Hvis du har haft en byggesag på dit hus i Risskov i de forgangne år, kan det meget vel være, at Aarhus Kommune har bonet dig for et for højt beløb for byggesagen. Efter afsløringer er kommunen klar til at betale tilbage. Foto: Jens Thaysen

Kommunen kan skylde dig penge efter afsløringer i RisskovLIV

Spids ører, for Aarhus Kommune har jokket i spinaten, og kvajeriet kan betyde, at den skylder dig eller en bekendt penge, hvis du eller de har haft en byggesag i nyere tid.

For bedst som du læser dette, er Aarhus Kommune ved at udsende sin uforbeholdne undskyldning for ulovligt at have opkrævet for mange penge fra århusianere i op mod 10.000 byggesager - og nu vil den gerne betale aflad for de mange millioner kroner, som borgere i Risskov og resten af Aarhus har betalt for meget.

Det er en kompleks sag, men kort fortalt kan jeg jo spørge dig; Hvordan ville du have det med at betale en håndværker for 100 timers arbejde, når vedkommendes reelle arbejdstid måske var lidt mere end 75 timer?

Det lyder ikke helt fair, vel? - Men som RisskovLIV og Århus Stiftstidende kunne afsløre i begyndelsen af 2022, så har Aarhus Kommune på lignende vis registreret sagsbehandlingstiden i borgernes byggesager fejlagtigt - og decideret ulovligt.

En klagesag fra Risskov, som jeg opsnappede for to år siden, fik bolden til at rulle. En lokal borger kunne nemlig ikke begribe, hvordan han efter flere korte telefonsamtaler med en kommunal byggesagsbehandler endte med at skulle betale 5.664 kroner ved kasse ét.

Den skyhøje faktura fik ham til at klage, og Aarhus Kommune endte med at få kras kritik af Byggeklageenheden for sin måde at inddrive gebyrer i byggesager på. Efter halvandet års intern undersøgelse, hvor jeg løbende har rykket kommunen for en konklusion, lægger forvaltningen og politikerne i Teknisk Udvalg sig nu fladt ned og erkender sin fejl.

Det kan blive rigtig dyrt. For ikke nok med, at Erik Holk Poulsen fra Risskov, der står og føler sig snydt af kommunen, samt tusindvis af andre århusianere nu kan have et krav på at få penge retur, men det kommer også til at koste kommunen et tocifret millionbeløb alene at endevende sagerne.

Det er er ærgerligt, at bommerten både rammer kommunen - og i yderste potens dig og andre skatteydere - på pengepungen, men en fejl er en fejl, og folk er blevet snydt.

I dette nyhedsbrev gennemgår vi dog også det nye budgetforligs betydning for Risskov, og der er det svært ikke at tænke, hvordan millionerne fra mange års ulovlige opkrævning kunne være brugt bedre i et fremtidigt budget.

Hvad savner du svar på?

Har du et spørgsmål, en undren eller et ønske, som du gerne vil have RisskovLIV til at undersøge?

Så kan du sende det til mig via spørgeboksen her eller kontakte mig på krkie@risskovliv.dk og 2090 6277.

Er det noget, du kunne finde på at diskutere med naboen over hækken? Så kunne det meget vel blive til en interessant historie i nyhedsbrevet.

Billede af Kristoffer Krogh Kiesbye
Billede af skribentens underskrift Kristoffer Krogh Kiesbye Journalist
Hvis du har haft en byggesag i Aarhus fra 2017 til maj 2021, har du måske krav på at få tilbagebetalt penge fra kommunen. I gennemsnit drejer det sig om 718 kroner pr. byggesag. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix og Christian Olesen

Skal du have penge tilbage? - Aarhus Kommune har opkrævet millioner af kroner for meget i op mod 10.000 sager

Det er ikke sket i ond tro, men Aarhus Kommune har både ulovligt og systematisk opkrævet for mange penge fra sine borgere i Risskov og resten af Aarhus, når de har ført en kommunal byggesag.

