Forestil dig, at du har inviteret til et stort anlagt bryllup, og festen skal stå i dit eget hus.

På festdagen kommer et fjernt familiemedlem, som mere eller mindre har inviteret sig selv. Det lever du med, men det viser sig at være problematisk, for vedkommende har en holdning til alt.

Bordkortene står forkert, stolene skal omrokeres, og bedst som du skal til at begrave kniv og gaffel i  hovedretten, rejser dit perifere familiemedlem sig op og erklærer bryllupsmiddagen for ovre.

'Nu skal der danses,' lader vedkommende forsamlingen vide, og der hersker ikke nogen tvivl om, hvis playliste, der skal danses efter.

Sådan beskriver Steffen Wich, direktør for Vejlby Risskov Hallen og byrådsmedlem for Socialdemokratiet, den hidtidige proces, der som slutprodukt skal lede op til, at AGF fra begyndelsen af 2025 - og halvandet år frem - kan invitere til superligakampe på Vejlby Stadion.

- Vi, der har hjemme ved området omkring Vejlby Stadion, har åbnet vores hus og vil gerne hjælpe AGF, men jeg oplever det som om, at Aarhus Kommune har overdraget dem hovednøglen, uden at vi bliver inddraget, siger Steffen Wich.

Bliver vi ved brylluppet-billedet, føler direktøren for Vejlby Risskov Hallen, at familieoverhovedet, Aarhus Kommune, har sluppet tøjlerne og lader Byens Hold om at planlægge festen.

- Vi mangler et overblik, og vi mangler en ramme for processen, for selvom det er kommunen, der har genhusningsopgaven, er det AGF, der kører processen, indkalder til møder og skriver referater derfra, siger Steffen Wich og fortsætter:

- Kommunen siger, at vi må aftale os ud af det med AGF, mens vi intet ved om, hvad det næste skridt bliver, fordi kommunen ikke har meldt sig på banen. Hvad sker der, når vi er uenige med AGF i noget? Hvem træffer så en beslutning, spørger Wich.

Sagens kerne er følgende:

Selvom intet officielt reelt er meldt ud, har Aarhus Kommune besluttet, at AGF's hjemmekampe i perioden, hvor det nye stadion for enden af Stadion Allé bliver bygget, skal spilles på det nuværende Vejlby Stadion.

Og der er tale om hele 2025 samt først halvår af 2026. Der er tale om i hvert fald 23-24 kampe plus et muligt antal pokalkampe.

AGF bliver altså genhuset ved siden af Vejlby Risskov Hallen, der er knudepunkt for et af landets største samlede idrætsanlæg målt på brugere.

Dette medfører, at der bliver opført et midlertidigt stadion omkring den nuværende bane med mobiltribuner placeret på løbebanen, så der kan bliver plads til minimum 10.000 tilskuere. Derudover skal der tages hensyn til de skrappe stadionkrav i Superligaen i forhold til eksempelvis VIP-lokaler, madboder, infrastruktur og sikkerhed.

Det kommer selvsagt til at influere på de mange klubber og foreninger i området på kampdagene.

Når AGF efter planen vender tilbage til et nybygget stadion i Kongelunden i sommeren 2026, skal Vejlby Stadion ombygges til brug for især kvindefodbold med 2.000 faste tilskuerpladser.

Men det er en helt anden sag. Her og nu bekymrer en række aktører i området sig om, hvad det kommer til at betyde for netop deres hverdag, at AGF's Superliga-set-up rykker ind.

For ingen kan med sikkerhed sige, hvad der kommer til at ske, når 10.000 fodboldfans kommer anstigende langs Hvidkildevej for at overvære AGF på et ombygget Vejlby Stadion.

Det kan man, som Lene Christiansen, centerleder for Springcenter Aarhus, har gjort, kun gisne om:

- Vi er bekymrede for vores brugere og vores foreninger. Vi har haft nogle gode møder med AGF, der lover os, at vi ikke bliver påvirket, men det kan man jo aldrig vide sig sikker på, siger Lene Christiansen.

