Skal der også udvikles boliger på hjørnet ved Circle K-tanken nederst til højre i hjørnet? - Potentialet er der i det nye forslag til planstrategien for Aarhus Kommune, og det vækker bekymring. Foto: Jens Thaysen.

Breder byudviklingsbakterien sig til et nyt hjørne af Risskov?

'Vorherre bevares' eller 'onze Heer bewaard' forestiller jeg mig, at mikrobiologiens fader, hollandske Antonie van Leeuwenhoek, udbrød, da han i 1600-tallet satte øjet til et simpelt mikroskop og blev den første til at opdage bakterier i udskrabet fra en tand.

En opdagelse, han tilskrev Guds genialitet og skabelsens vidunder. Jeg forestiller mig til gengæld, at Henrik Petersen, formand for Vejlby Risskov Grundejerforening, lavede korsets tegn, da han gjorde en lidt tilsvarende observation i forslaget til den nye planstrategi for Aarhus Kommune.

For på et kort over Aarhus Kommune finder man flere røde plamager, røde klatter og røde amøber, der viser, hvor forvaltningen forestiller sig, at byudviklingen finder sted frem mod 2037. Sådan en rød amøbe-form er tegnet på kortet fra Asylvej og langs med Agerbæksvej, og det er der næppe nogen overraskelse i, nu hvor to store byggeprojekter er vedtaget på vejen - mens et tredje endnu kan være på vej.

Næ, det overraskende i Henrik Petersens fund, som grundejerformanden ikke just er begejstret for, er, at den røde amøbe også strækker sig henover Vestre Strandallé og dækker området med Circle K-tanken, Kirkens Korshær-butikken og en række villaer.

Er det dét næste område, som står for skud, når der skal byudvikles, nu hvor Aarhus Kommune har farvelagt området med rød? - Det kigger vi nærmere på i dette nyhedsbrev, før vi hjuler videre til det hul, som jeg i dagens anledning vil betegne Hørgårdsvej som.

Misforstå mig ej; Jeg synes, Hørgårdsvej er skøn, men det er oplevelsen med at cykle her ikke, når man skal dele kørebanen med de mange gennemkørende bilister. For selvom vejen er udpeget til at være en hovedfærdselsåre for de tohjulede i kommunens cykelhandlingsplan, så er der et knap 400 meter langt hul i nettet af cykelstier på netop Hørgårdsvej.

Men som du kan læse, kan kommunen også godt se, at det er lidt hul i hovedet, så måske der er anlægsmidler til en cykelsti på vej i løbet af det næste halve år.

Så længe skal vi ikke vente på Risskovs næste restaurant-åbning. Eller genåbning, som der vel ret beset er tale om. For allerede på onsdag slår en gammel kending fra Nordre Strandvej nemlig dørene op på ny på et helt nyt sted i lokalområdet.

Hvad savner du svar på?

Har du et spørgsmål, en undren eller et ønske, som du gerne vil have RisskovLIV til at undersøge?

Så kan du sende det til mig via spørgeboksen her eller kontakte mig på krkie@risskovliv.dk og 2090 6277.

Er det noget, du kunne finde på at diskutere med naboen over hækken? Så kunne det meget vel blive til en interessant historie i nyhedsbrevet.

Billede af Kristoffer Krogh Kiesbye
Billede af skribentens underskrift Kristoffer Krogh Kiesbye Journalist
Der er blevet bygget højt på den modsatte side af Grenåvej, og selvom et byggeri i samme højde som Veri Parken næppe går an ved området omkring Circle K-tanken, så er det et område, som er udpeget til fortætning. Både nu og umiddelbart også i forslaget til den kommende planstrategi. Foto: Kristoffer Krogh Kiesbye

En rød 'amøbe-form' på et kort over fremtidig byudvikling stikker ud ved Vestre Strandallé - men bør man være bekymret for et stort byggeri?

I forslaget til Aarhus Kommunes nye planstrategi ses en rød markering, som repræsenterer områder med 'fokuseret byvækst,' nye byggeprojekter, frem til 2037.

