i det ledige lokale på Egå Marina.

Men ostehandlerens titel som restaurantejer kom altså kun til at stå i godt og vel en måned.

- Det er ærgerligt, for jeg havde hjertet med, og jeg syntes, det var spændende. Men lige nu er det bedst for alle, at der kun er en til at drive det, og jeg glæder mig til at se, hvad det kommer til at bringe derude, siger han.

Nu er fokus 100 procent tilbage på de to osteforretninger i Risskov og Aalborg, men han smækker ikke restaurantdøren helt i.

- Måske skal jeg prøve igen, når tiden er inde. Lige nu ser jeg, hvad fremtiden bringer, og så skal vi også have renoveret lokalerne i Risskov, så jeg har masser af ting at give mig til.

’Flydende’ koncept

Beliggenheden på marinaen er svær at blive træt af, og nu hvor det tidligere Restaurant Egå Marina er væk, stedet er renoveret, og Havrum er klar til at byde gæster på muslinger, burger og ribeye og så selvfølgelig udsigt ud over vandet.

Konceptet bliver med Per Toftdals egne ord flydende mellem en decideret restaurant og en café.

- Vi serverer mad på restaurantniveau, men rammerne bliver mere uformelle. Vi vil gerne skabe et autentisk rum til fordybelse og hygge med inspiration fra naturen og havet, siger han.

Der er lagt en plan for, hvordan parkering skal fungere i fremtiden på Arresøvej, lyder det fra Teknik og Miljø. Arkivfoto: Christian Gnutzmann

Politiker kalder boligområde for ’et eksempel på uhensigtsmæssig byudvikling’, og nu vil han have svar på trafikale spørgsmål

Danmarksdemokraternes Jakob Søgaard Clausen er ikke imponeret over den trafikale situation i Risskov Engby ved Arresøvej.

Han har stillet forvaltningen en række spørgsmål, som blandt andet går på en status på Torsøvej Station og Lystrupvej.

Samtidig mener han, at man bør tænke infrastruktur ind i nye byudviklingsprojekter meget tidligere i forløbet.

Infrastrukturen omkring Arresøvej får ikke mange rosende ord med på vejen, og nu har Danmarksdemokraternes Jakob Søgaard Clausen stillet forvaltningen en række spørgsmål.

- Det er kritisabelt, at man ikke har sikret, at infrastrukturen er på plads, når man laver så stort et udviklingsområde.

Sådan siger byrådspolitiker Jakob Søgaard Clausen (DD), efter at have været en tur forbi det nye boligområde ved Lystrupvej og Arresøvej.

Risskov Engby er allerede blevet hjem for mange, og i fremtiden vil endnu flere kunne flytte ind, når de sidste boliger i området er på plads.

Det er de fremtidsudsigter, der sammenholdt med den nuværende infrastruktur tidligere har kastet lokale bekymringer af sig.

Nu melder Jakob Søgaard Clausen sig også i det kor, der efterlyser trafikale forbedringer.

- Jeg kan se, at der er store trafikale udfordringer i forhold til at komme ind og ud men også i forhold til parkering, siger han.

Derfor har han nu bedt Teknik og Miljø om at svare på en række spørgsmål om særligt trafikafviklingen i området.

Tankegangen bør ændres

Blandt andet beder han om en status på den store trafikplan for Lystrupvej, for indsatsen på Torsøvej Station, hvor gangbroen med sine mange trappetrin ikke just er let at benytte for gangbesværede eller handicappede.

”Området er et godt eksempel på uhensigtsmæssig byudvikling i Aarhus Kommune, hvor byrådet giver tilladelse til massivt etagebyggeri uden at sikre, at den grundlæggende infrastruktur følger med eller er klar på forhånd”, skriver Jakob Søgaard Clausen i sit henvendelse til forvaltningen.

Kan man ikke forvente, at der vil være sådan nogle udfordringer i starten, mens der stadig bygges, når man flytter ind i sådan et projekt?

- Jeg synes, vi bør vende tankegangen om, så man starter med at bygge den grundlæggende infrastruktur, inden man giver tilladelse til, at folk kan flytte ind, siger Jakob Søgaard Clausen.

- Er det muligt at lave en stiforbindelse langs letbanen under Grenåvej, så beboere i området kan benytte Vestre Strandalle Station eller cykle sikkert ind mod Aarhus C, spørger Jakob Søgaard Clausen (DD). Arkivfoto: Kim Haugaard

Han har stillet 10 spørgsmål som en såkaldt 10-dages forespørgsel, hvilket betyder, at forvaltningen som udgangspunkt har 10 hverdage til at komme med et svar.