Efter afsløringer i RisskovLIV og Århus Stiftstidende erkender forvaltning såvel som politikere nu sin fejl.  Det betyder, at du måske skal have penge retur, hvis du har haft en byggesag mellem 2018 og 2020.

Alt i alt skønner Aarhus Kommune, at man har snydt borgerne for omkring 7,2 millioner kroner i op mod 10.000 byggesager. Det beløb kunne være langt større, var det ikke fordi, at yderligere 10.000 sager falder for forældelsesfristen.

Hele miseren kommer til at koste Aarhus Kommune dyrt. Dels skal borgere have penge retur, men selve sagsbehandlingen, som genåbningen af tusindvis af sager kræver, kan også løbe op i et tocifret millionbeløb.

Aarhus Kommune har ulovligt opkrævet op mod 7,2 millioner kroner for meget fra borgere og virksomheder. Nu undskylder politikerne og giver århusianerne mulighed for at få gennemgået deres sager.

BYUDVIKLING: Du bør spidse ører, hvis du har bygget  et hus, en tilbygning eller haft et større byggeri de seneste år. For måske er du blevet snydt og har betalt for meget for den kommunale sagsbehandling.

I en pressemeddelelse indrømmer Aarhus Kommune og politikerne i Teknisk Udvalg, at man ulovligt har opkrævet op mod 7,2 millioner kroner fra borgere og virksomheder. Det er sket i op til 10.000 byggesager i årerne 2017 til 2020.

- Når man har begået en fejl som myndighed, så er det myndighedens fejl at rette op på den. Selvom der er blevet handlet i god tro, så har vi opkrævet penge fra borgerne forkert, og nu er det vores opgave at gøre det godt igen, siger Solveig Munk, formand for Teknisk Udvalg.

De ulovlige opkrævninger kom frem i offentligheden efter afsløringer i Århus Stiftstidende og RisskovLIV.

Nu vil politikerne gøre det godt igen ved at tilbyde århusianere og virksomheder at få gennemgået deres sager, så der kan tilbagebetales i de tilfælde, hvor kommunen har krævet for meget.

I gennemsnit kan der være opkrævet 718 kroner for meget i hver af de 10.000 byggesager. Men den ulovlige opkrævning blev ikke gjort af ond vilje.

Løber op i store beløb

Forestil dig, at du hyrer en håndværker til at lægge nyt flisegulv på dit lille toilet. Du får af vide, at det tager 10 timer, men du bemærker, at det bliver gjort væsentligt hurtigere. Det bliver du knotten over, for du bliver faktureret for 10 timers arbejde til en timepris af 848 kroner, selvom håndværkeren kun har arbejdet i syv og en halv time.

Du ender med at betale 8.480 kroner, men skulle du betale for den reelle arbejdstid, var du kun blevet 6.360 kroner fattigere i stedet.

Det samme princip er gået igen i kommunens opkrævning af gebyrer i byggesager. For i stedet for at registrere den faktiske tid, som en medarbejder arbejdede på en sag, blev byggesagsbehandlerne instrueret i at runde op til nærmeste kvarter.

Det betyder, at du kan være blevet opkrævet for 15 minutters arbejdstid, selvom du kun førte en telefonsamtale på tre minutter med en kommunal sagsbehandler. At overbetale for 12 minutter lyder måske ikke som alverden, men en byggesag kan bestå af mange tidsregistreringer, og mange bække små kan betyde, at borgere er blevet snydt for anseelige beløb.

Solveig Munk (EL) er formand for Teknisk Udvalg. Hun mener, at det er kommunens pligt at tilbagebetale borgerne, når der er begået fejl. Foto: Søren Willumsen

I Aarhus Kommune koster byggesagsbehandling 848 kroner i timen i 2023, så den endelige pris for en sag kan normalt ende på flere tusinde kroner.

RisskovLIV og Århus Stiftstidende har set eksempler på byggesager, hvor de kommunale byggesagsbehandlere har registreret op mod 90 tidsregistreringer. I hver og én kan kommunen have opkrævet for mange penge.

