Året var 1996, og Hans Kryger Kjerkegaard havde fået en gylden idé.

Siden han havde sagt sit lægeløfte, havde han specialiseret sig i akupunktur, men det nagede ham, at behandlingen ikke havde en længerevarende, smertelindrende effekt på patienter med slidgigt. En uge eller to, måske tre, efter at nålene var trukket ud, så var det tid til endnu en tur på lægebriksen, for smerterne vendte retur.

Derfor spidsede han ører, da han fik nys om, at en række dyrlæger i Aalborg havde opnået vedvarende resultater ved at lægge små guldstifter ind omkring de gigtramte led på husdyr.

- 'Må jeg ikke se behandlingen?' spurgte jeg dem, og så drog jeg til Aalborg og kiggede dem over skulderen en eftermiddag. Det var interessant, og jeg tænkte, det sagtens kunne overføres til mennesker. Dybest set har vi nærmest samme anatomi som hunde, heste og andre pattedyr, siger Hans Kryger Kjerkegaard til RisskovLIV.

Men han manglede en forsøgskanin. Et menneske, der var parat til at lægge krop til en 'guldimplantation'.

- En uge gik, så ringede en 48-årig mand og fortalte, at han havde hørt, at jeg havde lært at lægge guld ind hos dyrlægerne i Aalborg. Jeg havde jo ikke prøvet det på mennesker før, men jeg lod ham være min testperson, siger Hans Kryger Kjerkegaard og fortsætter:

- Han gad ikke have et kunstigt knæ, men det var nedslidt, så han blev det første menneske til at få lagt guld ind. Siden har han været smertefri, og jeg hører, at han stadig spiller fodbold med knæet.

Indgrebet var første gang, at et menneske modtog guldbehandling i ikke bare Danmark og Europa, men  formentlig også i hele verden, og Hans Kryger Kjerkegaard kunne se, at han måske havde ramt en guldåre.

Dermed blev klinikken Gold Implant Clinic skabt. I Risskov er den først set ved Rolighedsvej i 2007, og i dag ligger den på Norddigesvej.

Undertegnede har ikke slidgigt, men min interesse for Gold Implant Clinic blev vakt, da en kvinde efterlyste erfaringer med den såkaldte Guldlæge fra Risskov på en stor Facebook-side i Aarhus.

'Kvaksalveri' var min første indskydelse, og mistanken blev kun forstærket, da min gamle far fortalte, at farfar 'da vistnok havde modtaget guldbehandling' engang i starten af 1990'erne - før Hans Kryger Kjerkegaard lavede sin første guldimplantation på et menneske.

Men det var de såkaldte guldkure, indsprøjtning af guldsalte opløst i kemisk behandling, som min farfar fik. En behandlingsform, som halvdelen af patienterne fik det fantastisk af. Den anden halvdel var til gengæld ved at stille træskoene på grund af lever- og nyresvigt.

Så er der hverken hokuspokus eller noget farligt ved Hans Kryger Kjerkegaards metode, hvor han lægger små stifter af finguld, 24 karats guld, ind omkring de gigtramte led.

- Det er det fineste guld og kan ikke blive renere. Det er også bakteriedræbende, så indgrebet fører aldrig til infektioner, som man ser ved andre indgreb, siger Hans Kryger Kjerkegaard.

Samtidig taler resultaterne sit eget klare sprog. Siden 1996 har 'guldlægen' behandlet et utal af gigtpatienter, og ifølge Hans Kryger Kjerkegaard oplever fire ud af fem en vedvarende smertelindring.

Som en tidligere patient ved Gold Implant Clinic, Vita, skriver om sin oplevelse med guldbehandlingen på klinikkens hjemmeside.

"Det er fantastisk. Jeg er lige kommet hjem fra ferie. Sidste år kunne jeg knap nok gå en kilometer. I år har jeg travet af sted hver eneste dag. Det er næsten for godt til at være sandt, at jeg ikke længere har ondt."

