Nu det' spareår igen,

Og nu det' spareår igen,

Og spareåret varer lige til det... næste?

For nok er besparelserne mindre, men 2024 tegner sig til at blive endnu et magert år, allerede før byrådspolitikerne i næste uge sætter sig til forhandlingsbordet og drøfter Aarhus Kommunes kommende budget.

Aarhus Kommune fik ellers en pengegave på 37 millioner kroner fra den danske stat. Glædeligt nyt, var det ikke fordi, at størstedelen af pengegaven bliver ædt op, efter SKAT i ellevte time lavede en genberegning af de nye ejendomsvurderinger. Det nye regnestykke viser, at Aarhus Kommune kan se frem til 28 millioner mindre i skatteindtægter hvert år over de næste fire år.

Det efterlader ni millioner kroner af den statslige pengegave, og det får man som byrådspolitiker og borger ikke meget sjov for. Til gengæld foreslår borgmester Jacob Bundsgaard (S), at man finder yderligere 75 millioner kroner via 'omprioriteringer' - altså besparelser - som skal findes i de forskellige magistratsafdelinger.

Man fodrer altså hunden med sin egen hale, men lægger man de sørgelige rester af den statslige pengegave sammen med millionerne, der måske kan inddrives via besparelser, så har byrådspolitikerne omtrent 84 millioner kroner at forhandle om.

Derfor er vi dykket ned i en række budgetforslag, som måske kan komme 8240 Risskov til gavn, såfremt lokalpolitikerne vælger at prioritere de begrænsede midler på det.

Når vejret er godt, varmer det også i kasseapparatet hos et ishus. Er vejrguderne tvære, er der til gengæld ingen kolde kontanter i kasseapparatet.

Så med dette års utilregnelige sommer in mente, kan jeg jo spørge dig, kære læser; Tror du, at ishusene i Risskov har haft en god sommer?

Svaret er 'nej'.

Ifølge forpagter Michael Fischer, der til dagligt driver Restaurant Amanda i Hornslet med sin hustru, var der dage med så godt som intet salg ved ishusene ved Bellevue og Åkrogen i Risskov.

- Forsommeren var flot, men den blev desværre ødelagt af en sommer, som ganske enkelt har været skrækkelig at drive iskiosk i. Der skal godt vejr til, før man køber is, og det er svært at lokke folk fra et villakvarter til iskiosken, når regnen står ned i stænger, siger Michael Fischer og fortsætter:

- Der har været gode dage, men vi har også haft dage, hvor der har været nul kroner i kassen, fordi vi ikke har set skyggen af en kunde.

Men selvom ishuset ved Åkrogen formentlig ender med at give underskud, mens iskiosken ved Bellevue går i nul, så har Michael Fischer fået smag for at servere mere is.

Han overtog nøglerne til de to ishuse i Risskov forud for denne sæson, da den tidligere forpagter af samtlige 11 af Aarhus' isboder, Henrik Mensch, gik konkurs i september sidste år.

Herefter måtte isgiganten Unilever, der har dannet parløb med Aarhus Kommune om driften af ishusene siden 1990'erne, i al hast indgå korte aftaler med fem nye forpagtere - heriblandt Michael Fischer og hustru.

Men Unilevers aftale med Aarhus Kommune udløber ved årsskiftet, og forvaltningen har allerede meldt ud, at man ikke agter at fortsætte samarbejdet. Men hvor Unilever ser ud til at blive skåret fra som mellemled, ønsker kommunen at fortsætte med en håndfuld forpagtere af kioskerne.

De er der allerede, fristes man til at sige, men selvom udbuddet starter i løbet af dette efterår, har Michael Fischer endnu intet hørt fra Aarhus Kommune.

- Vi er lidt i vildrede, men jeg tolker kommunens udmelding til Århus Stiftstidende som om, at vi måske bliver tilbudt chancen for at fortsætte. Det er bare ikke sket endnu, siger Michael Fischer.

- Men vi kunne godt være klar på at tage en tørn mere. Det har været spændende, og vi har haft mange dejlige gæster i løbet af sommeren, som er kommet med gode tilbagemeldinger. Derfor kunne vi godt se os selv fortsætte, men det afhænger af rammerne.