Aarhus Kommune vurderer i sin interne redegørelse af sagen, at der i mange tilfælde vil være tale om en fejlagtig opkrævning af mindre beløb på mellem 200-300 kroner, mens borgere eller virksomheder med større byggesager potentielt skal tilbagebetales mellem 2.000-5.000 kroner.

Begyndte med klage fra Risskov

Selvom Aarhus Kommune systematisk har overfaktureret, er det ikke sket for at være grådig.

Aarhus og andre kommuner blev nemlig anbefalet at runde op til nærmeste kvarter af Kommunalteknisk Chefforening, der er en forening for kommunale chefer på tværs af landet.

Og ingen i Aarhus vidste, at det var ulovligt, før en borger fra Strandbyvej i Risskov klagede.

Han betalte 5.664 kroner i en sag, hvor Aarhus Kommune afviste borgerens ønske om at bygge en udestue. Borgeren blev opkrævet for 23 tidsregistreringer, hvoraf størstedelen dækker over korte telefonsamtaler mellem borger og byggesagsbehandler.

Alligevel blev de faktureret som om, de havde taget 15 minutter. Målløs over at have betalt omkring hundredvis af kroner for hver af de korte telefonsamtaler, klagede borgeren fra Risskov over regningens størrelse til Byggeklageenheden.

Som RisskovLIV kunne afdække i vinteren 2022, gav klagemyndigheden borgeren fra Risskov ret, mens Aarhus Kommune fik kras kritik for at have handlet i strid med loven.

Større millionregning venter

Med afgørelsen fra Risskov stod det klart, at Aarhus Kommune har begået ulovlige fejl i tusindvis af sager.

Nu har Teknisk Udvalg besluttet, at borgere og virksomheder kan gøre krav på tilbagebetaling i op mod 10.000 sager mellem 2018-2020.

Det reelle tal kunne dog være meget højere. Den ulovlige opkrævning er nemlig også forekommet i yderligere cirka 10.000 sager mellem 2015 og 2017.

En forældelsesfrist på tre år betyder dog, at århusianere næppe kan få penge tilbage i disse sager, selvom de meget vel også kan have betalt for høje beløb.

Men selvom du har krav på tilbagebetaling, kommer kommunen ikke og prikker dig på skulderen eller sender dig et brev via din E-boks.

Sådan kan du få penge tilbage

I stedet opretter kommunen en hjemmeside, hvor borgere fra den 2. oktober kan bede om at få sin sag gået i sømmene.

Hele miseren kan blive en dyr affære for kommunen. Teknik og Miljø vurderer, at omkostningerne forbundet med at gennemgå alle 10.000 sager løber op i næsten 16 millioner kroner.

Behandlingen af de mange fejlbehæftede opkrævninger kan altså munde ud i at blive mere end dobbelt så dyrt som de 7,2 millioner kroner, århusianerne er blevet opkrævet for meget. Samtidig kommer al den mandekraft, embedsmændene skal bruge på sagerne, til at presse byggesagsafdeling, så der kommer længere ventetid på andre byggesager.

Men den udgift må kommunen æde, fortæller Solveig Munk.

- Det er jo op til den enkelte borger at beslutte, om man vil have sin sag genoptaget eller ej, men når kommunen som myndighed har begået en fejl, så skal der også betales ved kasse ét. Da Aarhus Kommune havde opkrævet for meget i varmeafgift, blev der også betalt tilbage, siger formanden for Teknisk Udvalg.

Forstå gebyrsagen

Fra januar 2015 kommer der nye regler for gebyrer på byggesager. Nu skal kommuner opgøre den tid, en medarbejder bruger på en byggesag og så udregne prisen ud fra det. Tidligere brugte man et standardgebyr til alle sager. Små sager med udhuse og carporte har dog stadig standardgebyr.

Aarhus og flere andre kommuner begynder at registrere tid pr. påbegyndt kvarter i byggesager. Det sker efter vejledning fra Kommunal Teknisk Chefforening. Senere viser det sig, at det er brud på reglerne.

I 2017 skriver Aarhus Kommune i et notat, at en sag på eksempelvis otte minutters tidsforbrug skal rundes op til et kvarter.

