På Skolevangs Allé 15 står der i dag et hus, som både i højde og drøjde overskrider det, der er givet tilladelse til.

Men det får lov til at blive stående nogenlunde, som det er. Det står klart, efter Aarhus Kommune for nylig er kommet med et lovliggørende tillæg til byggetilladelsen.

”Aarhus Kommune, Byggeri træffer hermed afgørelse om retlig lovliggørelse af højden af murkroner og værn, som kan bibeholdes som udført,” står der i afgørelsen.

Det betyder, at naboerne må finde sig i at have et byggeri i baghaven, der tårner sig højere op, end der i første omgang er givet tilladelse til.

- Jeg synes, det er helt vildt, at det kan ske, siger Dorthe Stamer, som fra sin have, der næsten grænser op til det omdiskuterede hus, har direkte udsyn til villaen.

I 2018 blev der givet tilladelse til byggeriet, og undervejs i processen kunne naboerne se, hvordan det tegnede til et højere projekt, end det var tilladt. Efterfølgende har opmålinger vist, at naboerne havde ret, og at det nye hus var for højt. Samtidig var der opført en tagterrasse for tæt på skel og med frit udsyn ind i nabohaven.

Den del krævede kommunen styr på, og det skulle ske ved, at ejeren af Skolevangs Allé 15 skulle sætte en stålwire op, så arealet ikke kunne bruges. Det med højden blev af Aarhus Kommune lovliggjort i 2020.

Naboerne tog efterfølgende sagen videre til Byggeklageenheden, som omstødte kommunens afgørelse, og dermed stod det nyopførte hus på Skolevangs Allé 15 atter som ulovligt.

Nu har Aarhus Kommune igen lovliggjort højden på byggeriet. Det sker blandt andet med et argument om, at ”de økonomiske konsekvenser ved fysisk lovliggørelse overstiger, hvad der må anses at være proportionelt.”

Ifølge afgørelsen vil det koste 1,1 millioner kroner, hvis hele byggeriet skal ændres, så det overholder de i første omgang tilladte mål.

I afgørelsen vurderes det også, at der ”ikke er tale om kvalificeret ond tro eller grov uagtsomhed fra bygherres side”, ligesom det ikke vurderes, at afgørelsen danner uønsket præcedens.

Derfor kommer villaen til at beholde den nuværende højde.

Til gengæld har bygherren fået besked på at fjerne opholdsarealet på garagetaget. Altså den tagterrasse, der gav frit udsyn ind i naboens have.

”Der er ikke hensyn i lovliggørelsesvurderingen, der tilsiger, at det hævede opholdsareal på garagetaget kan bibeholdes,” skriver kommunen i afgørelsen.

At det ikke danner præcedens, det har Dorthe Stamer svært ved at forstå. Det er jo netop det, der sker, mener hun.

- Det betyder jo, at man kan bygge, hvad man vil og så lave lidt om, og så er alle glade. Når man ikke bliver bedt om at rive sådan noget ned, så er lovgivningen jo ligegyldig.

Hun savner samtidig, at Aarhus Kommune i sin afgørelse om lovliggørelse af byggeriets højde tager stilling til konsekvenserne for naboerne.

- Kommunen har ikke overvejet, om det har værdimæssige konsekvenser for os.

Hvordan har det konsekvenser for jer?

- Om sommeren går solen ned bag den del af huset, der er for højt. Og for mig er sagen også af principiel karakter, for jeg er generet af, at der er en, der bygger, som ikke overholder lovgivningen, siger Dorthe Stamer.

Aarhus Kommune skriver i den nyeste afgørelse, at den har vurderet, ”at der ikke ville være blevet meddelt tilladelse til byggeriet, såfremt der havde været ansøgt, før det blev opført.”

Dermed presser et spørgsmål, der tidligere har været stillet i denne sag, sig på. Er det lettere at få tilgivelse end tilladelse?

RisskovLIV har stillet spørgsmålet til Torben Simonsen, der er kontorchef i Plan og Byggeri ved Aarhus Kommune.

