Som en uldsweater i vaskemaskinen er planerne om at omdanne 13 villaer på Agerbæksvej til etageboliger krympet gang på gang, og nu ønsker Aarhus Kommune atter, at byudvikleren Sukhdev Singh Kailya skrumper sit projekt - denne gang til så lille en udgave, at det måske ikke længere er økonomisk rentabelt at fortsætte.

Det viser en aktindsigt i lokalplanens sagsakter, som RisskovLIV har fået.

"Teknik og Miljøs ledelse har vurderet, at lokalplansagens retning skal ændres, så man holder sig inden for
den gældende kommuneplanramme, dvs. åben-lav/tæt-lav bebyggelse med en bebyggelsesprocent på 30-40 procent og en bygningshøjde på maksimalt 8,5 meter,"  lyder den nye rettesnor, som Sukhdev Singh Kailya skal rette sig efter, hvis han fortsat ønsker at gennemføre et projekt.

For fundamentet for et byggeprojekt er svundet gevaldigt ind. Tilbage i 2019 havde Sukhdev Singh Kailya og Aart Architects skitseret et projekt for omkring 225 boliger med en bebyggelsesprocent på omkring 170. Det blev sidenhen skrumpet til først 142 procent, mens forslaget i det seneste udkast var krympet til 110 procent - svarende til omkring 100 boliger.

Tidligere har projektudviklingsgruppen med Sukhdev Singh Kailya udtalt til RisskovLIV, at smertegrænsen set fra et økonomisk synspunkt var nået ved 142 procent. RisskovLIV ville gerne have spurgt byudvikleren, om han agter at fortsætte, nu hvor begrænsningen lyder på mellem 30-40 procent - hvilket kun er lidt mere end normalen for, hvad du som grundejer må bygge med på en normal parcelhusgrund.

Sukhdev Singh Kailya ønsker dog ikke at udtale sig, før han har holdt møde med forvaltningen i slutningen af oktober.

Men tiden, eller timingen, har ikke været med den pensionerede arkitekt, der har indgået købsaftaler med 13 villaejere på Agerbæksvej.

Hans byggeprojekt endte som rosinen i pølseenden på Agerbæksvej, hvor to både omfattende og omstridte lokalplaner blev vedtaget i slutningen af 2021. Det ene byggeri står nu næsten færdigt, mens bygherren AG Gruppen slet ikke er gået i gang med det andet efter næsten to år.

Men summen af begge byggeprojekter betyder, at rådmand Nicolaj Bang (K) og ledelsen i Teknik og Miljø nu har besluttet, at man for nuværende ikke ønsker yderligere fortætning på Agerbæksvej.

- Vi ændrer projektets retning, fordi vi har følt et behov for at slå koldt vand i blodet. Der fortættes i forvejen på Agerbæksvej, og vi får allerede nu henvendelser fra lokale i området om trafikale problemer, støj og kødannelser. Det bekymrer os, så nu vil vi se, hvordan situationen udvikler sig med de to vedtagne lokalplaner, siger rådmanden for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang (K).

- Et andet element er, at vi i dag har et byråd, der er mindre interesseret i at fortætte, og vi har også bemærket den massive borgermodstand fra området. Den har vi valgt at lytte til.

Det er sød musik i ørerne på Claus Rude, der som formand for grundejerforeningen på den modsatte side af Agerbæksvej har været blandt de mest højtråbende kritikere af Sukhdev Singh Kailyas byggeplaner.

- Fornuften har sejret. Vi står i en situation, hvor der er op mod 10.000 tomme boliger i byen, og så virker det ganske enkelt ikke rationelt at rive 13 villaer ned for at bygge endnu flere etageboliger, når udlejerne i forvejen ikke kan udleje dem, der er, siger Claus Rude.

Men selvom slaget ser ud til at være vundet, kan man måske skimte konturerne til endnu en krig i horisonten. Sukhdev Singh Kailya og projektudviklingsgruppen kan gå videre med et projekt, der holder sig til kommuneplanens rammer.

Ønsker udvikleren ikke at gøre det, så er der dog fortsat åbnet for en kattelem, der muliggør et nyt byggeprojekt på sigt, når de to vedtagne byggeprojekter på Agerbæksvej engang er færdigbyggede.