Markeringen, der strækker sig fra Asylvej og hele vejen på tværs af Vestre Strandallé til Circle K-tanken, Kirkens Korshær-butikken og en række villaer, bekymrer Henrik Petersen, formand for Vejlby Risskov Grundejerforening.

- Oprindeligt fik vi at vide, at der kunne udvikles omkring WhiteAway-butikken, Risskov Efterskole og den gamle landbohøjskole. Nu kan jeg se, at området også strækker sig over på den anden side af krydset ved Vestre Strandallé.

Lars Høeberg, kommuneplanchef i Aarhus Kommune, pointerer, at man ikke må tage den røde markering for pålydende endnu. Det er en indikation, men ikke en endelig plan.

Dog betones det, at borgernes bekymringer bliver taget alvorligt i det videre arbejde med planstrategien.

Vejlby Risskov Grundejerforening og Foreningen Tretommerparken har gjort indsigelse mod en rød plet på et kort i den kommende planstrategi, fordi det tyder på, at området omkring Circle K-tanken på hjørnet mellem Vestre Strandallé og Grenåvej er udpeget til byudvikling.

Det kræver næsten et mikroskop, men zoomer man grundigt ind på forslaget til den nye planstrategi for Aarhus Kommune, får man øje på en rød amøbe-form, der strækker sig fra Asylvej til Vestre Strandallé og så lidt længere endnu.

Den samme røde plamage stikker ud som en torn i øjet på Henrik Petersen, formand for Vejlby Risskov Grundejerforening, når han nærstuderer kortet over 'fokuseret byvækst' - altså steder, hvor Aarhus Kommune forventer flere byggeprojekter realiseret frem mod 2037.

Det er denne lille, røde blop med den blå streg om for enden af Vejlby Ringvej, der nu vækker bekymring, fordi området nord for Circle K-tanken på hjørnet mellem Vestre Strandallé og Grenåvej ser ud til at være udlagt til byudvikling i den kommende planstrategi. Foto: Planstrategi 2023

For Henrik Petersen er af den overbevisning, at amøben har fået vokseværk, så den nu også inkluderer Circle K-tanken, Kirkens Korshær-butikken og en række villaer langs Grenåvej. Det vækker bekymring i området, hvor to store byggeprojekter på Agerbæksvej blev vedtaget i 2021.

- Oprindeligt fik vi at vide, at der kunne udvikles omkring WhiteAway-butikken, Risskov Efterskole og den gamle landbohøjskole. Nu kan jeg se, at området også strækker sig over på den anden side af krydset ved Vestre Strandallé.

- To store byggeprojekter er undervejs ved Agerbæksvej, men sæt nu der også kom et stort byggeri på den anden side. Det bliver lige i nakken af den lille stikvej Avnbølvej, og det ser også ud til, at de arkitektoniske perler ved Tretommerparken kan blive ramt af et fremtidigt byggeprojekt, siger Henrik Petersen, der har ytret sin modstand mod den røde blop i et høringssvar til den nye planstrategi.

Her er et mere detaljeret kort over området, der ser ud til at være udlagt til byudvikling i forslaget til den kommende planstrategi. Foto: Google My Maps

Området har længe været udpeget til fortætning

Foreningen Tretommerparken har også gjort indsigelse mod den røde plet på kortet.

Men onde tunger vil måske sige, at det er seks år for sent. For ifølge Lars Høeberg, kommuneplanchef i Aarhus Kommune, har området omkring Circle K-tankstationen været en del af et såkaldt fortætningspunkt, siden den seneste kommuneplan blev vedtaget i 2017.

- I den gældende kommuneplan er den del af et område, hvor byrådet har set muligheder for at bygge tættere, Lars Høeberg.

Og man kan ikke sige, at den røde amøbe har haft vokseværk. Tværtimod er fortætningspunktet skrumpet i forslaget til den nye planstrategi.

- I lyset af den debat, der har hersket om byudvikling, hvor mange borgere har følt sig overrasket, prøver vi med den nye planstrategi at præcisere, hvor man kan forvente byudvikling med øget byggeri fremover, siger Lars Høeberg.

