Hvem har den største formue stående i mursten i Risskov?

Fra badehotelsejere til mediesky milliardærer og et af Aarhus' mest prominente navne inden for byudviklingen har vi set nærmere på privatpersonerne, der har den største værdi i ejendomme i 8240 Risskov.

Listens topscorer ejer ejendomme for knap en kvart milliard, og det er et konservativt estimat, da det er baseret på de offentlige ejendomsvurderinger.

Analysen, som du kan læse herunder, er lavet via data fra ejendomsdataselskabet Resights.

Silvestro Pagano husker stadig, da Nordre Strandvej havde sin egen slagterbutik og en automekaniker på grunden, der i dag danner rammerne for Coop365-butikken.

Den mangeårige restauratør har også set mangen en ungarbejder komme og gå for mange år senere at vende tilbage med sine egne børn og flotte titler som advokater, arkitekter og psykologer på cv'et.

Men hvor Risskov og Risskovs borgere har udviklet sig over årene, har Pips Pizza været fast inventar på Nordre Strandvej 26 i mere end tre årtier.

Nu lakker en æra mod enden. Silvestro Pagano har nemlig sat det legendariske spisested til salg, for selvom der ikke er flyttet mange kommaer i menukortet hos  Pips Pizza, siden Silvestro først slog dørene op for spisestedet i 1991, så er kroppen ikke længere, hvad den har været.

- Jeg kan ikke klare at arbejde fra mandag til søndag og så forfra igen længere. Hele livet har jeg været aktiv, men mine knæ og mit håndled driller, og min kone og jeg har altid været nogle arbejdsheste, men nu er det på tide at slappe af og nyde livet, siger den 59-årige restauratør.

Hvad gør man ikke for kærlighed?

Tja, I Silvestro Paganos tilfælde skiftede han et liv under sicilianske himmelstrøg ud med en tilværelse i Aarhus og Risskov. En dansk kvinde havde gjort ham blød i de selvsamme knæ, der driller ham i dag.

'Farvel' vinkede han til livet i Palermo og sit studie som idrætslærer for i stedet at sige  'goddag' til et job i den danske restaurationsbranche - selvom han aldrig havde kokkereret før.

- Jeg husker stadig min mors overraskelse, da jeg fortalte hende, at jeg skulle arbejde i et køkken. Jeg kommer fra en traditionel siciliansk familie, hvor mændene sidder ved bordet og spiser, mens kvinderne laver mad og tager af bordet, siger Silvestro Pagano.

- Men jeg lærte at lave mad, og da muligheden for at købe et relativt nyopstartet pizzeria på Nordre Strandvej bød sig, slog jeg til i 1991.

Det fortryder han ikke. I Familien Pagano på Sicilien var det mama og kvinderne, der bestemte, men Silvestro Pagano har nydt at være herre i eget hus som selvstændig gennem tre årtier.

- Det startede som en måde for mig at tjene nogle penge på, så jeg kunne forsørge min familie, men det har været dejligt at være selvstændig og være herre over sin egen tid, så man eksempelvis kunne drage til Italien for at besøge familien, siger Silvestro Pagano.

Nu spørger hans voksne børn så, hvad næste skridt bliver for Silvestro Pagano, når den sidste pizzadej er blevet bagt - og livsværket lukket eller overtaget af nye hænder?

Det spørgsmål bekymrer og glæder ham ligeligt.

- Jeg har en jævnaldrende kammerat, der også har været i branchen i mange år, og han er lidt bange. 'Hvad fanden skal vi lave nu, Silvestro?' spørger han, men vi skal nok finde på noget. Jeg vil gerne skaffe en lille have og dyrke nogle grøntsager, og jeg kunne også godt tænke mig at bygge min egen pizzaovn, ligesom jeg har fundet flere sjove projekter på Youtube, som jeg kan kaste mig over, siger Silvestro Pagano.

Var hans liv en pizza, ville han gerne skære det i tre stykker. Et for Danmark, hvor børn og børnebørn bor. Et for Italien, hvor han stadig har familie, og så et for Thailand, hvor hans tredje ægtefælle stammer fra.