I Hørsholm Kommune runder man op til nærmeste halve time. Det fører til en klage, og i 2020 afgør Byggeklageenheden, at Hørsholm agerer forkert. Advokatfirmaet Bech Bruun rådgiver Hørsholm Kommune til at tilbagebetale dele af gebyrerne.

I Aarhus klager en mand fra Risskov over sit byggesagsgebyr. Byggeklageenheden giver ham ret i juni 2020, fordi Aarhus Kommune har takseret efter en forkert metode. Borgeren får dog ingen penge retur.

Efter den sag stopper Aarhus med at runde op eksempelvis otte minutter op til 15 minutter. Men man afregner fortsat pr. kvarter. I stedet "puljer" man flere mindre ekspeditioner som opkald, til det når et kvarter.

I oktober 2020 skriver Aarhus og en række andre kommuner til Dagens Byggeri, at sagen i Hørsholm ikke gør, at man vil lave noget anderledes.

Men i maj 2021 ændrer Aarhus Kommune alligevel praksis og begynder at opgøre pr. minut i alle byggesager, hvor der opgøres tid.

I marts 2022 skriver Århus Stiftstidende og RiskovLIV om, at kommunen kan have opkrævet forkert i tusindvis af byggesager. Flere politikere mener, at kommunen bør betale tilbage, men kommunen nægter i første omgang.

Herefter tager embedsmænd i Teknik og Miljø en stikprøve i 10 byggesager og finder frem til, at der i gennemsnit kan være opkrævet 718 kroner for meget i 10.000 sager.

I september 2023 beslutter Teknik og Miljøudvalget, at borgere og virksomheder skal have mulighed for at få tilbagebetalt den del af gebyrerne, man har overtakseret.

2. oktober vil kommunen åbne en hjemmeside, hvor man kan få sin byggesag gennemgået.

Erik Holk Poulsen ønsker ikke at optræde med billede, men han fortæller gerne om den byggesag, som han og Kystcenteret i Egå endte med betale knap 12.000 kroner i gebyr for, da man havde et ønske om at bygge lejligheder på centrets 1. sal. Foto: Morten Pape

Erik vil have sag genoptaget efter at have betalt 11.830 for at stille et 'simpelt' spørgsmål: - Det tænder en stærk og dårlig følelse i mig

Erik Holk Poulsen fra Risskov er fortsat undre sig over den faktura på på 11.830 kroner, som han blev opkrævet af Aarhus Kommune efter en byggesag for fire år siden.

Han og grundejerforeningen for Kystcenteret i Egå havde, synes Erik Holk Poulsen, stillet et simpelt spørgsmål vedrørende muligheden for at opføre penthouselejligheder.
Det endte med at koste ham og grundejerforeningen næsten næsten 12.000 kroner, selvom svaret lå lige for i en servitut for ejendommen. Derfor klagede han på vegne af Kystcenteret, men uden dengang at få medhold.
Sidenhen har afsløringer I RisskovLIV dog vist, at Aarhus Kommune har begået fejl i op mod 10.000 byggesager mellem 2018-2020. Derfor har Erik Holk Poulsen og tusindvis af århusianere nu chancen for at få gennemgået sin byggesag på ny for at se, om kommunen skylder penge.

- Når jeg ser korrespondancen med kommunen i vores klagesag, så bliver man - eller i hvert fald jeg - meget indigneret. Jeg synes, det virker urimeligt, og det tænder en ret stærk og ret dårlig følelse i mig, så det sidste ord i denne sag bør ikke være sagt, siger Erik Holk Poulsen.

Erik Holk Poulsen fra Risskov valgte at klage over gebyret, som Aarhus Kommune opkrævede i forbindelse med en byggesag i 2019 - dog uden at få medhold. Men det sidste ord i sagen er ikke sagt, for Aarhus Kommune erkender nu at have begået fejl i op mod 10.000 byggesager, og det betyder, at borgere som Erik Holk Poulsen får chancen for at få genåbnet sin sag.

Hvordan kan det koste 11.830 kroner at stille Aarhus Kommune et simpelt spørgsmål?