- Nej, det vil det ikke sige. Den danske lovgivning er ikke skruet sammen på den måde, at en kommune lovligt kan forlange alle ulovlige byggerier fysisk lovliggjort/nedrevet.

- Praksis i byggeklageenheden er, at selvom der er bygget noget, som man ikke ville have fået tilladelse til, kan en kommune ikke bare give et afslag. Kommunen er tvunget til at overveje det, man kalder en retlig lovliggørelse (altså tilgivelse med en ny byggetilladelse eller dispensation), skriver Torben Simonsen i et skriftligt svar til RisskovLIV.

Der står i afgørelsen: ”Det skulle nødig fæstne sig, at det er lettere at opnå retlig lovliggørende byggetilladelse end tilladelse forud for opførelse” – er det ikke netop det, der sker?

- Nej, det er ikke det, der sker. Lovliggørelsessager, hvor en lovliggørelsesvurdering tillader et tidligere ulovligt forholdet, danner ikke præcedens. Ejer vil i denne sag næppe føle, at det har været en let vej at opnå den endelige tilladelse, skriver Torben Simonsen.

Der står, at det samlede tilbud for fysisk lovliggørelse på 1,1 millioner kroner ikke står i rimeligt forhold til varetagelsen af de hensyn, ejeren har tilsidesat ved etablering – hvordan vurderes det i forhold til de gener, det kan give for naboerne?

- Denne sag har haft det specielle forløb, at der blev lavet et revideret projekt, som fysisk rettede op på en række af overskridelserne. Dette blev sendt i høring hos naboerne. Men naboerne ønskede ikke det tilrettede projekt. Naboerne mente, det rettede forslag ville give flere gener end det, der rent faktisk er bygget. Naboerne ønskede byggeriet lovliggjort i den form det står nu.

Dorthe Stamer fortæller, at hun ikke er blevet partshørt i forbindelse med afgørelsen. Det samme har været tilfældet tidligere i sagens forløb, som RisskovLIV har beskrevet.

Et kig på ejendomsplatformen Resights viser samtidig, at der siden 2021 er kommet nye ejere på tre ud af de fire adresser, som grænser op til Skolevangs Allé 15.

Det har efterhånden været en langstrakt sag, og hos ejeren af Skolevangs Allé 15 er der ’tilfredshed med at afgørelsen nu er kommet’.

Via sin advokat har Kristian Hyllested, som ejer den omtalte villa, kommenteret sagen.

- Det er korrekt, at der er et forhold omkring det såkaldte ”skrå højdegrænseplan”, der kort fortalt er en regel, der siger noget om, hvor højt du må bygge dit hus i forhold til afstanden til naboskel. I den afgørelse, som kommunen kommer med, er der foretaget en endda meget grundig afvejning af flere forhold herunder blandt andet hensynet til naboerne. Så jeg synes, det er helt rigtigt, når kommunen træffer afgørelse om retlig lovliggørelse i relation til murkroner og værn, men fysisk lovliggørelse i relation til opholdsarealet på terrassen, skriver advokat Johan Johnsen i et skriftligt svar til RisskovLIV.

Hvilke tanker har I gjort jer i forhold til at bygge et byggeri, der overskrider det godkendte både i forhold til højde og afstand i forhold til naboskel?

- Bygherre har ganske enkelt ikke været vidende omkring overskridelsen af det skrå højdegrænseplan, og bliver først opmærksom på det i forbindelse med, at klagen indgår, og byggeriet mere eller mindre stod færdigt. Man har fra bygherres side blandt andet lænet sig op af materiale udarbejdet af en landinspektør samt de gamle byggesagers angivelser af skelgrænsen. De viste sig efterfølgende ikke at være helt nøjagtige. Bygherre har med andre ord været i en faktisk vildfarelse omkring skelgrænsen og har ikke bevidst overskredet den.

I afgørelsen står der, at ”dækkonstruktionen i projektet blev hævet midt i udførelsesprocessen uden forudgående dialog med kommunen. Ejer kan ikke siges at have handlet i god tro, da så væsentligt et forhold ikke har givet anledning til nærmere undersøgelse og dialog med Byggeri”.

Hvorfor blev dækkonstruktionen hævet, og hvorfor skete det uden dialog med kommunen?