- Det kan godt være, at jeg dør og begraves i Danmark, men jeg vil gerne bruge nogle måneder i Italien og Thailand hvert år. Jeg har aldrig haft behov for at eje en Ferrari. Jeg kan nøjes med det simple liv med bare en hængekøje, en lille øl og en internetopkobling, siger Silvestro Pagano.

Men før han kan lægge sig til rette i en køje mellem to palmer, skal lejekontrakten til Pips Pizza sælges. Hos Restaurantsælgeren.dk er spisestedet sat til salg for 850.000 kroner, men for den sum får man sig også et madmarked i miniformat.

- Jeg har alle dage stået for det italienske køkken i Pips Pizza, men der er jo sket det, at min kone også laver asiatisk mad på stedet. Derfor plejer jeg at sige, at vi har verdens mindste food court, siger Silvestro Pagano.

Med mere end 30 år som pizzabager på bagen var han formentlig den første, der serverede italiensk pizza i Risskov, men i dag er han langtfra den eneste. Alene på Nordre Strandvej fås verdens mest populære takeaway-spise i høj kvalitet hos Spröd, Piccolo, La Foresta og Suverän i Bellevuehallen.

Der er gået lidt inflation i mængden af pizzeriaer, synes Silvestro Pagano.

- Jeg forstår ærlig talt ikke, hvorfor der kommer så mange pizzeriaer. Jeg savner nogle alternativer, så det ville være fedt, hvis nogen købte Pips Pizza og lavede noget arabisk. Det kunne være en god tyrkisk grill, eller også kunne man fortsætte med to forskellige køkkener, som min kone og jeg har gjort, siger Silvestro Pagano.

Men når alt kommer til alt, så er det også med en vis ambivalens, at Silvestro Pagano skal tage afsked med den Risskov-institution, som han har opbygget fra bunden.

- Følelsesmæssigt kommer jeg til at savne stedet og de mange mennesker, der er kommet gennem årene, 100 procent. Det vil såre mit hjerte lidt, hvis en ny ejer skifter navn eller koncept.

- Men jeg har masser billeder af de gode, gamle dage, hvor jeg kan se mine børn på fire og fem sidde og spise i restauranten. Nu er de i 30'erne, men jeg skal nok komme og lave spaghetti bolognese hjemme hos dem nu i stedet, og det kan være, at jeg hænger et 'Pips Pizza'-skilt op i deres køkken, siger Silvestro Pagano grinende.

Klokken er 03.59 natten til fredag den 29. September, og Shima Naebi Bjerrum er igen blevet revet ud af sin søvn af støjen fra en skraldebil, der tømmer affaldscontainerne ved Nordre Strandvej 58 - 1927 Estate-ejendommen med Elfe og Letz Sushi - længe før hanen har sagt kykkeliky.

Det er ikke første gang, at hun og familien, der bor skråt bag den nybyggede erhvervsejendom, får afbrudt nattesøvnen før tid på grund af affaldstømning ved restaurationerne. Det skal heller ikke blive sidste gang. Så sent som sidste torsdag dukkede skraldemændene atter op i nattens mulm og mørke klokken 04.00.

- Vi klagede første gang til Aarhus Kommune tilbage i marts, for vores  nattesøvn blev forstyrret to til tre gange om ugen. Sidenhen er det blevet bedre, men vi bliver stadig vækket mindst én gang ugentligt, selvom vi efterhånden har rettet henvendelse til kommunen adskillige gange, fortæller Shima Naebi Bjerrum.

Aarhus Kommune har ikke vendt det døve øre til klagerne fra familien. En aktindsigt viser, at Teknik og Miljø har opfordret både 1927 Estate, Elfe og Letz Sushi til at kontakte deres renovationsselskaber og bede dem om kun at afhente skrald i tidsrummet mellem 07.00 og 22.00.

Den opfordring har de tre lokale virksomheder fulgt, viser tilbagemeldinger til Teknik og Miljø. Det har bare ikke hjulpet. De tidlige affaldstømninger fortsætter, og Shima Naebi Bjerrum aner snart ikke sine levende råd.