Her skal forvaltningen blandt andet også svare på, om det er muligt at etablere en stiforbindelse under Grenåvej.

Har en plan

Trafikplanlægger hos Aarhus Kommune Thomas Ager har tidligere til RisskovLIV forklaret, hvordan der er lagt en plan, og at der derfor ikke er grund til store bekymringer for trafikken i området omkring Arresøvej.

- Vejen bliver bygget om, så det kan den godt håndtere, sagde han i februar.

Fremtidens kryds mellem Arresøvej og Lystrupvej bliver med et nyt lyskryds, så man undgår, at beboerne i de nybyggede lejligheder kommer til at holde og kigge på trafikken på Lystrupvej.

Samtidig bliver Arresøvej ændret fra at være en vej, der servicerer et erhvervsområde til mere at være en bygade.

- Der kommer til at være noget længdeparkering med afmærkede parkeringsbåse i den ene ende i stedet for den lidt tilfældige gadeparkering, der er på vejen i dag, og så kommer der træer og affaldshåndtering også, så vejen kommer til at kunne flere ting, end den kan i dag, sagde Thomas Ager.

Man skal særligt kigge mod Vejlby, når man er på udkig efter postnummerets billigste boliger. Arkivfoto: Jens Thaysen

8240 byder på andet end overdådige villaer: Her er de billigste huse på markedet og fem boliger til under en million

Området omkring Skejbygårdsvej er stedet, man skal rette sit blik imod, hvis man er på udkig efter det billigste hus på markedet lige nu.

Fire af de fem boliger, der lige nu er til salg for det laveste beløb, har adresse her.

Det er også i det område, man skal orientere sig, hvis man er på jagt efter tag over hovedet i 8240, uden at det må koste over en million kroner.

Alle tiders Aarhus-rekord er tæt på at være truet på Strandvænget, hvor et palæ er sat til salg for intet mindre end 42 millioner kroner. Men Risskov er andet end dyre slotte.

Man kan få meget hus for 42 millioner. Man kan for eksempel slå til i forreste række til vandet, hvor Strandvænget 13 lige nu er til salg for det, der næsten er et rekordbeløb.

I området omkring vandet ligger stribevis af huse, de færreste nogensinde kommer i nærheden af, men 8240 byder også på meget andet, når det kommer til boliger.

Blandt andet er der lige nu fem boliger til salg for under en million kroner.

Du finder de billigste huse og de fem boliger til under en million her.

Skejbygårdsvej 158 – 2.545.000 kroner

Foto: Skråfoto.dk

Lad os bare få det afsløret med det samme. Denne liste kredser sig mest af alt om den vestlige del af postnummeret.

Og blandt de billigste huse er det primært rækkehuse, der er på menuen.

Det billigste hus til salg i Risskov lige nu ligger på Skejbygårdsvej 158. For de godt og vel 2,5 millioner får man 87 kvadratmeter, fire værelser og et hjem, der er opført i 1993.

Skejbygårdsvej 426 – 2.599.000 kroner

Foto: Skråfoto.dk

For et my mere kan man erhverve sig 89 kvadratmeter i nogenlunde samme område.

Rækkehuset her er opført i 1986, og kvadratmeterne fordeler sig over tre værelser.

Det har været til salg i små 300 dage.

Skejbygårdsvej 246 – 2.645.000 kroner

Foto: Skråfoto.dk

Opskriften er den samme. Et rækkehus i Vejlby til lidt mere end de 2,5 millioner kroner.

Størrelsen er et hak op i forhold til de to tidligere på listen med 94 kvadratmeter og tre værelser.

Grunden er på 148 kvadratmeter.

Ådalsvej 32 – 2.698.000 kroner

Foto: Skråfoto.dk

Den er god nok. Vi har bevæget os væk fra Skejbygårdsvej.

Huset på hjørnet af Ådalsvej og Grenåvej skiller sig også ud ved, at der ikke er tale om et rækkehus men om en villa på 110 kvadratmeter.

Huset er opført i 1962, og det er nyt på det lokale boligmarked.

Skejbygårdsvej 226 – 2.825.000 kroner

Foto: Skråfoto.dk

Tilbage til Vejlby og Skejbygårdsvej.

Her er der igen tale om et rækkehus, tre værelser og 92 kvadratmeter.

Boligen er fra 1987.

Fem boliger for under en million

Kantorparken 12, 1.mf. – 695.000 kroner

Intet sted i postnummeret for Risskov finder du en billigere bolig end i Kantorparken. For lige knap 700.000 kan du rykke ind i beskedne 29 kvadratmeter.

En etværelseslejlighed tæt på Risskov Gymnasium, tæt på Vejlby-Risskov Hallen og tæt på Mollerup Skov.