Men hvad er det så, der får guldbehandlingen til at virke på en måde, der næsten er for god til at være sand?

- Vi ved det ikke i detaljer. Vi ved, at det sætter gang i nogle kemiske processer, og vi ved, at det virker på omkring 80 procent. Af samme grund ved vi heller ikke, hvorfor det ikke virker på de sidste 20 procent, men alle kan tåle guld, og det er et alternativ til at få et kunstigt knæ. Et indgreb, som mange fortryder efterfølgende, siger Hans Kryger Kjerkegaard.

Det er ikke det pureste guld og grønne skove, som Hans Kryger Kjerkegaard lover med sin succesrate på 80 procent. Et uvildigt studie fra 2022 foretaget af Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet bekræfter tallet.

30 nøje udvalgte forsøgspersoner, der døjede med smerter fra slidgigt, deltog og fik lagt mikroskopiske guldstykker ind i knæet. Metoden og teknologien bag adskiller sig lidt fra den, guldlægen i Risskov bruger, men resultatet var identisk: Livet med leddegigt blev mærkbart mere udholdeligt hos testpersonerne.

- Vi så ved undersøgelse af ledvæske og blod, at inflammationsgraden faldt hos samtlige forsøgsdeltagere, og omkring 80 procent svarede, at de følte færre smerter, da vi spurgte dem efter to år. Det er spændende resultater, fortæller Sten Rasmussen, overlæge ved Aalborg Universitetshospital og professor ved Klinisk Institut på Aalborg Universitet.

Ifølge professoren er paradokset, at det ikke er guldet i sig selv, der har en gavnlig effekt. Vi har her bedt ham om at forklare i ikke-lægmandssprog, hvorfor guldbehandlingen ser ud til at have en positiv effekt.

- Guldet frigør nogle guldioner, som opkoncentreres i inflammationscellerne. Når ionerne kommer derind, påvirker de produktionen af de signalstoffer, der styrer inflammationsprocessen. Når man skruer ned for inflammationen, skruer man også ned for de andre ting, der får nerveenderne til at sige, at der er smerter, og at det gør ondt, siger Sten Rasmussen.

Han ser et potentiale i guldbehandlingen, men vil nødigt sælge skindet, før bjørnen er skudt. Den smertelindrende effekt ser ud til at være vedvarende, men han har ikke udført behandlingen nok til, at han endegyldigt kan afskrive, at det kan være giftigt for leddene på sigt.

Der skal mere forskning til, og Sten Rasmussen har et nyt studie undervejs.

- Forskningen viser, at guldbehandling er lovende, men vi er nødt til at dokumentere det yderligere med en lodtrækningsøvelse. Vi er ved at designe et studie, hvor vi behandler en gruppe patienter med guld og en placebo-gruppe for at se, hvordan det virker, når det kommer til stykket, siger Sten Rasmussen.

Men på klinikken på Norddigesvej mærker Hans Kryger Kjerkegaard, hvordan positive forskningsresultater  får fordommene fra kollegaer i lægeverdenen til at forsvinde.

- Jeg er blevet mødt med masser fordomme fra kollegaer gennem årene. De ville ikke tro på behandlingen i starten, men det er blevet bredere accepteret i dag, fordi der kommer mere og mere forskning, og metoden bliver mere og mere populær i særligt Tyskland og Østrig, siger Hans Kryger Kjerkegaard.

- I begyndelsen, hvis en patient med slidgigt gik til sin praktiserende læge og spurgte, om de kunne anbefale behandlingen, så ville lægen som minimum være skeptisk, for det er altså ikke noget, de nogensinde har læst om i en studiebog på medicinstudiet.

Men gennem årene har Hans Kryger Kjerkegaard mærket en gradvis stigning i antallet af klienter, der villigt betaler mellem 10-15.000 kroner for at få 24 karats guld implanteret i kroppen.