Både de fysiske rammer, men også rammerne for en mulig aftale med Aarhus Kommune.

Tid er penge, lyder ordsproget, men det kan også være en underskudsforretning, hvis åbningstiden er forkert.

- Med den nuværende aftale står det sort på hvidt, at vi skal holde åbent fra sæsonstart den 1. maj til og med den 31. august, og det har vi gjort og agter at gøre, men vi vil også gerne forpagte, fordi vi er købmænd, og åbningstiderne er ikke altid rentable, siger Michael Fischer.

Et andet tidsaspekt er antallet af år, som Aarhus Kommune vil forpagte ishusene ud.

- Rammerne for en ny aftale spiller også en rolle. Vind og vejr gør det til en følsom forretning at drive ishuse, og det kan tage tid og investeringer at gøre det rentabelt, men incitamentet til at investere kraftigt daler selvfølgelig, hvis der er tale om en kortere kontrakt på to til tre år, siger Michael Fischer.

Iskiosken ved Bellevue trænger eksempelvis til en kærlig hånd.

'Får I lyst til at købe en is der?' lød Michael Fischers kommentar, da han for første gang besigtigede kiosken sammen med medarbejdere fra Unilever.

- Unilever har været meget behjælpelige med at installere ny udsugning og ordne skuret, for det var på grænsen til, at man ikke kunne drive forretning derfra. Ikke desto mindre kunne kiosken kunne trænge til en ordentlig overhaling, siger Michael Fischer.

Netop ishusenes stand er i øjeblikket noget, som Aarhus Kommune har under luppen. Kommunen ejer selv tre - heriblandt ishuset på Åkrogen. Iskiosken ved Bellevue og syv andre er i stedet ejet af Unilever, men beliggende på kommunal jord.

Lige nu er kommunen ved at afklare disse otte bygningers stand, og det kan ikke udelukkes, at kiosken ved eksempelvis Bellevue eller Den Permanente skal nedrives.

Men selvom ishuset ved Åkrogen ifølge kommunens vurdering er i fin stand, kunne Michael Fischer hurtigt pege på mindst én ting, som man kunne forbedre.

- Det gælder både kiosken ved Åkrogen og Bellevue, men salgsoplevelsen er ikke nutidig. Som kunde kan du ikke stå og se på isene i køledisken og pege på dem, der ser lækrest ud, sådan som de to kiosker er indrettet, siger Michael Fischer.

- Så der er noget med rammerne for en ny aftale, der kommer til at få betydning for, om det er spændende at fortsætte som forpagter eller ej, men vi håber på at blive spurgt, og vi håber, at Aarhus Kommune vil være lydhøre.

Det er efterhånden misvisende at betegne kvarteret ved Arresøvej, Borresøvej og Brassøvej i Risskov som en byggeplads, for den nybyggede bydel, der er døbt Risskov Engpark, står næsten færdigbygget.

Men i perioder kan du kalde kvarteret for en 'losseplads'.

For selvom der er mindre end en kilometer til den rigtige losseplads, Risskov Genbrugsstation på Lystrupvej, så hober madrasser, møbler og andet storskrald sig op i bunker forskellige steder i bydelen.

Hvis så storskraldsbilen var bestilt, ville det være helt efter bogen, men det er langtfra altid tilfældet. I stedet virker det til, at folk stiller sit affald på gaden og lukker øjnene for det, mener Lars Tornvig, der jævnligt passerer igennem området og har svært ved at overse skraldeøerne.

- Jeg kommer jævnligt på Arresøvej for at besøge min ekskone, og der undrer det mig ofte, hvordan folk bare kan efterlade deres ting. Jeg har flere gange set store bunker skrald ligge forskellige steder i kvarteret, og jeg har ikke kunnet dy mig for at fotografere det, for jeg synes, det er utroligt, hvordan folk virker ligeglade, siger Lars Tornvig til RisskovLIV.

Nogle af disse 'skralde-billeder' har Lars Tornvig delt på Facebook-gruppen Vores By Aarhus, hvor flere andre beboere og lokale bekræfter, at tårnene med skrald er et tilbagevendende problem. Som en lokal skriver:

- Det er simpelthen ikke i orden. Billederne viser storskrald, men der også alt muligt madaffald. En dag, jeg kom forbi, så det ud som om, at en skraldebil var væltet i svinget med affald. Der var affald som slikpapir, McDonalds-emballage og madpapir smidt ud i bedene og buskene. Det var vildt ulækkert.