Beløbet kan stadig vække indignation hos Erik Holk Poulsen fra Risskov i dag, selvom det er mere end fire år siden, at regningen til byggesagsafdelingen i Aarhus Kommune blev indbetalt.

- Jeg husker fakturaen som overraskende, for vi stillede et simpelt spørgsmål og forventede et simpelt svar, men det kostede åbenbart penge at lette røret for bare at sige 'goddag' til byggesagsbehandleren. At betale mere end 11.000 kroner var i overkanten i forhold til, hvad vi havde forventet af tidsforbrug, siger Erik Holk Poulsen til RisskovLIV.

Sagen tager sin begyndelse i 2019, da Erik Holk Poulsen og grundejerforeningen for Kystcenteret i Egå henvendte sig til byggesagsafdelingen i Aarhus Kommune for at forhøre sig om, hvorvidt det var muligt at opføre penthouselejligheder på centrets førstesal.

Det kunne det ikke. En servitut på ejendommen gør det muligt at bygge til med lejligheder beregnet til erhverv, men vil man i stedet bygge boliger, kræver det en ændring af lokalplanen.

Klagen førte intet med sig

Sådan lød det simple svar fra forvaltningen, som ifølge Erik Holk Poulsen endte med at koste grundejerforeningen for Kystcenteret tæt på 12.000 kroner.

- Beløbet virker til at være ude af proportion i forhold til, hvad vi spurgte om, og jeg forstår ikke, hvordan fagkvalificerede ansatte kan bruge mere end 16 timer på at finde frem til det, fortæller Erik Holk Poulsen, der klagede over gebyret på vegne af Kystcenteret.

Dog uden at få medhold. Aarhus Kommune mente ikke, der var grundlag for at ændre fakturaen. Det viser sig dog nu, at det kan have været en fejl, som i sidste ende kan betyde, at Erik Holk Poulsen og resten af grundejerne i Egå skal have penge retur.

Afsløringer i RisskovLIV og Århus Stiftstidende har afdækket, hvordan kommunen mellem 2015 og 2021 har opkrævet gebyrer i byggesager på ulovlig vis i op mod 10.000 byggesager.

I en byggesag betaler du ved kasse et for byggesagsbehandlerens tidsforbrug, men gennem en årrække blev medarbejderne i Byggeri instrueret i at runde tidsforbruget op i stedet for at notere det præcise antal brugte minutter.

Det sidste ord i sagen er ikke sagt

Det er ulovligt, og Aarhus Kommune samt politikerne fra Teknisk Udvalg har nu undskyldt den ulovlige praksis og lovet bodsgang. Derfor har Erik Holk Poulsen, Kystcenteret og tusindvis af andre århusianere nu muligheden for at få gennemgået sin sag på ny for at se, om de har betalt for meget i deres byggesager.

Den chance agter Erik Holk Poulsen at gribe.

- Jeg synes, den skal gennemgås igen. Som svar på vores klage blev jeg tilsendt en oversigt over forvaltningens tidsforbrug i vores sag, men det er jo ikke til at kontrollere, om det er rigtig eller forkert. Nu viser det sig, at det kan være fejlbehæftet, siger Erik Holk Poulsen og tilføjer:

- Når jeg ser korrespondancen med kommunen i vores klagesag, så bliver man - eller i hvert fald jeg - meget indigneret. Jeg synes, det virker urimeligt, og det tænder en ret stærk og ret dårlig følelse i mig, så det sidste ord i denne sag bør ikke være sagt.

Fra den 2. oktober vil Aarhus Kommune have oprettet en hjemmeside, hvor Erik Holk Poulsen og andre borgere kan henvende sig, hvis de vil have sin sag gennemgået for fejlopkrævninger.

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) fandt sammen med budgetforligets partier 30 millioner kroner til et nyt og moderne Vejlby Stadion, men det blev ikke på bekostning af breddeidrættens anlægspulje.

Kommunens milliardbudget er landet: Her er der både store og små millionbeløb på vej til Risskov

Milliarderne i kommunens budget for næste år blev natten til fredag forhandlet på plads af et flertal i byrådet. Og der faldt også flere millioner af til både store og små projekter og forslag i 8240 Risskov.