- Nu må vi se, hvordan de to vedtagne projekter lander, og så kan det godt være, at vi på sigt kan tage stilling til et nyt projekt med en anden tilgang. Der er tale om et område, der trænger til fornyelse, siger rådmand Nicolaj Bang.

Rådmandens håb er, at Sukhdev Singh Kailya nu vil fortsætte med et meget mindre projekt, der holder sig til kommuneplanens rammer og en bebyggelsesprocent på 30-40 procent.

Sker det ikke, så sender Nicolaj Bang et budskab med en løftet pegefinger om, at udviklere med øje for at bygge på Agerbæksvej - eller i resten af Aarhus Kommune for den sags skyld - afholder sig fra at indgå lukrative købsaftaler med villaejere.

- Grundlæggende bør man som udvikler ikke lave en model, hvor man forsøger at lægge pres på det politiske system med en række grundejere, der kan se frem til en økonomisk bonus ved projektet, siger rådmanden og fortsætter:

- Det er ikke en ordentlig tilgang til byudviklingen, og jeg er ked af, at der i denne situation sidder en gruppe grundejere, der er kommet i klemme. Men det skyldes jo, at man som byudvikler har skabt nogle forventninger, når man stiller folk i udsigt, at man er villig til at betale mere for husene end den egentlige markedsværdi på grund af nogle byggemuligheder.  Der er andre og bedre måder at gøre det på.

Løbebanen på Vejlby Stadion skal væk, og atletikfolket i nordbyen får i stedet et nyt træningsanlæg - med løbebane - i det sydøstlige hjørne af Vejlby Risskov Idrætscenter, hvilket kommer til at gøre det samlede genhusningsprojekt i området ti millioner kroner dyrere.

Det er – ifølge Århus Stiftstidendes og RisskovLIVs oplysninger – hovedessensen af den anbefaling som politisk styregruppe for nyt stadion på et møde fredag kom frem til. Et løsningsforslag, der nu skal i høring - og så efterfølgende vil kunne blive indstillet til byrådet.

Og i og med, at styregruppen blandt andre består af borgmester Jacob Bundsgaard og to rådmænd, ligner det en formssag at få det besluttet.

Planerne er tirsdag formiddag blevet præsenteret for alle parter i området på et møde indkaldt af kommunen og AGF, og Superligaklubben og VSK Fodbold ser altså ud til at få deres vilje i forhold til at komme af med den nuværende løbebane på Vejlby Stadion.

Noget som de øvrige aktører i området ellers har modsat sig. Blandt andet i en fælles mail til rådmanden for Kultur og Borgerservice.

Nå, lad os tage det fra en ende af:

Vejlby Stadion, der i dag fremstår noget nedslidt og utidssvarende, står foran lidt af en omlakering, når AGF's Superligahold fra 2025 rykker ind for at afvikle sine Superligakampe halvandet år frem, mens der bliver bygget et spritnyt stadion i Kongelunden.

Når AGF's herrehold har forladt stedet igen midt i 2026, skal der så bygges et nyt stadion (stadion 2) med en kunstgræsbane, der først og fremmest er møntet på AGF's kvindehold og VSK Aarhus.

I den forbindelse har det været et temmelig varmt emne, hvorvidt den nuværende løbebane på Vejlby Stadion skulle blive eller fjernes.

Det lader til at blive det sidste. Men atletikken får til gengæld et nyt hjem få hunderede meter væk.

Aarhus Fremad Atletik og andre brugere kan nemlig se frem til at få en ny løbebane på et areal, der ligger bag Springcenteret, og hvor der i dag ligger fodboldbaner. Det betyder, at tre nuværende fodboldbaner skal væk. Atletikken får derudover plads til spring -og kastediscipliner samt en container til depot.

Så sent som i sidste uge udtalte Flemming Krabbenhoft, formand for Aarhus Fremad Atletik, til Århus Stiftstidende, at atletikklubben foretrak at bevare løbebanen rundt om et fremtidigt Vejlby Stadion.

Men når det nu ikke kan blive sådan, er et nyt træningsanlæg bag Springcenteret det bedste alternativ, fortæller atletikformanden i dag.