- Jeg får patienter fra hele landet, og jeg har haft patienter komme så langt væk fra som fra Australien, Canada og USA. Jeg får også mange fra Skandinavien, Østrig og Schweiz, siger Hans Kryger Kjerkegaard.

Er det en guldrandet forretning?

- Det er da en indtægt, som læger har i gennemsnit. Prisen skyldes, at jeg har mere end 26 års erfaring med behandlingsformen.

Men noget Kong Midas' palads er det ikke, når man træder ind på Gold Implant Clinic på Norddigesvej. Navnet antyder måske glitter og glamour, men klinikken ligner så mange andre generiske specialklinikker før sig.

Men den er unik. Googler man 'guldbehandling' viser søgningen, at klinikken i Risskov er det eneste sted i det ganske danske land, hvor du kan modtage guldbehandlingen - Enten fra Hans Kryger Kjerkegaard selv eller sønnen Ulrik, der er gået i sin fars fodspor som læge og også udbyder guldbehandling.

Der er til gengæld adskillige steder i Danmark, hvor hunden Fido eller katten Molly kan få foretaget cirka samme indgreb, men som du nok kan regne ud, er behandlingsformen stadig ikke særligt udbredt blandt mennesker.

Foruden manglende forskning kan det skyldes, at Gigtforeningen ikke i skrivende stund anbefaler guldbehandling. For de to ting hænger sammen, skriver Gigtforeningen i et skriftligt svar til RisskovLIV.

"Der bliver forsket i behandling med guld ved artrose (slidgigt, red.) Det er stadig eksperimentelt og på forskningsniveau. Det er positivt, at der forskes i nye metoder til behandling af artrose, men vi mener, at det skal være undersøgt tilstrækkeligt både med hensyn til, om det virker, og om der kan være bivirkninger, før det tages i brug generelt."

Hvis Gigtforeningen nikkede godkendende til behandlingsformen, er Hans Kryger Kjerkegaard overbevist om, at telefoner og booking-formularer på klinikkens hjemmeside ville være rødglødende, og de nuværende 3-4 daglige henvendelser fra gigtpatienter ville mere end tidobles.

Han har dog haft rigeligt travlt gennem årene, men det kan da også ærgre specialisten, at guldbehandlingen ikke er blevet mere populær, nu hvor hans erfaring samt forskning indikerer, at størstedelen af patienterne kan have gavn af at få lagt guld ind i kroppen.

Han føler sig dog overbevist om, at guldbehandlingen nok skal brede om sig, og bliver det ikke i den 77-årige læges levetid, så står sønnen Ulrik klar til at føre familieforetagendet videre.

- Jeg synes, det er synd, at behandlingsformen ikke når ud til flere gigtramte, men jeg tror, der kommer flere klinikker på sigt, og jeg er overbevist om, at min søn er den rigtige mand til udbrede og uddanne flere til behandlingsformen, siger Hans Kryger Kjerkegaard.

- Vi har lagt en form for far og søn-plan, og det er fantastisk, at guldbehandlingen ikke dør ud med mig. Det er jeg kisteglad for.

Hans, du har været i gang i næsten 30 år. Hvorfor går det så langsomt med udbredelsen?

- Der er ingen faggruppe i verden, der er mere konservative end læger. Vi er så sejtrækker konservative, at det er en lang og sej proces, men sådan er det næsten med alle nye metoder. Jeg tror dog på, at jeg når at opleve et boom for guldbehandlingen i min levetid, siger guldlægen fra Risskov.

Desperate tider kræver desperate handlinger, og du har sikkert læst, hvordan udlejeren Go'Bolig forsøger at tiltrække lejere til nybyggede boliger i Risskov med alt fra adskillige måneders gratis husleje, huslejenedsættelser og 10.000 kroners gavekort til Ikea.