Dette er et såkaldt fortætningspunkt i den gældende kommuneplan, hvor forvaltning og byrådet har set positivt på byudvikling. Det strækker sig over et stort område og dækker blandt andet Risskov Brynet, Veri Centret og Vikærsvej, ligesom det også dækker Agerbæksvej, Vestre Strandallé og har området med Circle K-tanken i periferien. Punktet indskrænkes i den nye planstrategi, men i det foreløbige forslag dækker det stadig Agerbæksvej og området omkring Circle K-tanken. Foto: Kommuneplan 2017

Der bør 'ikke ske en hel masse' på hjørnet

Men det giver næppe Henrik Petersen fra Vejlby Risskov Grundejerforening eller medlemmerne af Foreningen Tretommerparken ro i maven. For trods indskrænkningen dækker den røde plamage, der altså præciserer arealerne til ny byudvikling, stadig området omkring Circle K-tanken.

Men Lars Høeberg forsøger at mane til ro.

- Det er markeret på kortet med en amøbe-form, der ikke er tegnet på matrikelniveau. Der er tale om en mere principiel udpegning, så man skal ikke lægge for meget vægt på den præcise afgrænsning, som man kan se i forslaget til planstrategien, fortæller kommuneplanchefen, der kommer med et eksempel:

- Kigger man på forslaget til planstrategi, er der også en stor, rød pølse langs Randersvej, der kunne tolkes som om, at der skal udvikles i et meget bredt bælte her. Men udstrækningen bliver fastlagt i den kommende helhedsplan for området, og rådmanden har allerede meldt ud, at det røde område skal indskrænkes.

Men når området omkring tankstationen ved Vestre Strandallé indgår i i det røde område, skal det så tolkes som om, at man i øjeblikket ser positivt på byudvikling her?

- Der ligger en tankstation, og jeg skal ikke kunne udelukke, at man kunne bygge noget andet, hvis ikke den lå der, men som udgangspunkt kan jeg ikke se, hvorfor der skulle ske en hel masse i det område. Det er ikke det, der lægges op til, lyder svaret fra Lars Høeberg.

Man kan ikke udelukke byudvikling

Men når lokale ytrer deres bekymring i høringssvarene til den nye planstrategi, er det noget, som Aarhus Kommune tager med i det videre arbejde med planstrategien og den kommende kommuneplan, der skal vedtages i 2025.

- Det er rigtig fint, at de giver deres mening til kende. Planstrategien er et oplæg, der skal udmøntes i den efterfølgende kommuneplan. Det er i den, at der skal udpeges byvækstområder, men den endelige afgrænsning står ikke skrevet i sten. Vi behandler borgernes input, og hvis de finder den røde markering problematisk, er det kun godt, at vi og politikerne kan tage bestik af deres høringssvar, siger Lars Høeberg.

- Det kan meget vel være, at det røde område omkring Vestre Strandallé bliver indskrænket senere i processen, så på nuværende tidspunkt er det ikke afgørende, om afgrænsningen går lidt ind over den ene eller den anden matrikel.

Men der er grænser for, hvad man kan bruge den forsikring til, mener Henrik Petersen, formanden for Vejlby Risskov Grundejerforening.

- Jeg håber da, man ændrer det røde område, for man kan ikke vide sig sikker før. Det kan godt være, at man ikke forventer udvikling her, men omvendt kan man heller ikke udelukke et byggeprojekt. Det kan du ikke bruge til så meget, siger Henrik Petersen.

Hvem ejer boligerne i det røde område omkring Circle K-tanken?

  • Tankstationen er ejet af Circle K
  • Bygningen med Kirkens Korshær-butikken er ejet af virksomheden Elanor ApS, der ejer en håndfuld ejendomme i Risskov og Lystrup.
  • En villa er ejet af et ægtepar.
  • To andre villaer med adresse på Tretommervej er ejet af Aps Lystrupvej 1 E og Tietgens Plads 5 ApS. Begge selskaber ejer omkring en snes ejendomme forskellige steder i Aarhus Kommune.
Et stort antal cyklister deler hver dag vejbanen med en hel del gennemkørende bilister på Hørgårdsvej. En cykelsti har længe været efterspurgt, og det er ikke utænkeligt, at der snart kan afsættes penge til at anlægge en. Foto: Kristoffer Krogh Kiesbye

Beboer tænker 'åh nej' i frygt, når en skoleklasse kommer cyklende på Hørgårdsvej - men måske bliver der snart afsat penge til en cykelsti

I forbindelse med den nye cykelhandlingsplan har fællesråd og borgere i hele Aarhus Kommune indsendt mere end 100 forskellige forslag til veje, hvor man med fordel kunne anlægge cykelstier.