- Der er ingen, der bryder sig om at få sin søvn afbrudt, så det er til stor gene, men jeg ved ikke, hvad jeg yderligere kan stille op. Jeg så gerne, at skraldemændene tog hensyn, men det er ikke sket endnu. Kommunen siger, de håndterer det, men nu har det stået på i mere end et halvt år, siger Shima Naebi Bjerrum.

Men det er svært for forvaltningen at få kvæle støjen fra affaldstømningerne i de sene nattetimer. Aarhus Kommune er nemlig ikke myndighed, når larmen som i dette tilfælde stammer fra skraldebiler, der holder på en offentlig vej.

- Normalt kan vi gribe ind, da erhvervsrenovation er underlagt miljølovgivningen, men den gør sig ikke gældende her. Det skyldes, at skraldebilerne holder på offentlig vej, hvorfor det er færdselslovgivningen, der er gældende. Det betyder faktisk, at du kan støje, medmindre Østjyllands Politi vurderer, at det er en forstyrrelse af den offentlige orden, siger Carsten Ryom, der er civilingeniør i afdelingen, der blandt andet håndterer støj fra virksomheder i Aarhus Kommune.

Om han så ville, så er det ikke muligt at give de morgenfriske renovationsselskaber et påbud, der indskærper affaldstømningerne til mere menneskelige tidspunkter på dagen. Man kan kun appellere til, at de forsøger at tage hensyn.

- Vi har desværre ikke andre redskaber i værktøjskassen, og som borger kan man heller ikke gøre alverden. Erfaringen viser dog, at disse sager bliver løst, men det er ikke usædvanligt, at det tager tid, når vi ikke kan give påbud, siger Carsten Ryom.

- Det er en gråzone, hvor der er et slip mellem to lovgivninger.

Carsten Ryom foreslår, at man kontakter renovationsselskaberne for at høre, om de kan tage hensyn til Shima Naebi Bjerrums familie samt andre, der måtte blive vækket af en uønsket skraldesymfoni i nattens mulm og mørke.

Det har RisskovLIV gjort gentagne gange over fem hverdage, men det har ikke været muligt at træffe hverken driftschefen for HCS, Peter Nielsen, eller direktør for Johannes Sørensen & Sønner, Lars Sørensen, før fredagens deadline.

Denne tirsdag modtog Shima Naebi Bjerrum dog følgende besked fra Aarhus Kommune:

"Vi har haft kontakt med Elfe, Letz Sushi og 1927 Estate. Elfe og Letz Sushi har svaret tilbage, at de har kontaktet deres leverandører og affaldstransportører, så de kun kommer i tidsrummet 7-22."

"Du er velkommen til at vende tilbage, hvis de mod forventning stadig kommer midt om natten."

Den melding fylder bare ikke Shima Naebi Bjerrum med fortrøstning, når et af renovationsselskaberne netop natten til tirsdag - samme dag, som kommunen gav hende besked - kom anstigende for at afhente skrald klokken 05.30 - og så igen denne fredag klokken 04.50.

Hele miseren viser bagsiden af medaljen ved, at Nordre Strandvej er blevet omdannet til bydelscenter med flere butikker og restaurationer. Udviklingen er til glæde for mange, men kan også være til stor gene for de nærmeste naboer.

Shima, hvis jeg skal lege djævlens advokat, så bor du jo langs et område, der er udråbt til bydelscenter. Bør du ikke forvente en vis støj fra de erhvervsdrivende?

- Jeg bor stadig i et villakvarter, og erhvervsbygningerne, der kommer til, bør vise respekt for områdets sjæl. Det er dét, udviklerne prædiker, men jeg synes ikke, at lastbiler og larm midt om natten er en del af det rolige liv, man forventer i Risskov, siger Shima Naebi Bjerrum.

IDRÆTSPOLITIK: Vejlby-Risskov Idrætscenter har brug for en langt mere klar identitet. En selvlysende fortælling. Et "se lige os".

Sådan lyder det fra den århusianske basket-mastodont Bakken Bears, som derudover tror og håber på, at en spritny basketball-hal kan blive katalysator og drivkraft for den videre udvikling af hele området.