I beboerne i Risskov Engparks egen Facebook-side er der også adskillige opfordringer til fællesskabet, som kan deles op i to kategorier: A) Billeder af en skraldehob fra området med en påmindelse om at bestille storskrald, eller B) små-spydige kommentarer om, at man ikke behøver at stille sit madaffald ved overfyldte molokker, når det næste sæt affaldscontainere kun ligger et stenkast derfra.

Men det virker til, at visse beboere regner med, at andre gør rent efter dem, fortæller byrådsmedlem Mette Skautrup (K).

Hun er glad for sin bolig på Arresøvej, men har siden indflytning i april kunnet konstatere, at der er et problem med store bunker af storskrald, der tilsyneladende bare suger mere skrald til sig som et sort hul.

- Det er som om, lemmingeffekten går i gang, når det første skrald er blevet lagt. Enten ved man ikke bedre, eller også føler man ikke noget ansvar for fællesskabet, og det kan gøre mig lidt trist. Der står et par sko derhenne, siger Mette Skautrup og peger på et par Skechers-sko ved to molokker, hvor et skilt i øvrigt taler med store bogstaver:

- INGEN STORSKRALD HER.

- Måske skal der mere information på flere sprog til. Der er en god variation med både unge og gamle, etniske danskere og udlændinge i kvarteret, så måske kunne mere oplysning hjælpe. Alternativt er det måske muligt at finde en løsning med dem, der udlejer boligerne herude, siger Mette Skautrup.

Men hos boligforeningen Aarhus Omegn, der har en afdeling på Arresøvej med knap 100 boliger, er man blank, når det kommer til gode bud til, hvordan man kan komme skraldeproblemet til livs.

Jacob Engholm Rahbek, der der driftschef for boligforeningen, anerkender, at det ikke ligefrem pynter, når skrald flyder i gadebilledet, men understreger, at man har bygget det antal molokker, som Kredsløb kræver.

Derfra er der grænser for, hvor meget justits en boligforening kan udøve.

- Vi stiller de molokker til rådighed til vores beboere, som Kredsløb har vurderet er nødvendige. Vores medarbejdere rydder desuden op ved molokkerne flere gange ugentligt, skriver Jacob Engholm Rahbek i et skriftligt svar til RisskovLIV.

- Jeg har desværre ingen gode forslag til, hvordan man kommer problemet til livs. Det kræver selvjustits blandt beboerne i området. Det er et fælles ansvar, som vi som boligforening ikke kan løse.

Hos ejendomsadministrationsselskabet Heimstaden, der har tre udlejningsejendomme i området, har man for egen regning forsøgt at fjerne bunkerne med storskrald, selvom grundejerforeningen i området er ansvarlige for udearealerne.

- Beboeren selv har ansvar for at bestille afhentning af storskrald, der som nævnt kan hentes gratis på Kredsløb. Dette har vi flere gange fortalt til beboerne, men vi oplevede fra tid til anden, at der blev henstillet affald forskellige steder både ude og inde.

- Ansvar for renhold af udearealerne ligger i grundejerforeningerne. Men vores gode kollegaer på ejendommene fjerner jævnligt storskrald og lignende for vores egen regning. Vi har så sent som i formiddags haft en bil med anhænger og to mand forbi i området for blandet andet at hente en stor mængde pap, en sofa og andet affald. Det var både stillet i opgange og på udearealer, herunder på og ved molokkerne. Der bliver som konsekvens ikke tømt dagrenovation og andet, skriver Heimstaden i et skriftligt svar.

Spørger man Bent Vestentoft, bestyrelsesmedlem i grundejerforeningen, som består af de 10 store grundejere i området, om løsninger, kommer han også til kort.

- Vi sørger for at udsende opslag til de enkelte lejere om, hvordan man bør håndtere skraldet, og vi sørger også for at sende en lille tekst på engelsk, da der er en del udlændinge blandt lejerne. Vi oplever bare en stor udskiftning blandt beboerne, og så hænder det, at folk åbenbart efterlader halvdelen af boet på gaden i processen, siger Bent Vestentoft.