- Der var værre alternativer på tale, og jeg er uden tvivl mere positivt stemt, end jeg var i sidste uge. Hvis forslaget, vi er blevet præsenteret for, realiseres, så ser fremtiden for atletikken lys ud, siger Flemming Krabbenhoft.

Han hæfter sig særligt ved, at 'flytningen' af løbebanen ved Vejlby Stadion til det nyetablerede træningsanlæg ved Springcenteret tegner sig til at blive næsten gnidningsfri - medmindre tidsplanen snubler.

Den gode nyhed for atletikudøverne er nemlig, at projektet fremskyndes, så løbebanen med tilhørende faciliteter allerede skal stå klar midt i 2025.

- Hvis planen holder, vil man etablere de nye løbebaner sideløbende med, at AGF tager Vejlby Stadion i brug til sine hjemmekampe i begyndelsen af 2025. Da vi løber minimalt om vinteren, vil vi formentlig kun misse et par måneders brug, måske slet ingen, hvis etableringen af det nye anlæg forløber planmæssigt, siger Flemming Krabbenhoft.

Som kompensation for de tabte fodboldbaner vil der efter planen blive anlagt en græsbane inden for løbebanen, som VSK Aarhus så også vil kunne bruge til fodboldtræning.

Hvorvidt det bliver en udfordring, må tiden så vise. Nu skal forslaget først i hus.

Det permanente stadion 2 vil stå færdigt i 2027.

Her vil både AGF Kvindefodbold og VSK Aarhus så til gengæld få hver deres klubhusfaciliteter inde på stadion. Når atletikken er rykket ud, vil det – ifølge forslaget – være en mulighed at udvide med flere kunstgræsbaner til bredde -og børnefodbolden i forlængelse af stadion modsat hovedtribunen.

Summa summarum er, at VSK Aarhus også er meget tilfredse med forslaget - også til trods for at tre fodboldbaner må lade livet bag springcenteret for at skabe plads til det nye atletikanlæg.

- Vi er meget tilfredse med den løsning, der nu peges på, for det er uhyre vigtigt med et moderne stadionanlæg med kunstgræs frem for det spartanske retrostadion, som Vejlby Stadion er i dag. Prisen er, at vi mister nogle boldbaner, men vi anerkender fuldt og fast, at der også skal være plads til atletikken ved Vejbly Risskov Idrætscenter, siger Leif Gjørtz Christensen, formand for facilitetsudvalget i VSK Aarhus.

- Men hvor vi i antal måske ender med lidt færre baner, så får vi til gengæld nogle meget mere anvendelige baner i stedet. Kunstgræsbanerne kan bruges året rundt, og man er ikke på samme måde afhængig af vind og vejr, så vi ser frem til at spille på et ordentligt fodboldanlæg året rundt, siger han.

Alle er altså umiddelbart glade. Nu skal finansieringen så på plads.

I første omgang kræver det nemlig, at borgmester Jacob Bundsgaard (S) lukker det hul i anlægsbudgettet, som det nye forslag har boret. Indtil videre har borgmesteren med nød og næppe fundet 60 millioner kroner til stadionprojektet i Vejlby. Halvdelen via kommunale midler, og halvdelen via en donation fra Salling Fondene.

Den nye løsning med en ny løbebane ser ud til at betyde en øget anlægsudgift på ti millioner kroner. Penge som borgmester & Co. altså skal have fundet, hvis forslaget overhovedet skal realiseres.

Er der andre steder i 8240 Risskov, som også trænger til en cykelsti?

Sådan lød mit spørgsmål på RisskovLIVs Facebook-side, og svaret er ifølge læserne, at der skam er adskillige steder i bydelen, hvor cyklisters færden med fordel kunne gøres tryggere med en cykelsti.

Hedevej, Skolevangs Allé og Asylvej bliver nævnt, men særligt ét vejnavn går igen og igen i besvarelserne; Vejlby Centervej.

Som Jonas Jensen skriver:

- Hele strækningen af Vejlby Centervej fra Grenåvej til Skejbyvej. Cyklisterne kører ude på en tosporet vej, hvor bilerne må køre 60 km/t. Det giver risikofyldte situationer, når biler i inderbanen trækker udenom en cyklist.

