Du kan få pasta og burger og tapas for sjov i Nicolinehus' markedshal, men inden for en årrække behøver du måske ikke bevæge dig ind til Aarhus Ø for at få et bredt sortiment af mad- og smagsoplevelser samlet på ét sted.

Måske du ikke skal længere end Nordre Strandvej.

I øjeblikket brygger de lokale ejendomsudviklere fra 1927 Estate nemlig på et projekt for to villaer langs Nordre Strandvej og hjørnet til Themsvej, der gerne skulle få mundvandet til at løbe hos ethvert madøre.

Risskov mangler sit eget madmarked eller streetfood-sted a la Nicolinehus, men i mini-format, fortæller den tidligere rådmand Bünyamin Simsek, der i dag er aktiv som byrådsmedlem for Venstre og arbejder som vicedirektør for 1927 Estate.

- I øjeblikket opererer vi med forskellige tanker om at skabe en mini-markedshal i et plan, som kan huse adskillige streetfood-boder, der måske kan sammenlignes med markedshallen i Nicolinehus - bare i mindre skala, siger Bünyamin Simsek.

- Det er det, vi allerhelst vil, da det vil bidrage bedst til livet i Risskov, men det er en ud af flere muligheder, for anvendelsesmulighederne skal være fleksible.

Siden byggemulighederne for denne del af Nordre Strandvej blev ændret for fem år siden, har 1927 Estate haft travlt med at sætte fut under den lokale madscene. Først opførte de bygningen med Joe & The Juice og Garage Burger, og sidste år kunne udviklerne så indvie sit nye hovedkontor med Elfe og Letz Sushi i stueetagen.

Nu er næste etape ved at være grydeklar.

- Der er blevet skabt attraktivt udeliv med tilslutning fra borgerne i Risskov, og restauratørerne har succes, så vi vil gerne fortsætte med at åbne Nordre Strandvej mere op for offentligheden - men vores planer er for Nordre Strandvej, og derfor skal villaen på Themsvej bevares, siger Bünyamin Simsek, der sætter tyk streg under, at det bliver et byggeprojekt inden for rammerne.

Men i øjeblikket er der ingen tidshorisont for, hvornår der kan siges bon appetit i en ny lokal markedshal. Skitserne er fortsat ufærdige, byggetilladelsen ikke ansøgt endnu, for der er stadig adskillige knaster, der skal slibes ned.

- Vi har præsenteret projektet for de nærmeste naboer og skaleret projektet ned i én etage, og de synes, det er pænt, men der er blevet rejst en række problemstillinger med parkeringsforholdene og affaldshåndteringen. Det er praktiske ting, der kan blive en udfordring, fordi kommunen stiller krav til, at det håndteres på egen matrikel, siger Bünyamin Simsek.

Et andet byggemæssigt benspænd er, at 1927 Estate deler ejerskabet af matriklen for Nordre Strandvej 64 med en anden grundejer - Nordre Strandvej 64A, bygningen med frisøren og en hudklinik, er således ejet af en anden, mens 1927 ejer villaen på Nordre Strandvej 64B.

Det kan få betydning for størrelsen på en måske kommende markedshal, hvis naboen ikke er positivt stemt over for byggeplanerne.

- Vi lever af at bygge i hele Danmark, så vi er vant til at håndtere udfordringer. Derfor er vi  fortsat rimeligt fortrøstningsfulde, men der er forskellige måder, vi kan agere på uagtet vores nabo, som vi deler matrikel med.

- Så bliver det måske ikke Plan A, men Plan B eller C, vi ender med at opføre, men vi vil gerne være gode naboer og have et godt naboskab, så vi prøver på bedst mulig vis at høre interessenterne, hvad vi kan gøre, siger Bünyamin Simsek.

Mens det projekt er på blusset nu, er planerne for Nordre Strandvej 46, der længe har været omkranset af et 1927 Estate-hegn, ved at marinere.

RisskovLIV har tidligere beskrevet, hvordan madmændene bag restaurant Ghrelin og ejerne af Elfe, Anders 'Kuken' Kristensen og Nicklas Friis Nielsen, havde planer om at etablere et brasserie på grunden i samarbejde med 1927 Estate.

Det er bare ikke så sikkert som 'amen' i kirken længere, fortæller Bünyamin Simsek.

- Vi er i arbejdsrummet med projektet for Nordre Strandvej 46, så der er flere forskellige muligheder i spil, og vi har ikke låst os fast på en. Når vi går i jorden, forventer vi at have en aftale med en restauratør, men vi har ikke på papiret indgået en aftale med nogen konkret, siger vicedirektøren i 1927 Estate.

Det er ikke noget, der sprænger Richterskalaen, men Lisbet Solberg oplever små rystelser i sit hjem på Hedevej flere gange dagligt, når tonstunge lastbiler kommer brummende over bumpene på vejen.

Støjen er svær at overhøre, og derfor har Lisbet, der har boet på Hedevej siden 1987, også bemærket, at mængden af tung trafik på Hedevej bare tager til og til år efter år.

- Hedevej er blevet til en smutvej for meget tung trafik. Der kommer stadig flere lastbiler og biltransportere, som ikke gider at sidde i kø på Lystrupvej, eller som skal til og fra supermarkeder og bilforhandlere ved Ravnsøvej. Det er bare uhensigtsmæssigt, for de har reelt intet at skulle gøre her på vejen, siger Lisbet Solberg, mens glassene klirrer ude i køkkenet.

Sådan lyder det nemlig hver gang, en lastbil passerer huset. Det lever hun med, men Hedevej er kvarterets store skolevej, og Lisbet Solberg gruer for, at det en dag ender galt, når skolebørn i stadig stigende grad skal dele vejen med 60 tons tunge lastbiler.