- Dækkonstruktionen blev hævet for at sikre en sikker etageadskillelse, da det under afdækningen af den oprindelige etageadskillelse viste sig, at den ikke havde den fornødne bæreevne.

I har tidligere fået påbud om at umuliggøre ophold på tagterrassen, men fotodokumentation fra tidligere viser, at det ikke blev overholdt, og at der på terrassen var sat en hængekøje op. Hvordan har I tænkt jer at overholde kravet?

- Bygherre vil på alle måde efterleve kommunes påbud om fysisk lovliggørelse af det hævede opholdsareal. Bygherres arkitekt har allerede udarbejdet et skitseforslag, der i løbet af de kommende dage fremsendes til kommunens godkendelse. Forslaget vil forhindre, at der fremadrettet kan tages ophold på det areal, der ikke må bruges som terrasse.

- Disken kommer til at gå hele vejen fra muren der, og så over til den anden væg.

Mathias Bendix Christensen er ved at forklare, hvordan det ene af de nye lokaler i byggeriet på hjørnet ved Bellevuehallerne skal indrettes.

Han udgør den ene halvdel af makkerparret bag Mr. Mums, som efter et længere tilløb er klar til at gøre sit indtog i Risskov.

- Vi har kigget på lokaler herude i 10 år, men vi har ikke fundet det rigtige, siger Mathias Bendix Christensen.

Det har de nu, og til foråret åbner spisestedet på Nordre Strandvej.

- Det er en god placering, og med den placering har vi dækket det meste af Aarhus, siger René Pedersen, der udgør makkerparrets anden halvdel.

De to har drevet Mr. Mums, siden det startede for cirka 15 år siden, og de har i forvejen forretninger i Højbjerg og Jægergårdsgade.

Og selvom de nu står på tærsklen til at skulle åbne en ny butik, så er det ikke ligefrem sådan, at de smider om sig med overdådige gloser, når de skal fortælle om konceptet, men de beskriver Mr. Mums som et spisested for hele familien.

- Vi har burger, vi har salat, sandwich og tapas. Vi har også catering til større selskaber. Og så laver vi noget sundt og lækkert mad med ordentlige råvarer, og derfor er det også godt for os at ligge her, siger Mathias Bendix Christensen med henvisning til idrætsanlægget og Bellevuehallerne lidt rundt om hjørnet.

Mr. Mums har tidligere været nævnt som et de spisesteder, flere af områdets lokale gerne så rykke ind i 8240.

Da planerne for den tidligere farvehandler og glarmester på Nordre Strandvej blev luftet, var det blandt andet med en bøn til Mr. Mums i kommentarfeltet. ’Please kom til Risskov’, var der en, der skrev, og kommentaren blev flittigt liket.

- Vi er blevet kontaktet af flere, som gerne ville have os herud, så vi har også mærket efterspørgslen, siger René Pedersen.

Mr. Mums er ikke det eneste spisested, der har tygget på Nordre Strandvej og besluttet sig for at spæde til områdets ellers i forvejen omfattende menukort.

RisskovLIV fortalte for nylig, at Sesam Food agter at åbne på strandvejen i foråret.

Samtidig er der gang i arbejdet på grunden, der tidligere har huset farvehandler og glarmester, og også her kan der blive plads til noget spiseligt.

1927 Estate, der lægger lokaler til Mr. Mums, har et andet projekt på vej på hjørnet af Themsvej, hvor der også kan blive plads til en restaurant eller lignende.

Sanddynger ligger ovenpå diget, og der er tydelige aftryk i sandet.

For enden af sporerne er en gravemaskine i gang med det sidste stykke af de cirka 330 meter af diget, der i denne omgang står for tur.

Det omfattende gravearbejde har fået en læser af RisskovLIV til at spørge, hvad der sker.

Det er Aarhus Kommune, der har ansvaret for den del af diget, og det er også kommunen, der har sendt Danjord og gravemaskinen på stranden for at ’udbedre digefoden på vores del af diget’, som svaret fra Aarhus Kommune lyder.