Han suppleres af en Aina Jensen.

- Jeg er enig. Jeg tør ikke cykle på Vejlby Centervej i myldretiden.

For nyligt kunne RisskovLIV berette, at der langt om længe kan være anlægsmidler på vej til en længe efterspurgt cykelsti på Hørgårdsvej.

Men er der også en mulighed for, at trafikforholdene bliver bedre for cyklister på Vejlby Centervej inden for den nærmeste fremtid?

Det har vi spurgt Martin Løv Simonsen, projektleder ved Mobilitet i Teknik og Miljø, om.

En ny cykelhandlingsplan for Aarhus Kommune ventes vedtaget i det nye år, og han sidder i øjeblikket og prioriterer mere end 100 forskellige strækninger, som borgere og fællesråd fra hele kommunen har ønsket cykelstier på.

Arbejdet munder til sidst ud i en indstilling til byrådets politikere, hvori forvaltningen anbefaler en række strækninger, hvor der med fordel kunne afsættes anlægsmidler til cykelstier på. I sidste ende er det så op til byrådet at beslutte, hvor pengene skal bruges.

Den gode nyhed er, at en cykelsti på Vejlby Centervej er et ønske i den store pulje. Den dårlige er, at Martin Løv Simonsen endnu ikke har nået at prioritere den.

Han kan dog sagtens forstå, hvorfor lokale efterlyser en cykelsti.

- Jeg kan ikke sige, hvor den lander på vores skala endnu, men når det handler om at skabe bedre fremkommelighed, er det oplagt at lave en cykelsti på Vejlby Centervej. Bilerne kører med 60 km/t i timen på strækningen, og så er det flere steder en firsporet vej. Det gør det både uhensigtsmæssigt og usikkert at cykle der, siger Martin Løv Simonsen.

- Det ville give god mening at lave en cykelsti hele vejen fra Grenåvej til Vejlby Risskov Idrætscenter, for der er et hul i cykelstisystemet.

Det er der også, hvis du cykler fra Vesterbro Torv op ad Langelandsgade i Midtbyen. Forskellen på den strækning og Vejlby Centervej er bare, at der faktisk er plads til at anlægge en cykelsti på centervejen, uden at kommunen eksempelvis skal ekspropriere både fortove og boligblokke.

- Der er en bred græsrabat på begge sider af Vejlby Centervej, som gør det til et overkommeligt projekt at gå til. Uden at have regnet på tallene vil det kræve et mindre indgreb, som også er mere økonomisk overkommeligt, siger Martin Løv Simonsen og fortsætter:

- Jeg har mange ønsker til cykelstier fra Midtbyen, hvor projekterne vil være besværlige. Derfor kunne jeg godt se Vejlby Centervej ende højt på listen over forvaltningens prioriteringer, for du kan få meget for investeringen.

Men selv hvis der ikke afsættes penge til en cykelsti på Vejlby Centervej i forbindelse med den kommende cykelhandlingsplan, så kan man måske sætte sin lid til et andet projekt.

Superbusserne, det såkaldte BRT-projekt, snegler sig fortsat frem, men før sommerferien valgte byrådet at spendere 25 millioner kroner på forundersøgelser og et skitseprojekt. Meget kan nå at ændre sig, og det er ikke sikkert, at busprojektet nogensinde realiseres, men sådan som den foreløbige linjeføring for busruterne ser ud, så vil lynbusserne fræse frem og tilbage ad Vejlby Centervej.

Det er et plus, hvis man ønsker sig en cykelsti langs strækningen. Som Helle Hansen, der er projektleder for BRT-projektet, tidligere har udtalt til RisskovLIV:

- Det er blevet politisk besluttet, at der skal laves cykelsti på steder, hvor der ingen er i dag, og Vejlby Centervej kunne virkeligt godt bruge en cykelsti. Det vil være en af de strækninger, hvor der skal anlægges en.

Summa summarum: Kommer BRT-busserne til at køre i Risskov via Vejlby Centervej, vil cyklisterne få en cykelsti langs strækningen.