Skal du have penge tilbage? - Aarhus Kommune har opkrævet millioner af kroner for meget i op mod 10.000 sager
Det er ikke sket i ond tro, men Aarhus Kommune har både ulovligt og systematisk opkrævet for mange penge fra sine borgere i Risskov og resten af Aarhus, når de har ført en kommunal byggesag.
Efter afsløringer i RisskovLIV og Århus Stiftstidende erkender forvaltning såvel som politikere nu sin fejl. Det betyder, at du måske skal have penge retur, hvis du har haft en byggesag mellem 2018 og 2020.
Alt i alt skønner Aarhus Kommune, at man har snydt borgerne for omkring 7,2 millioner kroner i op mod 10.000 byggesager. Det beløb kunne være langt større, var det ikke fordi, at yderligere 10.000 sager falder for forældelsesfristen.
Hele miseren kommer til at koste Aarhus Kommune dyrt. Dels skal borgere have penge retur, men selve sagsbehandlingen, som genåbningen af tusindvis af sager kræver, kan også løbe op i et tocifret millionbeløb.
BYUDVIKLING: Du bør spidse ører, hvis du har bygget et hus, en tilbygning eller haft et større byggeri de seneste år. For måske er du blevet snydt og har betalt for meget for den kommunale sagsbehandling.
I en pressemeddelelse indrømmer Aarhus Kommune og politikerne i Teknisk Udvalg, at man ulovligt har opkrævet op mod 7,2 millioner kroner fra borgere og virksomheder. Det er sket i op til 10.000 byggesager i årerne 2017 til 2020.
- Når man har begået en fejl som myndighed, så er det myndighedens fejl at rette op på den. Selvom der er blevet handlet i god tro, så har vi opkrævet penge fra borgerne forkert, og nu er det vores opgave at gøre det godt igen, siger Solveig Munk, formand for Teknisk Udvalg.
De ulovlige opkrævninger kom frem i offentligheden efter afsløringer i Århus Stiftstidende og RisskovLIV.
Nu vil politikerne gøre det godt igen ved at tilbyde århusianere og virksomheder at få gennemgået deres sager, så der kan tilbagebetales i de tilfælde, hvor kommunen har krævet for meget.
I gennemsnit kan der være opkrævet 718 kroner for meget i hver af de 10.000 byggesager. Men den ulovlige opkrævning blev ikke gjort af ond vilje.
Løber op i store beløb
Forestil dig, at du hyrer en håndværker til at lægge nyt flisegulv på dit lille toilet. Du får af vide, at det tager 10 timer, men du bemærker, at det bliver gjort væsentligt hurtigere. Det bliver du knotten over, for du bliver faktureret for 10 timers arbejde til en timepris af 848 kroner, selvom håndværkeren kun har arbejdet i syv og en halv time.
Du ender med at betale 8.480 kroner, men skulle du betale for den reelle arbejdstid, var du kun blevet 6.360 kroner fattigere i stedet.
Det samme princip er gået igen i kommunens opkrævning af gebyrer i byggesager. For i stedet for at registrere den faktiske tid, som en medarbejder arbejdede på en sag, blev byggesagsbehandlerne instrueret i at runde op til nærmeste kvarter.
Det betyder, at du kan være blevet opkrævet for 15 minutters arbejdstid, selvom du kun førte en telefonsamtale på tre minutter med en kommunal sagsbehandler. At overbetale for 12 minutter lyder måske ikke som alverden, men en byggesag kan bestå af mange tidsregistreringer, og mange bække små kan betyde, at borgere er blevet snydt for anseelige beløb.
I Aarhus Kommune koster byggesagsbehandling 848 kroner i timen i 2023, så den endelige pris for en sag kan normalt ende på flere tusinde kroner.
RisskovLIV og Århus Stiftstidende har set eksempler på byggesager, hvor de kommunale byggesagsbehandlere har registreret op mod 90 tidsregistreringer. I hver og én kan kommunen have opkrævet for mange penge.
Aarhus Kommune vurderer i sin interne redegørelse af sagen, at der i mange tilfælde vil være tale om en fejlagtig opkrævning af mindre beløb på mellem 200-300 kroner, mens borgere eller virksomheder med større byggesager potentielt skal tilbagebetales mellem 2.000-5.000 kroner.
Begyndte med klage fra Risskov
Selvom Aarhus Kommune systematisk har overfaktureret, er det ikke sket for at være grådig.
Aarhus og andre kommuner blev nemlig anbefalet at runde op til nærmeste kvarter af Kommunalteknisk Chefforening, der er en forening for kommunale chefer på tværs af landet.
Og ingen i Aarhus vidste, at det var ulovligt, før en borger fra Strandbyvej i Risskov klagede.
Han betalte 5.664 kroner i en sag, hvor Aarhus Kommune afviste borgerens ønske om at bygge en udestue. Borgeren blev opkrævet for 23 tidsregistreringer, hvoraf størstedelen dækker over korte telefonsamtaler mellem borger og byggesagsbehandler.