Som han siger, kan man ikke stå vagt døgnet rundt ved molokkerne, men grundejerforeningen har en vicevært ansat, som to gange ugentligt runderer i kvarteret, rydder op og får bestilt storskrald. Ved molokkerne er der desuden opstillet skilte, der sort på hvidt fortæller beboere, at de ikke er beregnet til storskrald.

- Jeg ved snart ikke, hvad mere vi skulle stille op. Situationen virker til at være kørt fast, og jeg er løbet tør for gode ideer. Måske ændrer det sig, når den nye affaldssortering træder i kraft hos os, men jeg tvivler altså på, at det bliver bedre.

Ej heller Aarhus Kommune kan være behjælpelig. Byrådsmedlem Mette Skautrup har spurgt forvaltningen, om den er i stand til at stille noget op, men da bortskaffelse af skrald er grundejernes ansvar, har Aarhus Kommune svært ved at stille noget op.

Til gengæld er Mette Skautrup blevet informeret om, at Kredsløb tilbyder at hente storskrald med en fast kadence i områder med mange lejeboliger.

- Måske kunne en sådan løsning med bedre og pænere opsamlingssteder være løsningen på det skrald, der flyder i bunker rundt omkring, siger Mette Skautrup.

- Det er med lige dele ydmyghed og stolthed, at vi nu får lov at bære fanen videre.

Sådan lød udmeldingen fra administrerende direktør i Rema 1000 Danmark, Henrik Burkdal, da den norske dagligvarekæde i slutningen af 2022 opkøbte 114 danske Aldi-butikker - heriblandt forretningen på Kamma Klitgårds Gade i Risskov.

Men havde man som forbruger glædet sig til at lægge varer i en Rema-kurv, blev man skuffet med mandagens meddelelse om, at butikken i Risskov bliver solgt videre til den konkurrerende kæde Dagrofa.

Rema 1000's blå fane kommer ikke til at blafre ved butikken på Kamma Klitgårds Gade, og det stod relativt hurtigt klart, fortæller Jesper Nørgaard, regionschef for Rema 1000 i Jylland.

- Vi vidste ikke fra start, at vi ville sælge butikken på Kamma Klitgårds Gade videre, men den indgik i en større aftale med Aldi, og vi lavede derefter en vurdering af de forskellige butikker og situationer, siger Jesper Nørgaard.

Så mens Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen granskede aftalen, har Rema 1000 vurderet hver enkelt af de nyerhvervede butikker. Her kom forretningen på Kamma Klitgårds Gade til kort, fordi kæden allerede har en butik 500 meter derfra ved Smedegade.

- Vi har en god butik i Smedegade, så vi valgte at blive der, og så gav det ikke mening at åbne en ny. Derfor traf vi beslutningen om at sælge butikken ved Kamma Klitgårds Gade, siger Jesper Nørgaard

Bytte-bytte-købmand. I stedet så Dagrofa sit snit til at gøre en god handel. Aftalen med Rema 1000 afventer nu godkendelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, og det er endnu for tidligt at sige, hvorvidt Aldi-butikken nu bliver til en Meny eller en Spar.

Det fortæller Morten Vestberg, kommunikationsdirektør i Dagrofa.

- På nuværende tidspunkt kan jeg desværre ikke sige noget om, hvilket butiksformat vi åbner i Risskov. Al vores fokus har været på at fortælle om den samlede overtagelse af syv butikker, men når vi kan sige mere, skal vi nok være hurtige til at få informationen ud, fortæller han.

Dagrofa har allerede en Spar-købmand ved Tornebakken og en Meny-butik ved Risskov Brynet. Nyerhvervelsen på Kamma Klitgårds Gade befinder sig et sted midtimellem, men Dagrofas markedsanalyse viser, at der er muligheder i at åbne en mere.

- Der ligger et sæt grundige analyser til grund for købet, og vi har allerede butikker i området, hvilket bestemt ikke har givet os mindre lyst til at åbne en ny. Vi er altid på udkig efter gode lokationer at åbne et kædeformat i, og butikken på Kamma Klitgårds Gade stod på vores liste, så vi er meget glade for overtagelsen, siger Morten Vestberg.