Det helt store punkt er, at finansieringen af et nyt og moderne Vejlby Stadion er på plads, men der er også afsat penge til at oprette et nyt værn af tryghedsvagter, som man eksempelvis kan indsætte i Vejlby Vænge - hvor boligforeningen tidligere har været åbne for netop sådanne tiltag for at komme salget af euforiserende stoffer til livs.

Der er også en masse mindre millionbeløb til klimatilpasning og videoovervågning, der kan komme i spil i Risskov, ligesom der også afsættes store millionbeløb på tiltag, der kommer borgere i både 8240 og resten af Aarhus Kommune til gode.

Du får overblikket her.

RisskovLIV har gennemgået forliget om næste års budget, så du kan blive klogere på beløbene og forslagene, som står til at få betydning for 8240 Risskov.

Budgetterne for de kommende år i Aarhus Kommune er nu forhandlet på plads.

Natten til fredag kort efter midnat satte partierne bag forliget deres endelige underskrift på aftalepapiret - og 8240 Risskov er ikke blevet glemt, da politikerne skulle uddele penge fra et ellers stramt budget.

Man fandt blandt andet en stor pose penge til et nyt stadion uden at træde foreningslivet og breddeidrætten under fode, og så afsatte man også mindre millionbeløb til blandt andet klimatilpasning, snorkelrev, videoovervågning og tryghedsvagter.

Det giver vi dig overblik over nedenfor.

Hvis du vil dykke yderligere ned i budgetforliget, kan du læse det i fuld længde her.

Pengene til Vejlby Stadion blev fundet uden at breddeidrætten skal bøde for det

Midlerne til et nyt permanent Vejlby Stadion er på plads, men der hersker stadig stor uenighed om, hvorvidt eksempelvis løbebanen skal fjernes permanent eller forblive der. Foto: Simon Bojsen

Vejlby Stadion kommer til at gennemgå massive ændringer ikke bare én, men to gange inden for den næste årrække.

Først rykker AGF's Superliga-hold ind på et midlertidigt stadion med plads til op mod 10.000 tilskuere, mens byggeriet af Byens Holds nye stadion i Kongelunden pågår. Udgifterne til det midlertidige stadion hæfter AGF selv for.

Til gengæld vil Aarhus Kommune gerne medfinansiere halvdelen af de 60 millioner kroner, som det efterfølgende vil koste at opføre et nyt permanent stadion til brug af AGF's kvindehold, VSK Aarhus og en række andre af byens klubber i fremtiden. 

Før budgetforliget så det dog ud til, at det kunne ramme foreningslivet i resten af byen hårdt, da borgmester Jacob Bundsgaard (S) foreslog, at man snuppede 15 millioner kroner fra den årlige anlægspulje til breddeidrætten - en pulje, der i forvejen ikke slår til, for ansøgerne er mange, men midlerne små.

Det var der dog ikke politisk opbakning til. I stedet havde partierne i budgetforliget held med at finde 30 millioner kroner til et nyt Vejlby Stadion via andre kanaler. Således har man i stedet fundet i alt 30 millioner kroner via Innovationspuljen samt en pulje for velfærdstilbud i lokalområder.

Andre mister altså kommunale midler, men det bliver ikke breddeidrætten, der må bøde for det.

Tryghedsvagter skal forebygge kriminalitet

Budgetforligets parter er blevet enige om at afsætte penge til at starte et værn med tryghedsvagter op. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)

Hvis du oplever utryghed i dit lokalområde i Risskov, så kan du måske tilkalde Aarhus Kommunes nye vagtværn - eller tryghedsvagter - fra engang i 2024. 

Partierne bag budgetforliget valgte nemlig at afsætte 1,5 millioner kroner i 2024 og 2025 med henblik på at opstarte af korps af tryghedsvagter, hvis hovedopgave bliver at forebygge kriminalitet og handel med euforiserende stoffer. 

Som RisskovLIV tidligere har skrevet, har Boligforeningen 10. marts 1943 i Vejlby Vænge tidligere efterlyst et sådan tiltag, fordi man gennem flere år har oplevet problemer med hashhandel på afdelingens parkeringsplads.