Det sker ved at tilføre sand og ler til digefoden i modsætning til den model, der er valgt på et andet stykke af stranden, hvor store sten er lagt ned foran digefoden for at beskytte bolværket.

RisskovLIV har spurgt Line Henriette Broen, der er geolog ved Aarhus Kommune, hvorfor kommunen har valgt løsningen med sand og ler fremfor stenkastning.

- Først og fremmest fordi stranden er bredere ved Bellevue, og diget påvirkes dermed ikke så kraftigt som strækningen ned mod Risskov Strandpark i storm- og højvandsituationer, da forstranden tager energi ud af bølgerne. Derudover vil det ikke være en god løsning på en strækning, som i høj grad anvendes rekreativt, forklarer hun.

Digelaget Vejlby Fed har tidligere anbefalet vejforeninger at benytte sig af modellen med stenkastning, men som RisskovLIV tidligere har fortalt, så var det ikke alle foreninger, der var enige i betragtningen om, at sten var den optimale løsning.

Derfor kommer gravemaskinen til at fortsætte på stranden, når den er færdig med de godt 300 meter af diget, som kommunen er ansvarlig for.

- Elmevej, Birkevej, Ahornvej og Hyldevej genopbygger og styrker deres digefod med ler og sand efter kommunens eksempel og Kystdirektoratets anbefaling. Danjord går i gang med de fire vejes digestrækninger, når de er færdige med kommunens dige ved Themsvej og Bellevue, fortæller Niels Erik Jordansen, der er formand for Hyldevejs Vejforening.

Det er efterhånden længe siden, der blev støbt en pæl i jorden på Nordre Strandvej ved Blåmunkevej.

Det er der som sådan ikke noget underligt i, men pælen har bare aldrig fået selskab. Den står fortsat for sig selv, og det har fået en læser til at undre sig: Hvad er ideen med den tomme pæl, spørger han?

Meningen er, at den snart skal udstyres med en elektronisk fartavle som en pendant til den, der står lidt længere henne ad Strandvejen. Og det er tavler, der kan lidt mere, end de klassiske tavler, der blinker, så snart farten bliver for høj.

- Det her er næste generation. De kan registrere mængden af trafik og indsamle anonymiseret data om trafikanternes adfærd. De registrerer også, om der bliver accelereret, når bilen er forbi tavlen, siger Anders Christiansen, der er projektleder i Trafik og Vejdrift ved Aarhus Kommune.

Det var egentlig meningen, at tavlen skulle have været oppe og sat til strøm for længst som en del af den forsøgsordning, der lige nu er i gang i Aarhus Kommune, hvor en række strækninger er valgt ud til at have en fartgrænse på 40 kilometer i timen.

Men der har ikke just været fuld fart på ordningen, som har været forsinket gennem stort set hele forløbet. Det gælder altså også for tavlen på Nordre Strandvej.

- Det her var et af de steder, hvor vi havde problemer med at komme i jorden. Jeg har haft fat i entreprenøren, som skal sætte tavlen op, og vi presser på for at få det lavet, men jeg vil være ked af at skulle give en præcis tidsplan, siger Anders Christiansen.

Til januar er det to år siden, at de første strækninger til forsøgsordningen blev udpeget. Dengang blev det fra kommunen fortalt, at forsøgets anden fase skulle sættes i gang i løbet af 2024. Her var det borgere og fællesråd, der skulle være med til at udpege nye strækninger.

Men projektet kører altså fortsat rundt i fase et. Det skyldes blandt andet bøvlet med de elektroniske tavler, som spiller en væsentlig rolle i forhold til de fremtidige indsatser.

For som Anders Christiansen er inde på, så fortæller tavlerne ikke bare bilisterne, at de skal sætte farten ned, tavlerne sladrer også om trafikanternes kørsel på den anden side af tavlen.

- Vi kommer til at se på, om der er samme adfærdsmønster som efter en stærekasse. Her ved vi, at bilisterne sænker farten med cirka otte-ni km/t, men at de desværre accelererer igen på den anden side. De data skal bruges af mobilitetsafdelingen og politikerne til at se på, om der skal andre tiltag i spil, siger Anders Christiansen.