De mange bud skal Martin Løv Simonsen og Teknik og Miljø nu forsøge at prioritere, før politikerne i Aarhus Byråd skal beslutte, hvor man vil afsætte anlægsmidler.
Men ifølge projektlederen er der næppe nogen tvivl om, at en cykelsti på Hørgårdsvej vil være en af højdespringerne på listen, når der skal prioriteres.

 - Det er en del af en primær trafikrute i cykelhandlingsplanen, så alene af den grund kommer den et skridt foran i køen. Kigger man på kortet over steder, hvor der mangler cykelstier, er der et stort hul på Hørgårdsvej, siger Martin Løv Simonsen og fortsætter:

 - Så den vil score højt i vores faglige anbefalinger til politikerne. Der er også blevet byudviklet meget langs Lystrupvej, og Hørgårdsvej er relativt trafikeret, hvilket også taler for en ny cykelsti.

Hørgårdsvej vil være en højdespringer på listen over veje, hvor der potentielt skal anlægges nye cykelstier, når Aarhus Kommunes nye cykelhandlingsplan bliver vedtaget omkring årsskiftet. Behovet er der, for bilisterne kører stærkt på Hørgårdsvej, men der er måske en hage ved en ny cykelsti.

Hvis du kommer cyklende langs Lystrupvej og skal ind til Midtbyen, er det kun en tåbe, der vælger at bestige kategori 1-stigningen ved Grenåvej op til Vejlby Centervej.

De fleste, der er ved sine fulde fem, vælger at fortsætte ad flad rute over Grenåvej og ind på Hørgårdsvej, men selvom den agerer bindeled for en af byens største cykelruter, mangler den noget, som både Lystrupvej, Grenåvej og Vestre Strandallé har - en cykelsti.

Derfor har der længe været et ønske om at få sådan en på den knap 400 meter lange vejstrækning fra det tidligere Vejlby Risskov Fællesråd og Grundejerforeningen Vejlby Fed. Fra vinduerne i villaerne på Hørgårdsvej er behovet også til at få øje på.

- Jeg er ikke meget for at lade mine egne børn cykle på vejen, og man tænker næsten åh nej, når man ser en hel skoleklasse komme cyklende langs vejen, for der bliver kørt med høj fart på Hørgårdsvej, og det er nemt at føle sig klemt som cyklist, siger Lene Termansen, der har adresse på vejen.

- Jeg kan huske, hvordan kommunen nærmest reklamerede med, at man havde en cykelrute hele vejen fra Lystrup til Midtbyen, da vi flyttede hertil. Det har man måske også næsten, men på Hørgårdsvej er cyklisterne altså ilde set, så jeg synes, der er et stort behov.

Det er oplagt at lave en cykelsti på Hørgårdsvej

Det har taget forvaltningen lang tid at komme op i gear, selvom Hørgårdsvej er udpeget som primær trafikrute i Aarhus Kommunes seneste cykelhandlingsplan fra 2017.

For få år siden indførte kommunen et tidsbegrænset parkeringsforbud på Hørgårdsvej i morgenmyldretiden, så cyklisterne har en anelse mere vejbane at hjule på, men udsigten til en decideret cykelsti har været svære at få øje på.

Men måske det ændrer sig i løbet af det næste halve år, fortæller Martin Løv Simonsen, der er projektleder på den kommende cykelhandlingsplan, der ventes vedtaget efter årsskiftet.

- Det er svært at sige, hvorfor man ikke har bygget en cykelsti på Hørgårdsvej endnu, men baseret på vores faglige vurdering er det et oplagt sted at anlægge én. Hørgårdsvej er på listen over veje, hvor vi snart bør få bygget en cykelsti, men i sidste ende er det dog op til en politisk beslutning, fortæller Martin Løv Simonsen.