Fremover kan beboerne med stor sandsynlighed tilkalde tryghedsvagterne, men det vides endnu ikke, hvor det nye vagtkorps skal patruljere.

Mere klimatilpasning, videoovervågning og et stenrev

Behovet for klimatilpasning bliver kun mere presserende, som årene går, men Aarhus Kommune begynder så småt - i hvert fald på papiret - at forberede sig. Foto: Jens Thaysen

I den lidt mindre skala har forligspartierne også besluttet at afsætte to millioner kroner til udarbejdelsen af en strategi for klimatilpasning, som på sigt kan komme Risskov til gode.

Det er ingen hemmelighed, at særligt Vejlby Fed er truet af vandmasser fra Aarhus Bugten, Egåen, ekstremregn og højt grundvand, og truslen tegner sig kun til at blive større på sigt, hvis prognoserne holder stik.

Der er heldigvis lagt op til, at netop klimatilpasningen kommer til at fylde mere i den kommende Kommuneplan 2025, og selvom to millioner i næste års budget kan lyde som en dråbe i havet, skal de bruges til at styrke den indsats, der danner grundlaget for den nye kommuneplan.

I forlængelse deraf ønsker budgetforligets partier også at give naturen og dyrelivet i Aarhusbugten et kunstigt åndedræt. Sidste år afsatte man 10 millioner til genoprettelse af havmiljøet i bugten, og forud for næste års budgetforhandlinger har budgetforligets parter sat Teknik og Miljø i sving med at komme med forslag til, hvordan man eksempelvis etablerer et snorkelrev ved Den Permanente.

Det er også værd at nævne, at der kan komme videoovervågning på letbanestationerne i Risskov - måske først en enkelt og senere flere. Visse stationer i oplandet er særligt plaget af hærværk, og budgetforligets parter blev enige om at sætte kameraer op på tre endnu unavngivne stationer. Intentionen er at samle erfaringer derfra, før videoovervågningen potentielt udbredes yderligere.

For Risskov - og resten af kommunen

Her får du et overblik over alle punkterne, der kommer unge, ældre og dem imellem til gode i Risskov og resten af Aarhus Kommune. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Der er naturligvis en masse andre ting i forliget, som får betydning for Risskov, selvom pengene ikke er direkte sat af til 8420.

For eksempel er der afsat 42 millioner kroner årligt til skoler og institutioner med elever med behov for ekstra støtte.

Minimumsnormeringerne i dagtilbudsområdet skal analyseres, og udfordringerne skal kortlægges. Flere steder oplever dagtilbud, at kabalen er svær at få til at gå op, og derfor vil forligspartierne undersøge området og forsøge at finde nye ”konkrete værktøjer og håndtag”, som det hedder i forliget. Analysen skal være færdig inden næste års budgetforhandlinger.

Også på idrætsområdet skal der laves analyser frem imod budgettet for 2025. Forligspartierne vil have en analyse af ”det fortsatte behov for udbygning af idrætsfaciliteter”.

På ældreområdet skal 10 plejehjem ”sættes fri”. Over en prøveperiode på to-tre år skal der høstes erfaringer, som eventuelt kan gives videre til de øvrige plejehjem. Når plejehjem sættes fri, betyder det i denne sammenhæng, at medarbejdere, ledere, ældre og pårørende i højere grad får mulighed for at udfordre de regler, rammer og arbejdsgange, der i dag er på plejehjemmene.

Til sidst er der godt nyt til alle unge mellem 18 og 21 år. Nu bliver det gratis for denne målgruppe at gå til tandlægen. For at sikre, at der er kapacitet til de cirka 26.000 unge i den aldersgruppe, skal der bygges en ny klinik inden for Ringgaden. Til det er der i budgetaftalen afsat 36 millioner kroner.

Hvis du vil læse mere om budgetforliget kan du tage et kig på denne artikel fra Århus Stiftstidende, som slår ned i flere af aftalens punkter. Vil du have den fulde gennemgang, så kan du finde hele forliget her.