Hver søndag har Springcentret det populære søndagsræs-arrangement,  hvor børn og forældre kan få lov til at 'abe ud' på trampoliner og i skumgummi-graven. Det er velbesøgt, men hvad sker der, når AGF samtidigt skal spille kamp lige rundt om hjørnet?

- Hvordan kommer søndagskampe og hjemmekampe generelt til at påvirke vores drift?  Vi har som sådan ikke brug for reklamen, for centret er booket morgen, middag og aften hver dag, men jeg kan intet vide om, hvad hjemmekampene vil betyde for vores indtægter, siger Lene Christiansen og tilføjer:

- Hidtil har vi fået at vide, at vi skal have opsat en bom, som mine brugere skal igennem, men nu skal jeg til at bruge min tid på at ansætte folk, der kan stå og udøve justits ved bommene. Jeg satser på, at AGF betaler for det, men vi skal bruge ressourcer på at planlægge det, og hvem ved, om det bliver så bøvlet, at vores brugere opgiver at komme hertil, kommer det fra Lene Christiansen.

For uanset hvor meget man planlægger, så er der altid noget, der ikke går efter planen.

Og det kan godt give forstander Arne Grønbæk fra Idrætshøjskolen Aarhus nervøse trækninger. Sammen med eleverne på Idrætshøjskolen Aarhus har han adresse og bor nær Vejlby Risskov Hallen, og selvom AGF har garanteret, at der vil være styr på sikkerheden ved hjemmekampene, så føler forstanderen sig ikke overbevist.

- AGF flytter herud, fordi de skal spille fodboldkampe i en kort periode. De er interesseret i det, der foregår på banen i to gange 45 minutter, og arbejder på at skabe en god ramme om deres produkt. Det er deres førsteprioritet, og så kommer alt, der foregår udenfor stadion i anden række. Det er bare alt det, der sker udenfor, der kommer tæt på vores dagligdag og virkelighed, siger Arne Grønbæk.

Men hvilket træ skal Arne Grønbæk eller de andre lokale aktører skrige op af, når en flok gæstende fodboldfans lader vandet op af højskoleboligerne eller finder på det, der er endnu værre? Og hvad kan og må beboerne på Idrætshøjskolen overhovedet få lov til, når der fløjtes op?

-  Min frygt er, at vi har to forskellige dagsordener. Jeg oplever, at vores bekymringer og udfordringer er noget, vi åbenbart skal drøfte med AGF, men jeg sidder ikke tilbage med fornemmelsen af, at vi kan stoppe ting, hvis der opstår en tvist. Jeg kan kun sætte min lid til, at AGF respekterer vores ønsker og har styr på situationen, men sæt nu, at de ikke har?

Også han han spejder ud i horisonten efter kommunens folk.

- Vi må jo tro på, at kommunen også er vores advokater i det her projekt. At det ikke er en professionel klub, der får det hele. At vi faktisk også får noget at sige i nogle af problemstillingerne. Det er måske den største bekymring, for vi har ikke oplevet, at det er tilfældet endnu, siger Arne Grønbæk.

Men Idrætshøjskolen Aarhus, Springcenter Aarhus, Vejlby Risskov Hallen og andre lokale aktører skal ikke holde igen med at tage kontakt til Sport og Fritid, hvis en tvist med AGF blusser op. Det understreger Morten Pedersen, sektionschef i Sport og Fritid, der som kommunal afdeling har det overordnede ansvar for projektet med det midlertidige og det permanente stadion.

- Vi er sat i verden for at varetage idrættens behov, så de kan altid kontakte os. Jeg er ikke enig i, at vi har forholdt os passivt i processen. Vi har holdt møde med alle brugerne, og jeg synes, vi har informeret om, at vi står til rådighed, hvis der opstår bekymringer. Men måske vi ikke har været skarpe nok i vores kommunikation, når de lokale brugere bringer bekymringerne op for jer, siger Morten Pedersen.