- Mine egne børn er voksne i dag, men alle skolebørn fra Hedevejskvarteret skal denne vej, og det bekymrer mig. Jeg kan simpelthen ikke se, hvorfor 60 tons tunge lastbiler skal køre på samme vej som dem, og jeg så gerne, at Aarhus Kommune kiggede på det, før det bliver en dårlig vane for chaufførerne, siger Lisbet Solberg.

Hos genboen Katrine Stokholm har man også med både øjne og ører bemærket, at stadig flere tunge køretøjer bruger Hedevej som genvej morgen, middag og eftermiddag - også selvom der både er fartbump og en hastighedsbegrænsning på 30 km/t.

- Det er sikkert dejligt bekvemt at søge en smutvej på Hedevej, men det er problematisk. De 30 km/t bliver ikke overholdt, vejen er smal, og jeg har set situationer med lastbiler, der skal passere forbi hinanden eller bakke, hvor man priser sig lykkelig for, at der ikke har været et barn, siger Katrine Stokholm.

Hun ville ikke være tryg ved at lade sin egen datter tage cyklen på Hedevej. Ikke desto mindre må man formode, at der vil komme flere cyklende børn på Hedevej over de kommende år. Skoleprognoserne peger på, at elevtallet på Strandskolen vil vokse med knap 200 elever frem mod 2028.

Udviklingen i elevtallet på distriktskolen er i høj grad drevet af de mange nye byggerier langs Lystrupvej, hvoraf en stor del helt naturligt vil søge mod tunnelen under Grenåvej via Hedevej.

Men når hverken fartbump eller lave hastigheder afholder den tunge trafik fra at køre ad Hedevej, så foreslår Lisbet Solberg, at man kunne man måske sikre skolebørnenes færdsel med et forbud.

- Jeg skal ikke kloge mig på, om man kan forbyde tung trafik at køre på Hedevej, men hvis det er en mulighed, så lyder det jo som en ganske simpel løsning, der næppe tømmer kommunens anlægsbudget, siger Lisbet Solberg.

Der er intet i vejen for, at Aarhus Kommune forbyder tung trafik på Hedevej. Effekten deraf kan bare være minimal, fortæller Mette Dyrlund Sahlertz, der er ansvarlig for Aarhus Kommunes mobilitetsprojekter i Risskov og Nordbyen.

- Erfaringerne viser, at et forbud har meget lille eller slet ingen effekt, medmindre politiet har tiden til at håndhæve det. Er Hedevej den vej, som GPS'en dirigerer den tunge trafik, så bliver chaufførerne ved med at tage den, selvom der er et forbud, siger Mette Dyrlund Sahlertz, der generelt er påpasselig med at indføre forbud, da det ofte fører til en falsk tryghed.

Hun anerkender, at der meget vel kan være et problem med tung trafik på Hedevej, men forvaltningen kender ikke omfanget, før der udføres trafikmålinger på vejen. De er bestilt, men finder sted i forbindelse med et større projekt for Lystrupvej.

I slutningen af 2024 skal byrådet i Aarhus Kommune nemlig præsenteres for planerne for, hvordan man mindsker trængslen på indfaldsvejen, der så ofte sander til i biler hele vejen fra Grenåvej og ud til Djurslandsmotorvejen.

I den forbindelse ser man også nærmere på forholdene på Hedevej. Set med forvaltningens briller giver det bare ikke mening at sætte ind med nye tiltag mod tung trafik, når forholdene og trafikmønstrene kan ændre sig drastisk med den forkromede plan for Lystrupvej.

- Det er helt åbenlyst en dårlig kombination at blande skolebørn og tung trafik, men vores målinger bliver nødt til at vise os, hvornår den tunge trafik kører ad Hedevej. Er det lige før skoletid, eller er det først senere på dagen?

- Det er den ene del. Den anden del er, at alle tiltagene for Lystrupvej kan ende med at have en effekt på Hedevej, og derfor giver det ikke mening at gøre noget endnu. Måske løser planen for Lystrupvej problematikken, måske forværrer det den, men det kan vi først tage stilling til, når vi har kigget på Lystrupvej, siger Mette Dyrlund Sahlertz.

Det betyder, at lyden af klirrende glas i Lisbet Solbergs hjem ikke forstummer foreløbigt, men hun håber, at forvaltningen tager hånd om problemstillingen, før den ruller løbsk.

- Jeg bekymrer mig bare, for tager man ikke fat om det nu, så har udviklingen igennem årene vist, at der bare bliver mere og mere tung trafik på Hedevej, siger Lisbet Solberg.

Det er en stor beslutning at sælge sin bolig, men når først 'Til Salg'-skiltet er stukket i jorden, må hussalget i manges tilfælde gerne gå tjept.

Det gør det bare ikke altid - heller ikke i ellers attraktive Risskov. I dag ser vi nærmere på de fem boliger i 8240 Risskov med længst liggetid.

Om samfundsøkonomien går op eller ned, så vil der formentlig altid være afsætning på strandvejsvillaer i Risskov, men der er andre villaer og andre boligtyper i lokalområdet, som har ualmindeligt svært ved at tiltrække en køber - måske på grund af for høj en prissætning, dårlige planløsninger eller nye boligskatter, der kan afskrække.

Den gennemsnitlige liggetid i Aarhus Kommune er ifølge Boliga 118 dage. De fem på listen her har været til salg i markant længere tid -  den ene i mere end to år.

En kort nyhedsopdatering om alt andet, der også rører sig i Risskov.