Mere end 100 veje skal prioriteres

I forbindelse med den nye cykelhandlingsplan har fællesråd og borgere i hele Aarhus Kommune indsendt mere end 100 forskellige forslag til veje, hvor man med fordel kunne anlægge cykelstier.

De mange bud skal Martin Løv Simonsen og Teknik og Miljø nu forsøge at prioritere, før politikerne i Aarhus Byråd skal beslutte, hvor man vil afsætte anlægsmidler.

Men ifølge projektlederen er der næppe nogen tvivl om, at en cykelsti på Hørgårdsvej vil være en af højdespringerne på listen, når der skal prioriteres.

- Det er en del af en primær trafikrute i cykelhandlingsplanen, så alene af den grund kommer den et skridt foran i køen. Kigger man på kortet over steder, hvor der mangler cykelstier, er der et stort hul på Hørgårdsvej, siger Martin Løv Simonsen og fortsætter:

- Så den vil score højt i vores faglige anbefalinger til politikerne. Der er også blevet byudviklet meget langs Lystrupvej, og Hørgårdsvej er relativt trafikeret, hvilket også taler for en ny cykelsti.

En 'Catch-22'

Hørgårdsvej er ikke bare trafikeret. Der bliver også kørt stærkt. Ifølge Lene Termansen har vejens beboere i årevis forsøgt at dæmpe hastigheden ved at parkere biler langs vejen - ofte firmabiler, for det hænder, at et sidespejl må lade livet i den gode sags tjeneste.

- Folk kører til tider med hovedet under armen, så jeg synes bestemt, der er brug for en cykelsti, siger Lene Termansen, der dog fremhæver en hage ved en måske kommende cykelsti.

Hun betegner det som en 'catch-22,' for man vil gerne have en cykelsti, men den skulle nødigt blive anlagt på bekostning af, at vejens beboere kan parkere langs Hørgårdsvej.

- Jeg ville ikke ane, hvad vi skulle stille op, hvis der ikke kunne parkeres langs vejen, og gik du turen langs Hørgårdsvej og stemte dørklokker, ville du få det samme svar mange gange, siger Lene Termansen og tilføjer:

- Jeg ved, at man har anlagt en smal cykelsti på Fortebakken ved Risskov Skole, og det virker som en god løsning, der fortsat gør det muligt at parkere sin bil.

Cykelstien på Fortebakken. Lene Termansen så gerne, at man lavede noget lignende på Hørgårdsvej. Foto: Kristoffer Krogh Kiesbye

I skrivende stund er det dog alt for tidligt at sige, hvordan en potentiel cykelsti på Hørgårdsvej skal udformes, fortæller Martin Løv Simonsen.

Sushimania og Meny har et samarbejde kørende i flere af kædens dagligvarebutikker, og det har været en stor succes. Foto: Kristoffer Krogh Kiesbye

Gammel restaurant-kending fra Nordre Strandvej genåbner nu i mini-format på nyt sted i Risskov - og vil tage kampen op mod sit 'gamle jeg'

Det er ni måneder siden, at Sushimania på Nordre Strandvej lukkede, da aftalen med kædens største franchisetager blev ophævet.

Men nu vender Danmarks største sushikæde tilbage til Risskov, når der onsdag åbnes en ny sushi-butik inde i Meny-forretningen ved Risskov Brynet.

Selvom der er  ligheder med den tidligere restaurant, mener direktør Nathalie Ina Kühl, at Sushimania differentierer sig fra sin tidligere butik på Nordre Strandvej og flere ander sushikæder, og man er i øvrigt ikke bange for at konkurrere med sit 'gamle jeg'.

- Vi har gode erfaringer fra Risskov fra den gamle butik, og vi ved, at der er et godt kundegrundlag i området. Det er rigtigt, at vi bliver konkurrenter med vores gamle butik, men det er det valg, vi har truffet, og vi er ikke bange for konkurrencen, siger Nathalie Ina Kühl.