Men Go'Bolig er ikke den eneste udlejer, der nu oplever udfordringer med at udleje. Det er et et lejers marked, og årsagen er det bugnende boligudbud, der overgår antallet af århusianere med behov for tag over hovedet.

Omkring 10.000 boliger står tomme på tværs af Aarhus Kommune, og i 8240 Risskov er 'Til Leje'-skiltene også nemme at skimte, hvis man tager en rundtur i bydelens nye kvarterer.

En aktindsigt ved Aarhus Kommune viser, at der stod 827 tomme og ubrugte boliger i postnummeret ved skæringsdatoen den 1. oktober. Tallet dækker over boliger, hvor der ikke er tilknyttet en folkeregisteradresse.

Over halvdelen af boligerne har stået tomme i mere end 90 dage. Dermed er der ikke kun tale om naturlig udskiftning, hvor én flytter ud og en anden snart rykker ind.

En stor del af forklaringen på de mange lejerløse boliger er, at der er blevet bygget meget i Risskov de seneste 5-10 år. Alene sidste kalenderår blev der opført 370.000 kvadratmeter boliger i kommunen, og en stor del blev banket op i Vejlby og Risskov.

En fællesnævner for størstedelen af nybyggeriet i bydelen er, at der er blevet bygget i højden. Derfor er det også særligt tomme etageboliger, der boner ud i statistikken. Murstenene til 582 etageboliger mangler en lejer af kød og blod. Størstedelen er private lejeboliger.

- Tallene over tomme boliger betyder, at der er rigtig meget nybyggeri, og der vil altid være flest tomme boliger i de nybyggede områder, fordi de lige skal i gang, siger bystrategisk chef hos Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Bente Lykke.

- Samtidig må vi erkende, at det er meget, meget vanskeligt at ramme en perfekt balance mellem udbud og efterspørgsel. Vi har en fortid, hvor dét at få en lejlighed i Aarhus var som at vinde i lotteriet. Så der vil altid være perioder, hvor udbuddet er enten for lille eller for stort, og der er vi så i den sidstnævnte situation lige nu, siger Bente Lykke.

Forestil dig, at du traver en tur ned ad din vej. Ifølge statistikken ville cirka hver 20. bolig stå ledig, for I skrivende stund er det knap fem procent af det samlede antal boliger i 8240 Risskov, der er  mennesketomme.

Tallene får dog ikke Peder Næsborg, direktør i Chris Invest A/S, til at beordre byggemaskinerne til brat opbremsning ved virksomhedens etagebyggeri nær motorcykelforhandleren Cap's Harley-Davidson langs Grenåvej.

- Det er klart, at tomgangen kunne se bedre ud, men vi har først indflytning omkring den 1. august, og der kan nå at ske meget inden da. Vi synes selv, at vi har et flot byggeri, der appellerer bredt til både studerende og familier, så jeg frygter ikke udlejningsproblemer endnu, siger Peder Næsborg.

Han mener, at tiden arbejder i virksomhedens favør i øjeblikket.

- Der er fortsat en god tilflytning til Aarhus, så tingene kan udligne sig, og da vi bygger for selv at eje og udleje projektet, så kan vi godt tillade os at have de lange briller på, siger Peder Næsborg.

Hos Aarhus Kommune er forventningen da også, at udfordringen med tomme boliger kommer til at gå i sig selv igen, fordi der i gennemsnit kommer cirka 4.500 nye århusianere til byen hvert år.

Samtidig er der ifølge Bente Lykke kun planlagt byggeri på 50-75.000 boligkvadratmeter i de kommende år i modsætning til de 370.000 kvadratmeter, som er færdiggjort i 2022.

- Så vi har en forventning om, at det overskud af boliger, der måtte være på nuværende tidspunkt, vil være udjævnet inden for en forholdsvis kort årrække, siger hun.

Men for nu må grænsen for nye byggeprojekter være nået i Risskov, mener formanden for det nystiftede Risskov Fællesråd, Øjvind Serup.