Alligevel blev de faktureret som om, de havde taget 15 minutter. Målløs over at have betalt omkring hundredvis af kroner for hver af de korte telefonsamtaler, klagede borgeren fra Risskov over regningens størrelse til Byggeklageenheden.
Som RisskovLIV kunne afdække i vinteren 2022, gav klagemyndigheden borgeren fra Risskov ret, mens Aarhus Kommune fik kras kritik for at have handlet i strid med loven.
Større millionregning venter
Med afgørelsen fra Risskov stod det klart, at Aarhus Kommune har begået ulovlige fejl i tusindvis af sager.
Nu har Teknisk Udvalg besluttet, at borgere og virksomheder kan gøre krav på tilbagebetaling i op mod 10.000 sager mellem 2018-2020.
Det reelle tal kunne dog være meget højere. Den ulovlige opkrævning er nemlig også forekommet i yderligere cirka 10.000 sager mellem 2015 og 2017.
En forældelsesfrist på tre år betyder dog, at århusianere næppe kan få penge tilbage i disse sager, selvom de meget vel også kan have betalt for høje beløb.
Men selvom du har krav på tilbagebetaling, kommer kommunen ikke og prikker dig på skulderen eller sender dig et brev via din E-boks.
Sådan kan du få penge tilbage
I stedet opretter kommunen en hjemmeside, hvor borgere fra den 2. oktober kan bede om at få sin sag gået i sømmene.
Hele miseren kan blive en dyr affære for kommunen. Teknik og Miljø vurderer, at omkostningerne forbundet med at gennemgå alle 10.000 sager løber op i næsten 16 millioner kroner.
Behandlingen af de mange fejlbehæftede opkrævninger kan altså munde ud i at blive mere end dobbelt så dyrt som de 7,2 millioner kroner, århusianerne er blevet opkrævet for meget. Samtidig kommer al den mandekraft, embedsmændene skal bruge på sagerne, til at presse byggesagsafdeling, så der kommer længere ventetid på andre byggesager.
Men den udgift må kommunen æde, fortæller Solveig Munk.
- Det er jo op til den enkelte borger at beslutte, om man vil have sin sag genoptaget eller ej, men når kommunen som myndighed har begået en fejl, så skal der også betales ved kasse ét. Da Aarhus Kommune havde opkrævet for meget i varmeafgift, blev der også betalt tilbage, siger formanden for Teknisk Udvalg.
Forstå gebyrsagen
Fra januar 2015 kommer der nye regler for gebyrer på byggesager. Nu skal kommuner opgøre den tid, en medarbejder bruger på en byggesag og så udregne prisen ud fra det. Tidligere brugte man et standardgebyr til alle sager. Små sager med udhuse og carporte har dog stadig standardgebyr.
Aarhus og flere andre kommuner begynder at registrere tid pr. påbegyndt kvarter i byggesager. Det sker efter vejledning fra Kommunal Teknisk Chefforening. Senere viser det sig, at det er brud på reglerne.
I 2017 skriver Aarhus Kommune i et notat, at en sag på eksempelvis otte minutters tidsforbrug skal rundes op til et kvarter.
I Hørsholm Kommune runder man op til nærmeste halve time. Det fører til en klage, og i 2020 afgør Byggeklageenheden, at Hørsholm agerer forkert. Advokatfirmaet Bech Bruun rådgiver Hørsholm Kommune til at tilbagebetale dele af gebyrerne.
I Aarhus klager en mand fra Risskov over sit byggesagsgebyr. Byggeklageenheden giver ham ret i juni 2020, fordi Aarhus Kommune har takseret efter en forkert metode. Borgeren får dog ingen penge retur.
Efter den sag stopper Aarhus med at runde op eksempelvis otte minutter op til 15 minutter. Men man afregner fortsat pr. kvarter. I stedet "puljer" man flere mindre ekspeditioner som opkald, til det når et kvarter.
I oktober 2020 skriver Aarhus og en række andre kommuner til Dagens Byggeri, at sagen i Hørsholm ikke gør, at man vil lave noget anderledes.
Men i maj 2021 ændrer Aarhus Kommune alligevel praksis og begynder at opgøre pr. minut i alle byggesager, hvor der opgøres tid.
I marts 2022 skriver Århus Stiftstidende og RiskovLIV om, at kommunen kan have opkrævet forkert i tusindvis af byggesager. Flere politikere mener, at kommunen bør betale tilbage, men kommunen nægter i første omgang.
Herefter tager embedsmænd i Teknik og Miljø en stikprøve i 10 byggesager og finder frem til, at der i gennemsnit kan være opkrævet 718 kroner for meget i 10.000 sager.
I september 2023 beslutter Teknik og Miljøudvalget, at borgere og virksomheder skal have mulighed for at få tilbagebetalt den del af gebyrerne, man har overtakseret.
2. oktober vil kommunen åbne en hjemmeside, hvor man kan få sin byggesag gennemgået.