Ifølge sektionschefen er det som udgangspunkt AGF, der er ansvarlig for genhusningsopgaven, men da arbejdet med det midlertidige stadion går hånd i hånd med det permanente, er kommunen trukket i førertrøjen og står for at lede det samlede projekt.

Hvis I er medansvarlige og leder projektet, sender det så ikke et mærkeligt signal, at I lader AGF stå for at indkalde til møder og skriver referater derfra?

- Det kan man have forskellige perspektiver på. Vi har valgt at køre et samarbejde med AGF, fordi de står for det midlertidige stadion og har en stram tidsplan og derfor også har brug for direkte dialog med de øvrige brugere på anlæggetu vv. AGF tilbød at stå for det, så det er efter aftale med os. Dermed ikke sagt, at vi ikke også holder og deltager i selvstændige møder med brugerne, og det har vi også informeret dem om, siger Morten Pedersen.

Men hvem træffer den endelige beslutning, hvis der opstår en tvist mellem brugerne og AGF?

- Det afhænger af konflikten. Noget kan være op til en politisk beslutning eller prioritering, mens andet er op til de relevante myndigheder i Aarhus Kommune. Lige nu er det vigtigt at få belyst, hvor der kan opstå konflikter, så vi kan tage dem i opløbet. Information og dialog er nøglen, når man arbejdet på et projekt som dette, og det er derfor, vi prøver at være åbne over for de øvrige brugere og også lytte til bekymringerne.

Og når jeg så siger til dig, at det ikke er sådan, de lokale aktører har oplevet situationen hidtil, hvad tænker du så?

- Så vil jeg bruge lejligheden til at tage fat i dem igen for at høre, hvad der skal til for, at vi kan strukturere det videre samarbejde bedst muligt, siger Morten Pedersen.

AGF's administrerende direktør, Jacob Nielsen, erkender, at det er lidt af en opgave at få alle ender til at gå op - særligt med de stramme stadionkrav, der er til afviklingen af superligakampe - men han mener, at både kommunen og AGF har været åbne og informative.

- Vi har sammen med Aarhus Kommune haft mange gode og konstruktive møder med parterne i området. Jeg har selv været med til en del af de møder, der har vist vejen til et godt samarbejde. Vi har også holdt møder med brugerne i området sammen med DBU og Divisionsforeningen, og i det hele taget har vi taget ansvar for en stærk dialog, og det agter vi at blive ved med, siger Nielsen.

- Vi har fra starten haft stor fokus på at inddrage områdets interessenter og lyttet til deres perspektiver. Allerede for tre år siden rakte vi ud til VSK Aarhus i forhold til et fælles projekt, der kunne bidrage til at løfte faciliteterne på Vejlby Stadion, og siden hen har vi forsøgt at tage ansvar ved at række ud til flest mulige interessenter og lytte til alle gode perspektiver og input.

Jacob Nielsen forstår godt, at der opstår bekymringer hos de nuværende brugere. Han ønsker ikke at tromle hen over hverken basketballspillere, gymnaster eller fodboldspillere i forbindelse med AGF-kampene.

- Det er i sagens natur en stor forandring, at der fra 2025 skal afvikles superligakampe på Vejlby Stadion, og vi har forståelse for, at der kan rejse sig mange spørgsmål i den forbindelse. Det er dog en præmis, at der skal findes en midlertidig stadionfacilitet, mens byens nye stadion bygges. Kommunen har besluttet, at det skal være Vejlby Stadion, og nu handler det om i fællesskab at skabe det bedst mulige projekt, der også i videst mulige omfang kan have en permanent og fornyet værdi for lokalområdet, kommer det fra AGF-direktøren.

Hvad vil I konkret gøre for at afhjælpe disse bekymringer? 