Hallen vender vi tilbage til.

De 21-dobbelte danske mestre har nemlig også et navn, som de mener i fremtiden i langt højere grad vil kunne markedsføre og samle alle faciliteter, sportsgrene og foreninger på Vejlby Centervej, hvor de jo selv har deres faste gang:

Sportsby Aarhus.

Jep, smag lidt på det.

Sportsby Aarhus.

- Vi har altså noget unikt her, et helt særligt område, og vi skal til at omtale det som et eller andet samlet. Vores bud er Sportsby Aarhus. Sport giver sig selv. Aarhus giver sig selv. By? Jamen, Vejlby er blevet en del af byen, vokset sammen med Aarhus, kommer det fra Michael Piloz, administrerende direktør i Bakken Bears.

- Der er jo i dag en reel forvirring omkring, hvad området egentlig hedder i folkemunde. Hedder det Vejlby-Risskov Hallen? Nej, det er jo hallen i sig selv, der så også er et selskab. Er det Vejlby Risskov centeret? Nej, for det kalder man jo Veri Centeret. Er det så Vejlby Risskov Idrætscenter? Ja, det hedder det, men så er der jo Vejlby Risskov Idrætsforening (VRI), og de holder jo til ved Bellevuehallen. Det er en stor rodebutik i min verden.

- Og hvis vi i fremtiden i samlet flok vil noget med området, skal vi stå klarere frem, siger han.

Det er visionen, som sådan set allerede er nedfældet på papir i en udviklingsplan for anlægget. Og nu er der så også smidt et navn på bordet.

Vejlby-Risskov Idrætscenter er med sine 246.000 m2 et af landets største samlede idrætsanlæg, hvis ikke det største, og blev tilbage i 1969 opført på en ganske bar mark med endnu flere marker omkring og med en vision om at forbinde nordbyen med Aarhus.

Det lykkedes faktisk.

I flere årtier var Vejlby–Risskov Hallen århusianernes førende kultur-, idræts-, konference-, og koncerthus. Vejlby–Risskov Hallen lagde scene til 1970’ernes allerstørste internationale kunstnere. Heriblandt Jimi Hendrix, The Rolling Stones, The Who og Pink Floyd, og først da Aarhus fik Musikhuset, Scandinavian Center og andre koncertsteder i midtbyen, overgik hallen og området til primært at centrere sig om idrætsaktiviteter.

Der er basketball, fodbold, håndbold, atletik,gymnastik, tennis og mange andre idrætsgrene. Der er et springcenter, en idrætshøjskole, et kollegie og så ellers uddannelsesinstitutioner rundt omkring, der også benytter faciliteterne. Og de mange brugere presser de gamle bygninger.

Michael Piloz peger på, at der sker mangt og meget i området i disse år. Der er udarbejdet en udviklingsplan, som der i hvert flad fra rådmandsside er blevet sagt ja til; der er et nyt fodboldstadion på vej; der skal i den forbindelse bygges et nyt træningsområde for atletikken; Idrætshøjskolen opfører en ny hal; og springcenteret udvider også.

Så det er en gylden mulighed for at samle alle aktører under et fælles navn, mener han.

- Det er jo ikke vores område, vi er bare en enkelt spiller på banen, men vi synes, at tanken om, at det er blevet en del af byen, at der årligt er omkring to millioner mennesker, der har deres gang heroppe, er en fortælling, der skal langt mere ud over rampen. Der findes ikke et andet lignende idrætsområde i Aarhus, hvor der er så mange mennesker igennem på daglig basis, siger han.

Det nordlige Aarhus vokser markant i de her år, befolkningstallet er stærkt stigende, men idrætsfaciliteterne følger ikke med. Og samtidigt deler Risskov og Vejlby sig mere og mere.

Idrætten, elite og foreninger, har et ansvar, lyder det.

- Vi er en aktiv del af byen, selvom mange måske ikke synes, at Vejlby ved øjesyn er det mest inspirerende område. Så kan vi løfte området, løfte Vejlby, give det en identitet? Ja, det kan vi, og der synes vi, at der er noget – faktisk meget – at hente i det her idrætskompleks, kommer det fra Piloz, der understreger, at det konkrete navn ikke er noget man i Bears-organisationen har clearet med de andre brugere i området.