Lejligheden har været til salg siden december sidste år.

Kantorparken 12, st. mf. – 798.000 kroner

Er det bedre at bo i stuen end på første sal? Ved Kantorparken 12 er det i hvert fald en smule dyrere.

For lejligheden under denne listes første bolig blev sat til salg i starten af april, og der er prisen godt 100.000 højere end hos overboen.

Opskriften er ud over forskellen på stue og første sal den samme. 29 kvadratmeter og et enkelt værelse.

Skejbygårdsvej 6, kl. 62. – 949.000 kroner

Vi bliver i området og går et nyk op ad prisstigen.

På Skejbygårdsvej er en 52 kvadratmeter stor lejlighed til salg for lige i underkanten af en million kroner. Lidt dyrere end de to øvrige på listen, men her er der også tale om en lidt større sag.

Kvadratmeterne fordeler sig på to værelser, og boligen har været til salg siden november. I februar blev prisen sat ned med 49.000 kroner.

Julsøvej 386 – 995.000 kroner

Boligen her skiller sig ud fra de øvrige fire på listen. Med sin 78 kvadratmeter er den klart den største bolig på Risskovs boligmarked til under en million kroner.

Samtidig er der tale om et hus og ikke en lejlighed, og nok så afgørende så er det en andelsbolig og ikke en ejerlejlighed.

Julsøvej ligger tæt på Grenåvej, og boligen har været til salg siden september. I marts blev der hugget 100.000 af prisen, hvilket lige nøjagtigt klemmer prisen ned under millionen, som er kravet for at være med på denne liste.

Kantorvænget 8, st. 228. – 999.000 kroner

Sidste mulighed for tag over hovedet for under den gyldne million er igen i den vestlige del af postnummeret. Igen i nærheden af Mollerup Skov.

En etværelseslejlighed på 38 kvadratmeter, opført i 1976. Boligen har været til salg siden slutningen af januar.

Den håbløse letbanestation er populær, og Risskov Skole inviterer til åbent hus om udvidelsen

Her får du et nyhedsoverblik fra 8240.

ㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤ

Byens værste letbanestation har fordoblet passagertallet

Arkivfoto: Henrik Lund

Flere og flere vælger letbanen, og nye tal viser, at rekordmange er blevet fragtet rundt i løbet af årets første tre måneder.

1.590.000 passagerer har været med letbanen i år, og det er næsten 20.000 flere end i det forgangne kvartal, som også satte rekord.

Blandt andet bliver det omdiskuterede stoppested ved Torsøvej fremhævet som et af de steder, hvor flere har set lyset i letbanen.

- Vi kan for eksempel se på vores passagertællinger, at mange af de nye beboere i området ved Torsøvej vælger letbanen som transportform - måske som et grønt alternativ til bilen, siger Midttrafiks planchef, Henrik Juul Vestergaard, i en pressemeddelelse.

Torsøvej Station har mange gange været diskuteret, da skinnerne kun kan forceres, hvis man kan komme over gangbroens trappetrin.

Men det er altså et populært stoppested, som siden 2019 har fordoblet passagertallet. Den er med 410 daglige påstigere det tredje mest benyttede stop på L1, der kører strækningen Aarhus-Lystrup-Grenaa.

Risskov Skole slår dørene op forud for udvidelsen

Arkivfoto: Kim Haugaard

Onsdag den 24. april er der mulighed for at blive klogere på udvidelsen af Risskov Skole. Samtidig kan man selv komme med sine meninger, ideer og inputs, når skolen holder åbent hus i forbindelse med projektet.

Her vil der være mulighed for at se og komme med kommentarer til de mulighedsstudier og løsningsforslag, der er lavet for ombygningen af den pladsmanglende skole.

Fra klokken 14 er der åbent for udstillingen i skolen aula.

Vil bruge 1,6 millioner kroner på ’trafikalt knudepunkt’

Foto: Google Street View

På Fortevej er der planer om et anlægsprojekt i den mindre kategori, som skal gøre livet mere sikkert for de bløde trafikanter.

I krydset ved Nordre Strandvej er der ”udfordringer med oversigten for de krydsende bløde trafikanter, der bliver gemt bag parkerede biler”.

Sådan bliver det beskrevet i en oversigt over en lang række mindre anlægsprojekter, der er på vej i kommunen. Løsningen på Fortevej er parkeringslommer og en fremrykning af fodgængere. Prisen på projektet lyder på 1,6 millioner kroner.

Listen over anlægsprojekter har været forbi Magistraten og er nu sendt til byrådet, som skal endeligt godkende indstillingen.