- Vi vil gøre vores yderste for løbende at informere, have dialog og styrke samarbejdet og båndet til de lokale interessenter. For vi er meget opmærksomme på de forandringer, som afvikling af en superligakamp fører med sig - for eksempel i forhold til infrastruktur. På baggrund af de møder, vi allerede nu har haft, oplever vi at der er et potentiale for at skabe mange gode relationer.

- Vi har også stor fokus på, at de foreninger, der har aktiviteter på kampdage, oplever mindst mulig gene, og vi er også meget positivt indstillede overfor, at foreningerne også kan blive en aktiv del af kampafviklingen og på den måde tjene et bidrag til klubkassen. Vi håber så mange som mulige at de lokale foreninger og interessenter vil være med og bakke op om kampene.

Har I været gode nok til at tage parterne med på råd indtil videre?

- Vi har i hvert fald gjort vores bedste - og ja, det synes vi. I betragtning af den proces, der tidligere har været, hvor Tilst også har været inde i billedet som lokation, og hvor det relativt sent er blevet besluttet, at Vejlby er det mest egnede sted, så har vi prioriteret at række ud hurtigst muligt med respekt for at kommunen kører den primære proces og involvering. Vi stiller fortsat meget gerne op og tager dialogen, hvis der er nogle af aktørerne, der føler, at de ikke er blevet hørt godt nok. Er der yderligere bekymringer vil meget gerne tage dialogen, siger Jacob Nielsen.

Hos Vejlby Risskov Hallen, Idrætshøjskolen, Springcenteret og andre aktører omkring Vejlby stadion er der som tidligere beskrevet en generel opfattelse af, at kommunen står på sidelinjen, og lader AGF styre slagets gang.

Hvad siger AGF-direktøren til det?

- Det er en forkert præmis, og vi ved ikke, hvor den opfattelse kommer fra. Fra de åbne referater fra møder med alle interessenter står der, at ”Aarhus Kommune er ansvarlig for udførelses-og udviklingsfasen af projektet. AGF vil være driftsansvarlig på kampdagene, som dem, der har eventansvaret i den midlertidige periode”.

Han forklarer, at kommunen har ansvaret for udførsels- og udviklingsfaserne omkring både det midlertidige og permanente stadion, mens AGF har et eventansvar, som de "forsøger at skabe de bedste forudsætninger for gennem dialogen med områdets aktører".

- Det er dog kommunen, som i sidste ende træffer beslutninger under hensyntagen til de samlede planer for både et midlertidigt stadion og et permanent kvindeliga-stadion.

- Det er naturligt, at vi er i en tæt dialog omkring projekterne, og de lytter til os i forhold til de krav, der skal opfyldes for vores kampafviklinger i Superligaen, og det er ikke alt, vi er enige om, men vi har respekt for at det er kommunen, der har retten til at træffe de endelige beslutninger ud fra en helhedsbetragtning, lyder det fra Nielsen.

Det midlertidige superligastadion skal stå klar i februar 2025, hvor AGF forventes at skulle bruge det første gang.

Fra Næringen til Nordlandsvej, Skolevangs Allé og Vestre Strandallé har omkring 300 boligejere i 8240 Risskov fået et brev i deres e-Boks, som kan have givet anledning til en bekymringsrynke og et løftet øjenbryn eller to.

Fælles for alle modtagerne er, at deres parcelhuse eller lejligheder grænser op til en vejstrækning, hvor fremtidens superbusser - de såkaldte BRT-busser - måske kommer til at køre. Og det milliarddyre projekt kan i yderste tangent få konsekvenser for boligejerne.

"Teknik og Miljø kan på nuværende tidspunkt ikke svare på, om du og din ejendom bliver berørt af såkaldt ekspropriation, som er det, der sker, når en offentlig myndighed skal købe arealer for at realisere et projekt," står der blandt andet i brevet, som Aarhus Kommune er afsender på.