- Det er vores forslag, og for min skyld kan det sagtens hedde noget andet, og andre er også velkomne til at have en holdning til det, men med tanken om, at vi altså er en del af byen og et samlingssted for sport i Aarhus – nu også snart med et moderne fodboldstadion, - så giver navnet i min verden rigtig god mening.

Og så er vi tilbage ved drømmen om en ny hjemmebane, et århusiansk basketball-mekka.

En forudsætning for, at Bakken Bears skal og kan være en drivkraft for dette samlede hele, er, at den moderne basketball-hal, de har haft på tegnebrættet i snart mange år, bliver en realitet. Ikke om ti år. Men nu.

Kurvemagerne venter på, at politikerne i Aarhus godkender projektet.

Bjørnene er simpelthen vokset ud af den nuværende hal, Vejlby Risskov Hallen, og skal der bygges videre på Aarhus' suverænt mest vindende elitesportsprojekt, skal der til at ske noget. Ellers sandet det til, mener direktøren.

- Det er jo ikke noget nyt, at vi ønsker os en ny hal. Men vi kan ikke vente længere. Vi skal have en afklaring inden denne sæson er ovre. Det skal blive til noget. Ellers bliver det jo utroværdigt at blive ved med at snakke om den hal. Men også i forhold til Bakken Bears’ videre udvikling, er der nødt til at ske noget. Det er nu eller aldrig.

- Hvis jeg kigger på Bakken Bears ud i fremtiden, så skal det her lykkes. Ellers så har vi ramt loftet i vores nuværende rammer. Og det gælder både det sportslige, økonomiske og kommercielle. Skal vi videreudvikle klubben herfra skal vi have plads til vores sponsorer, til flere tilskuere og til andre events, end kun basket. Og så skal der også være plads til alle klubbens hold. Medlemstallene vokser og vokser i dansk basketball. Også hos os, lyder det fra Bears-direktøren.

Han fortæller, at klubben i fremtiden er nødt til at tænke i nye baner, hvis der fortsat skal være penge i posen til at sammensætte et stærkt hold under kurven.

- Vi skal kunne lave aktiviteter i fremtiden, der ikke er relateret til kampe. Vi oplever stor interesse for kampene, for VIP-arrangementer, netværks-ting, men det bevæger sig hele tiden, og lige nu oplever vi efterspørgsel på personale-arrangementer og events, der måske ikke har så meget med basket at gøre. Der er et stort marked der, hvis vi har en hal, der kan facilitere det.

Det er et hal-projekt, der første gang på konkret vis blev præsenteret i 2020, flere gange siden har ændret udformning, men som lige nu - med inspiration fra lignende projekt i Hamborg - er landet på en hal med plads til 3.300 tilskuere, og som - når ligaholdet ikke spiller kampe - kan omdannes til tre træningsbaner, hvor klubbens øvrige hold kan træne.

Det kan ske, fordi alle fire tribuner er mobile, og derfor kan skabe yderligere halplads ved at blive rullet til side.

Hallen vil med fordel, mener basketklubben, blive bygget i forlængelse af Vejlby Risskov Hallen - ud mod parkeringspladsen - som en indbydende facade mod indkørslen fra Vejlby Centervej, men en mulig placering er ikke lagt fast. Det er jo fortsat hvis og hvis.

Det er et projekt, der løber op i 100-120 millioner kroner, fortæller Piloz, og finansieringen skal ske via et mix af kommunale midler, fondsansøgninger og indskud fra private investorer.

Bears har allerede fået sendt 12 millioner kroner i deres retning fra kommunale anlægspuljer, og er blevet opfordret til at søge igen. Denne gang sigter de efter 13 millioner kroner, hvilket altså vil sende det kommunale tilskud op på 25 millioner.

Og det vil kunne sparke processen i gang for alvor.

Kunne opførelsen af boliger eller erhverv på området eventuelt være en løsning på en del af finansieringen?