Det er mere end ni måneder siden, at Sushimania-butikken på Nordre Strandvej lukkede og blev til Sushiart. Nu vender Danmarks største sushikæde tilbage med en 'butik i butikken' ved Meny i Risskov Brynet.

Er du godt sushi-gal, er der gode nyheder på tapetet.

Kort efter årsskiftet lukkede Sushimania-restauranten på Nordre Strandvej og overgik i stedet til den nyetablerede restaurantkæde Sushiart.

Men på onsdag vender Sushimania tilbage til Risskov, når en ny - og lidt mere kompakt - takeaway-butik åbner op i Meny i Risskov Brynet.

- Vi kalder det en genåbning, men det er på ny adresse. Vi har faktisk fået mange forespørgsler fra Risskov om, hvornår vi kom tilbage. Det har vi hele tiden gerne villet, men man venter gerne på den rigtige lokation, og vi har haft supertravlt med at åbne nye butikker i Jylland, fortæller Nathalie Ina Kühl, direktør i Sushimania.

Ikke bange for konkurrencen

Sushimania er Danmarks største sushikæde, men blev decimeret, da man ved indgangen til indeværende år valgte at ophæve aftalen med sin største franchisetager, Karam Ali Ayad, der var indehaver af blandt andet Sushimania-restauranten på Nordre Strandvej.

Den lever videre under Sushiart-navnet, mens Sushimania dengang måtte vinke farvel til sine restauranter i Risskov, Aarhus og hele Østjylland. Sidenhen har virksomheden dog forsøgt at indhente det tabte, og nu er man tilbage i Risskov - og klar til at tage kampen op mod sit 'gamle jeg' på Nordre Strandvej.

I dag er den tidligere Sushimania-butik på Nordre Strandvej en del af sushikæden Sushiart. Foto: Jens Thaysen

- Vi har gode erfaringer fra Risskov fra den gamle butik, og vi ved, at der er et godt kundegrundlag i området. Det er rigtigt, at vi bliver konkurrenter med vores gamle butik, men det er det valg, vi har truffet, og vi er ikke bange for konkurrencen, siger Nathalie Ina Kühl.

Slog jeg op på et menukort hos jer og hos Sushiart, forestiller jeg mig, at I sælger mange af de samme ting. Kan du sætte nogle ord på, hvordan Sushimania differentierer sig i dag?

- Det er klart, at der vil være overlap, også hvad angår råvarer, men vi har udvidet vores sortiment siden hen, og vi har forskellige værdisæt. Vi har en bæredygtighedsstrategi, som har været fundamental for Sushimania siden 2012, så vi bruger bæredygtig fisk, dansk fisk, bæredygtig emballage og dansk velfærdskylling, lyder svaret fra direktøren for Sushimania.

Konceptet passer perfekt til Meny

En anden forskel, som man ikke behøver at smage sig til, men ser med det blotte øje, er, at Sushimania åbner inde i Meny-butikken ved Risskov Brynet.

En butik i butikken, kan du kalde det, men selvom takeaway-forretningen ikke kommer til at fylde alverden, er det et koncept, som man har haft gode erfaringer med i syv andre jyske Meny-butikker.

Derfor glæder købmand Jørgen Jensen sig også til, at de første ruller med ris og rå fisk begynder at blive solgt.

- Det har været en kæmpe succes andre steder, og så bliver man jo ikke mindre ivrig efter at komme i gang, siger Jørgen Jensen og uddyber:

- Jeg tror, det er velkendt, at Meny går meget op i gode spisevarer og gode madoplevelser, så på den måde passer det 100 procent ind i vores koncept at have en Sushimania-forretning på stedet. Faktisk har vi gennem længere tid arbejdet på at få dem hertil, for vi har et stort salg af fisk og delikatesser, så det er dejligt, at det nu endeligt lykkedes med åbningen på onsdag.

Hvis man er glad for den japanske hofret, så ser det jo ikke værst ud. Foto: Sushimania
Dronefoto af det nye kvarter langs Arresøvej, hvor en flok senior-lejere føler sig gevaldigt ført bag lyset. Foto: Jens Thaysen

Seniorer føler sig snydt af udlejer, mens AGF vil tage livet af endnu en løbebane

Kort nyt, som du også med fordel kan læse om.