- For min skyld må man gerne sætte en prop i byggeriet for en stund, for tallene taler jo sit eget klare sprog. Hvis der så skal bygges, så byg nogle attraktive seniorboliger, så ældre kan fraflytte deres huse, men fortsat forblive i lokalområdet, siger Øjvind Serup.

Fællesrådsformanden så til gengæld nødigt, at kommunen og byrådet bliver ved med at give grønt lys til til opførslen af små lejligheder. Skrækscenariet er Tilst, hvor der i en årrække er blevet opført mange små boligtyper til så lave huslejeniveauer, at bydelen - bedst kendt for sin Bilka-butik - ifølge kommunens egen opgørelse er ved at udvikle sig til at blive en belastet bydel.

- Risskov er et velhaverkvarter, og det kan kun gavne at fortynde whiskybæltet lidt, men jeg har et indtryk af, at de nye kvarterer langs Lystrupvej eksempelvis er blevet til en form for gennemgangslejr. Lejere bliver lokket dertil med gratis eller billig husleje, og så er de ude igen, før de får en tilknytning til stedet eller bydelen, siger Øjvind Serup.

- I min optik skyldes det blandt andet den type byggeri, man har godkendt.  Der er tale om små lejligheder, som børnefamilier ikke kan bruge på sigt, for fokus har været på at bygge så meget som muligt i stedet for at bygge et sted, hvor det er rart at bo.

Hvis der nogensinde bliver et tredje byggeprojekt på Agerbæksvej, så bliver det kun i en miniature-størrelse  i forhold til de to omstridte byggerier af mere end 500 boliger, som blev vedtaget i efteråret 2021.

I sidste uge fortalte rådmanden for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang (K), til RisskovLIV, at forvaltningen har besluttet at begrænse omfanget af det tredje byggeri til en bebyggelsesprocent på 30 til 40 procent og en byggehøjde på 8,5 meter - kun lidt mere end grænsen for, hvad du som grundejer må bygge med på en normal parcelhusgrund.

Det vides endnu ikke, om de skærpede krav bliver det endelige dødsstød for arkitekten Sukhdev Singh Kailyas byggeplaner for 13 villagrunde på Agerbæksvej - selvom pilen på byggebarometret peger klart i den retning.

Det efterlader atter de 13 grundejere, som har indgået købsaftaler med byudvikleren, i uvished om, hvorvidt de er købt eller solgt. RisskovLIV har været i kontakt med adskillige. Ingen ønsker at udtale sig til citat, men fælles for dem er, at de står tilbage med en mikstur af opgivenhed, forvirring og frustration over måden, Aarhus Kommune har håndteret sagen på.

Særligt det sidste kommer til udtryk i et brev til politikerne i Teknisk Udvalg, som RisskovLIV er i besiddelse af.

"Som grundejere i Lokalplan 142 henvender vi os hermed, da vi undrer os over forvaltningens arbejdsgange, såvel som moral, i forhold til måden forvaltningen har behandlet de implicerede parter i projektet på. Hvorfor har projektet fået håb gennem 3 år, når der tydeligvis aldrig har været mulighed for at bygge på den sidste del af Agerbæksvej alligevel" står der i brevet, der er underskrevet af "Grundejere på Agerbæksvej".

Man kunne eksempelvis have lagt forslaget til lokalplan i graven i begyndelsen af 2022, da daværende rådmand Steen Stavnsbo (K) var meget klar i mælet med en udtalelse om, at der IKKE skulle bygges etageboliger på en villavej som Agerbæksvej.

Trods den kontante udmelding fortsatte lokalplanlægningen, og der indgik såmænd stadig etageboliger, selvom Sukhdev Singh Kailya løbende har måttet tilpasse og skære projektet til i størrelse og antal etager for at leve op til forvaltningens krav.

Men her knap to år senere fremstår det som et spild af tid, mandetimer og penge for både kommunen og byudvikleren, mener de 13 grundejere.