Men ifølge Helle Hansen, projektleder i Teknik og Miljø, er der - som udgangspunkt - ingen grund til at ligge søvnløs i frygt for, at Aarhus Kommune en dag banker på din dør i Risskov for at lave ekspropriationsforretning.

- Det er en orientering om, hvad vi går og laver, men lige nu er det stadig meget ukonkret. Det er et stort projekt, der involverer mange mennesker, men boligejerne i Risskov kan som udgangspunkt godt se bort fra delen om, at der skal eksproprieres, siger Helle Hansen til RisskovLIV.

Men den risiko kan andre grundejere i Aarhus Kommune ikke bare lukke øjnene for.

Skal man have en hurtig superbus, skal den have sin egen bane. Derfor lægger BRT-projektet i øjeblikket op til, at Ringvejen bliver udvidet fra fire til seks spor fra Viby Torv til Aarhus Universitetshospital - og i den forbindelse er det ikke utænkeligt, at en lodsejer må se hæk eller hus blive opkøbt for at bane vejen for busserne.

Men det ligger flere år og en stor politisk og pengetung beslutning ude i fremtiden. Foreløbigt har byrådet i Aarhus Kommune afsat 25 millioner kroner til at lave skitser og forundersøgelser, men i skrivende stund er der ingen store udvidelser af vejene i Risskov på tegnebrættet.

-  Risskov er som udgangspunkt ikke et sted, hvor det kan komme på tale at udvide vejen, og det er ikke noget, der ligger i den nuværende beslutning. Risskov er en såkaldt 'yderstrækning' på den mulige rute, fordi trængslen og passagertallene er begrænsede. Derfor er behovet for busbaner til BRT-busserne ikke så store, fortæller Helle Hansen.

Faktisk kan det meget vel være, at der i stedet opstår et behov for at indsnævre vejbaner i Risskov.

- Vejlby Centervej er tosporet i hver retning, og der kan det meget vel være, at der skal inddrages en vejbane i hver retning til busserne. I den forbindelse er det blevet politisk besluttet, at der skal laves cykelsti på steder, hvor der ingen er i dag, og Vejlby Centervej kunne virkeligt godt bruge en cykelsti, siger Helle Hansen.

Men skulle superbusserne bliver en realitet, vil der også opstå et behov for super-busstoppesteder i Risskov. Som forvaltningen skriver i orienteringsbrevet til de knap 300 boligejere i Risskov, vil der 'på den resterende del af strækningen mod henholdsvis Oddervej og Risskov ske mindre ændringer såsom opgraderinger af busstoppesteder'.

Hvad betyder det så?

- Det kan betyde, at man hæver fortovet, så alle får direkte adgang til busserne, og så kan der komme tavler, der ligesom ved letbanestationerne viser, hvornår bussen kommer, siger Helle Hansen.

Så når I omtaler ekspropriation i et brev, men samtidig orienterer borgerne i Risskov om, at der i 'Risskov vil ske mindre ændringer såsom opgraderinger af busstoppesteder,' så kan man godt regne med den sidste del?

- Det er som udgangspunkt det, der ligger i brevet.

Den 17. september, 1787, blev den amerikanske forfatning underskrevet i Independence Hall i Philadelphia.

Helt så epokegørende bliver den stiftende generalforsamling for Risskov Fællesråd den 29. august klokken 19.00 i Bellevuehallen næppe, men selvom skalaen er mindre, kan det få stor betydning for Risskovs udvikling i fremtiden.

RisskovLIV var med, da The Founding Fathers, som vi her kalder initiativgruppen bag det kommende Risskov Fællesråd, mødtes for at drøfte vedtægterne, der tirsdag aften skal godkendes, inden en bestyrelse skal vælges.

Men hvad er et fællesråd egentlig, og hvad kan det få af betydning for dig og bydelen? - En hel del, så hvis du vil tages med på råd, have indflydelse og involveres i centrale beslutninger for fremtidens Risskov, er det med at spidse ører - og dukke op til den stiftende generalforsamling.