Kort nyt, som du også med fordel kan læse om.

Seniorer får trukket tæppet væk under nyt seniorfællesskab

Det var cirka sådan her, at Koncenton havde visualiseret, at seniorfællesskabet på Arresøvej kunne se ud. Men nu er det ikke længere kun seniorer, der kan leje de i dag færdigbyggede boliger. Foto: Koncenton

Det lød som en stensikker succes, da Koncenton begyndte at opføre seniorboliger på Arresøvej.

I en RisskovLIV-artikel fra 2021 fortalte administrerende direktør fra Koncenton, Peter Krogsgaard Jørgensen, hvordan lignende boliger var blevet udlejet på rekordtid på Sjælland.

Det har bare ikke vist sig at være tilfældet i Risskov, og nu sidder en række seniorer tilbage på Arresøvej og føler sig godt gammeldags snydt, som JP Aarhus skriver.

I lejeannoncerne var der nemlig lagt op til, at boligerne kun måtte bebos af personer på +55 år og uden hjemmeboende børn, så der kunne etableres et rigtigt bofællesskab for seniorer.

Problemet er bare, at det ikke har været muligt at udleje nok boliger til det ældre segment. Derfor har udlejeren Go' Bolig, der er ejet af Koncenton, valgt at ændre på kravet til indflytning, så lejere i alle aldre kan flytte ind.

Det er ikke noget ulovligt greb, fortæller ekspert lejeret fra Focus Advokater, Jacob Juul-Sandberg, til JP Aarhus, men det er svært at klandre de ældre lejere, der er flyttet ind, for at føle sig taget ved næsen.

Irriterende god dækning af JP Aarhus.

AGF A/S ønsker løbebanen om Vejlby Stadion fjernet permanent

Løbebanen om Vejlby Stadion, som bliver fjernet - måske for aldrig at vende tilbage på ny. Foto: Simon Bojsen

I dag ligger der en løbebane om fodboldbanen ved Vejlby Stadion, og på anlægget lever VSK Aarhus og Aarhus Fremad Atletik i lykkelig sameksistens.

Det ligger dog fast, at løbebanen skal fjernes, og atletikfolket genhuses, når Vejlby Stadion skal ombygges, så det fra begyndelsen af 2025 og halvandet år frem kan huse AGF's Superligahold.

Men som Århus Stiftstidende skriver, er der splid om, hvorvidt løbebanen og atletikfolket skal vende tilbage til Vejlby Stadion, når Byens Hold atter er væk.

Planen er da, at det midlertidige stadion skal erstattes af et nyt og moderne 'kvindestadion', der kan benyttes af AGF's kvinder, Aarhus Fremad, Brabrand og VSK Aarhus.

Men AGF A/S ønsker ikke, at en løbebane bliver anlagt på ny om det permanente stadion.

- Vi påpeger det paradoksale i, at man risikerer at stå med de samme udfordringer, som har gjort sig gældende i Ceres Park i over 20 år. En af de væsentligste årsager til beslutningen om at opføre et nyt stadion i Kongelunden er ønsket om et dedikeret fodboldstadion - for dermed at rette op på beslutningen dengang, hvor man valgte at fastholde et kombineret atletik- og fodboldstadion, skriver klubbens kommunikationschef Søren Højlund Carlsen blandt andet i et skriftligt svar til Århus Stiftstidende.

Det efterlader ikke alverdens muligheder for Aarhus Fremad Atletik, da Aarhus Kommune kun råder over tre løbebaner; Den på Ceres Park (der bygges et nyt atletikstadion i området), Viby Stadion og altså Vejlby Stadion.

Atletikklubben har foreslået et alternativ, hvor man inddrager en række af VSK Aarhus' fodboldbaner, men det er fodboldklubben, der oplever medlemsfremgang, selvsagt ikke store tilhængere af. Derfor mener VSK Aarhus ikke, at man bør fjerne løbebanen permanent, hvis det i stedet ender med også at koste fodboldbaner.