"Der er brugt uendelig mange professionelle og personlige resurser på at imødekomme alle tænkelige krav fra myndighedernes side. Før sommer fik vi klart et indtryk af, at vi nu var tæt på at stile mod en godkendelse. Dog virker det som om, at tiden er blevet brugt som en forestilling over H.C. Andersens – Kejserens nye klæder. Den politiske beslutning var taget, selvom dem der arbejder med det I Teknik og Miljø virkede imødekommende på projektet."

Rådmand Nicolaj Bang (K) fortalte i sidste uge RisskovLIV, at han fortsat håber på, at Sukhdev Singh Kailya vil fortsætte arbejdet med et markant mindre projekt, der overholder de skærpede krav.

Men blandt de 13 grundejere betragtes den nye bebyggelsesprocent på 30-40 procent som en urokkelig stopklods, der helt afsporer muligheden for at skrue et projekt sammen.

"Nu kan vi så forstå, at projektet – efter adskillige muligheder for nedlukning – bliver stoppet i form af en godkendt bygningsprocent på 30 procent, der er så lav, at det på ingen måde kan hænge sammen økonomisk," skriver de.

RisskovLIV erfarer, at de 13 grundejere var indkaldt til møde med Sukhdev Singh Kailya og advokatfirmaet Bech-Bruun i maj. Her blev de præsenteret for det nyeste skitseprojekt med en bebyggelsesprocent på 110 procent.

Meldingen skulle angiveligt have været, at forvaltningen så positivt på projektet. Hagen var til gengæld, at projektet nu var skrumpet så meget, at økonomien hang i en tynd tråd. Derfor var det det nødvendigt at genforhandle købsaftalerne med de 13 villaejere.

Hvis det var nødvendigt dengang, er behovet nu kun blevet større. Flere af de nuværende købsaftaler udløber ved årsskiftet, og flere af de grundejere, som RisskovLIV har været i kontakt med, er parate til at kaste håndklædet i ringen og blive boende i deres hjem eller flytte derfra, når ungerne er fløjet fra reden.

Flere udtrykker, at de savner afklaring på en proces, som i visses tilfælde har varet i cirka seks år. Den får de måske, når der i slutningen af oktober er planlagt et møde mellem Sukhdev Singh Kailya og forvaltningen.

Spørgsmålet, der stadig blafrer i vinden, er, om rådmandens nye krav til Sukhdev Singh Kailyas projekt er slået fast med syvtommersøm eller ej.

Venstres Gert Bjerregaard, der er medlem af Teknisk Udvalg, håber på en drøftelse.

- Nu må vi se, om beslutningen er definitiv, men jeg håber på, at vi kan tage en politisk drøftelse af projektet for at se, om vi kan afbalancere de forskellige hensyn, siger Gert Bjerregaard (V).

Han ønsker heller ikke, at et muligt tredje projekt på Agerbæksvej får samme skala, som de to andre byggeprojekter. Men måske et kompromis kan findes, for området med de 13 villagrunde kunne med fordel forskønnes, mener byrådspolitikeren.

- Min tilgang er, at man godt kunne bygge rækkehuse ligesom på den modsatte side af Agerbæksvej og så trappe lidt op mod Grenåvej. Det er ikke et særligt kønt område med erhverv - blandt andet et autoværksted og boliger. Det er ærgerligt, hvis vi vælger at lade hjørnet stå uden nogen forandringer, siger siger Gert Bjerregaard.

- Set med mine øjne bliver det til et monument over noget, vi aldrig fik afsluttet på Agerbæksvej, Endvidere er de mange udkørsler fra bolig og erhverv til Grenåvej ekstremt farlige, så min opfordring til rådmanden er klar; lad os finde en visionær løsning til gavn for hele området.

RisskovLIV ville gerne have hørt rådmand Nicolaj Bang (K), om de nye krav står til forhandling, men rådmanden holder ferie.