- Ja, det er en mulighed, og det er også noget, vi er blevet spurgt til på flere møder. Det kræver så, at der skal kigges på lokalplanen, og den del er slet ikke på plads. Men det er vigtigt for os, at det ikke kommer til at tage noget fa området, hvis det bliver aktuelt, fortæller han.

Her og nu venter Bears, der har vundet DM-guld de seneste syv år i træk, altså på svar på en ansøgning fra kommunens anlægspulje.

- Det kræver først og fremmest politisk opbakning, før vi kan gå videre med vores hal-projekt, og dermed også finansieringen, så vi har i de seneste måneder turneret med projektet på de politiske gange i Aarhus. Alt, hvad vi indtil har mødt, har været: Det er fedt, det skal vi have til at lykkes. Men derfra, og så til, at vi får et endeligt go, er der bare et stykke vej. Det ved vi godt. Men får vi grønt lys, tror vi også på, at vi kan løfte den resterende del af pengene.

Har I fået tilsagn fra mulige donatorer?

- Nej, det har vi ikke. Vi har naturligvis en løbende dialog med folk, men vi er nødt til at vente på et kommunalt stempel først. Det store stadionprojekt i Kongelunden startede anderledes ved, at der var nogle donatorer, der smed nogle penge. Og så vidste man, at det projekt kommer til at lykkes. Vi står ikke med de samme muskler i forhold til det. Vi har ikke nogen, der står klar med pengene her og nu.

Og hvad så, hvis I får det grønne lys til hallen og lidt flere startpenge?

- Så skal vi i gang med at bygge, og det skal gå stærkt.

- Vores ambition er, at vi går i gang med at bygge i 2025. Det har vi sagt højt til Kommunen, og de blev siddende i stolene. Og det vil vel tage halvandet år at bygge det færdigt. Så i 2027 satser vi på at kunne åbne hallen og spille den første kamp. Det er målet.

Men det vil i så fald også kunne ramle sammen med noget infrastruktur og praktik i forbindelse med opførelsen af det kommende stadion 2, men også afviklingen af AGF's Superligakampe.

- Det her projekt kommer ikke til at koste parkeringspladser eller kollidere med noget i forbindelse med de kampe AGF’s Superligahold kommer til at spille på Vejlby Stadion. Ja, der er meget praktik, der skal gå op, og det har vi gjort opmærksom på, på de møder vi har haft med AGF og kommunen. Hvis vi kan løfte det her projekt, kan vi jo ikke sætte det på stand by i tre-fire år før, at det endelige fodboldstadion er på plads herude. Vi skal bare i gang.

Men hvad, hvis den politiske tommelfinger ryger i nedadgående retning eller det viser sig, at det ikke er muligt at rejse pengene?

- Så skal vi finde en anden måde at komme videre på. Vi har ikke nogen alternativ plan. Det her er planen. Vi må jo så drøfte, hvad plan B skal være, hvis det ikke lykkes. Men det SKAL lykkes. Og det har vi sat et ret stort beløb ind på skal ske. Det koster at få arkitekter på sådan et projekt, ikke kun halprojektet, men også alt det, der skal ske i området omkring.

Michael Piloz, der for godt en måned siden blev opgraderet fra sportsdirektør til administrerende direktør i klubben i erkendelse af, at det kræver fuldt fokus, hvis halprojektet skal blive en realitet, erkender, at det i nogens ører kan lyde som om, at Bears forsøger at gå enegang. Men han afviser, at det er tilfældet.

- Vi bliver flere og flere herude. Så halkapaciteten er vi altså også nødt til at få løftet. Nogen vil så måske sige, fint nok, men det er jo kun et basketballprojekt, dét, I har gang i. Og ja, det er det. Men det frigiver jo masser kapacitet i de andre haller, hvis vi trækker basketball ud og får vores eget. Det vil gavne hele vejen rundt. Hos håndbold, badminton, volleyball og så videre. Det er en nødvendighed, og vi stiller os til rådighed som drivkraft, siger han.

Bolden er ført op ad banen. Nu mangler der en skytte eller tre til at sende den i kurven.